MEP'erne kræver beskyttelse af pressefriheden under Covid-19-pandemien

Covid-19-krisen har ramt mediesektoren hårdt på et tidspunkt, hvor den spiller en vigtig rolle i at sørge for pålidelig information og bekæmpelse af misinformation om pandemien.

Sektoren står over for et kæmpe fald i indtjeningen fra annoncer, og Parlamentet frygter, at hvis situationen bliver værre, kan det betyde, at nogle nyhedsorganisationer ikke længere vil kunne sørge for tydelig og faktuel information, der kan modbevise misinformation om coronavirus-pandemien.

I en betænkning fra d. 17. april sagde MEP'erne, at Covid-19 er et kæmpe folkesundhedsproblem, og det kræves, at alle borgere skal have adgang til verificeret information, og at frie, uafhængige og tilstrækkeligt finansierede medier er nødvendige for demokratiet.

Ytringsfrihed, mediefrihed og pluralisme er forankret i EU's charter for grundlæggende rettigheder såvel som i den europæiske konvention for menneskerettigheder.

Nødtiltag for medierne

Til at adressere den kritiske situation, medierne er i, har MEP'erne i Kulturudvalget bedt Kommissionen om at se på, om der kan oprettes en nødfond for medierne og pressen.

Nogle tiltag er allerede blevet indført for at støtte mediefriheden og beskytte journalisterne. I marts 2020 gjorde EU €5,1 tilgængelig for projekter, der kan hjælpe med at forebygge overtrædelser af pressefriheden, pluralisme og støtte graverarbejde på tværs af grænserne.

Find ud af hvad EU gør for at bekæmpe coronavirus

International dag for pressefrihed

Den 3. maj markerer den Internationale dag for pressefrihed. Journalister uden grænser (RSF) har lige udgivet sit Internationale Pressefrihedsindeks for 2020, der bedømmer truslerne mod fri og fair journalistik siden coronavirussens udbrud.

Europa er det sikreste sted for journalister

Ifølge indekset for 2020 er Europa fortsat det kontinent, der bedst sikrer pressefriheden. EU-landene bliver fortrinsvis bedømt som 'gode' eller 'forholdsvis gode'. Finland, Danmark, Sverige og Holland er blandt landene i top.


Pressefrihedsrangering
Pressefrihedsrangering 2020.

Selvom EU er det sikreste sted i verden for journalister, advarer RSF om, at der også her har været tilfælde af chikane og trusler mod journalister.

Øget risiko for journalister i verden

De nødtiltag, som visse regeringer har introduceret i kølvandet på Covid-19-udbruddet, har haft indflydelse på deres rangering. Det gælder f.eks. Kina (på 177.-pladsen), Iran (falder tre pladser til 173.-pladsen) og Irak (falder 6 pladser til 162.-pladsen).

Mellemøsten og Nordafrika fortsætter med at være farlige regioner i verden for journalister, mens Asien har haft den største stigning i overtrædelser af pressefriheden (op 1,7%).

RSF har rapporteret om 11 drab på journalister indtil videre i 2020. 2019 var det år med færrest drab i 16 år med 49 tilfælde af drab på journalister i verden (44% færre end året før).

Pressefrihed i verden
Pressefrihed i verden.

På trods af nogle positive tal er situationen generelt for mediefriheden blevet forværret og fjendtligheden mod journalister er steget. Antallet af lande, der kan betragtes som værende sikre for journalister, fortsætter med at falde. Nu er kun 24% af de 180 lande kategoriseret som 'gode' eller 'forholdsvis gode' i 2019 og 2020 sammenlignet med 26% i 2018 og 27% i 2017.

Omkring 361 bliver i øjeblikket holdt tilbage, et fald fra 389 tilfælde i 2019. Næsten en tredjedel af tilfældene er i Kina. Resten er i Egypten, Saudi-Arabien, Syrien, Tyrkiet, Vietnam, Iran, Bahrain og Yemen. Antallet af journalister, der bliver holdt som gidsler, er stabilt i forhold til i 2019 og finder sted i fire lande: Syrien, Yemen, Irak og Ukraine.

Journalister uden grænsers år lige indeks rangerer 180 lande og regioner ud fra graden af pressefriheden. Landene får points 0 til 100 baseret på kriterier som pluralisme, mediefrihed, lovgivningen, gennemsigtighed og graden af trusler mod journalisternes arbejde.