EU-Indien: Øget samarbejde på områder fra handel til klima

Samarbejdet mellem EU og Indien er øget markant de seneste år. Find ud af hvor relationerne kan forbedres.

Solnedgang i New Delhi, Indien. ©AdobeStock/KT759.
Solnedgang i New Delhi, Indien. ©AdobeStock/KT759

De to globale stormagter ser på måder til at forstærke deres relationer. I juni genstartede EU og Indien forhandlinger om en omfattende frihandelsaftale med håbet om at færdiggøre den ved udgangen af  2023. Ved julis plenar i Strasbourg godkendte Parlamentet en rapport om, hvordan fremtidens handels- og investeringssamarbejde mellem EU og Indien skal se ud. Rapporten opfordrer forhandlerne til at finde løsninger på problemstillingerne i visse sektorer f.eks. for biler, landbrug og lægemidler. Men de skal ikke gå på kompromis for hurtigere at nå frem til en aftale.

Hvorfor er der behov for et tættere forhold til Indien?

Fordi verdens to største demokratier, EU og Indien, har mange fælles værdier og står over for mange af de samme udfordringer, som f.eks. klimaforandringer. Alligevel har samarbejdet ikke nået sit fulde potentiale, siger rapporten. I øjeblikket er der brug for et tættere samarbejde til at modvirke fødevareusikkerheden forårsaget af Ruslands krig i Ukraine.

Hvad er allerede på plads?

EU og Indien har underskrevet et strategisk partnerskab i 2004, baseret på fælles værdier og en forpligtelse til en regelbaseret global orden centreret omkring multilateralisme. Forhandliner om en frihandelsaftale begyndte oprindeligt i 2007, men har været frosset siden 2013. I 2020 sagde EU og Indien god for en plan frem til 2025 for et strategisk partnerskab. Sidste år vedtog Parlamentet en rapport, der opfordrede EU og Indien til at samarbejde om geopolitiske udfordringer.

Økonomiske relationer til Indien

Indien er en af verdens største og hurtigstvoksende økonomier. Før Covid-19-pandemien steg det bruttonationale produkt med 6% om året.

EU er Indiens tredjestørste handelspartner, mens Indien er EU's niende største handelspartner og stod for 2,1% af EU's samlede handel med varer i 2021.

Find flere fakta og tal om EU's position i verdenshandlen

Tættere forbindelser har allerede hjulpet til at øge handlen og investeringerne mellem de to partnere. For eksempel er handlen med varer øget 70% fra 2009-2019, mens EU's andel af de udenlandske investeringer steg fra 8% til 18% i den samme periode.

Omkring 6000 europæiske firmaer opererer i Indien og skaber 1,7 mio. job direkte og 5 mio. inddirekte.

Læs mere om handelsaftaler

Bekæmpelse af klimaforandringer

EU og Indien, verdens tredje og fjerdestørste udslippere af drivhusgas, har en fælles interesse i at bekæmpe klimaforandringer og sikre omstillingen til en bæredygtig økonomi.

Promovering af demokrati og menneskerettigheder

Som to af verdens største demokratier kan EU og Indien hjælpe hinanden med at promovere menneskerettigheder, demokrati og ligestilling.

Men rapporten “beklager” Indiens tøven i at fordømme Ruslands militære aggression mod Ukraine og understreger vigtigheden af, at demokratier samarbejder og er enige om grundlæggende værdier.

Mere om EU's udenrigspolitik

Hvordan EU støtter Ukraine
EU's forhold til Rusland under pres: Hvad er årsagerne?
EU's forhold til Tyrkiet: Skillevej mellem og spændinger
MEP'erne vil have et nyt partnerskab med Afrika
Artikler om relationer til ikke-EU-lande