Europa-Parlamentet kræver bindende mål for beskyttelse af biodiversitet  

Pressemeddelelse 
 
 
  • 30% af EU's land- og havområder skal være beskyttede områder 
  • Bindende mål for biodiversitet i byområder såsom grønne tage på nye bygninger 
  • Der skal handles hurtigt for at standse faldet i bestanden af bier og andre bestøvere 
Europa-Parlamentet mener, at europæisk dyreliv bør være bedre beskyttet ©AdobeStock/creativenature  

Der er behov for en "Parisaftale" om biodiversitet og en EU-biodiversitetslov for at sikre, at økosystemerne genoprettes, er modstandsdygtige og er tilstrækkeligt beskyttede senest i 2050.

Tirsdag vedtog Parlamentet beslutningen "EU's biodiversitetsstrategi for 2030: Naturen skal bringes tilbage i vores liv" med 515 stemmer for, 90 imod og 86 hverken/eller i den hensigt at tage hånd om den nuværende biodiversitetskrise i EU og resten af verden.

Naturen er i tilbagegang verden over i et hidtil uset tempo. Det anslås, at én million ud af ca. otte millioner arter er truet af udryddelse (IPBES). Derfor glæder parlamentsmedlemmerne sig over ambitionsniveauet i EU's biodiversitetsstrategi, der skal sikre, at verdens økosystemer senest i 2050 genoprettes, er modstandsdygtige og er tilstrækkeligt beskyttede. For at understøtte dette ambitionsniveau opfordrer de til, at der indføres en EU-biodiversitetslov svarende til EU's klimalov.

Parlamentsmedlemmerne beklager dybt, at EU ikke har nået sine biodiversitetsmål for 2020. Den nye strategi skal derfor sigte mod at tackle alle fem hoveddrivkræfter bag forandringerne: ændringer i anvendelsen af land- og havområder, den direkte udnyttelse af organismer, klimaforandring, forurening og invasive ikkehjemmehørende arter. De insisterer på, at der årligt skal afsættes 20 mia. EUR til biodiversitetsforanstaltninger i EU.

Parlamentsmedlemmerne opfordrer ligeledes til, at der på den kommende FN-konference i oktober 2021 indgås en aftale i stil med Parisaftalen, som skal fastsætte de globale prioriteter for biodiversitet frem til 2030 og derefter.

30% af EU's land- og havområder skal være beskyttede områder

EU har allerede verdens største netværk af beskyttede områder. Alligevel mener parlamentsmedlemmerne, at der er behov for en EU-plan for naturgenopretning. De gentager deres opfordring til, at mindst 30% af EU's land- og havområder skal være beskyttede områder senest i 2030, og at mindst en tredjedel af disse områder, herunder alle de resterende primær- og urskove i EU, bør gives yderligere beskyttelse. I forbindelse med fastlæggelsen af nationale mål bør der tages højde for forskelle med hensyn til geografisk størrelse og andel af naturområder.

Beskyttelse af vildtbestanden

Parlamentet mener, at der ikke må ske en forværring af bevarelsestendenserne og den "gunstige bevaringsstatus" for alle beskyttede arter og levesteder inden 2030. Desuden bør mindst 30% af arter og levesteder uden gunstig status opnå dette eller udvise en stærk positiv tendens i denne retning. Ifølge parlamentsmedlemmerne skal EU stå i spidsen for bestræbelserne på at bringe handelen med truede arter og deres kropsdele til ophør.

Biodiversitet i byområder

Parlamentet støtter oprettelsen af en EU-platform for grønnere byområder såvel som opstillingen af bindende mål for biodiversitet i byerne. Det kunne f.eks. være, at et minimum af nye bygninger udstyres med grønne tage, eller at der indføres et forbud mod brugen af kemiske pesticider.

Bier og andre bestøvere

Parlamentet modsætter sig en fornyet godkendelse af glyphosat efter den 31. december 2022. Det gentager sin opfordring til, at EU's bestøverinitiativ hurtigst muligt revideres, så det kommer til at omfatte en ambitiøs EU-dækkende ramme for bestøverovervågning med klare mål og indikatorer for at standse faldet i bestanden af bestøvere. Disse er yderst vigtige for miljøet og fødevaresikkerheden. De understreger, at for at reducere brugen af pesticider har landmændene brug for miljømæssigt sikre løsninger til beskyttelse af afgrøder.

Citat

Ordfører César Luena (S&D, Spanien) udtalte: "Vi slår i dag til lyd for en EU-biodiversitetslov svarende til EU's klimalov, som vil fastsætte en ramme for beskyttelse af biodiversiteten frem til 2050, og som vil omfatte bindende mål for 2030. Det glæder mig, at vi har godkendt hovedmålene i Kommissionens forslag og støttet oprettelsen af en EU-plan for naturgenopretning, så mindst 30% af EU's land- og havområder bliver genoprettet. Der er også bred støtte til en lov om beskyttelse og bæredygtig udnyttelse af jordbunden og en plan for en fælles håndtering af klima- og biodiversitetskriserne."