Grøn pagt: Nøglen til et klimaneutralt og bæredygtigt EU
Den grønne pagt er EU’s modsvar til klimakrisen. Læs mere om strategien til at få et klimaneutralt Europa.
I november 2019 erklærede Parlamentet klimaundtagelsestilstand, og bad Kommissionen om at integrere målet om en 1,5°C stigning i alle sine forslag, så den globale opvarmning kan begrænses og udslippene reduceres markant.
Som svar fremlagde den nye Kommission Den Europæiske Grønne Pagt; en strategi til at Europa kan blive et klimaneutralt kontinent fra 2050.
Læs mere om EU's modsvar til klimaforandringerne.
Den grønne pagts mål og fordele
At gøre klimaneutralitet til klimalov
I marts 2020 foreslog Kommission den Europæiske Klimalov, en strategi til at få klimaneutralitet fra 2050. I januar havde Parlamentet opfordret til at få mere ambitiøse reduktionsmål, end de der oprindeligt var blevet foreslået af Kommissionen. EU's lovgivende organ ventes at fremlægge flere mål frem mod 2030 i 2020.
Parlamentet vedtog EU's klimalov den 24. juni 2021, der gør det juridisk bindende at mindske CO2-udslippet med 55% i 2030 og at blive klimaneutralt i 2050. Dette vil føre EU tættere på sit mål efter 2050 om at have negativt udslip og bekræfte EU's lederskab i den globale kamp mod klimaforandringerne.
'Fit for 55'-pakke til at opnå den grønne pagts mål
For at EU kan nå sine 2030-mål foreslog Kommissionen en pakke med nye og reviderede lovforslag kendt som 'Fit for 55' i 2021. Den består af 13 forbundne og reviderede love og seks klima- og energiforslag.
Mindsket udslip fra industrien, transport og andre sektorer
I første halvdel af 2023 vedtog Parlamentet sin holdning til:
- en revision af systemet for handlen med CO2-kvoter (EU ETS) til også at indeholde forurenende sektorer, som f.eks. bygninger og vejtransport fra 2027 (i ETS II) og den maritime transport. Reformerne vil udfase de gratis tilladelser inden for luftfart fra 2026 og fremme brugen af bæredygtigt brændstof.
- revurdere markedsstabilitetsreserven til at adressere strukturelle ubalancer mellem udbud og efterspørgsel for tilladelser i EU ETS.
- implementeringen af et karbonlækageinstrument til at omfavne alle de industrier, der er beskyttet af gratis tilladelser fra 2032 og fastsætte en karbonpris på importerede varer til at bekæmpe udflytning til lande med mindre ambitiøse klimamål.
- en fond til at sikre en fair energiomstilling ved at tackle energi- og mobilitetsfattigdom finansieret ved at bortauktionere ETS-tilladelser.
- fordeling af byrden mellem EU-landene til at øge de nationale mål for udslipsreduktioner - i sektorer der ikke er dækket af ETS, herunder konstruktion, landbrug og affaldshåndtering - fra 29% til 40% i 2030.
- styrkede regler for landareal, landarealsændringer og skovbrugssektorerne (LULUCF).
- et forslag om at garantree at nye biler og varevogne i EU producerer nul CO2-udslip i 2035.
- en revision af tilladelserne til udslip inden for luftfarten til også at inkludere alle fly, der flyver ud af Det Europæiske Økonomiske Område i ordningen og en potentiel løsning for fly uden for EU (kendt som CORSIA).
MEP'erne vil fastlægge deres holdning til energiemner som vedvarende energi, energieffektivitet og afgifter i de kommende måneder.
Læs mere om EU-tiltagene til at mindske drivhusgasudslip og udslip fra ikke-CO2 gasser.
Oprettelse af EU-fonde til at støtte husholdninger i den grønne omstilling
Parlamentet godkendte:
- implementeringen af de Sociale Klimafond til at hjælpe sårbare husholdninger, små virksomheder og brugere af transport, der i særlig grad rammes af energi- og transportfattigdom.
- en fond til at sikre en retfærdig energiomstilling ved at tackle energi- og mobilitetsfattigdom finansieret af auktioner af ETS-tilladelser.
I januar præsenterede Kommissionen Planen for et Bæredygtigt Europa, der er en strategi til at finansiere den grønne aftale ved at tiltrække mindst en billion euro fra offentlige og private investeringer det næste årti.
Halvdelen vil komme fra EU's budget og fra de €25 mia., der ventes at komme fra EU's CO2-kvotehandel.
Som en del af genopretningsplanen skal den Retfærdige Overgangsmekanisme mobilisere minimum €100 mia. mellem 2021-2027 skal også hjælpe til at afbøde de socio-økonomiske påvirkninger af overgangen for ansatte og lokalsamfund, der er mest berørte af ændringerne. I maj 2020 foreslog Kommissionen en lånefacilitet for den offentlige sektor til at støtte grønne investeringer i regioner, der er afhængige af fossile brændstoffer. Det blev vedtaget af Parlamentet i juni 2021.
Parlamentet og Rådet er blevet enige om at indføre nye egne indtægtskilder til at finansiere EU's budget og genopretningsplan. De inkluderer penge fra EU's system for handel med CO2-kvoter og en kulstofgrænsetilpasningsmekanisme på visse importerede varer.
