Valget til Europa-Parlamentet i 2019: Rekordhøj valgdeltagelse blandt unge 

Pressemeddelelse 
 
 
  • De største stigninger i valgdeltagelse findes i grupperne ”under 25” og ”25-39-årige”.
  • Flere EU-borgere mener, at deres stemme tæller.
  • Økonomi og miljø/klima var de to hovedprioriteter for vælgerne. I Danmark var klima og miljø i top.

Den høje valgdeltagelse ved valget til Europa-Parlamentet i 2019 blev drevet af en stigning i unges stemmeprocent ifølge en Eurobarometer-undersøgelse udført for Europa-Parlamentet i juni.

Resultaterne af Eurobarometer-undersøgelsen efter valget, som er en af de mest omfattende kvantitative undersøgelser af det seneste valg til Europa-Parlamentet, viser, at stigningen i valgdeltagelsen hovedsageligt blev drevet af den yngre generation. Specifikt har europæiske unge under 25 år (+14 procentpoint) samt de 25-39-årige (+12 procentpoint) stemt i langt højere grad end tidligere.


Den samlede valgdeltagelse ved valget til Europa-Parlamentet var 50,6%, det højeste siden 1994.19 medlemslande registrerede stigninger i valgdeltagelsen sammenlignet med 2014. Særligt markante var stigningerne i Polen, Rumænien, Spanien, Østrig, Ungarn og Tyskland samt i Slovakiet og Tjekkiet, hvor valgdeltagelsen traditionelt er meget lav. I Danmark steg valgdeltagelsen fra 56% til 66%. Valgdeltagelsen faldt i otte lande, dog i alle tilfælde med under 3 procentpoint. Det er obligatorisk at stemme i fem lande: Belgien, Bulgarien, Luxembourg, Cypern og Grækenland.


"Den store stigning i valgdeltagelsen ved valget til Europa-Parlamentet i maj viser, at borgerne i EU, især den yngre generation, værdsætter deres demokratiske rettigheder og mener, at Den Europæiske Union er stærkere, når den handler i fællesskab for at imødekomme deres bekymringer ", udtaler David Sassoli, formand for det nyvalgte Europa-Parlament.


Brexit spillede også en rolle, idet 22% henviste til, at det havde indflydelse på deres beslutning om at stemme.


Resultaterne viser, at vælgerne ved valget til Europa-Parlamentet i 2019 også var motiverede af en øget følelse af borgerpligt og en følelse af, at valg rent faktisk kan føre til forandringer. En tredje udslagsgivende faktor var vælgernes øgede støtte til EU. Undersøgelsen viser, at økonomi og vækst (44%) samt klimaindsatsen og miljøbeskyttelse (37%) var de vigtigste emner for vælgerne. Andre vigtige emner var menneskerettigheder og demokrati (37%), EU’s fremtidige funktionsmåde (36%) og indvandring (34%). Økonomi var det vigtigste emne for vælgerne i 16 medlemslande og klimaændringer i otte lande, herunder Danmark, hvor hele 70% nævnte klima som et tema, der fik dem til at gå hen og stemme.


"Dette EU-valg havde en højere valgdeltagelse fra en yngre og mere pro-europæisk og engageret vælgergruppe. Dette giver Europa-Parlamentet større legitimitet og bedre mulighed for at søge indflydelse, når den skal godkende den nye Kommission og holde den til regnskab over de næste fem år," siger Sassoli.


Over to tredjedele af respondenterne (68%) i EU28 mener, at deres land har nydt godt af EU-medlemskab, hvilket er det højeste niveau siden 1983. Dette tal lyder på hele 86% for Danmarks vedkommende. Mere end halvdelen af europæerne (56%) er også enige i, at deres stemme tæller i EU (DK: 81%), en stigning på syv procentpoint siden februar-marts 2019 og det mest positive tal for denne indikator siden 2002.


Hvad angår vælgernes kendskab til dette års valg, så svarede 44% af de adspurgte, at de var stødt på opfordringer fra Europa-Parlamentet til at stemme. Dette tal er størst blandt de respondenter, der faktisk stemte ved valget (50%), hvorimod tallet er 39% for dem, der ikke stemte. Undersøgelsen viser, at valgdeltagelsen i 2019 i højere grad end tidligere blev påvirket i opadgående retning af borgere, der ikke altid stemmer, da den relative andel af respondenterne, der angav, at "de altid stemmer", faldt med 6 procentpoint i forhold til 2014.


Undersøgelsen viser, at der er en forbindelse mellem borgernes overbevisning om, at deres stemme tæller i EU, og deres deltagelse i valget til Europa-Parlamentet.




Bemærkning til redaktører:

Europa-Parlamentets undersøgelse af valget blev gennemført som Eurobarometer-undersøgelse 91.5. I alt 27.464 respondenter er blevet adspurgt personligt af Kantar for Europa-Parlamentet i alle 28 EU-medlemslande. Respondenterne er tilfældigt udvalgt blandt borgere på 15 år og derover. For spørgsmål relateret til EU-valget er der kun anvendt svar fra personer over 18 år (undtagen i Østrig og Malta, hvor valgretsalderen er 16 år, og i Grækenland, hvor den er 17 år). Undersøgelsen er lavet i perioden fra den 7. til den 26. juni 2019.

Den samlede rapport samt alle resultater og datatabeller er tilgængelig her.