MEP'erne ønsker, at Europa-Parlamentet skal være mindre efter brexit.  
  • Antallet af MEP’ere skal skæres ned fra 751 til 705 efter brexit
  • 46 ud af de 73 sæder, som står tomme efter brexit, skal anvendes til eventuelle EU-udvidelser
  • De øvrige 27 britiske pladser skal fordeles blandt 14 EU-lande, som i dag er underrepræsenteret

Antallet af pladser i Europa-Parlamentet bør reduceres fra 751 til 705, når Storbritannien forlader EU, samtidig med at der gøres plads til eventuelle fremtidige EU-medlemmer.

I det forslag til en omfordeling af pladserne i Europa-Parlamentet, som blev vedtaget af det samlede Parlament onsdag, foreslår MEP’erne at skære antallet af mandater ned fra 751 til 705 og at placere 46 ud af de 73 pladser, som kommer til at stå tomme efter brexit, i en reservepulje.

En del af eller alle de 46 mandater i reservepuljen kan derefter tages i anvendelse, når nye lande bliver optaget i EU, eller forblive i reserve, så Parlamentet forbliver mindre.

Ny fordeling af pladserne mellem de 27 medlemslande

De resterende 27 britiske pladser bør fordeles blandt de 14 EU-lande, som i dag er en smule underrepræsenterede, mener MEP’erne. Derved udjævnes nuværende uligheder i, hvordan EU-landene i dag er repræsenteret i Parlamentet. Danmark står til at kunne lægge et ekstra mandat til de 13 nuværende danske pladser.

Den foreslåede fordeling af pladser (tabel)

MEP’erne understreger, at den foreslåede fordeling kun skal være gældende, hvis Storbritannien rent faktisk ender med at forlade EU. Ellers skal den nuværende ordning fortsætte indtil videre.

Tværeuropæiske valglister

Et forslag fra udvalget for konstitutionelle anliggender om, at et antal MEP’ere skal vælges fra en tværeuropæisk valgliste, blev afvist af det samlede Parlament.

Forslaget til Det Europæiske Råds afgørelse blev godkendt onsdag med 431 stemmer for, 182 imod og 61 blanke stemmer.

Citater

Ordfører Danuta Hübner (EPP, PL) udtaler: “I en tid, hvor der sættes spørgsmålstegn ved det demokratiske system, er det vores pligt at genantænde borgernes passion for demokratiet. Jeg håber, vi kan tage et skridt i den rigtige retning, når vi godkender en fordeling af pladserne i Europa-Parlamentet, som er retfærdig, følger objektive principper og respekterer EU-traktaten”.

Ordfører Pedro Silva Pereira (S&D, PT) udtaler: “Denne afstemning udgør et vigtigt skridt fremad for europæisk demokrati. Den nye fordeling af pladser betyder, at vi reducerer det overordnede antal MEP’ere fra 751 til 705 uden at nogen medlemsstater kommer til at miste nogen pladser. Lande, som i dag er underrepræsenteret, vil få tildelt 27 af de 73 pladser, som bliver tomme, når Storbritannien forlader EU. Dermed kommer Europa-Parlamentet til i højere grad at afspejle de borgere, det repræsenterer, på retfærdig vis”.

 

Næste skridt

Nu hvor lovgivningsinitiativet er blevet godkendt af det samlede Parlament, vil det blive forelagt Det Europæiske Råd (som består af EU’s stats- og regeringschefer), som skal træffe en afgørelse med enstemmighed, hvorefter det bliver sendt tilbage til Parlamentet til en endelig ja/nej-afstemning. Det forventes, at sammensætningen af Europa-Parlamentet i mandatperioden 2019-2024 er et af de emner, som stats- og regeringscheferne skal diskutere på det uformelle EU-topmøde senere i februar.

Baggrund

I henhold til artikel 14(2) i Traktaten om Den Europæiske Union må antallet af medlemmer af Europa-Parlamentet ikke overstige 750 plus formanden. Der stilles også krav om, at borgerne repræsenteres ”degressivt proportionalt” med en mindsketærskel på seks medlemmer for hver medlemsstat, og at ingen medlemsstat må tildes mere end 96 pladser.

”Degressiv proportionalitet” betyder, at følgende to kriterier skal være opfyldt:

  1. intet medlemsland må få tildelt flere pladser end et andet medlemsland, som er større end det
  2. forholdet mellem befolkningsstørrelse og antal pladser skal blive større, jo større befolkningsstørrelsen er, inden der afrundes til hele tal.