EU's Covid-19-genopretningsplan vil prioritere klimaet  

Covid-19 sundhedskrisen og dens økonomiske konsekvenser forbliver topprioritet. Til at overvinde pandemien foreslog Kommissionen sidste år en genopretningspakke til at relancere økonomierne er baseret på en grønnere, mere social og digital tilgang for en mere bæredygtig fremtid. Kommissionens forslag om en €750 mia. stor økonomisk stimulusplan sammen med et nyt budgetforslag for 2021-2027 kom efter opfordringer fra MEP'erne.

I et kompromis indgået i november 2020 om det langsigtede budget og genopretningsplanen, fik Parlamentets forhandlere en aftale om, at mindst 30% skal understøtte klimamålsætningerne. Derudover skal 7,5% af budgettet gå til at beskytte biodiversiteten i 2025 og 2025 og stige derefter til 10% om året fra 2026. Parlamentet vedtog budgettet i december 2020.

Planen "Næste Generation EU" skal relancere Europas økonomier og afbøde konsekvenserne af pandemien og muliggøre en mere bæredygtig fremtid ved at øremærke 30% af EU's budget til klimahandling.

Genopretnings- og modstandsdygtighedsfaciliteten vil understøtte den grønne overgang og smart, bæredygtig og inklusiv vækst og sikre at de nationale planer øremærker mindst 37% af budgettet til klima og biodiversitet.

Som en del af EU's langsigtede budget for 2021-2027, og på linje med genopretningsindsatserne, vil EU sikre finansiering for landbrug, Horisont Europa, LIFE-programmet, Miljøhandlingsprogrammet, Fonden for Retfærdig Omstilling, regionale og samhørighedsfinansiering på linje med sine klimaambitioner. 

Læs mere om EU's fremskridt på klimamålsætningerne.

Klimaneutralitet skal være juridisk bindende

Den 28. november 2019 erklærede Parlamentet undtagelsestilstand for klimaet og opfordrede til, at al EU-lovgivning skal følge målet om at begrænse den globale opvarmning til under 1,5 grader celcius.
Kommissionen foreslog i december den grønne aftale og i marts 2020 en klimalov, der skal gøre EU klimaneutralt fra 2050, der bliver juridisk bindende, når Rådet og Parlamentet har godkendt den.

I oktober 2020 vedtog Parlamentet sit forhandlingsmandat om EU's klimalov, der bakker op om at EU skal være klimaneutralt fra 2050 og en reduktion af CO2-udslippet på 60% fra 2030 sammenlignet med niveauet i 1990. Det er mere ambitiøst en Kommissionens forslag om en 55%-reduktion.

Parlamentet og Rådet nåede til enighed om at øge EU's udslipsreduktionsmål fra 40% til mindst 55%. Parlamentet vedtog EU's klimalov den 24. juni 2021. 2030-målet og 2050-malet om klimaneutralitet vil blive juridisk bindende og føre EU tættere på sit mål efter 2050 om at have negativt udslip og bekræfte EU's lederskab i den globale kamp mod klimaforandringerne forud for COP26 i november 2021.

Tjek vores tidslinje over forhandlingerne på klimaområdet.

Baggrund

Den grønne aftale, der blev lanceret i november 2019, skal gøre EU's økonomi mere bæredygtig. Den dækker over en lang række områder fra klima, landbrug, og mobilitet til beskyttelse af biodiversitet og forurening. Blandt de konkrete forslag fra Kommissionen er:

• Den Europæiske Grønne Investeringsplan
• Handlingsplan for den cirkulære økonomi
• EU's biodiversitetsstrategi for 2030
• Fra Jord til Bord-strategien
• Mekanismen for Retfærdig Omstilling
• EU's industrielle strategi

Find ud af hvad EU gør for den økonomiske genopretning og tjek hvordan EU har koordineret sit modsvar med vores tidslinje.