Medicinmangel i EU: årsager og løsninger  

Ajourført den: 
 
Oprettet:   
 

Find i denne artikel ud af hvad medicinmangel vil sige, coronavirussets påvirkninger, og hvad Parlamentet gør for at forbedre situationen.

Sundhedskrisen skabt af Covid-19 har understreget et voksende problem: medicinmangel og mangel på medicinsk udstyr, der er en risiko for patienterne og sætter de nationale sundhedssystemer under pres.

I april 2020 advarede den Europæiske Universitetshospitalsalliance om et stigende behov på intensivafdelingerne for præparater til bedøvelse, antibiotika og andre præparater end de foreskrevne til at behandle Covid-19, hvis man skulle løbe tør. En faldende produktion, logistiske problemer, eksportforbud og oplagring pga. krisen gjorde problemerne med flaskehalse endnu værre.
Den 14. juli vedtog Parlamentets Miljøudvalg (ENVI) en rapport, der opfordrer til, at Europa bliver 'uafhængigt' på sundhedsområdet ved at sikre levering, genskabelse af lokal produktion og sikring af en bedre koordination i EU mht. de nationale sundhedsstrategier.

Hvad forårsager medicinmangel?

Mellem 2000 og 2018 steg problemerne med medicinmangel 20-foldigt i EU ifølge Kommissionen, og problemerne fortsætter.

Baggrunden er kompleks og skyldes manufakturproblemer, industrikvoter, lovlig parallelhandel, uventet efterspørgsel som følge af epidemier eller naturkatastrofer og nationale prisfastsættelser.

EU er også i stigende grad blevet afhængigt af tredje lande - primært Indien og Kina - når det gælder produktionen af aktive farmaceutiske ingredienser, rå kemiske materialer og medicin.

Hvilke løsninger har Parlamentet foreslået?

ENVI-rapporten har identificeret tre prioritetsområder, der kræver handling:

• Tilbagevending til en EU-uafhængighed, sikring af leveringen af medicin og udstyr
• Stærkere EU-koordination der skal komplementere de nationale indsatser til at sikre prisvenlige sundhedstjenester af høj kvalitet
• Bedre samarbejde mellem EU-landene

MEP'erne har rost EU's nye sundhedsprogram “EU4Health”, der skal gøre medicin og medicinsk udstyr mere tilgængeligt og opfordrede til at tackle medicinmangel på europæisk niveau, udvikling af innovative og koordinerede sundhedsstrategier inklusiv opkøb af medicin.

Rapporten opfordrer til at tage følgende skridt:

• Identificering af mulige produktionsområder for farmaceutiske produkter i EU med prioritet for essentiel og strategisk vigtig medicin
• Introducering af financielle incitamenter til at producere lokalt i Europa
• At skabe en EU-reserve for strategisk vigtig medicin, der kan fungere som et “europæisk nødapotek”
• Udveksling af bedste praksisser for oplagring og sikring af gennemsigtighed og fair distribution
• Brug af innovative digitale værktøjer til at dele information om medicinmangel 
• Facilitere delingen af medicin mellem EU's medlemslande
• Flere penge til forskning

Parlamentet havde allerede opfordret til at få en bedre gennemsigtighed for omkostningerne for forskningen og øget finansiering for at gøre medicin billigere i en betænkning vedtaget i 2017.

Kommissionen fremlagde retningslinjer til at tackle medicinmangel pga. coronavirusudbruddet i april. Her opfordrede man medlemslandene til at lette eksportforbudene og at undgå oplagring; at øge og reorganisere produktionen, sikre optimalt brug på hospitalerne ved at omfordele oplagringen, overvejelse af alternativ medicin og at optimere salget på apotekerne.

En farmaceutisk strategi i EU

Rapporten opfordrer Kommissionen til at adressere problemstillingerne omkring medicinmanglen og importafhængigheden i den kommende farmaceutiske strategi i EU. Kommissionen forventes at foreslå nye tiltag til at forbedre adgangen til sikker og prisvenlig medicin, støtte innovationen i EU farmaceutiske industri, udfylde hullerne i markedet (f.eks. for antibiotika) og mindske den direkte afhængighed af råmaterialer fra tredje lande.

Den geopolitiske dimension for medicinmanglen  
  • 80% af AFI'er (aktive farmaceutiske ingredienser) kommer fra Inden og Kina 
  • 40% af den færdige medicin solgt i Europa kommer fra Kina og Indien 
  • Kina og Indien producerer 60% af verdens paracetamol, 90% af penicillinen og 50% af ibuprofen