77% af europæerne mener EU-midler bør knyttes til respekt for retsstatsprincippet 

Pressemeddelelse 
 
 

Et flertal af EU's borgere støtter et større EU-budget til bekæmpelse af COVID-19. Folkesundhed prioriteres øverst, efterfulgt af økonomisk genopretning og klimaændringer.

I en ny undersøgelse, som Europa-Parlamentet har bestilt og gennemført i begyndelsen af oktober 2020, støtter næsten otte ud af ti respondenter (77%) i hele EU ideen om, at EU kun bør stille midler til rådighed for medlemslande, hvor den nationale regering overholder retsstatsprincippet og de demokratiske principper. I Danmark er syv ud af ti respondenter enige i denne erklæring.


Et absolut flertal af europæerne opfordrer fortsat til et større EU-budget til bekæmpelse af COVID-19.

54% af europæerne mener, at EU bør have flere finansielle midler til at bekæmpe konsekvenserne af Coronavirus-pandemien. I 20 EU-medlemslande er et flertal af respondenterne enige i denne påstand, mens et absolut flertal i 14 EU-medlemslande støtter et større EU-budget. Et flertal af de adspurgte danskere ønsker dog ikke at give flere penge til EU for at bekæmpe pandemien.


Adspurgt om de politikområder, hvor et større EU-budget bør anvendes, siger mere end halvdelen af respondenterne (54%), at folkesundhed bør prioriteres, efterfulgt af økonomisk genopretning og nye muligheder for virksomheder (42%), klimaændringer og miljøbeskyttelse (37%) samt beskæftigelse og sociale anliggender (35%). På EU-plan har klimaændringer og miljø erstattet beskæftigelsen i top-3 over de vigtigste udgiftsprioriteter i forhold til den seneste undersøgelse, der blev gennemført i juni 2020.


Folkesundhed er den højeste prioritet for respondenterne i 18 lande. I Estland, Letland og Tjekkiet har den økonomiske genopretning topprioritet, mens borgerne i Østrig, Danmark (46%) og Tyskland prioriterer kampen mod klimaændringerne. I Kroatien, Slovakiet og Finland havde respondenterne beskæftigelse og sociale anliggender som deres højeste prioritet.

Et bredt flertal af borgerne frygter direkte konsekvenser for deres personlige finansielle situation


En klar indikator for, hvor vigtigt det er at træffe de nødvendige beslutninger om genopretningspakken og den flerårige finansielle ramme så hurtigt som muligt, er de europæiske borgeres foruroligende personlige økonomiske situation siden begyndelsen af pandemien: Et bredt flertal af borgerne frygter (eller har allerede lidt) direkte konsekvenser for deres personlige finansielle situation: 39% af respondenterne mener, at Covid-19-krisen allerede har påvirket deres personlige indkomst, mens yderligere 27% forventer en sådan indvirkning i fremtiden. Kun 27% af respondenterne forventer, at Covid-19 ikke vil påvirke deres personlige indkomst. I 20 lande siger de fleste respondenter, at den nuværende krise allerede har påvirket deres personlige indkomst. Kun 17% af den danske befolkning svarer ifølge undersøgelsen, at de er blevet økonomisk ramt som følge af pandemien, mens hele 54% svarer, at coronakrisen ikke får konsekvenser for dem. Det er rekord i EU.


Borgerne ser fortsat EU som en del af løsningen på denne krise

To-tredjedele af respondenterne (66%) er enige i, at EU bør have flere beføjelser til at håndtere kriser såsom Coronavirus-pandemien. Kun en fjerdedel (25%) er uenige i denne erklæring. Disse resultater er i overensstemmelse med resultaterne af tidligere undersøgelser foretaget af Europa-Parlamentet i april og juni 2020.


Note til redaktører

Siden begyndelsen af Covid-19-pandemien har Europa-Parlamentet bestilt tre målrettede undersøgelser af den europæiske offentlighed under Covid-19. Den seneste undersøgelse blev gennemført online (og via telefon i Malta) af Kantar mellem den 25. september og den 7. oktober 2020 blandt 24,812 respondenter i alle 27 EU-medlemslande. Undersøgelsen var begrænset til respondenter mellem 16 og 64 (16-54 i Bulgarien, Kroatien, Grækenland, Ungarn, Polen, Portugal, Rumænien, Slovenien og Slovakiet). Repræsentativiteten på nationalt plan sikres ved hjælp af kvoter for køn, alder og region. De samlede EU-resultater vægtes efter størrelsen af befolkningen i det land, der deltager i undersøgelsen.


Offentliggørelsen af den fuldstændige rapport til denne undersøgelse, herunder de komplette datasæt, er planlagt til begyndelsen af november 2020.