Del denne side: 

  • Der er brug for lovgivning, der kan forhindre hybride trusler 
  • 998 sager om desinformation fra i år tilskrives Rusland 
  • Eksempler på udenlandsk indblanding i form af finansiering af politiske partier  

Udenlandsk indblanding i valg udgør en seriøs trussel mod europæiske, demokratiske samfund især til fordel for EU-skeptiske, højreekstremistiske og populistiske kræfter, advarer MEP’erne.

Forsøg på at påvirke beslutningsprocesserne i EU truer europæiske demokratier, advarer MEP’erne i den beslutning, der blev vedtaget torsdag med 469 stemmer for, 143 stemmer imod og 47 hverken for eller imod.


Lyssky partifinansiering


Parlamentet understreger, at fremmede landes indblanding viser et systematisk mønster, hvad enten det er gennem kampagner på sociale medier, cyber-angreb på infrastruktur anvendt til valg, eller finansiel støtte til politiske partier forud for alle større nationale og europæiske valg. Meget af denne indblanding gavner kandidater, der er EU-skeptiske, ekstremistiske og populistiske..


Selv om medlemslande helt eller delvist forbyder udenlandske donationer til politiske partier eller kandidater, finder udenlandske aktører veje at omgås reglerne på, siger MEP’erne og fremhæver eksempler som Front National i Frankrig og beskyldninger i medierne om Det Østrigske Frihedsparti, Lega i Italien og Leave.eu i Det Forenede Kongerige.


Stor stigning i russisk propaganda


De er alvorligt bekymrede for den ”meget farlige karakter af den russiske propaganda”, som er hovedårsagen til desinformation i Europa, og som er fordoblet siden januar 2019 (998 sager) sammenlignet med 2018 (434 sager).


Parlamentsmedlemmerne fordømmer på det kraftigste ”aggressive handlinger” fra lande uden for EU, som har til sinde at underminere selvstændigheden af EU-ansøgerlande i Vestbalkan og af lande, der er en del af Østpartnerskabet.


EU’s svar


MEP’erne ønsker en opgradering af EU’s East StratCom Task Force, så den bliver permanent og får tilført markant mere finansiering. De beder internet- og sociale medier-virksomheder om at samarbejde om at modvirke desinformation uden at underminere ytringsfriheden og om at få EU til at skabe en juridisk ramme, der kan modvirke hybride trusler.


Baggrund


Den Europæiske Union har aktivt tacklet desinformation siden 2015, hvor East StratCom Task Force blev oprettet under EU’s Fælles Udenrigstjeneste (EEAS) for effektivt at kommunikere EU’s politikker til naboerne mod øst. I oktober 2018, forud for valget til Europa-Parlamentet, underskrev Facebook, Google, Twitter og Mozilla - og Microsoft i 2019 - et adfærdskodeks for desinformation, hvori de frivilligt blev enige om standarder for selvregulering for at bekæmpe desinformation. I december 2018 publicerede Europa-Kommissionen en handlingsplan mod desinformation.


Inden udgangen af 2020 vil der efter planen blive afholdt mere end 50 valg i EU’s medlemslande (præsident, nationale, lokale eller regionale valg).