Parlamentet fordømmer overtrædelser af menneskerettigheder i Iran
Forholdet mellem Iran-EU har ikke været problemfrit de seneste år pga. landets fortsatte overtrædelser af menneskerettigheder. Parlamentet har gentagne gange krævet mere handling.
Flere EU-sanktioner til diskussion
Massive protester i Iran fandt sted i kølvandet på Mahsa Aminis død i politiets varetægt i september 2022, efter hun angiveligt havde båret sit hovedtørklæde på en upassende måde. Regeringen svarede tilbage med voldelige indgreb, anholdt demonstranterne og lukkede ned for de sociale medier.
EU overvejer at indføre yderligere sanktioner mod regimet pga. den udbredte og uforholdsmæssige brug af magt mod protesterne.
Som modsvar til den seneste udvikling opfordrede Parlamentet den 19. januar 2023 til at indføre flere sanktioner mod det iranske styre og sagde, at alle dem, der er ansvarlige for menneskerettighedsovertrædelserne, skal sanktioneres af EU, mens Den Islamiske Revolutionsgarde skal være på EU's terrorliste.
Europa-Parlamentet har fulgt menneskerettighedssituationen i Iran tæt. Flere betænkninger blevet vedtaget herunder om fængslede personer der er både EU- og iranske borgere; om menneskerettighedsforsvarere som Nasrin Sotoudeh, der er menneskerettighedsforkæmper og vinderen af Parlamentets Sakharovpris i 2012; og om kvinderetsforkæmpere. MEP'erne kritiserede også de voldelige overgreb på demonstranter, der protesterede mod styret og fordømte brugen af dødsstraf i landet.
EU's modsvar til menneskerettighedsovergrebene i Iran over årene
Forholdet til Iran har været problematisk siden Den Islamiske Revolution i 1979, der førte til, at kvinders rettigheder blev indskrænket i landet og forværrede menneskerettighedssituationen efterfølgende.
EU har været bekymret for situationen de seneste år og indførte målrettede sanktioner i 2011 som modsvar til de alvorlige overtrædelser af menneskerettigheder i landet. Derudover blev restriktive tiltag tilføjet i marts 2012, der siden hen er blevet forlænget hvert år.
EU var medvirkende til, at der kunne indgås en aftale med Iran i 2015 til at forebygge udviklingen af atomvåben mod til gengæld, at sanktionerne blev ophævet. Den gik i vasken i 2018, da USA trak sig fra aftalen.
Læs mere om menneskerettigheder