Sakharov-prisen 2020: Her er de nominerede 

Ajourført den: 
 
Oprettet:   
 

Find ud af hvem de nominerede er til Europa-Parlamentets Sakharov-Pris for Tankefrihed 2020.

Sakharov 2019.  

Europa-Parlamentet tildeler hvert år Sakharov-prisen til enestående individer eller organisationer, der forsvarer menneskerettigheder og grundlæggende friheder. I 2019 gik prisen til Ilham Tohti, en uyghursk økonom, der kæmper for Kinas uyghurske minoritets rettigheder.

Nominerede til Sakharov-prisen kan indstilles af de politiske grupper eller en gruppe af minimum 40 MEP'er.

De politiske grupper præsenterede dette års nominerede ved et fælles møde i Udenrigsudvalget, Udviklingsudvalget og underudvalget for Menneskerettigheder i Bruxelles d. 28. september.

De nominerede til årets Sakharov-pris for Tankefrihed 2020 er:

Den demokratiske opposition i Hviderusland, repræsenteret ved Koordinationsrådet, et initiativ af modige kvinder og politiske og civilsamfundspersoner. Nomineret af EPP, S&D og Forny Europa.

Mgr Najeeb Moussa Michaeel, ærkebiskop af Mosul. Nomineret af ID.

Guapinol-aktivisterne og Berta Caceres. Nomineret af De Grønne/EFA og GUE/NGL.

Den demokratiske opposition i Hviderusland, repræsenteret ved Sviatlana Tsikhanouska. Nomineret af ECR.

Jakub Gawron, Paulina Pajak, Paweł Preneta og Kamil Maczuga, polske LGBTI-aktivists og stiftere af hjemmesiden. "Atlas of Hate". Nomineret af Malin Björk, Terry Reintke, Marc Angel, Rasmus Andresen og 39 andre medlemmer.



Den demokratiske opposition i Hviderusland er repræsenteret af Koordinationsrådet, et initiativ af modige kvinder som Sviatlana Tsikhanouskaya, hovedoppositionskandidaten, Svetlana Alexievich, Nobel-prismodtager, Maryia Kalesnikava, musiker og politisk aktivist, Volha Kavalkova, Veranika Tsapkala, virksomhedsleder og politisk aktivist, og politiske og civilsamfundspersoner som Siarhei Tsikhanouski, videoblogger og politisk fange, Ales Bialiatski, stifter af den hviderusiske menneskerettighedsorganisation “Viasna”, Siarhei Dyleuski, Stsiapan Putsila, stifter af telegramkanalen NEXTA, Mikola Statkevich, der er politisk fange og var kandidat til præsidentposten ved valget i 2010.


Sviatlana Tsikhanouskaya er lærer, menneskerettighedsaktivist og politiker, der efter sin mands anholdelse, stillede op som kandidat til præsidentvalget i 2020. Alexander Lukashenko blev officielt erklæret vinder af valget, men det har ført til beskyldninger om valgsnyd og Tsikhanouskaya har måttet flygte til Litauen af frygt for at blive fængslet. Som modsvar til beskyldningerne om valgsnyd har tusindvis af mennesker deltaget i fredelige protester i hele Hviderusland og stået op imod et regime, der har slået tilbage med vold. Imens blev Koordinationsrådet stiftet til at repræsentere civilbefolkningen og facilitere en fredelig magtoverdragelse. 

“Hvideruslands befolkning fortjener Sakharov-prisen, fordi hviderussere fra alle generationer har protesteret mod Lukashenkos diktatur (...) Vold stopper ikke hviderusserne fra at forlange frie valg og demokratisk forandring,” sagde det lettiske EPP-medlem Sandra Kalniete. Det hollandske medlem fra S&D, Kati Piri, sagde: “Denne nominering beviser den store større til de legitime krav, som det hviderussiske folk har på nye, frie og fair valg, demokratisk styring, grundlæggende rettigheder og et stop for autoritær undertrykkelse på det europæiske kontinent.”
Urmas Paet, et estisk medlem af Forny Europa, tilføjede, “den demokratiske opposition i Hviderusland er et bredt koncept og dette kandidatur repræsenterer en sammenhægende vision, der afspejler virkeligheden og diversiteten i oppositionen og støtter civilsamfundets mod."

