EU's klimalov: Parlamentet vil hæve emissionsreduktionsmålet for 2030 til 60%
- Et drivhusgasbudget skal sikre, at EU når i mål med Parisaftalen
- Et uafhængigt videnskabeligt organ skal oprettes for at overvåge udviklingen
- Alle direkte og indirekte subsidier til fossile brændstoffer skal være udfaset senest i 2025
Alle EU-medlemslande skal være klimaneutrale senest i 2050 siger Europa-Parlamentet, der også kræver mere ambitiøse 2030- og 2040-emissionsreduktionsmål.
Onsdag vedtog Parlamentet sit forhandlingsmandat vedrørende EU's klimalov med 392 stemmer for, 161 imod og 142 hverken/eller. Idéen med den nye lov er at gøre de politiske løfter om et klimaneutralt EU senest i 2050 juridisk bindende og at give EU-borgere og -virksomheder den retssikkerhed og forudsigelighed, som de har brug for til at forberede sig til omstillingen.
Parlamentsmedlemmerne insisterer på, at både EU som helhed og alle de enkelte medlemslande bliver klimaneutrale senest i 2050, og at EU fremover skal være CO2-negativ. De opfordrer desuden til, at der afsættes tilstrækkelige midler til dette formål.
Parlamentsmedlemmerne opfordrer Kommissionen til inden for rammerne af den almindelige beslutningsprocedure senest ved udgangen af maj 2023 at fremlægge en EU-køreplan for, hvordan der opnås CO2-neutralitet senest i 2050. Der skal blandt andet udarbejdes et ”drivhusgasbudget” for de emissioner som EU kan udlede frem til 2050 og stadig begrænse temperaturstigningen i overensstemmelse med Parisaftalen. Køreplanen skal gennemgås efter hver statusopgørelse i forbindelse med de globale klimaforhandlinger.
Parlamentsmedlemmerne har desuden til hensigt at oprette et uafhængigt videnskabeligt organ – et europæisk råd for klimaændringer – der skal overvåge de fremskridt, der gøres, og vurdere, hvorvidt der er sammenhæng mellem politikkerne.
Der er behov for et mere ambitiøst 2030-mål
EU's nuværende emissionsreduktionsmål for 2030 er 40 % sammenlignet med 1990. Kommissionen foreslog for nylig i sit ændrede forslag til en europæisk klimalov at øge dette mål til "mindst 55 %". I dag hævede parlamentsmedlemmerne barren yderligere: De kræver nu en reduktion på 60 % senest i 2030 og tilføjer at nationale mål skal øges på en retfærdig og omkostningseffektiv måde.
Medlemmerne udtrykker ligeledes ønske om, at Kommissionen efter en konsekvensanalyse foreslår et delmål for 2040 for at sikre, at EU er på rette vej til at nå sit 2050-mål.
Endelig skal EU og medlemslandene senest den 31. december 2025 have udfaset alle direkte og indirekte subsidier til fossile brændstoffer. Parlamentsmedlemmerne understreger desuden behovet for at fortsætte bestræbelserne på at bekæmpe energifattigdom.
Citat
Efter afstemningen udtalte Parlamentets ordfører Jytte Guteland (S&D, Sverige) følgende: ”Vedtagelsen af betænkningen sender i lyset af de kommende forhandlinger et klart signal til Kommissionen og Rådet. Vi forventer, at alle medlemslande opnår klimaneutralitet senest i 2050, og vi har brug for ambitiøse delmål for 2030 og 2040, så EU kan føre dette ud i livet.
Jeg glæder mig også over medtagelsen af et drivhusgasbudget, som angiver den samlede resterende mængde emissioner, der kan udledes frem til 2050, uden at EU løber risikoen for ikke at kunne opfylde sine forpligtelser i henhold til Parisaftalen."
Næste skridt
Parlamentet er nu klar til at indlede forhandlinger med medlemslandene, så snart Rådet er nået til enighed om en fælles holdning.
Baggrund
Efter Det Europæiske Råds afgørelse (2019) om at tilslutte sig målsætningen om at opnå klimaneutralitet senest i 2050 foreslog Kommissionen i marts 2020 EU's klimalov. Denne lov vil gøre EU lovligt forpligtet til at blive klimaneutral senest i 2050.
Parlamentet har spillet en vigtig rolle med hensyn til at presse på for en mere ambitiøs europæisk klimalovgivning. Det tog et stort skridt i den retning ved den 28. november 2019 at erklære klimakrise.
Kontakter:
-
Thomas HAAHR
Press Officer -
Jacob LOLCK
Press Officer in Denmark