Roma-diskrimination: MEP'erne vil se bedre EU-tiltag  

 
 

Parlamentet opfordrer til at få tiltag der forbedrer integrationen af romaer i EU, der stadig oplever grennemgribende diskrimination og fattigdom.

Forslag til bedre Roma-integration

I en betænkning vedtaget ved septembers plenarsession forlanger MEP'erne lige adgang til uddannelse, beskæftigelse, sundhed og boliger for romaer med lovligt bindende mål og en overvågningsmekanisme på EU-niveau. MEP'erne opfordrer også til at kompensere ofrene for tvungen sterilisation og at adskilt uddannelse standses. Rapporten opfordrer ligeles EU's kommende strategi på området til at tage forskellige samfundsforhold i betragtning og at sørge for at romaer kan deltage aktivt i offentlige politikområder.

Rapporten skubber på for at få en bindende strategi fra Kommissionen, der ventes at fremlægge en i fjerde kvartal af 2020. Den opfordrer også medlemslandene til at udvikle deres egne nationale strategier efter 2020.

"Rapporten er en stor chance for EU og medlemslandene til markant at forbedre forholdene for romaer. Den har lovgivningsforslag på områder som ligestilling, inklusion og deltagelse af romaer og gør for første gang op med sigøjnerhad, der er hovedårsagen til eksklusion," siger ordfører Romeo Franz (De Grønne/EFA, Tyskland).

Roma-eksklusion og fattigdom i Europa

Romaer er Europas største etniske minoritetsgruppe med 6 mio. i EU. Mange romaer lever i marginaliserede og meget fattige socio-økonomiske forhold og oplever diskrimination, social eksklusion og segregation.

En rapport fra EU's agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) har pointeret, at næsten halvdelen af romaerne (45%) i seks medlemslande, der deltog i en undersøgelse, oplevede diskrimination, mens 44% sagde, at de havde oplevet hadmotiveret chikane de seneste 12 måneder forud for undersøgelsen. Senest er romaer blevet anklaget for at sprede coronavirussen i østeuropæiske lande.

For mange romaer, begynder eksklusionen og diskriminationen i en tidlig alder. Ifølge Romaintegrationsstrategirapporten fra 2019 gik 68% af romaer for tidligt ud af skolen. 18% af romabørn fortsætter med at uddanne sig, mens 63% af unge romaer ikke er i uddannelse, beskæftigelse eller praktik. Kun 43% af romaerne har en form for betalt arbejde.

Rapporten fastslår også, at næsten 25% af romaerne ikke har adgang til sundhedspleje. En tredjedel har ikke adgang til drikkevand, lidt over halvdelen har adgang til et indendørstoilet, mens 78% lever i overbefolkede boliger. 43% af romaerne oplever diskrimination, når de forsøger at købe eller leje en bolig. I en betænkning fra september pointerede MEP'erne, at romaer har større risiko for at få Covid-19 pga. deres ringere boligforhold.

Hvad har EU gjort de seneste år?

En EU-rammelovgivning for Nationale Romaintegrationsstrategier (NRIS) blev etableret i 2011 til at fremme en lige behandling af romaer og deres sociale og økonomiske integration i europæiske samfund.

Den nuværende NRIS-strategi udløber ved udgangen af 2020. Kommissionen har i en rapport evalueret EU's rammelovgivning, og selvom der er blevet gjort fremskridt det seneste årti (19% færre går ud af skolen før tid), er det samlede fremskridt begrænset af, at strategien ikke har været lovgivningsmæssigt bindende.