Hvad er kunstig intelligens, og hvordan bruges det?

Kunstig Intelligens (KI) kan blive den "definerende fremtidige teknologi". Men hvad er KI, og hvordan påvirker det vores liv? 

Robot © AdobeStock/zapp2photo
Robot © AdobeStock/zapp2photo

Hvad er KI?

KI er en maskines evne til at have menneskelignende evner såsom ræsonnement, læring, planlægning og kreativitet.
KI gør det muligt for tekniske systemer at forstå miljøet, håndtere hvad de modtager og løse problemer, og agere for at opnå et bestemt mål. Computeren modtager data (der allerede er forberedt og samlet gennem egne sensorer f.eks. et kamera), processerer det og reagerer på det.
KI-systemer er i stand til at tilpasse deres adfærd til en vis grad ved at analysere effekterne af tidligere handlinger og arbejde selvstændigt.


Hvorfor er KI vigtigt?

Nogle KI-teknologier har eksisteret i mere end 50 år, men fremskridtene for computernes udvikling, tilgængeligheden af enorme mængder data og nye algoritmer har ført til et større gennembrud for KI de seneste år.
Kunstig intelligens er en central del af den digitale transformation af samfundet og er blevet en EU-prioritet.
Fremtidige applikationer ventes at føre til enorme forandringer, men KI er allerede tilstede i dag i vores hverdag.

Læs mere om mulighederne ved KI, og hvordan Parlametet ønsker at forme KI-lovgivningen.


KI i hverdagen

Nedenfor er nogle eksempler på KI-applikationer, som du måske ikke vidste styres af KI.

Onlineshopping og reklamer

Kunstig intelligens bruges til at give personlige anbefalinger til folk baseret på deres tidligere søgninger og køb eller anden adfærd online. KI er meget vigtig inden for onlinehandel ved at optimisere produkter, stå for logistik osv.

Websøgninger

Søgemaskiner lærer fra den store mængde data, der deles af brugerne, til at give relevante søgeresultater.

Digitale personlige assistenter

Smartphones bruger KI til at give så relevante og personlige produkter som muligt. Virtuelle assistenter besvarer spørgsmål, kommer med anbefalinger og hjælper med at indordne daglige rutiner.

Maskineoversættelser

Sprogoversættelsessoftware, enten baseret på talt eller skrevet tekst, bruger KI til at give og forbedre oversættelser. Det gælder også for funktioner som automatiske undertekster.

Smarte hjem, byer og infrastruktur

Smarte termostater lærer af vores adfærd til at spare energi, mens udviklerne af smarte byer håber på at regulere trafikken til at forbedre trafikforbindelserne og reducere trafikpropper.

Biler

Mens selvkørende biler endnu ikke er blevet almindelige, bruges KI-styrede sikkerhedsfunktioner allerede. EU har f.eks. hjulpet med at finansiere VI-DAS, der er automatiserede sensorer til at opspore mulige farlige situationer og uheld.

Læs mere om hvordan MEP'erne ønsker at forme datalovgivningen til at øge innovationen og bevare sikkerheden