COVID-19: EU institutioner sørger for indkøb af livsvigtig medicinsk udstyr
- EU køber medicinsk udstyr til hospitaler for en samlet værdi af 50 mio. EUR
- Fælles indkøb af tests, masker og respiratorer
- Mere end 1800 EU-borgere repatrieret dags dato
Europa-Parlamentet arbejder sammen med medlemslandene for at EU kan købe respiratorer, masker og andet medicinsk udstyr og stilles til rådighed for hospitaler i hele EU
I sidste uge foreslog Kommissionen at oprette et lager af medicinsk udstyr (via rescEU) for hurtigt at få de nødvendige forsyninger til at bekæmpe COVID-19 i medlemslandene, der står over for mangel på udstyr, der er nødvendigt for at behandle inficerede patienter, beskytte sundhedspersonale og bidrage til at bremse spredningen af virusset.
Parlamentet arbejder sammen med medlemslandene på hurtigt at godkende 40 af de 50 mio. EUR, der skal stilles til rådighed for køb af medicinsk udstyr til intensiv behandling, som f.eks. respiratorer og personlige værnemidler, herunder genanvendelige masker.
For at opnå en stærkere position på verdensmarkedet går medlemslandene også sammen under den fælles indkøbsaftale for at købe personlige værnemidler, respiratorer og produkter, der skal anvendes til at teste for coronavirus.
Citat
Formanden for Udvalget for Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Pascal Canfin havde følgende bemærkninger til Kommissionens forslag:
"I sidste uge traf Europa flere historiske beslutninger for at bekæmpe COVID-19, herunder dets indvirkning på EU's økonomi. Det bliver ikke sagt nok, og det bliver ikke sagt højt nok. Europa gør alt, hvad der står i dens magt, for at redde liv. EU's civilbeskyttelsesordning har tidligere reddet EU-borgere midt i jordskælv, orkaner og oversvømmelser og bekæmpet skovbrande. Vi er nu for første gang ved at bruge EU-midler under rescEU til at støtte EU-landenes bestræbelser på at bekæmpe virussen ved at sikre, at vi har det nødvendige medicinske og beskyttende udstyr. Det er EU solidaritet."
"Den nuværende krise viser også, at Parlamentets holdning om at afsætte tilstrækkelige midler til at dække behovene i EU's civilbeskyttelsesordning efter 2020 er vigtig," konkluderer Canfin.
Baggrund
RescEU er en del af EU's civilbeskyttelsesordning, som styrker samarbejdet mellem EU-landene på civilbeskyttelsesområdet. Siden rescEU blev oprettet i 2019, kan EU direkte gå ind og hjælpe medlemslande, der rammes af katastrofer, når de nationale kapaciteter er overbelastede.
Takket være EU's civilbeskyttelsesordning er mere end 1.800 borgere blevet repatrieret fra hele verden efter COVID-19-udbruddet. Klik her for at læse om dit medlemsland.
Kontakter:
-
Thomas HAAHR
Press Officer -
Jacob LOLCK
Press Officer in Denmark