Se vores tidslinje og find ud af hvordan EU tackler konsekvenserne af coronaviruspandemien i 2021.
Find ud af hvilke tiltag EU indfører i 2021 for vacciner og behandlinger, økonomien, beskæftigelsen, samfundet, rejser og transport og til at hjælpe sine globale partnere i kampen mod Covid-19.
Kommissionen har i dag vedtaget regler for EU's digitale covidcertifikat, der fastsætter en bindende acceptperiode på ni måneder (præcis 270 dage) for vaccinationscertifikater med henblik på rejser inden for EU.
Europa-Kommissionen har givet en betinget markedsføringstilladelse (CMA) for covid-19-vaccinen Nuvaxovid, der er udviklet af Novavax, hvilket gør den til den femte covid-19-vaccine, der er godkendt i EU.
Kommissionen har offentliggjort den sammenfattende årsrapport om gennemførelsen af finansielle instrumenter i 2020. Rapporten viser, at finansielle instrumenter har støttet Europas små og mellemstore virksomheder (SMV'er) og andre støttemodtagere med i alt 29 mia. EUR i 2020. Heraf er 21,6 mia. EUR (inkl. 7 mia. EUR til driftskapital) under de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESIF) gået til at hjælpe 478 000 SMV'er, deriblandt 375 000 mikrovirksomheder.
EU vil ikke forlænge ordningen for eksporttilladelse vedrørende covid-19-vacciner, der løber frem til den 31. december 2021. Det betyder, at vaccineproducenterne pr. 1. januar 2022 ikke længere skal anmode om tilladelse til at eksportere vacciner til lande uden for EU.
Europa-Kommissione foreslår at ajourføre reglerne om koordinering af sikker og fri bevægelighed i EU, der blev indført som reaktion på covid-19-pandemien.
Kommissionen foreslår at ajourføre Rådets henstilling om ikkevæsentlige rejser fra lande uden for EU for at forenkle reglerne og afspejle den seneste udvikling. Vaccinerede rejsende vil få prioritet. Medlemsstaterne bør systematisk genåbne for alle, der er vaccineret med vacciner, som har været igennem WHO's procedure for optagelse på listen over vacciner, der er godkendt til anvendelse i nødsituationer.
Europa-Kommissionen beslutter at forlænge de midlertidige rammebestemmelser for statsstøtte indtil den 30. juni 2022 (de var oprindelig sat til at udløbe den 31. december 2021). For at sætte yderligere gang i genopretningen har Kommissionen desuden besluttet at indføre to nye foranstaltninger for at skabe direkte incitament til at foretage fremadrettede investeringer og yde solvensstøtte i en yderligere begrænset periode.
Efter covid-19-krisen og som bebudet i jord til bord-strategien har EU til hensigt at øge koordineringen på europæisk plan for at sikre, at borgerne ikke konfronteres med fødevaremangel i krisesituationer. I den beredskabsplan, der i dag er vedtaget, anerkendes den generelle modstandsdygtighed i EU's fødevareforsyningskæde, indkredses aktuelle mangler og foreslås foranstaltninger til at forbedre beredskabet på EU-plan.
Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) har afgivet en positiv udtalelse om to covid-19-behandlinger — Ronapreve og Regkirona — som Kommissionen har identificeret som lovende behandlinger under EU-strategien for covid-19-behandling. Begge er behandlinger til brug i de tidlige stadier af infektionen baseret på antivirale monoklonale antistoffer.
Europa-Kommissionen godkender den ottende kontrakt med en medicinalvirksomhed med henblik på at købe dens potentielle vaccine mod covid-19. Kontrakten med Valneva giver EU-landene tilsammen mulighed for at købe næsten 27 mio. doser i 2022. Kontrakten giver også mulighed for at tilpasse vaccinen til nye variantstammer og giver EU-landene mulighed for at afgive en yderligere ordre på yderligere 33 mio. vacciner i 2023.
Europa-Kommissionen oprette EU's Myndighed for Kriseberedskab og ‑indsats på Sundhedsområdet (HERA) for at forebygge, opdage og hurtigt sætte ind over for sundhedskriser. HERA vil foregribe trusler og potentielle sundhedskriser gennem indsamling af efterretninger og opbygning af den nødvendige beredskabskapacitet.
34 mia. EUR udbetalt til håndtering af covid-19 i partnerlande
Siden covid-19-udbruddet i starten af 2020 har EU, EU-medlemsstaterne og de europæiske finansielle institutioner som Team Europe udbetalt 34 mia. EUR i støtte til partnerlande til håndtering af pandemien og dens følger. Hermed er løfterne blevet indfriet med konkrete resultater.
Den europæiske sundhedsunion: sygdomsforebyggelse og samarbejde over grænserne
MEP'erne er klar til at forhandle med medlemslandene om at styrke EU's ramme for forebyggelse og bekæmpelse af sygdomme og i fællesskab håndtere grænseoverskridende sundhedstrusler.
Europa-Kommissionen godkender sin syvende forhåndsaftale om indkøb med en medicinalvirksomhed for at sikre adgang til en potentiel vaccine mod covid-19 i 4. kvartal af 2021 og i 2022.
Statsstøtte: Kommissionen forenkler reglerne for statsstøtte kombineret med EU-støtte
Europa-Kommissionen har i dag vedtaget en udvidelse af anvendelsesområdet for den generelle gruppefritagelsesforordning, der tillader medlemsstaterne at gennemføre visse støtteforanstaltninger uden forudgående kontrol fra Kommissionens side.
Coronavirus: Kommissionen øger forskningsstøtten med 120 mio. EUR til 11 nye projekter til bekæmpelse af virusset og dets varianter
Kommissionen har med midler fra Horisont Europa, det største europæiske forsknings- og innovationsprogram (2021-2027), udvalgt 11 nye projekter til en værdi af 120 mio. EUR, der skal støtte og muliggøre forskning af hastende karakter i coronavirusset og dets varianter.
Senegal og Team Europe enige om at opføre et anlæg til produktion af vacciner mod covid-19 og andre, endemiske sygdomme
Produktion af covid-19-vacciner i Afrika er kommet et skridt nærmere i dag, efter at Team Europe formelt har besluttet at støtte omfattende investeringer i Institut Pasteur de Dakars vaccineproduktion samt andre støtteforanstaltninger.
Forordningen om EU's digitale covidcertifikat træder i kraft. Det betyder, at EU-borgere og personer med bopæl i EU nu vil kunne få udstedt og kontrolleret deres digitale covidcertifikater i hele EU.
Formændene for de tre EU-institutioner, Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen, har deltaget i den officielle ceremoni for undertegnelsen af forordningen om EU's digitale covidcertifikat, hvilket markerer slutningen på lovgivningsprocessen
Parlamentet ved have midlertidig ophævelse af patent på Covid-vacciner
For at sætte gang i den globale vaccineudrulning kræver MEP'erne en midlertidig ophævelse af beskyttelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder for Covid-19-vacciner.
Parlamentet giver grønt lys til Covid-19-certifikat
MEP'erne lægger sidste hånd på lovpakken om det digitale EU-covid-19-certifikat, der skal gøre det lettere at rejse inden for EU og skal bidrage til den økonomiske genopretning
EU vil have en stærk multilateral handelsreaktion på covid-19-pandemien
EU fremsætter et forslag, hvori medlemmerne af Verdenshandelsorganisationen (WTO) opfordres til at fremme en multilateral handlingsplan for handel, som skal udvide produktionen af vacciner og behandlinger mod covid-19 og sikre universel og fair adgang.
Parlamentet og Rådet når til enighed om EU's digitale Covid certifikat
Certifikatet vil demonstrere, at en person er blevet vaccineret, har en negativ test eller har overstået sygdom med Covid-19 de seneste seks måneder. Det vil blive udstedt af de nationale myndigheder f.eks. hospitaler, testcentre, sundhedsmyndigheder og lignende. Informationen vil være i form af en QR-kode, der kan være elektronisk (på din smartphone eller tablet f.eks.) eller i papirfomat, når du rejser. EUDCC ventes at være klar fra den 1. juli og vil være gratis.
MEP'erne diskuterede, hvorvidt EU skal støtte forslag til at ophæve patenter på Covid-19-vacciner
Debatten kom efter, at den amerikanske regering tidligere i maj annoncerede, at den vil støtte en midlertidig ophævelse af de intellektuelle ejendomsrettigheder for vacciner og medicinske produkter mod Covid-19. Fortalerne mener, at en ophævelse af patenterne vil give prisvenlige vacciner og andre medicinske produkter. Mange MEP'er pointerede vigtigheden af, at EU står frem som en global leder.
Parlamentet klar til at forhandle EU COVID-19 certifikat
Parlamentet ønsker at få en aftale med Rådet om et certifikat, der gør det lettere at rejse under pandemien før sommer. MEP'erne ingen yderligere restriktioner for ejerne af certifikaterne og opfordrer til at få tests, der er "tilgængelige, universelle og gratis".
En måned efter Kommissionens forslag om et digitalt grønt certifikat er medlemsstaternes repræsentanter i e-sundhedsnetværket nået til enighed om retningslinjerne for de vigtigste tekniske specifikationer til gennemførelse af systemet.
EU støtter vaccinationskampagne i Afrika med 100 mio. euro
Et EU-initiativ støtter en vaccinationskampagne i Afrika med 100 mio. euro i samarbejde med Africa Centres for Disease control and Preventionog andre internationale partnere.
