Aftale om EU’s langsigtede budget skal forbedres, før Parlamentet kan godkende det
- Et positivt skridt på vejen til genopretning, men nedskæringer i det langsigtede budget er uacceptable
- Demokratisk tilsyn af EU’s genopretningsinstrument er nødvendigt for at sikre ansvarlighed
- Bindende forpligtelser til at skaffe egne indtægter er essentielle
- Behov for en gennemsigtig mekanisme, der forbinder EU-midler med respekt for retsstatsprincipper
- MEP’erne er klar til forhandlinger og parate til at nægte at godkende det langsigtede budget
Genopretningsplanen er et ”historisk skridt”, men EU’s langsigtede prioriteter såsom den grønne aftale og den digitale dagsorden er i fare, siger MEP’er.
I en resolution om resultaterne af det ekstraordinære Europæiske Rådsmøde 17.-21. juli 2020, som blev vedtaget med 465 stemmer imod 150 med 67 blanke stemmer, sørger MEP’erne over ofrene for coronavirus og hylder alle arbejdstagere, der har bekæmpet pandemien. De understreger, at ”borgere i EU har en kollektiv pligt til at udvise solidaritet.”
Positive skridt for genopretning, utilstrækkelig på længere sigt
I teksten, som fungerer som mandatet for de kommende forhandlinger om finansieringen og genopretningen af fremtidens EU, ser Europa-Parlamentet positivt på, at stats- og regeringscheferne har sagt god for genopretningsfonden, som Parlamentet foreslog i maj, og kalder det et ”historisk skridt for EU”. MEP’erne beklager dog ”massive nedskæringer i forbindelse med tilskudskomponenterne” og kræver fuld demokratisk inddragelse af Parlamentet i genopretningsinstrumentet, som ikke endnu ”giver de folkevalgte medlemmer af Europa-Parlamentet en formel rolle”.
Hvad angår langtidsbudgettet afviser MEP’erne nedskæringer i fremtidsorienterede programmer og opfatter disse som noget, der vil ”undergrave fundamentet for en bæredygtig og modstandsdygtig genopretning”. EU’s flagskibsprogrammer for klima, den digitale omstilling, sundhed, ungdom, kultur, infrastruktur, forskning, grænseforvaltning risikerer ”øjeblikkeligt fald i finansieringen fra 2020 til 2021”, og at EU-budgettet fra 2024 samlet set ”vil ligge under sit niveau fra 2020, hvilket er til fare for EU’s forpligtelser og prioriteter”.
Parlamentet kan ikke godkende en dårlig aftale
Parlamentet accepterer således ikke Det Europæiske Råds politiske aftale om langtidsbudgettet for 2021-2027 som den ser ud netop nu, og ”vil ikke blåstemple et fait accompli”. MEP’erne er ”parate til at nægte at godkende langtidsbudgettet”, den såkaldte MFF, indtil en tilfredsstillende aftale er nået i de kommende forhandlinger mellem Parlamentet og Rådet, senest inden udgangen af oktober, for at opstarten af de nye programmer forløber gnidningsløst fra 2021.
I tilfælde af, at et nyt langtidsbudget ikke godkendes i tide, minder MEP’erne om, at Artikel 312, stk. 4 af TEUF fastsætter en midlertidig forlængelse af loftet og andre bestemmelser i det sidste år af den nuværende ramme og at dette er fuldt ud foreneligt med genopretningsplanen og vedtagelsen af de nye programmer i budgettet.
Retsstatsprincippet
Parlamentet ”beklager dybt”, at Det Europæiske Råd i betydelig grad har svækket Kommissionen og Parlamentets bestræbelser på at opretholde retsstatsprincippet, de grundlæggende rettigheder og demokratiet inden for rammerne af langtidsbudgettet og genopretningsplanen.
Nye kilder til EU-indtægter og tilbagebetaling af EU-gæld
MEP’erne gentager, at Parlamentet ikke vil godkende det nye langtidsbudget uden en aftale om reformen af ordningen om EU’s egne indtægter, herunder indførelse af en række nye egne indtægter senest ved udgangen af budgettet for 2021-2027, hvilket er nødvendigt for at dække omkostningerne forbundet med genopretningsplanen.
De mener, at EU’s stats- og regeringschefer ikke har formået at tackle spørgsmålet om genopretningsinstrumentets tilbagebetalingsplan og minder om, at uden yderligere nedskæringer i EU-programmer eller forhøjelse af medlemsstaternes bidrag til EU-budgettet, er nye egne indtægter den eneste løsning, er acceptabel for Parlamentet”.
Midtvejsrevision er essentiel
Parlamentet kræver, at en juridisk bindende midtvejsrevision af langtidsbudgettet træder i kraft senest ved udgangen af 2024, og understreger, at denne revision skal omfatte lofterne for perioden 2025-2027, indførelsen af yderligere egne indtægter og gennemførelsen af klima- og biodiversitetsmålene.
Kontakter:
-
Armin WISDORFF
Press Officer