EU's forhold til Tyrkiet: Skillevej mellem og spændinger 

Ajourført den: 
 
Oprettet:   
 

Spændinger angående demokrati, migration og ulovlige energiboringer har ført til, at EU genovervejer forholdet til Tyrkiet. Hvad er status for samarbejdet?

EU's forhold til Tyrkiet er blevet forværret så meget, at de skal tages op til overvejelse igen, sagde MEP'erne i en rapport vedtaget den 19. maj 2021. Medlemmerne, der er bekymrede over menneskerettighedssituationen i lande, advarede om, at relationerne har nået et historisk lavpunkt.

EU og Tyrkiet har samarbejdet produktivt på mange områder i årtier, lige fra handelsområdet til NATO. Men de seneste år er forholdet frosset til pga. en bekymrende udvikling for demokratiet i Tyrkiet, hvor medier bliver lukket og journalister fængslet. Der er også bekymringer over Tyrkiets militære intervention i Syrien, dets tilgang til migration, retsstatsprincipper og lukninger af medier og fængslinger af journalister. Tyrkiets ulovlige aktiviteter i Cypern er sammen med indgreb på græsk territorie ligeledes en bekymrende udvikling. MEP'erne holder tæt øje med udviklingen og spekulerer nu over, om det er på tide, at EU revurderer sit forhold til Tyrkiet.


EU's aftale med Tyrkiet om migration

Siden begyndelsen af borgerkrigen i Syrien i 2011 er omkring 3,6 millioner flygtninge kommet til Tyrkiet, og i dag opholder den største gruppe i verden af flygtninge sig i landet.

I marts 2016 blev EU og Tyrkiet enige om en aftale til at tackle migrationskrisen, der har ført til, at markant færre migranter kommer til Europa ulovligt. Læs mere om EU's svar på migrationsudfordringen.

Som en del af aftalen vil alle irregulære migranter, der kommer til de græske øer via Tyrkiet, blive sendt tilbage til Tyrkiet. Tyrkiet får til gengæld EU-støtte svarende til €6 mia.

I en tale d. 28. februar 2020 truede Tyrkiets præsident Recep Erdoğan med at åbne grænsen til Grækenland igen, da han ikke mener, at EU har overholdt sine løfter. Efter beslutningen erklærede Grækenland undtagelsestilstand, og EU gik med til at give landet yderligere €700 millioner i finansiel støtte, der skal øges i budgettet for 2021-2027.

Spændinger mellem EU og Tyrkiet om Cypern og Grækenland

Der er også bekymringer vedrørende Tyrkiets ulovlige energiudvinding og boringsaktiviteter i det østlige Middelhav, og dets overtrædelser af det græske luftrum og græsk og cypriotisk hav af flere omgange. MEP'erne fordømte Tyrkiets handlinger og udtrykte solidaritet med de to lande i en betænkning fra den 17. september 2020.

Tyrkiet invaderede Cypern i 1974, og det førte til en deling af øen. Det tyrkisk-besatte nordlige Cypern anerkendes kun af Tyrkiet.

Efter opdagelserne af offshore-naturgas i det østlige Middelhav har Tyrkiet brugt militæret til at overtræde territorialfarvandet og luftrummet af sine nabolande og er påbegyndt boringsaktiviteter.

MEP'erne kritiserede situationen i det tyrkiskbesatte nordlige Cypern i en betænkning vedtaget den 26. november 2020 og opfordrede til, at hårde sanktioner mod Tyrkiet skal være et modsvar mod landets ulovlige aktiviteter.


Associeringsaftale: Et alternativ til medlemskab?

EU har mulighed for at have associeringsaftaler med nabolande såsom Island og Tunesien. Disse aftaler lægger en strategi for samarbejde på andre områder, og EU har allerede en med Tyrkiet. Aftalerne fastlægger rammen for et tættere økonomisk og politisk samarbejde.

EU kræver som regel, at reformer skal forbedre menneskerettighederne i et land såvel som reformer, der skal gøre økonomien mere robust. Til gengæld får landet finansiel og teknisk assistance og toldfri adgang til nogle eller alle produkter. EU har allerede en associeringsaftale med Tyrkiet, men nogle MEP'er ønsker at se en ny aftale som et alternativ til medlemskab.

Fordømmelse af militær intervention i Syrien

I oktober 2019 lancerede Tyrkiet en militæroperation i det nordlige Syrien for at skabe en bufferzone mellem de to lande, hvor syriske flygtninge i Tyrkiet kunne flyttes til. Denne aktion blev fordømt af MEP'erne under en debat den 23. oktober 2019. Den 24. oktober vedtog Parlamentet en betænkning, der opfordrede til sanktioner mod Tyrkiet og landets militære operation.


På vej mod tættere økonomisk integration

I december 2016 foreslog EU-Kommissionen at opdatere den nuværende toldunion med Tyrkiet og at forlænge bilaterale handelsaftaler. Når forhandlingerne er færdige, skal den endelige aftale godkendes af Parlamentet, før den kan træde i kraft.

EU er langt det største eksportmarked for Tyrkiet (44,5%), mens Tyrkiet er EUs fjerdestørste eksportmarked (4,4%).


Denne artikel blev oprindeligt publiceret d. 27. april 2017 og opdateret d. 30. november 2020 og 25. maj 2021.