Kulstoflækage: Parlamentet vil forebygge, at selskaber undgår udslipsregler
EU har introduceret en ambitiøs kulstofafgift på importerede varer for at undgå, at selskaber flytter deres produktion uden for EU for at undslippe EU's udslipsregler.
Mens industrien i Europa kæmper for at komme på fode igen efter Covid-19-krisen og krigen i Ukraine, forsøger EU at leve op til sine klimaforpligtelser, mens man samtidig bevarer job og produktionskæderne i EU.
Omring 27% af de globale CO2-udslip fra brændstoffer kommer fra international handel og er stigende, hvilket underminerer klimaindsatsen.
Se hvordan EU’s genopretningsplan prioriterer klimaet.
Hvordan kan EU forebygge kulstoflækage?
EU's tiltag til at mindske sin kulstofudledning under Den Europæiske Grønne Pagt og blive bæredygtig, modstandsdygtig og klimaneutralt fra 2050, kan blive undermineret af mindre ambitiøse lande. For at modvirke dette foreslog Kommissionen i juli 2021 en 'kulstofgrænsetilpasningsmekanisme' (CBAM), der vil indeholde en kulstofafgift på import af visse varer, der komme udefra EU. MEP'erne vil fremlægge foreslagene ved plenarforsamlingen i marts.
På grund af risikoen ved at forurenende sektorer flytter deres produktion til lande med færre restriktioner for CO2-udslip, bliver kulstofafgifter anset for at være en vigtig del af EU's system for handel med CO2-kvoter (ETS).
CBAM er også en del af en række love, der skal justeres som en del af “Fit for 55 i 2030-pakken”, der skal levere på de Europæiske Klimalov med en mindskning af drivhusgasudslippet på mindst 55% i 2030 sammenlignet med niveauet i 1990.
Hvordan vil en europæisk kulsofafgift fungere?
Hvis produkter kommer fra lande, der er mindre klimaambitiøse end EU, vil afgiften blive tilføjet for at sikre, at importen ikke er billigere end et tilsvarende EU-produkt.
Da der er risiko for, at mere forurenende sektorer flytter produktionen til lande med mindre stramme regler for CO2-udslip, anses kulstofafgiften for at være vigtig for at kunne komplementere den eksisterende EU-lovgvining for udslipstilladelser: EU's system for handel med CO2-kvoter (ETS).
Eksisterende EU-tiltag: ETS
Under det nuværende ETS-system, der giver finansielle incitamenter til at skære i udslippet, skal kraftværker og industrien have tilladelse til hvert et ton CO2, de producerer. Prisen for disse tilladelser drives af udbud og efterspørgsel. Pga. den seneste økonomiske krise faldt behovet for tilladelser sammen med prisen, hvilket gav selskaberne et mindre incitament til at investere i grønne teknologier. Derfor reformerer EU ETS-systemet med Fit for 55-pakken.
Regler for kulstofgrænsetilpasningsmekanismen
Efter en midlertidig aftale med EU-landene i december 2023, vedtog Parlamentet reglerne for kulstofgrænsetilpasningsmekanismen i april 2023. Rådet godkendte loven i april 2023, og den trådte i kraft i maj 2023. Den dækker varer fra energiintensive industrier som jern, stål, cement, aluminium, gødning og brint. CBAM gælder for direkte udslip - drivhusgasser udsluppet fra produktionens start frem til importen ind i EU. Senere vil de også komme til at gælde for inddirekte udslip - såsom fra genereringen af elektricitet brugt til at producere varer, der kommer ind under lovgivningen.
Hvem skal betale afgiften?
Importører skal betale forskellen mellem kulstofprisen i produktionslandet og prisen for EU's ETS-kulstoftilladelser. De skal rapportere hvert kvartal om de direkte og indirekte udslip fra varer importeret det seneste kvartal såvel som enhver kulstofpris betalt uden for EU.
Hvornår vil den nye kulstofafgift gælde?
Længden af overgangsperioden og den fulde indfasning af CBAM falder sammen med udfasningen af de gratis tilladelser under ETS. De vil gradvist blive introduceret mellem 2026 og 2034.
Hvad vil pengene indsamlet via EU's kulstofafgift blive brugt til?
Overskudet genereret fra de nye egne indtægtskilder går til EU's budget. Derudover vil den tilsvarende finansielle værdi, der genereres af CBAM, blive kanaliseret til udviklingslandene for at hjælpe dem med at dekarbonisere deres manufakturindustri.
Mere om EU's tiltag til at afbøde klimaforandringer:
