Ny EU-undersøgelse: Krigen i Ukraine styrker borgernes tilslutning til EU 

Pressemeddelelse 
 
 
  • 65% af europæerne mener, at et EU-medlemskab er en god ting. Det er den højeste procentdel siden 2007 
  • EU’s økonomiske sanktioner mod Rusland får opbakning fra 80% 
  • EU bør prioritere at forsvare frihed og demokrati, mener 59% 
  • 61% af europæerne mener, at krigen i Ukraine kan have en påvirkning på deres liv 
  • Kun 10% er positivt indstillede over for Rusland 

Ruslands krig i Ukraine har medført en øget opbakning til EU fra unionens borgere, viser dette forårs Eurobarometer, som udgives i dag.

Næsten to tredjedele (65%) af europæerne opfatter et EU-medlemskab som en god ting. Det er det højeste resultat siden 2007, hvor resultatet var 58%. EU-medlemskabet opfattes som ’en god ting’ blandt størstedelen af borgerne i EU-landene bortset fra Grækenland og Slovakiet, hvor de fleste respondenter opfatter medlemskabet som en ’hverken god eller dårlig ting’. I Danmark svarer 78%, at det danske medlemskab af EU er en ’god ting’.

Sammenlignet med Parlamentets seneste Parlemeter-undersøgelse fra 2021 er der sket en markant stigning i den positive opfattelse af EU, og i særdeleshed i Litauen (+20 pp), Malta (+12 pp) og Estland (+9 pp).

52% af europæerne har i dag et positivt syn på EU, hvor 12% har et negativt syn. Resultatet viser en stigning på tre procentpoint i forhold til november-december 2021, og det er det højeste resultat målt i Parlamentets undersøgelse siden 2007. På nationalt plan spænder resultatet for den positive indstilling til EU fra 32% i Grækenland og op til 76% i Irland. I Danmark har 60% et positivt syn på EU, hvilket er en stigning på syv procentpoint siden sidste måling.

Europa-Parlamentets forperson, Roberta Metsola, byder undersøgelsens resultater velkomne og siger:

”Med krigen tilbage på vores kontinent ser europæerne EU-medlemskabet som en slags forsikring. De europæiske borgere er dybt afhængige af frihed, de er parate til at forsvare vores værdier, og de indser i stigende grad, at demokrati ikke længere kan tages for givet. Den klokkeklare støtte til sanktioner viser, at europæerne er klar til at betale en pris for demokratiet.”

De seneste begivenheder har også formet europæernes syn på andre store aktører på den internationale scene. En positiv opfattelse af Rusland finder man kun hos 10% af respondenterne. Da spørgsmålet sidst blev stillet i 2018, var andelen 30%. Kina får igen den næstlaveste placering med 22%, som er en nedgang på 14 procentpoint. Modsat har europæerne en mere positiv indstilling til Storbritannien (65%, +1 pp) og USA med 58% (+13 pp).

De fleste borgere opfatter krigen i Ukraine som livsforandrende: 61% af europæerne er usikre på, hvorvidt deres liv vil fortsætte uændret på grund af krigen. Kun omkring en tredjedel (37%) mener, at deres liv vil forblive det samme. En undersøgelse, som blev offentliggjort i sidste uge af Europa-Kommissionen, viser, at otte ud af ti respondenter (80%) taler for at pålægge økonomiske sanktioner mod russiske myndigheder samt russiske virksomheder og enkeltpersoner. I 22 medlemslande er et flertal af borgerne tilfredse med EU's reaktion på den russiske invasion af Ukraine.

Med inflation og de stigende leveomkostninger, der allerede startede længe før begyndelsen af den russiske krig i Ukraine, oplever fire ud af ti europæere, at udviklingen har en indvirkning på deres levestandard (40%). Som et tydeligt tegn på den europæiske modstandskraft og samhørighed mener 59% af europæerne, at EU skal prioritere at forsvare fælles europæiske værdier såsom frihed og demokrati - også selvom det kan medføre stigende priser og leveomkostninger.

Blandt danskerne mener hele 85%, at det er vigtigere at forsvare vores fælles værdier end at fastholde de nuværende priser og leveomkostninger.

De stigende økonomiske bekymringer afspejles også i de politiske prioriteter, borgerne ønsker, at Europa-Parlamentet skal fokusere på: Kampen mod fattigdom og social udelukkelse nævnes hyppigst blandt europæerne (38%), efterfulgt af folkesundhed (35%) med et markant fald på syv procentpoint over det seneste halve år, og demokrati og retsstatsforhold (32%), som igen har oplevet en markant stigning på syv procentpoint.

Her skiller Danmark sig ud med indsatsen mod klimaforandringer som højeste prioritet, der er nævnt af 52% af de danske respondenter, sammenlignet med 31% i EU generelt.

Opfattelsen af ​​krigen, og hvad den betyder for EU, kommer også til udtryk i de kerneværdier, som borgerne ønsker, at Europa-Parlamentet skal prioritere at forsvare: Demokratiet topper igen listen (38%) med en stigning på seks procentpoint set i forhold til efteråret 2021. På en delt andenplads er ’beskyttelsen af menneskerettigheder i EU og globalt’ og ’ytrings- og tankefriheden’, som 27% af respondenterne mener skal prioriteres.

Baggrund

Europa-Parlamentets Eurobarometer fra foråret 2022 er blevet udført mellem den 19. april og den 16. maj 2022 med 26.578 respondenter fra de 27 EU-medlemslande. Undersøgelsens spørgsmål blev stillet ansigt til ansigt og suppleret med onlineinterviews, når det var nødvendigt. De resultater, der drejer sig om EU som helhed, blev vægtet efter befolkningstallet i hvert land.

Læs rapporten med alle resultaterne her.

Kontakter: 

 

Mere 

 

Produktinformation 

Ref.:  20220616IPR33222