“Der er ingen undskyldning”: MEP'erne vil have tiltag mod Tyrkiet efter militæroperation i Syrien 

 
 

Del denne side: 

MEP'erne kritiserede den tyrkiske militæroperation i Syrien og opfordrede til EU-tiltag mod landet i en debat d. 23. oktober.

Debat om tyrkisk militær i Syrien.  

Den 9. oktober lancerede Tyrkiet en militæroperation i det nordøstlige Syrien for at skabe en bufferzone mellem de to lande, hvor syriske flygtninge, der lige nu opholder sig i Tyrkiet, blev flyttet til.

Handlingen, der fandt sted i den primært kurdiske region, blev hurtigt fordømt af flere lande, da den forårsagede flere dræbte og tusinder af borgere blev fordrevet, hvilket destabiliserede denne allerede ustabile del af verden.

Under en debat i plenarkammeret onsdag kritiserede talerne Tyrkiets militæroperation, der kan få mange konsekvenser.

Anna Fotyga (ECR, Polen) sagde: “Mens Tyrkiet har retmæssige sikkerhedsbekymringer, forventer jeg, at landet agerer med beherskelse.”

“Vi skal finde passende værktøjer til at stabilisere regionen og påvirke de aktiviteter, der letter spændingerne,” tilføjede hun.

Tysklands Özlem Demirel (GUE/NGL) sagde: “Det tyrkiske militærs indtrængen skal fordømmes utvetydigt. Intet land kan bare marchere ind i et andet.” Men, tilføjede hun: “Alle verdens magthavere, inklusiv EU, kan ikke bare se på deres egne geopolitiske og økonomiske interesser, mens den internationale lov bliver overtrådt og krigsforbrydelser begået.”

Christos Stylianides, EU's kommissær med ansvar for humanitær hjælp og krisehåndtering, sagde: "Der er ingen undskyldning for de civile drab, ødelæggelserne af de civiles infrastruktur og fraværet af beskyttelsen af personer og dem, der er der for at hjælpe dem. Jeg er særligt bekymret for den frygtelige situation for sundhedsudbydere."

Tytti Tuppurainen deltog i debatten på vegne af det finske formandskab. Hun sagde: “Tyrkiet har gjort en stor indsats for millioner af flygtninge i flere år - det er der ingen tvivl om. Alligevel gør landets militæraktion en meget kompleks situation i regionen endnu sværere at løse.” Hun tilføjede, at det er derfor, EU's ledere har fordømt Tyrkiet og besluttet at stoppe våbeneksporten til landet.

Malik  Azmani (Forny Europa, Holland) sagde, at EU's svar ikke har været stærkt nok trods tidligere indsatser til at stoppe volden. “Lad os samle vores styrker, vise sammenhold og få stoppet volden nu. Det skylder vi menneskerne i regionen og de europæiske borgere. Kommissionen skal ikke længere ståpå sidelinjen, men agere.”


Tiltag

Mange af de andre MEP'er opfordrede også til tiltag mod Tyrkiet. Michael Gahler (EPP, Tyskland) mindede om, at Parlamentet allerede i marts opfordrede til at suspendere medlemskabsforhandlinger med Tyrkiet, men tilføjede at yderligere tiltag er nødvendige: “Vi vil gerne have Rådet til at reflektere over passende, målrettede økonomiske tiltag, der ikke rammer civilbefolkningen.” Gahler sagde også, at som en sidste udvej kunne toldunionen blive suspenderet.

Tineke Strik (De Grønne/EFA, Holland) sagde: “De Grønne opfordrer EU til at spille rollen som den proaktive aktør, der tvinger Erdogan til at trække sine tropper tilbage og afstå fra udvisningen af syriske flygtninge tilbage til Syrien, ved at placere målrettede sanktioner på den tyrkiske regering, indføre en våbenembargo og ved at arbejde på at suspendere handelsaftalen med Tyrkiet.”


Kurds

Medlemmerne opfordrede også til at se på situationen for kurderne, der har spillet en vigtig rolle i kampen mod Islamisk Stat. S&D’s Kati Piri (Holland) sagde: “Udover hver lovmæssig og politisk overvejelse, vil jeg gerne understrege, at det at opgive dem, der led under IS, som kæmpede mod IS, og offrede deres liv for vores sikkerhed, ikke er noget, der nogensinde skal være muligt.”

Lars Patrick Berg (ID, Tyskland) sagde: “Tusinder af mennesker er blevet slået ihjel. Kurderne er blevet forrådt. Efter kurderne bekæmpede IS for os, har vi nu efterladt kurderne til sig selv.” Han tilføjede: “Det står klart, at Tyrkiets adfærd går imod fred og retsstaten. Den får os alle til at stå svagere.”