Til at få flere investeringer i bæredygtige aktiviteter og forebygge ‘greenwashing’ har Parlamentet vedtaget en ny lovgivning om bæredygtige investeringer den 18. juni 2020. I november 2020 opfordrede MEP'erne til at gå fra et ikke-bæredygtigt økonomisk system til et bæredygtigt et, hvilket er nødvendigt for at sikre EU's langsigtede strategiske autonomi og til at øge EU's modstandsdygtighed.
Find ud af hvordan den Retfærdige Overgangsmekanisme kan hjælpe EU's regioner med overgangen til en grønnere økonomi.
At gøre klimaneutralitet til klimalov
I marts 2020 foreslog Kommission den Europæiske Klimalov, en strategi til at få klimaneutralitet fra 2050. I januar havde Parlamentet opfordret til at få mere ambitiøse reduktionsmål, end de der oprindeligt var blevet foreslået af Kommissionen. EU's lovgivende organ ventes at fremlægge flere mål frem mod 2030 i 2020.
Parlamentet og Rådet nåede til enighed om at øge EU's udslipsreduktionsmål fra 40% til mindst 55%. Parlamentet vedtog EU's klimalov den 24. juni 2021. 2030-målet og 2050-malet om klimaneutralitet vil blive juridisk bindende og føre EU tættere på sit mål efter 2050 om at have negativt udslip og bekræfte EU's lederskab i den globale kamp mod klimaforandringerne.
Loven skal gøre det muligt at få målene indført i lovgivningen og give flere fordele: renere luft, vand og jord, mindskede energiregninger, renoverede huse, bedre offentlig transport og flere opladningsstationer for elektriske biler, mindre affald, sundere mad og bedre sundhed for nuværende og fremtidige generationer.
Virksomheder vil også få gavn af de muligheder, der bliver skabt, hvor Europa kan sætte de globale standarder. Loven ventes at skabe job f.eks. inden for bæredygtig energi, energieffektive boliger og processer.
Find ud af hvordan EU bidrager til de globale klimahandlinger med vores tidslinje.
Fokus på den circulære økonomi
Kommissionen præsenterede ligeledes i marts 2020 EU's handlingsplan til at få en cirkulær økonomi, der inkluderer tiltag til bæredygtigt forbrug og mindre generering af affald. Den vil fokusere på:
• elektronik og IT
• batteries og køretøjer
• emballage og plastik
• tekstiler
• konstruktion og bygninger
• fødevarekæden
I november 2022 foreslog Kommissionen nye EU-regler for emballage.
Som en del af reglerne til at fremme genbrug, særligt retten til reparation, blev EU enig om at få en fælles oplader. USB Type-C bliver universaloplader for de fleste elektroniske enheder i EU ved udgangen af 2024. Bærbare computere vil blive udstyret med USB Type-C porte fra 28. april 2026.
I marts 2023 fremlagde Kommissionen et nyt forslag til at fremme reparation og genbrug af produkter. Inden for den lovlige garanti vil den påkræve sælgere at reparere produkter medmindre det er billigere at erstatte dem. Udover garantien vil den give ret til at gøre reparationer lettere og billigere.
I september 2022 godkendte Parlamentet sin holdning til implementeringen af EU's nye industrielle strategi til at hjælpe virksomheder med at overvinde den Covid-relaterede krise, justere udgifterne efter politikken og sikre omstillingen til en grønnere, cirkulær økonomi.
At skabe et bæredygtigt fødevaresystem
Fødevaresektoren er en af de mest forurenende. Selvom EU's landbrugssektor er den eneste i verden, der har kunnet reducere sit udslip (med 20% siden 1990), står den stadig for 10% af al udslip (og 70% skyldes husdyrene).
Fra Jord Til Bord er Kommissionens strategi fra maj 2020, der skal give et fair, sundt og miljøvenligt system og sikre landmændenes levebrød. Den dækker hele fødevarekæden fra at reducere mængden af pesticider til salg af antibiotika til husdyr.
Parlamentet vedtog sin holdning i en betænkning i oktober 2021, men tilføjede anbefalinger til at gøre det mere bæredygtigt. Parlamentet understregede specifikt, at Fit for 55-pakken skal indeholde ambitiøse mål for udslip inden for landbruget og relateret arealbrug. I marts 2023 foreslog Kommissionen em forordning omCRM'er, der skal sikre passende og forskelligartede leveringskæder til Europas digitale økonomi såvel som den grønne omstilling, prioritering af genbrug og genanvendelse.
Beskyttelse af biodiversitet
På samme tid vil EU gerne tackle faldet i biodiversitet og den mulige udryddelse af en million arter. EU's Biodiversitetstrategi for 2030 udgivet i maj, skal beskytte naturen, økosystemerne og biodiversiteten.
Parlamentet vedtog sin holdning til EU's Biodiversitetsstrategi for 2030 den 8. juni, der insisterer på at implementere den under strategierne for den europæiske grønne pagt.
Parlamentet har talt for at få et bæredygtigt skovbrug, så skove kan spille en vigtig rolle i at modregne CO2-udslip. MEP'erne anerkender også skovenes bidrag i at skabe job i landdistrikter, og den rolle EU kan spille i at beskytte verdens skove. Kommissionen ventes at præsentere en strategi for EU's skove i første kvartal af 2021.
Læs mere om klimaforandringer i Europa: Fakta og tal
Mere
-
(åbn på en ny fane)
Facebook-live med Pascal Canfin
