Fremtiden for kunstig intelligens: Europa-Parlamentets køreplan

Hvordan kan EU forbedre sin globale position inden for kunstig intelligens? MEP’erne stemmer om en række forslag til at udvikle kunstig intelligens ved plenarsessionen i maj.

Fremtiden for kunstig intelligens Artificial-Intelligence_web_© Patrick T. FALLON / AFP
Fremtiden for kunstig intelligens_© Patrick T. FALLON / AFP

Efter 18 måneders arbejde på området for kunstig intelligens foreslår den endelige rapport fra det særlige udvalg om kunstig intelligens i den digitale tidsalder (AIDA) en EU-køreplan for kunstig intelligens, der skal være en holistisk tilgang til en fælles, langsigtet holdning, der understreger EU’s værdier og målsætninger for kunstig intelligens og fortsætter EU's nuværende lovmæssige indsatser på området.

EU er gået tilbage inden for udvikling, forskning og investeringer i kunstig intelligens og skal optrappe sin indsats, da kunstig intelligens er essentielt for EU's digitale omstilling og vil fortsætte med at have en stigende indvirkning på økonomien og dagligdagen, siger rapporten.

Læs mere om trusler og muligheder for kunstig intelligens


EU-regler, sikkerhedsforanstaltninger og reguleringer skal sikre, at kunstig intelligens bliver ved med at være en kæmpe fordel på alle områder i EU fra den grønne omstilling og sundhed til industri, offentlig forvaltning, landbrug og produktivitet på arbejdsmarkedet.

Rapporten advarer om, at EU bliver nødt til hurtigt at fastsætte klare standarder baseret på EU’s værdier. Ellers vil standarderne blive fastlagt et andet sted.

At være en global leder vil sige at være en leder inden for kunstig intelligens.
Rapport om kunstig intelligens i den digitale alder
Kilde "At være en global leder vil sige at være en leder inden for kunstig intelligens." åbner i nyt vindue

Hvad foreslår AIDA-rapporten?

Det er nødvendigt at få et favorabelt lovmæssigt miljø, herunder en dynamisk lovfremstilling og moderne forvaltning. Lige nu er EU’s og medlemslandenes nationale lovgivning fragmenteret, langsom og uden juridisk sikkerhed. Til at støtte innovation og undgå at skabe en byrde af regler, vil det kun være applikationer for kunstig intelligens af høj risiko, der skal reguleres.

Da teknologien for kunstig intelligens afhænger af pålidelig data, er der behov for, at datadeling i EU revideres og udvides. En fuld integration og harmonisering af EU’s digitale indre marked skal føre til flere udvekslinger på tværs af grænserne og innovation.

Læs mere om hvorfor den nye datadelingslov i EU er vigtig.


MEP’erne siger, at den digitale infrastruktur skal styrkes og sikre adgang til tjenester for alle borgerne. Udbredelsen af bredbånd, fibernet og 5G-teknologi skal understøttes, og nye teknologier som databehandling med kvantumcomputere skal prioriteres.

EU bør ligeledes hjælpe med at opbygge færdigheder for kunstig intelligens, så borgerne har de evner, det kræver på arbejdet og hjemme. Dette vil også være med til at opbygge tillid til teknologien, øge innovationen, og ved at støtte ekspertisecentre og EU-eksperter, kan hjerneflugt undgås ifølge rapporten.

De militære og sikkerhedsmæssige aspekter af kunstig intelligens skal også tackles: EU skal samarbejde internationalt med ligesindede partnere til at fremme en menneskecentrisk, EU-værdibaseret vision, siger rapporten.

Læs mere om AIDA-udvalgets rapport.