Den Europæiske Datastrategi: Hvad Parlamentet ønsker

Find ud af hvordan MEP'erne ønsker, at reglerne for den ikke-personlige datadeling skal formes i EU for at styrke økonomien samtidig med, at private data beskyttes.

Datadeling ©AdobeStock/Sdecoret
Datadeling ©AdobeStock/Sdecoret.

Data er kernen i EU's digitale omstilling og påvirker alle aspekter af samfundet og økonomien. Det er nødvendigt for udviklingen af kunstig intelligens, som er en prioritet for EU, og er en kæmpe mulighed for innovation, gennopretningen efter Covid-19-krisen og for væksten, f.eks. inden for sundhedsteknologier og grønne løsninger.

Læs mere om mulighederne og udfordringerne ved big data.


Som modsvar til Kommissionens Europæiske Datastrategi har industriudvalget (ITRE) opfordret i en rapport vedtaget i plenar den 25. marts 2021 til at få en menneskecentrisk lovgivning baseret på europæiske værdier med respekt for privatlivet og gennemsigtighed, der vil være til gavn for både europæiske virksomheder og borgere.

Parlamentet forventer, at dets anbefalinger bliver taget i betragtning i den nye dataakt, som Kommissionen fremlægger i 2022.


Fordelene ved en dataøkonomi i EU

MEP'erne noterede sig, at krisen har understreget behovet for en effektiv datalovgivning, der vil understøtte forskning og innovation. Store mængder af kvalitetsdata, særligt de ikke-personlige - industrielle, offentlige og kommercielle - eksisterer allerede i EU og deres fulde potentiale er ikke blevet udforsket. I de kommende år vil mere data blive genereret. MEP'erne forventer, at datalovgivningen kan hjælpe med at tappe fra dette potentiale og gøre data tilgængeligt for europæiske virksomheder, inklusiv for små og mellemstore virksomheder og forskere.
At gøre datastrømmene tilgængelige mellem sektorer og lande vil hjælpe europæiske virksomheder med innovation, at trives i EU og globalt og hjælpe med at etablere EU som en leder i dataøkonomien.
Kommissionen skønner, at dataøkonomien i EU vil vokse til €829 mia. i 2025 fra €301 mia. i 2018, og antallet af beskæftigede på området vil stige fra 5,7 til 10,9 millioner.
Hos Europas globale konkurrenter, USA og Kina, går innovationen hurtigere. For at kunne blive en leder inden for dataøkonomi bør EU finde en europæisk måde at udfolde potentialet på og sætte standarderne.


Regler til at beskytte privatlivet, gennemsigtigheden og grundlæggende rettigheder

MEP'erne siger i rapporten, at reglerne skal baseres på EU's værdier for privatlivet, gennemsigtigheden og grundlæggende rettigheder. Fri deling af data skal begrænses til ikke-personlig data eller anonymiseret data. Individer skal have fuld kontrol over deres data og beskyttes af EU's databeskyttelseslov, GDPR.
Parlamentet opfordrede Kommissionen og medlemslandene til at samarbejde med andre lande om globale standarder, der vil fremme EU's værdier og principper, mens man sikrer sig, at EU's indre marked forbliver konkurrencedygtigt.


Europæisk datarum og 'big data'-infrastruktur

Samtidig med at datastrømmene skal være frie af princip, opfordrer MEP'erne Kommissionen og medlemslandene til at opbygge sektorale datarum, der skal følge fælles retningslinjer, lovmæssige krav og protokoller. I lyset af pandemien noterer MEP'erne sig, at der skal være særlig opmærksomhed på det Fælles Europæiske Sundhedsdatarum.
Da datastrategiens succes i høj grad afhænger af infrastrukturen for informations- og kommunikationsteknologien, opfordrer MEP'erne til at få en accelleration af den teknologiske udvikling i EU på områder som cybersikkerhedsteknologi, optiske fibre, 5G og 6G, og roser forslag til at avancere Europas rolle angående udviklingen af supercomputere og kvantumcomputere.


Big datas miljømæssige fodspor

Mens data har potentialet til at understøtte grønne teknologier og EU's mål om at blive klimaneutralt fra 2050, står sektoren for 2% af det globale CO2-udslip. Mens sektoren vokser, må den også øge fokuset på at mindske sit CO2-udslip og e-affaldet, siger MEP'erne.


EU's datadelingslovgivning

Til at øge mængden af datadeling vedtog Parlamentet og Rådet i april 2022 datastyringsakten som en del af EU's digitale strategi, der vil gælde fra september 2023.

I marts 2023 vedtog Parlamentet sin holdning til datakten, der bygger på datastyringsakten, der skal gøre det lettere for virksomheder at få adgang til større mængder industriel data af høj kvalitet. Parlamentet er nu klar til forhandlinger med Rådet om den endelige udformning af loven.

Læs mere om hvordan EU former den digitale verden: