MEP'erne vil have mere sikker og bæredygtig turisme efter Covid-19

Turismen har brug for hjælp til at blive renere, mere sikker og mere bæredygtig efter pandemien, sagde MEP'erne i en rapport vedtaget den 25. marts.

Fremtidens turisme: bæredygtig, ansvarlig, intelligent

Turisme og Covid-19

Turisme er en af de sektorer, der er blevet hårdest ramt af pandemien. Den beskæftiger omkring 27 mio. mennesker og står for 10% af EU's BNP. Seks millioner job er lige nu på spil. Europa, der er verdens turismedestination nummer et, fik 66% færre internationale turister i første halvdel af sidste år og 87% færre i anden halvdel.

Læs mere: Covid-19: EU's støtte til turismeindustrien

Behov for ny turismestrategi i Europa

MEP'erne opfordrer til at få en ny europæisk strategi til at gøre turismen renere, mere sikker og mere bæredygtig og få den tilbage på fode efter pandemien. Her kan et fælles vaccinationscertifikat spille en rolle.

“Med sommeren lige rundt om hjørnet, ønsker vi at undgå tidligere fejl og have koordinerede EU-tiltag på plads, såsom en protokol med tests før afrejse og et vaccinationscertifikat, til at lette rejser uden omkostninger for borgerne," siger forfatteren til rapporten Cláudia Monteiro de Aguiar (EPP, Portugal).

Finansiel assistance

Der er behov for en fortsat kortsigtet finansiel støtte til at sikre, at sektoren overlever, siger rapporten, og opfordrer EU-landene til at inkludere rejse- og turismesektoren i deres genopretningsplaner. Den opfordrer også til at få offentlige og private investeringer i digitalisering og en overordnet modernisering af sektoren og siger, at landene bør overveje at mindske momsen midlertidigt for rejser og turismetjenester.

Fælles vaccinationscertifikat

Til at kunne genetablere bevægelsesfriheden, opfordrer rapporten til at få et fælles vaccinationscertifikat, der kan blive et alternativ til PCR-testene og karantænekravene, når vaccinerne er blevet tilgængelige for alle, og der er en passende mængde videnskabelige beviser for, at vaccinerede personer ikke overfører virus. Karantænen skal dermed blive den sidste udvej at ty til ifølge rapporten.

Kommissionen foreslog den 17. marts et “digitalt grønt certifikat” i tråd med forslaget i rapporten.

Mere bæredygtig

Rapporten siger, at pandemien har ændret forbrugernes præferencer til grønnere valg, der bringer dem tættere pa naturen. Den opfordrer til, at der udvikles en plan til at udvikle mere bæredygtige former for turisme til at mindske sektorens miljømæssige fodaftryk.

Blandt forslagene er:

• et EU-hygiejnecertifikationssegl, der garanterer en minimumsforebyggelse af Covid-19 og kontrolstandarder til at hjælpe med at bevare forbrugernes tillid til turisme og rejser.

• et nyt EU-agentur for turisme.

Læs mere: Coronavirus: fakta om dine passengerrettigheder

Mere