Spørgsmål & svar vedrørende direktivet om ophavsret på det digitale indre marked  

Pressemeddelelse 
 
 
Copyright symbol ©AP Images/European Union-EP  

Dette dokument besvarer nogle ofte stillede spørgsmål vedrørende direktivet om ophavsret på det digitale indre marked.

Teksten som vedtaget på Europa-Parlamentets plenarforsamling kan findes her.

En mere omfattende Q&A findes på engelsk, fransk og tysk.


Hvad handler direktivet om ophavsret om?

Det såkaldte "direktiv om ophavsret på det digitale indre marked" har til formål at sikre, at kunstnere (f.eks. musikere eller skuespillere), nyhedsforlag og journalister har gavn af onlineverdenen og internettet i samme omfang som af offlineverdenen. Det er for øjeblikket onlineplatforme og nyhedsaggregatorer, der takket være forældede regler for ophavsret høster alle frugterne, mens kunstnere, nyhedsforlag og journalister er vidner til, at deres værker cirkulerer frit, og at de i bedste fald modtager meget få penge for dem. Dette gør det meget vanskeligt for kunstnere og mediefolk at tjene en rimelig løn.

Det er vigtigt at påpege, at direktivet ikke skaber nogen nye rettigheder for kunstnere og journalister. Det sikrer blot en styrket håndhævelse af deres eksisterende rettigheder. Ej heller pålægges onlineplatforme eller nyhedsaggretatorer nye forpligtelser. Direktivet sikrer blot en forbedret overholdelse af de eksisterende forpligtelser. Det, der på nuværende tidspunkt er lovligt og tilladt at dele, vil forblive lovligt og tilladt.

Kort sagt:

  • Direktivet har til hensigt at forpligte store internetplatforme og nyhedsaggregatorer (som YouTube eller GoogleNews) til at betale indholdsproducenter (kunstnere/musikere/skuespillere samt nyhedshuse og deres journalister), hvad de reelt skylder dem
  • Der skabes hverken nye rettigheder eller pålægges nye forpligtelser. Det, der på nuværende tidspunkt er lovligt og tilladt at dele, vil forblive lovligt og tilladt.

Hvordan vil direktivet påvirke almindelige brugere?

Direktivet er ikke rettet mod den almindelige bruger.

Det vil til gengæld påvirke store onlineplatforme og nyhedsaggregatorer som Googles YouTube, Google News eller Facebook og forpligte dem til betale kunstnere og journalister ordentligt for det arbejde, de selv tjener penge på.

Store onlineplatforme og nyhedsaggregatorer vil få flere grunde end det i øjeblikket er tilfældet til at indgå fair licensaftaler om aflønning med kunstnere og mediehuse, der på forhånd har givet sig til kende som ejere af et bestemt værk. Der vil være et større incitament for platforme til at indgå sådanne aftaler, eftersom de i mangel heraf vil kunne drages direkte til ansvar, hvis de huser indhold, der ikke er betalt licens for. Den nuværende lovgivning giver platformene et større råderum til at fritage sig fra dette ansvar.

Det forventes, at direktivet vil presse onlineplatformene til i sidste ende at føre en politik, der på rimelig vis aflønner alle dem, hvis arbejde de tjener penge på.


Vil direktivet påvirke internetfriheden eller føre til internetcensur?

Som i den virkelige verden vil friheden også på internettet fortsætte med at eksistere, så længe udøvelsen af denne frihed ikke begrænser andres rettigheder eller er ulovlig. Dette betyder, at en bruger vil kunne fortsætte med at uploade indhold til internetplatforme, og at disse platforme fortsat vil være i stand til at huse sådanne uploads, så længe platformene respekterer indholdsproducenternes ret til en rimelig løn. Onlineplatformene aflønner på nuværende tidspunkt indholdsproducenterne på frivillig basis og kun i meget begrænset omfang, fordi de ikke regnes for ansvarlige for det indhold, som deres brugere uploader, og derfor har meget lidt hvis overhovedet noget incitament til at indgå aftaler med rettighedshavere.

Direktivet vil ikke medføre censur, men vil ved at udvide det juridiske ansvar øge presset på internetplatforme for at få dem til at indgå aftaler om en rimelig aflønning med dem,, hvis arbejde platformene tjener penge på. Dette er ikke censur.


Indfører direktivet automatiske filtre på onlineplatforme?

Nej.

Direktivet fastsætter et mål, der skal nås – det skal ikke være tilladt for en onlineplatform at tjene penge på materiale uden at kompensere dem, der har skabt det. En platform vil regnes for ansvarlig, hvis der på dens sider er indhold, for hvis brug den ikke har betalt skaberen på korrekt vis. Dette betyder, at personer, hvis arbejde anvendes ulovligt, kan sagsøge den pågældende platform.

Direktivet præciserer eller opregner imidlertid ikke, hvilke værktøjer, menneskelige ressourcer eller infrastrukturer, der kan være nødvendige for at forhindre, at materiale, der ikke er betalt for, dukker op på siden. Der stilles derfor ikke noget krav om at anvende uploadfiltre.


Men hvis de store platforme ikke kommer frem med innovative løsninger, kan de ende med at beslutte sig for at gøre brug af filtre. De store virksomheder har rent faktisk allerede taget sådanne filtre i brug! Kritikken om, at disse filtre undertiden filtrerer legitimt indhold fra, kan til tider være velbegrundet. Men den bør være rettet mod de platforme, der udvikler og anvender dem, ikke mod lovgiveren, der blot fastsætter et mål, der skal nås – nemlig at en virksomhed skal betale for det materiale, den anvender med profit for øje. Et mål, som håndhæves i den virkelige verden, og som ingen sætter spørgsmålstegn ved.


