Vi kan ikke gøre mere for mindre penge, sagde MEPerne i debat om EU’s langsigtede budget 2021-2027.  

MEPerne understregede i en debat onsdag, at Parlamentet kun godkender et budget, der lever op til EU’s ambitioner.

Når vi taler om budgettet, taler vi om EU's fremtid, sagde MEPerne i en vigtig plenardebat med Nikolina Brnjac, den kroatiske statssekretær for udenrigs- og europæiske anliggender, der repræsenterer Rådet, og Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.

Debatten onsdag kom forud for et særligt EU-topmøde, der starter 20. februar, hvor medlemslandene vil forsøge at blive enige om en fælles holdning til den næste flerårige finansielle ramme (FFR).

De fleste MEPere insisterede på, at tilstrækkelig finansiering er nøglen til at nå de fælles ambitioner såsom bekæmpelse af klimaændringer, den digitale og grønne omstilling, håndtering af sidstnævntes sociale konsekvenser og fortsat kunne støtte regioner og byer, landmænd, unge, forskere og iværksættere. At implementere den Grønne Aftale med et reduceret budget vil for eksempel betyde, at man skulle skære i vellykkede EU-programmer andetsteds, fremhævede MEPerne. Nogle sagde, at visse EU-politikker skal vurderes mere grundigt, og at der brug for at spare.


Derudover er introduktionen af nye indtægtskilder (”egne indtægter”) for EU og kobling af EU-budgettet til respekten for retsstatsprincippet vigtigt for MEPerne.


Klik på navnene herunder for at se individuelle indlæg fra gruppeledere, Kommissionen og Rådets formandskab.

David Sassoli, formand for Europa-Parlamentet


Nikolina Brnjac, på vegne af det kroatiske formandsskab for Rådet


Ursula von der Leyen, formand for Kommissionen


Manfred Weber (EPP, DE)


Iratxe García Pérez (S&D, ES)


Dacian Cioloş (Renew, RO)


Marco Zanni (ID, IT)


Philippe Lamberts (Green/EFA, BE)


Raffaele Fitto (ECR, IT)


Dimitrios Papadimoulis (GUE/NGL, EL)


Johannes Hahn, kommissær for budget og administration


Nikolina Brnjac, på vegne af det kroatiske formandsskab for Rådet


Se debatten i sin fulde længde her.