Plenarhøjdepunkter: Debatten om EU's tilstand, genopretning og Covid-19

MEP'erne debatterede EU's tilstand, tiltag til at bekæmpe Covid-19 og banede vejen for EU's genopretningsplan ved septembers plenarforsamling.

Debatten om EU's tilstand.
Debatten om EU's tilstand

Debatten om EU's tilstand

Onsdag debatterede MEP'erne EU's planer til at tackle klimaforandringer, racisme, sundhedstrusler og migration med Europa-Kommissionens formand Ursula von der Leyen ved hendes første debat om EU's tilstand.

Budget og genopretning

Parlamentet stemte onsdag for at godkende den procedure, der giver EU mulighed for at låne  €750 mia. til Covid-19 genopretningsplanen. De opfordrede også til at få en bindende kalender til introduktionen af nye egne indtægtskilder til EU's budget.

Covid-19

EU-landene skal harmonisere deres kriterier for, hvornår en person er Covid-19 positiv, hvornår en person er død af Covid-19 og kommet sig over virussen, så objektive sammenligninger af sundhedsrisici i landene kan finde sted, sagde MEP'erne i en betænkning torsdag. De vedtog også en betænkning, der opfordrer til at EU gøre mere for at tackle medicinmangel.

Civilbeskyttelsesmekanisme

Parlamentet stemte for ændringer til EU's Civilbeskyttelsesmekanisme, så medlemslandene hurtigere og mere effektivt kan modsvare nødsituationer såsom Covid-19.

Fonden til Retfærdig Omstilling

Fonden til Retfærdig Omstilling blivere etableret så regioner, der er meget afhængige af fossile brændstoffer, kan være med i den grønne energiomstilling. Parlamentet vedtog sin holdning således, at forhandlinger med Rådet og Kommissionen kan gå i gang.

Støtte til kulturen

MEP'erne forlangte, at en del af EU's genopretningsmidler går til kulturområdet og den kreative sektor i en betænkning vedtaget torsdag.


Mere