Parlamentet kræver nye EU-regler for at støtte lovlig migration af arbejdskraft 

Pressemeddelelse 
 
 

Lovlig migrationen af arbejdskraft til Europa skal faciliteres for at løse de demografiske udfordringerne forbundet med en aldrende befolkning og mangel på kvalificeret arbejdskraft.

MEP'erne efterlyser en ambitiøs indrejseordning for lavt- og mellemkvalificerede arbejdstagere fra ikke EU-lande  
  • En talentpulje, der skal matche europæiske arbejdsgivere med arbejdstagere uden for EU
  • Særlig indrejseordning for lavt- og mellemuddannede arbejdstagere og iværksættere
  • Lette mobiliteten inden for EU for fastboende arbejdstagere fra ikke-EU-lande samt mindske bureaukratiet

MEP'erne vedtog en betænkning om lovlig migration af arbejdskraft torsdag med 497stemmer for, 160 imod og 38 hverken/eller. I den forbindelse støtter de oprettelsen af en EU-talentpulje, der skal matche ansøgere fra ikke-EU-lande, med potentielle EU-baserede arbejdsgivere for at afhjælpe manglen på arbejdskraft i medlemslandene, baseret på den eksisterende Eures-portalen.

Parlamentet opfordrer til en ambitiøs indrejseordning for lavt- og mellemuddannede arbejdstagere fra ikke EU-lande, samt en ramme for anerkendelse af deres færdigheder og kvalifikationer. Lovlig migration til EU for iværksættere bør lettes med en indrejse- og opholdsordning for personer, der ønsker at etablere og drive nystartede virksomheder, samt for særligt mobile arbejdstagere, såsom kunstnere og kulturarbejdere. MEP'erne ønsker, at Kommissionen indfører et femårigt visum, der kan bruges til flere indrejser, og som skal gør det muligt at besøge og arbejde i EU i op til 90 dage om året.

Ændring af den eksisterende EU-lovgivning om lovlig migration

MEP'erne anmoder om en revision af de gældende regler for fastboende borgere fra ikke EU-lande, der skal have mulighed for at flytte til et andet medlemsland på samme vilkår som EU-borgere, fra den dato, hvor deres opholdstilladelse udstedes. Det antal år, der kræves for at opnå en EU-opholdstilladelse for fastboende udlændinge, bør desuden reduceres fra fem til tre år.

Rapporten, der blev vedtaget i dag, kræver også en forenkling af ansøgningsprocedurerne i den eksisterende lovgivning om kombinerede tilladelser, herunder for visa-ansøgninger. Det vil gøre det muligt at indgive ansøgninger både fra et medlemsland — hvis ansøgeren har en gyldig opholdstilladelse — og fra et ikke-EU-land.

Derudover foreslår MEP’erne at ændre de nuværende regler for sæsonarbejdere ved at tillade dem at være arbejdsløse i op til tre måneder for at søge efter et nyt job — uden at deres eksisterende tilladelse bliver tilbagekaldt.

Citat

Efter afstemningen sagde ordføreren Abir Al-Sahlani (Renew, SE): "Europa står over for demografiske og økonomiske udfordringer. For at håndtere disse udfordringer og for at sikre, at Europa kan være stærkt og konkurrencedygtigt, har vi brug for migration af arbejdskraft. Dette er en kendsgerning. Vi er nødt til at gøre det mere attraktivt for migrantarbejdere at komme til Europa, og vi er nødt til at rydde op i systemet for at sikre, at reglerne overholdes.”

Næste skridt

Som fastsat i Europa-Parlamentets forretningsorden har Kommissionen indtil den 31. januar 2022 til at fremsætte forslag som skal lette og fremme indrejse til og mobiliteten inden for EU for arbejdstagere fra ikke-EU-lande.