Svar om EU's langsigtede budget (den flerårige finansielle ramme, FFR) 

Pressemeddelelse 
 
 

Spørgsmål og svar om EU's langsigtede budget, kaldet den flerårige finansielle ramme (udgiftssiden) og reformen af EU's egne indtægter (indtægtssiden).

Processen til fastsættelse af EU's næste langsigtede budget dækkende perioden 2021-2027 er gået i gang. Det handler om Europas fremtid, om hvorvidt EU skal gøre mere, mindre eller som hidtil for borgerne.


Europa-Parlamentet ønsker en budgetreform for tiden efter 2020, der svarer til dets politiske tilsagn og ambitioner for EU's fremtid, og som sikrer kontinuitet i EU's primære politikker, f.eks. regionaludviklings- og landbrugspolitikken. Budgettet bør også imødegå fremtidige problematikker vedrørende skabelsen af et stærkere og mere bæredygtigt EU. Det bør fremme fred, demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettighederne, ligestilling, velfærd, økonomisk vækst, kvalitetsjobs, solidaritet mellem medlemslande og borgere samt bidrage til bekæmpelsen af klimaforandringerne.


EU's budget er primært et investeringsbudget og kan ikke køre med underskud, hvilket gør det enestående af sin art. Omkring 93% af EU-budgettet kommer borgere, regioner, byer, landbrugere, universiteter og virksomheder til gode. EU's administrative udgifter udgør mindre end 7% af det samlede budget. Medlemskab af det indre marked medfører yderligere økonomiske fordele, navnlig for medlemslande der er stærkt afhængige af international handel.

  • Den flerårige finansielle ramme (forkortet til FFR) er EU's langsigtede budget, der normalt dækker en periode på syv år.


    Det er primært et investeringsbudget, der udgør en pulje af ressourcer til gennemførelse af politikker, og som tilfører en merværdi til gavn for alle EU-borgere gennem håndtering af fælles anliggender såsom bekæmpelse af klimaforandringer, miljøbeskyttelse, digitale udfordringer, forsvar og grænsebeskyttelse, sociale rettigheder og beskæftigelse.


    FFR sætter grænser for EU's udgifter i den omhandlede periode, både overordnet set og inden for de forskellige aktivitetsområder. FFR inddeler EU's udgiftsside i overordnede kategorier – "udgiftsområder" – der svarer til EU's prioriteringer og indsatsområder. Der fastsættes for hvert enkelt år i FFR-perioden et udgiftsloft, altså et maksimumbeløb for udgifter.


    Der har til dato været fem flerårige finansielle rammer. Den femte og nuværende FFR, der blev vedtaget den 2. december 2013, dækker perioden 2014-2020.


    Denne FFR ophører den 31. december 2020. Det forslag, som Kommissionen har fremlagt til en FFR for tiden 2021-2027, består dels af et forslag til en overordnet forordning indeholdende de foreslåede beløb og dels af lovforslag for samtlige 37 EU-programmer.


    Yderligere information:

    Faktablade om Den Europæiske Union – Den flerårige finansielle ramme

  • FFR'ens langsigtede tilgang til finansiering tilsikrer forudsigelighed og stabilitet i indfrielsen af EU's politikmål såvel for modtagerne som dem der medfinansierer, eftersom EU's budget primært er et investeringsbudget.


    Ideen om en flerårigt finansiel tilgang tog form i 1980'erne som en måde til at begrænse konflikter mellem EU's institutioner, styrke budgetdisciplinen og forbedre implementeringen af budgettet gennem bedre planlægning.


    Artikel 312 i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde fastsætter, at den flerårige finansielle ramme skal "fastlægges for en periode på mindst fem år".

    Europa-Parlamentet slår i dag til lyd for en 5+5-års budgetcyklus, der skal være sammenfaldende med cyklussen i EU's lovgivningsproces (Såvel Parlamentet som Kommissionen vælges for en 5-årig periode).


    Yderligere information:

    EU-budgettets historie

  • FFR-ressourcerne til forpligtelser i hele perioden 2014-2020 beløber sig til 1 087,2 mia. EUR i løbende priser (eller 963,5 mia. EUR i 2011-priser)


    Se forklaring på forpligtelses- og betalingsbevillinger nedenfor.


    Kilde til infografik: EPRS og Europa-Kommissionen

Størrelsen af FFR  
  • EU-budgettet er beskedent i sammenligning med nationale budgetter.


    Medlemsstaterne bruger i gennemsnit 47,1% af deres BNI på nationalt niveau, hvorimod FFR udgør blot lidt over 1% af EU's BNI – til gavn for hele EU. Unionens budget udgør således mellem 1/40. og 1/50. del af de nationale udgifter.


    Hvis man i absolutte tal sammenligner EU's årlige budget med det gennemsnitlige, nationale budget, fremgår det klart, at EU-budgettet budget er meget mindre:

Comparison EU and national budgets  
  • De midler, der bevilges i FFR, bliver brugt gennem de årlige budgetter.


    EU's årlige budget skal vedtages i fællesskab af Rådet (der repræsenterer medlemsstaterne) og Parlamentet, der tilsammen udgør EU's budgetmyndighed. Rådet og Parlamentet er således sidestillet i beslutningstagningen om den årlige budgetprocedure.


    EU's årlige budget skal holdes inden for de lofter, der er aftalt i FFR for de enkelte programmer og politikker, f.eks. samhørighedspolitikken, landbrugspolitikken eller udenrigspolitikken.


    Budgettet omfatter også fleksibilitetsinstrumentet, der skal sikre, at EU kan reagere i tilfælde af uforudsete omstændigheder og pludselige behov såsom migration og finanskrise eller naturkatastrofer. Brugen af fleksibilitetsinstrumenter skaber en løftestangseffekt på EU's udgiftsside.


    Yderligere information:

    EU's udgifter

    Infografik: Budgetbeføjelser (budgetproceduren)

  • Omkring 93% af EU's budget anvendes til at finansiere konkrete aktiviteter i medlemsstaterne og uden for EU. Midlerne kommer borgere, regioner, byer, landbrugere, forskere, studerende, ngo'er og virksomheder til gode.


    EU's administrative udgifter udgør mindre end 7% af EU's samlede budget. Dette indbefatter de administrative omkostninger for samtlige EU-institutioner (først og fremmest Kommissionen, Parlamentet og Ministerrådet), herunder de oversættere og tolke der er brug for til at gøre information tilgængelig på alle EU's officielle sprog.


    EU-budgettet er enestående derved, at det ikke må operere med underskud i modsætning til nationale finanslove, der i vid udstrækning bruges til at finansiere offentlige tjenesteydelser og sociale sikringssystemer, hvorimod EU-budgettet primært er et investeringsbudget.


    Yderligere information:

    Hvad EU gør for mig

    Hvordan bruges EU's budget: Samling af orienteringer fra Europa-Parlamentets Forskningstjeneste (individuelle artikler her)

    Eksempler på EU-støttede projekter (Europa-Kommissionen)


    Kilde til infografik: Europa-Kommissionen

EU spending  

  • Uanset hvordan man vender og drejer det, så gælder for den enkelte medlemsstat, at alene fordelene ved det indre marked – selv efter de mest forbeholdne skøn – langt overstiger deres nationale bidrag (kilde: Europa-Kommissionen).


    Debatten om "nettobidragere" tager ikke alle fordelene ved EU-medlemskab i betragtning, hverken de økonomiske eller dem der ikke kan gøres op i penge. På mange politikområder med tværnationale dimensioner, eller hvor indsats kræver en kritisk masse, kan fælles tiltag på EU-plan føre til bedre resultater end spredte, nationale initiativer. Adskillige undersøgelser viser, at det indre marked har øget vækst og beskæftigelse. Virkningen af uddybningen af det indre marked siden 1990 er blevet kvantificeret til 3,6 mio. nye arbejdspladser. Dertil kommer, at EU's BNP ville være 8,7% lavere, hvis der ikke havde været nogen integration på det indre marked. Den gennemsnitlige EU-borger tjener 840 EUR mere om året takket være det indre marked.


    At gøre regnskabet op i nettobidrag til budgettet er en yderst misvisende indikator for fordelene ved EU's budget og EU-medlemskab. Budgetbeslutninger, der træffes på grundlag af denne indikator, fører til dårlig politik, da de er snævert fokuserede på programmer med pengestrømme tilbage til medlemsstaterne. Denne mentalitet om "fair return" er en stor hindring for at opnå europæisk merværdi gennem EU-budgettet. Den dybereliggende årsag til dette misvisende og skadelige fokus på nettobidrag er, at tilbagestrømningspolitikker har en meget iøjnefaldende profil og stor politisk appel, idet det er let at se, hvem der drager fordel af dem på nationalt og regionalt plan. Politikker med mere spredte, europæiske fordele, og som ikke indebærer udbetalinger til medlemsstaterne, har mindre tilslutning fra vælgere og politikere (kilde: EPRS).


    Yderligere information:

    I WANT MY MONEY BACK! – eller hvordan man kommer ud over tvangstanken om "fair return" af nettobidraget:en miniserie af nyttige baggrunddokumenter

    EU – et udbytte på 2 billioner euro: Kortlægning af omkostningerne ved fravær af EU-indsats (Europa-Parlamentets Forskningstjeneste)


    Tekniske orienteringer om EU's næste langsigtede budget (Europa-Kommissionen)

EU Single market benefits  
EU revenue 2018  
  • Det handler om Europas fremtid – om hvorvidt EU vil gøre mere, mindre eller det samme som hidtil for borgerne i tiden efter 2020.


    Lige siden starten på den nuværende FFR 2014-2020 har EU's budget stået over for en række nye udfordringer, der skyldes voksende ustabilitet i EU's nærområde, migrationskrisen, sikkerhedstrusler såvel som et vedvarende og betydeligt afsavn i investeringer inden for EU som følge af den økonomiske og finansielle krise.


    En anden problematik er bekæmpelsen af klimaforandringer. Parlamentet har senest (i sin beslutning af oktober 2019) opfordret til en mere gennemgribende indarbejdelse af klimaaspektet i EU-budgettet med henblik på at sikre fyldestgørende ressourcer til at muliggøre en retfærdig overgang til en CO2-neutral økonomi.


    EU har endvidere ambitioner om at finansiere et tættere samarbejde om forsvar. Sidst, men ikke mindst, efterlader den britiske udtræden af EU et betydeligt hul i budgettet.


    FFR 2021-27 bør derfor "forsyne Unionen med de nødvendige midler til at fremme bæredygtig økonomisk vækst, forskning og innovation, styrke unge, effektivt tackle udfordringerne i forbindelse med migration, bekæmpe arbejdsløshed, vedvarende fattigdom og social udstødelse, styrke den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed yderligere, gøre noget ved bæredygtighed, tab af biodiversitet og klimaforandringer, styrke EU's sikkerhed og forsvar, beskytte sine ydre grænse og støtte landene i naboskabsområdet." (fra beslutning af november 2018 om EP's holdning til FFR).


    Den flerårige finansielle ramme 2021-2027 i tal (sammenligning af Kommissionens forslag og EP's holdning)


    Yderligere information:

    Faktablade om Den Europæiske Union – Den flerårige finansielle ramme

    EU-budgettet for fremtiden (Kommissionens websted)

  • Den flerårige finansielle ramme 2021-2027 i tal (sammenligning af Kommissionens forslag og EP's holdning)


    Beslutning af november 2018 (pressemeddelelse her)


    → Parlamentet har været klar til forhandling siden november 2018.


    Parlamentet skønner på grundlag af en bottom-up-vurdering af hvilke midler der er behov for til at indfri målene inden for hvert EU-politikområde, at den nye FFR bør sættes til 1,3% af EU-27's BNI (Kommissionen foreslår 1,11%; Rådet har endnu ikke vedtaget sin holdning).


    Parlamentet opfordrer til yderligere investeringer inden for politikområder som ungdom, forskning og innovation, miljø og klima, infrastruktur, SMV'er, digitalisering og sociale rettigheder, samtidig med at finansieringen af eksisterende EU-politikker såsom landbrug, samhørighed og fiskeri opretholdes.


    Beslutning af oktober 2019 (pressemeddelelse her)


    → Europa-Parlamentet bekræftede efter EU-valget i maj 2019 sin holdning fra 2018 til FFR og reformen af egne indtægter i en beslutning vedtaget i oktober 2019.


    Beslutningen bekræfter nødvendigheden af at indføre nye mekanismer til beskyttelse af EU-budgetmidler, hvor retsstatsprincippet ikke efterleves, og udtrykker Parlamentets tilslutning til de tilsagn om nye politiske initiativer, som Kommissionsformand Ursula von der Leyen fremsatte i juli 2019 med understregning af, at disse initiativer bør have nye bevillinger i tilskud til Kommissionens oprindelige budgetforslag.


    Hvad angår den europæiske grønne pagt, bør integrationen af klimaaspektet i EU-budgettet intensiveres og behørigt finansieres med henblik på at befordre en retfærdig overgang til en kulstofneutral økonomi, der sikrer, at ingen lades i stikken.


    Endvidere opfordrer Parlamentet til, at der øjeblikkeligt iværksættes interinstitutionelle forhandlinger, idet det understreger, at Parlamentets lovgivningsmæssige særrettigheder ikke kan foregribes af en politisk beslutning truffet af Det Europæiske Råd.


    Parlamentet opfordrer også Kommissionen til at udarbejde en nødplan for forlængelse af den nuværende FFR (2014-2020) til beskyttelse af modtagere af EU-midler, for det tilfælde at det ikke lykkes at afslutte forhandlingerne med Rådet i tide.


    Yderligere information:

    Visuel oversigt over den foreslåede flerårige finansielle ramme 2021-2027 (infografik)

    Faktablad om EP's holdning

    Seneste FFR-relaterede pressemeddelelser

    Kommissionens forslag til en ny FFR 2021-2027 af maj 2018

MFF negotiating team  
  • Parlamentet understreger, at det "ikke vil godkende den flerårige finansielle ramme uden en aftale om reformen af EU's ordning for egne indtægter". Parlamentet indtager således det synspunkt, at udgifter og indtægter bør behandles som et samlet hele.


    EP slår til lyd for at bibeholde de eksisterende kilder til egne indtægter og gradvist tilføje nye. BNI-baserede direkte bidrag fra EU-medlemsstaterne bør tilsvarende reduceres.


    For Parlamentet er de potentielle kandidater til nye egne indtægter:

    • et fælles konsolideret selskabsbeskatningsgrundlag;
    • en afgift på digitale tjenesteydelser;
    • en afgift på finansielle transaktioner;
    • indtægter fra emissionshandelsordningen (ETS);
    • en afgift på plastik og
    • en justeringsmekanisme for CO2.

    Det fastholder, at der skal ske en ophævelse af alle tilbagebetalinger og korrektioner, en forenkling af de momsbaserede egne indtægter, reduktion af de nationale "opkrævningsomkostninger", der udtages af toldindtægterne, og en inddragelse af andre indtægter i form af bøder og gebyrer i EU-budgettet.


    Parlamentet vedtog med sin interimsbetænkning om FFR af november 2018 sin holdning til reform af EU's system for egne indtægter og til FFR 2021-2027. Efter EU-valget har det nye Parlament i oktober 2019 bekræftet denne holdning.


    Yderligere information:

    Faktablade om den Europæiske Union – Unionens indtægter

    Den Europæiske Unions egne indtægter: Reform af EU's finansieringssystem

Own Resources: EP and Commission proposals  
  • Som følge af behovet for at forvalte flerårige foranstaltninger, skelner EU-budgettet mellem forpligtelsesbevillinger (omkostningerne ved alle juridiske forpligtelser, der er indgået i løbet af det indeværende regnskabsår, der kan have følger for de følgende år) og betalingsbevillinger (penge, der faktisk udbetales i løbet af det nuværende år, eventuelt for at gennemføre forpligtelser, der er indgået de tidligere år). Af denne grund er betalingsniveauet som regel højere i de sidste år af en FFR-periode.

QR link to the online version of this briefing