Kommissionen og Østrig indgår aftaler om levering af vacciner mod covid-19 til Vestbalkan. De 651000 vaccinedoser fra BioNTech/Pfizer finansieres af Kommissionen og fordeles med Østrigs hjælp. Den første levering til alle partnere i regionen forventes at finde sted i maj, og dernæst fortsættes med regelmæssige leveringer indtil august.
Kommissionen mobiliserer 123 mio. EUR fra Horisont Europa, EU's nye forsknings- og innovationsprogram, til forskning af hastende karakter i coronavirusvarianter.
Europa-Kommissionen har i dag foreslået at oprette et digitalt grønt certifikat for at gøre det lettere at bevæge sig sikkert og frit i EU under covid-19-pandemien.
Europa-Kommissionen giver en betinget markedsføringstilladelse (CMA) for den covid-19-vaccine, der er udviklet af Janssen Pharmaceutica NV, et Johnson & Johnsons Janssen Pharmaceutical Companies, hvilket gør den til den fjerde covid-19-vaccine, der er godkendt i EU.
Yderligere 4 mio. doser af BioNTech-Pfizers covid-19-vaccine
Europa-Kommissionen indgår en aftale med BioNTech-Pfizer om levering af yderligere 4 mio. doser af covid-19-vaccine til EU-landene i løbet af de næste to uger for at håndtere coronavirus-hotspots og fremme den frie bevægelighed på tværs af grænserne.
Det nye EU-program EU4Health skal styrke Europas sundhedssystemer, så de bedre kan stå imod større grænseoverskridende kriser i fremtiden som f.eks. Covid-19 pandemien.
Europa-Kommissionen godkender en ny kontrakt med medicinalvirksomheden Moderna, som giver mulighed for at købe yderligere 300 mio. doser (150 mio. i 2021 og en option på at købe yderligere 150 mio. i 2022) på vegne af alle EU-landene.
MEP'erne opfordrer til solidaritet på EU og globalt plan
EU skal fortsætte sin fælles indsats for at bekæmpe covid-19-pandemien og tage de nødvendige skridt for at leve op til borgernes forventninger om øget vaccineproduktionen, siger MEP’erne.
Genopretnings- og modstandsdygtighedsfaciliteten godkendt
Parlamentet vedtager Genopretnings- og modstandsdygtighedsfaciliteten til en værdi af 672,5 mia. euro bliver det vigtigste værktøj i EU's genopretningsplan efter Covid-19.
Efter suspenderingen af "brug eller mist det"-reglerne ender 27. marts 2021, har Parlamentet godkendt en opdatering af reglerne 10. februar, der gør det muligt for flyselskaberne at bruge 50% af deres planlagte afgange- og landingstidspunkter i 2021-sæsonen (sammenlignet med 80% før pandemien).
I et forsøg på at sikre rettidig adgang til covid-19-vacciner for alle EU-borgere og afhjælpe den nuværende mangel på gennemsigtighed i forbindelse med eksport af vacciner til lande uden for EU har Kommissionen indført en foranstaltning, der kræver, at en sådan eksport forudsætter en tilladelse fra EU-landene.
Europa-Kommissionen giver en betinget markedsføringstilladelse (CMA) for den covid-19-vaccine, der er udviklet af AstraZeneca, hvilket gør den til den tredje covid-19-vaccine, der er godkendt i EU.
EU-landene vedtager retningslinjer til bevis for vaccination, der kan bruges, hvis de beslutter at anvende vaccinationscertifikater for at gøre dem interoperable.
Europa-Kommissionen vedtager midlertidige rammebestemmelser, således at medlemsstaterne fuldt ud kan udnytte den fleksibilitet, der er indbygget i statsstøttereglerne, med henblik på at støtte økonomien i forbindelse med covid-19-udbruddet.
MEP'erne udtrykte bred støtte til EU's fælles tilgang til bekæmpelse af pandemien og opfordrede til fuld gennemsigtighed med hensyn til kontrakter og anvendelse af covid-19-vacciner.
Op til 300 mio. flere doser af vaccinen fra BioNTech-Pfizer
Europa-Kommissionen foreslar EU-landene at købe yderligere 200 mio. doser af den covid-19-vaccine, der fremstilles af BioNTech og Pfizer, med mulighed for indkøb af yderligere 100 mio. doser.
Europa-Kommissionen godkender en betinget markedsføringstilladelse (CMA) for den covid-19-vaccine, der er udviklet af Moderna, hvilket gør den til den anden covid-19-vaccine, der er godkendt i EU. Denne godkendelse følger en positiv videnskabelig anbefaling baseret på en grundig vurdering af sikkerheden, effektiviteten og kvaliteten af vaccinen foretaget af Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), og den bakkes op af EU-landene.