EU's tiltag: Covid-19-vacciner og behandlinger

Mens verden kæmper med at begrænse spredningen af coronavirus, støtter EU-tiltag til at udvikle vacciner og effektive behandlinger og distributionen så hurtigt som muligt.

Udgivet: 31-03-2020 Senest opdateret: 06-04-2021 - 12:23

EU har en plan for en koordineret reaktion til at tackle krisen. Finansiering af forsknings- og innovationsprojekter til at finde en behandling mod Covid-19 er en vigtig del af den.

Bekæmpelse af det nuværende udbrud

EU og medlemslandene har arbejdet tæt sammen, så effektive vacciner af høj kvalitet, der kan bekæmpe spredningen af Covid-19, kan komme på markedet så hurtigt som muligt.
MEP'erne har rost EU's indsats i at støtte forskningen og hurtig godkendelse af sikre vacciner, men har gentagne gange også understreget behovet for at sikre bred adgang til prisvenlig medicin. De diskuterer regelmæssigt problemstillinger om effektiviteten af vacciner imod nye varianter med eksperter.

Forskning og vacciner

EU har investeret tungt i forskningen siden begyndelsen af udbruddet. Frem mod september 2020 blev næsten €459 millioner investeret i 103 nye coronavirusforskningsprojekter gennem EU's Horizon 2020-program. Støtten gik til projekter om alt fra diagnoser, behandlinger, vacciner, epidemiologi og parathed og modsvar til adfærd og socioøkonomi, manufatur og medicinsk og digitale teknologier.
Planen er at investere €1 mia. i forskning og innovation til at tackle Covid-19 og dens påvirkninger fra udgangen af 2020.

Som en del af sin EU-strategi for Covid-19 vacciner har Kommissionen indgået aftaler med seks farmaceutiske selskaber - AstraZeneca, Sanofi-GSK, Janssen Pharmaceutica NV, BioNTech-Pfize, CureVac og Moderna - der gør det muligt for medlemslandene at købe vacciner så hurtigt, som det er bevist, at de er sikre og effektive ifølge det Europæiske Lægemiddelagentur.
Som svar på andenbølgen af Covid-19 annoncerede Kommissionen den 28. oktober yderligere tiltag til at hjælpe med at begrænse spredningen af virussen og redde liv. De inkluderer bedre datadeling på EU-niveau og anbefalinger til mere effektive teststrategier såvel som mobiliseringen af €100 millioner under Nødhjælpsstøtteinstrumentet til at købe tests og levere dem til medlemslandene.

Efter de positive videnskabelige anbefalinger fra Det Europæiske Lægemiddelagentur og anbefaling fra medlemslandene, godkendte Europa-Kommissionen en betinget autorisation for:

• BioNtech og Pfizers vaccine (21. december 2020)
• Modernas vaccine (6. januar 2021)
• AstraZenecas vaccine (29. januar 2021)
• Johnson & Johnsons vaccine (11. marts 2021)

Det banede vejen for, at EU-landene kunne begynde at vaccinere den 27. december. Den 6. januar blev den anden vaccine fra Moderna godkendt.
Kommissionen havde også udgivet retningslinjer til medlemslandene for, hvordan man hurtigt distribuerer og sender vacciner, når de er klar.

Den 25. november præsenterede Europa-Kommissionen en ny farmaceutisk strategi, der skal gøre EU mere modstandsdygtigt i fremtiden og trække på den viden, man har fået i den nuværende krise. Europa-Parlamentet vedtog det nye EU4Health-program for 2021-2027 til at styrke EU's sundhedssystemer imod fremtidige kriser den 9. marts.

Tjek vores tidslinje over EU's tiltag imod Covid-19 i 2021.

Programmer allerede på plads

EU har haft en række mekanismer på plads som ekstra hjælp til forskningen: hundrede mia. af euro til at håndtere folkesundhedskriser, der allerede er blevet mobiliseret. De inkluderer PREPARE-projektet, der handler om at forberede hospitaler i Europa på udbrud, og det Europæiske Virusarkiv, der er en virtuel samling af vira, der hjælper forskere med diagnoser.

EU hjælper også start-ups og små- og mellemstore virksomheder med innovation, der kan bidrage til at tackle udbruddet, inklusiv et projekt specialiseret i isolationsenheder - EpiShuttle - og en luftfiltreringsteknologi til at fjerne virapartikler kaldet m-TAP.

Find også ud af hvad EU gør for at hjælpe Europa tilbage på økonomisk fode igen efter pandemien.