Handicappede får lettere adgang til produkter og tjenesteydelser i EU 

Pressemeddelelse 
 
 
  • telefoner, billetmaskiner og banktjenester skal gøres mere tilgængelige
  • reglerne skal også gælde for ny infrastruktur
  • 80 millioner mennesker i EU er påvirket af et handicap
People with disabilities face many challenges that hamper their daily life. This draft law aims to improve this. ©AP Images/European Uino/EP  

Vigtige produkter og tjenesteydelser som for eksempel telefoner, billetmaskiner og bankydelser skal gøres mere tilgængelige for folk med handicap.

Omkring 80 millioner mennesker i EU har i varierende grad et handicap. Som følge af den aldrende befolkning forventes det, at dette tal i 2020 vil være steget til 120 millioner. Det er afgørende, at dette direktiv gælder for både "personer med handicap, men også for personer med andre permanente eller midlertidige funktionelle begrænsninger såsom ældre, gravide og personer, der rejser med bagage ", for at sikre "reelle fordele og et uafhængigt liv for en bredere del af samfundet", sagde Parlamentet.

 

En lettere hverdag

Udkastet til en europæisk lov om tilgængelighed (European Accessibility Act - EAA) opstiller krav om, at en række produkter og tjenesteydelser skal gøres mere tilgængelige. Listen omfatter:

  • billet- og check-in-maskiner
  • hæveautomater
  • pc’er og operativsystemer
  • telefoner og tv-udstyr
  • banktjenester for forbrugere
  • e-bøger
  • transport
  • e-handel
  • transport, herunder offentlig transport i byer som fx metro, tog, sporvogn, bus og relaterede tjenester, præciserede MEPerne
  • andre produkter, såsom betalingsterminaler, e-bogs-læsere, hjemmesider og tjenester udbudt af audiovisuelle medier på mobilt udstyr samt tjenester til turister blev tilføjet af MEP’erne.

 

EAA-loven oplister, hvad der skal være tilgængeligt, men den indeholder ikke detaljerede tekniske løsninger på, hvordan tilgængeligheden skal sikres, hvilket gør innovation mulig.

 

Tilgængelighedskravene gælder også for det “bebyggede miljø”, hvor den pågældende tjenesteydelse udbydes, herunder transportinfrastruktur, ”opførelse af ny infrastruktur eller betydelige renoveringer af eksisterende infrastruktur,” for at maksimere deres anvendelse for personer med handikap, sagde Parlamentet.

 

Mikrovirksomheder undtaget

 

Mikrovirksomheder (dvs. virksomheder med færre end 10 ansatte og en årlig omsætning og/eller balanceopgørelse på under 2 millioner euro) er undtaget fra reglerne på grund af deres størrelse, tilgængelige ressourcer og karakter.

 

Lovudkastet indeholder desuden beskyttelsesklausuler, der skal sikre at EAA-lovens krav ikke skaber en ”uforholdsmæssig stor byrde” for de økonomiske operatører, men MEP’erne understreger, at ”manglende prioritering, tid eller viden ikke betragtes som berettigede grunde” til at hævde, at en byrde er uforholdsmæssigt stor.

 

Citat

 

Europa-Parlamentets ordfører, Morten Løkkegaard (ALDE, DK), udtaler: "Jeg er tilfreds med det solide flertal opnået i Parlamentet idag. Flere end 80 millioner mennesker, som lever med handikap, vil nyde godt af dagens afstemning i Parlamentet. Den endelige rapport består naturligvis af både plusser og minusser. Vi står nu over for vanskelige forhandlinger med Rådet, hvor jeg vil gøre mit bedste for at få det bedst mulige resultat".

 

De næste skridt

 

Teksten med ændringsforslag blev vedtaget med 537 stemmer for, 12  imod og 89 undladelser. Afstemningen giver Parlamentets forhandlingsteam mandat til at påbegynde forhandlinger med Rådet, som endnu ikke er nået til enighed om sin holdning.