Endelig indeholder det vedtagne direktiv endda bestemmelser, der skal sikre, at brugeren gennem klagesystemer, der sørger for en hurtig indgivelse og behandling af klager, kan appellere, hvis platformen på uberettiget grundlag fjerner det indhold, som vedkommende har uploadet.


Har direktivet en negativ indvirkning på memes og GIF'er?

Det forholder sig snarere modsat.


Det vedtagne direktiv indeholder særlige bestemmelser, som forpligter medlemsstaterne til at beskytte gratis upload og deling af værker med henblik på citat, kritik, anmeldelse, karikatur, parodi eller pastiche. Dette sikrer naturligvis, at memes og GIF'er fortsat vil være til rådighed. Faktisk sikrer bestemmelserne, at de beskyttes bedre end dengang, beskyttelsen af sådanne værker blev givet i henhold til forskellige nationale lovgivninger, hvilket førte til forskelle mellem medlemsstaterne.


Vil det stadig være muligt at se småuddrag ("snippets"), når man læser eller deler artikler på nyhedsaggregatorer?

Ja.


Aftalen giver presseudgivere ret til at kræve, at nyhedsaggregatorer indgår licensaftaler til brug af deres artikler. Nyhedsaggregatorer vil dog fortsat være i stand til at vise småuddrag, uden at der kræves tilladelse fra presseudgiverne. Dette vil være muligt, såfremt der er tale om et "meget kort uddrag" eller "enkeltord", og såfremt nyhedsaggregatoren ikke anses for at misbruge denne tilladelse.


Dette direktiv vil være dødsstødet for nystartede virksomheder...

Nej.


Aftalen yder særlig beskyttelse til startup-platforme. Platforme, som er under 3 år gamle og har en årlig omsætning på under 10 mio. EUR, og hvis gennemsnitlige antal unikke besøgende om måneden ligger på under 5 mio., vil være underlagt langt lempeligere forpligtelser end de store etablerede platforme.


Der er påstande om, at artikel 13 kan medføre, at indhold fjernes, hvis rettighedshaveren er ukendt. Hittet "Despacito" blev fremført som eksempel herpå...

Formålet med artikel 13 er at styrke kunstneres position, hvis de påberåber sig deres ret til en rimelig kompensation, når andre gør brug af og distribuerer deres værker online. Typisk giver kunstnere platforme som YouTube besked om, at et specifikt værk er deres. Det er derfor usandsynligt, at en platform vil kunne stilles til ansvar for værker, der er uploadet på dens sider, men for hvilke rettighedsindehaveren er ukendt.


Det er blevet hævdet, at direktivet vil få en gennemgribende negativ indvirkning på hundredtusindvis af menneskers levebrød...

Der er større sandsynlighed for, at det modsatte bliver tilfældet.


Formålet med direktivet er at hjælpe utallige mennesker med at få de penge, de har krav på for deres arbejde, og som de har behov for, hvis de skal fortsætte med at skabe indhold. Direktivet har til hensigt at sikre, at der går flere penge til kunstnere og journalister end til Googles aktionærer – en overførsel af ressourcer, der altid er til gavn for beskæftigelsen.


Hvorfor har der været en lang række beskyldninger mod direktivet?

Direktivet har været genstand for intens agitation. Visse statistikker i Europa-Parlamentet viser rent faktisk, at MEP'er sjældent eller sågar aldrig før har været udsat for en lignende grad af lobbyvirksomhed (f.eks. telefonopkald, e-mails osv.).

Kampagner i en sådan størrelsesorden medfører almindeligvis en sneboldeffekt af fantastiske påstande; det påstås, at der er risiko for, at udkastet til direktiv vil "nedbryde internettet" eller "slå internettet ihjel". Påstande af den art forekommer overdrevne, eftersom udkastet til direktiv hverken tillægger indholdsproducenter nye rettigheder eller pålægger internetplatforme og nyhedsaggregatorer nye forpligtelser.

Der er talrige fortilfælde af lobbykampagner, der varslede om katastrofale udfald, som aldrig blev til virkelighed.


Telekommunikationsvirksomheder påstod eksempelvis, at telefonregningerne ville eksplodere som følge af indførelsen af lofter over roaminggebyrer; tobaks- og restaurantlobbyer hævdede, at folk ville stoppe med at gå på restauranter og barer på grund af rygeforbuddet; bankerne postulerede, at de i kraft af strengere lovgivning om, hvordan de skulle drives, måtte sætte en stopper for udlån til virksomheder og enkeltpersoner, og "duty-free"-lobbyen påstod endda, at lufthavnene ville lukke som resultat af afskaffelsen af den toldfrie handel i det indre marked. Der var intet af dette, der fandt sted.


Er hovedformålet med direktivet at beskytte mindre indholdsproducenter?

De mindre aktører vil have størst fordel af direktivet, der dog sigter mod at styrke alle indholdsproducenters forhandlingsposition over for onlineplatformenes brug af deres værker. Større aktører har ofte advokatfirmaer ved hånden til beskyttelse af deres rettigheder, hvorimod mindre aktører for øjeblikket kun har begrænsede støttemuligheder til rådighed.