Det polske medlem af ECR-gruppen, Anna Fotyga, forklarede begrundelsen for hendes partis beslutning om at bakke op om nomineringen af den demokratiske opposition Hviderusland, præsenteret ved Sviatlana Tsikhanouska: “I alle disse år har Parlamentet støttet demokratiske samfund og den demokratiske opposition i Hviderusland. Det var deres valg (...) at vælge Sviatlana Tsikhanouskaya til deres leder og repræsentant for den demokratiske opposition.”

Da Islamisk Stat ankom til Mosul i august 2014 sikrede Mgr Najeeb Michaeel, ærkebiskop af Mosul, evakueringen af kristne, syrere og kaldeere til det irakiske Kurdistan og reddede 800 historiske manuskripter fra mellem det 13. til 19. århundrede. Disse manuskripter blev senere digitaliserede og udstillet i Frankrig og Italien. Siden 1990 har han bidraget til at passe på 8.000 manuskripter og 35.000 dokumenter fra den Østlige Kirke.

“Dette er en god mulighed for at give prisen til et modigt menneske, en forsvarer for kristne i det land, at anderkende og understrege indsatsen af denne præst, der stod op i mod barbarene og reddede manuskripter fra Irak," sagde det franske medlem af ID-gruppen, Nicolas Bay.


Guapinol-miljøaktivisterne Porfirio Sorto Cedillo, José Avelino Cedillo, Orbin Naún Hernández, Kevin Alejandro Romero, Arnold Javier Aleman, Ever Alexander Cedillo, Daniel Marquez og Jeremías Martínez Díaz er medlemmer af Kommunalt udvalg til forsvar for fælles og offentlige goder i Tocoa. De blev fængslet for deres deltagelse i en fredelig protest mod et mineselskab, hvis aktiviteter har ført til forurening af floderne Guapinol og San Pedro. Mens andre indsatte blev løsladt, sidder Guapinol-forsvarerne stadig fængslet, uden at nogen bevisførelse har kunnet retfærdiggøre dette.


Berta Cáceres, der blev slået ihjel i marts 2016, var en modig økolog og prominent jordrettighedsaktivist fra det oprindelige folk, Lenka-samfundet, i Honduras. Hun var medstifter af COPINH (Rådet for det Oprindelige Folk i Honduras). Over mere end to årtier kæmpede hun imod tyveri af jord, ulovlig skovhugst og mega-projekter. Hun modtog i 2015 Goldman Environmental Award.

Tilly Metz, et luxemburgsk medlem af De Grønne/EFA, beskrev de hårde tider for menneskerettighedsaktivister i Honduras. "Disse er to symbolske eksempler, der viser uretfærdigheden i Honduras.... Landet har det højeste antal mord per capita, hvilket gør det til det farligste land i verden for forsvarerne for miljøet."


De polske LGBTI-aktivister Jakub Gawron, Paulina Pajak, Paweł Preneta og Kamil Maczuga stiftede i 2019 hjemmesiden Atlas of Hate, der overvåger de mange lokale polske myndigheder, der har vedtaget, afvist eller har verserende “anti-LGBTI betænkninger’’, mens de deler information til aktivister, medier og politikere. I dag har mere end 100 kommuner eller lokale myndigheder i Polen erklæret sig som enten “LGBTI-frie zoner” eller vedtaget såkaldte “Regionale Charters for familieværdier”. I 2020 blev Jakub Gawron, Paulina Pajak og Paweł Preneta sagsøgt fem gange af lokale myndigheder for at ødelægge deres ry og de blev forlangt at give en undskyldning og økonomisk kompensation til “familie-venlige organisationer” i disse regioner.

“Denne nominering handler om det større billede; respekt for retsstaten, demokratiet, grundlæggende rettigheder, som er det, denne pris bør handle om. Disse aktivister bliver nu sagsøgt i retten for at synliggøre diskriminationen af LGBTI-personer,” sagde det svenske medlem Malin Björk (GUE/NGL).


Næste skridt

Udenrigs- og Udviklingsudvalgene stemmer om, hvem der skal være de tre finalister baseret på de officielle nomineringer. Derefter vælger Formandskonferencen, der består af Parlamentets formand og de politiske gruppeledere, vinderen.