Roam som hjemme: Reglerne forlænges med 10 år

Forlængelsen af “roame som hjemme”-politikken sikrer, at europæerne kan fortsætte med at ringe, sende beskeder og bruge mobilt data i hele EU uden ekstra omkostninger.

Mobilkommunikationer: fortsæt med at roame!

I april 2022 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet en forlængelse af roaming-reglerne, der sikrer, at EU's forbrugere kan ringe og overføre data på tværs af EU's grænser til den samme pris som i hjemlandet.

Lovgivningen er en del af den digitale omstilling, der er en af EU’s prioriteter.

Roame som hjemme

Siden 'roame som hjemme' blev introduceret i juni 2017 har omkring 170 millioner mennesker haft gavn af at kunne forblive tilsluttet under deres rejser i Europa, mens de har betalt den samme pris, som de gør hjemme. Systemet fungerer på tværs af det Europæiske Økonomiske Område, der består af de 27 EU-lande samt Island, Norge og Liechtenstein.

Politikken har været meget succesfuld. Blandt andet er brugen af dataroaming steget 17-foldigt i sommeren 2019 sammenlignet med sommeren før afskaffelsen af roaming-afgifter.

Bedre kvalitet og flere tjenester

Den nye lovgivning forlænger de nuværende regler med yderligere 10 år. Den sikrer også bedre roaming-tjenester for de rejsende. F.eks. får forbrugerne ret til at bruge den samme netværkskvalitet og hastighed i udlandet som derhjemme, hvor det kan lade sig gøre.

De nye regler sikrer, at man kan ringe, sende beskeder eller bruge en app til nødhjælpstjenester gratis.

Operatørerne vil også blive påkrævet at informere brugerne om stigende udgifter for eksta tjenester, mens de bruger roaming, som f:eks. tekniske hjælpemidler eller kundeservicetjenester af f.eks. luftfarts- eller forsikringsselskaber.

Roaming-bæredygtighed for operatørerne

De nye regler sikrer, at der bliver et bæredygtigt system for operatørerne, der bevarer incitamentet til at investere i netværket.