Europa-Parlamentet fylder 70 år: "Borgernes stemme og demokratiske værdier" 

Pressemeddelelse 
 
 
Europa-Parlamentet fejrede sit 70-års jubilæum på et formelt møde i Strasbourg  

Ved en ceremoni i Strasbourgs mødesal markerede MEP'erne oprettelsen af Den Fælles Forsamling for Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab i 1952.

Europa-Parlamentets formand Roberta Metsola åbnede ceremonien og understregede, at i de 70 år, der er gået siden det første møde i Den Fælles Forsamling for Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF) i 1952, ”er forsamlingen vokset i styrke”. Hun sagde: "Europa-Parlamentet er nu verdens eneste direkte valgte flersprogede tværnationale parlament med flere partier. Dets 705 direkte valgte medlemmer repræsenterer den europæiske offentlige mening (...). I dag står Parlamentet mere end nogensinde for at opretholde borgernes demokratiske stemme og de demokratiske europæiske værdier."

Hendes tale blev efterfulgt af bidrag fra premierministrene fra de tre lande, der er vært for Parlamentets hovedsæder.

Belgiens premierminister, Alexander de Croo, udtaler: ”Dagens europæiske politiske projekt er primært drevet frem af visionære borgere, Europas befolkning", som kræver en EU-reaktion på kriser som migration, covid-19 og energi. Europa-Parlamentet er, sagde han, "en af de mest magtfulde lovgivere i verden. I dag kan europæerne være stolte af den rejse vi har foretaget sammen." Han konkluderede: "Parlamentet repræsenterer det bedste i os europæere efter en lang historie med vold blandt europæiske lande."

Luxembourgs premierminister, Xavier Bettel, udtaler: ”Syv år efter Anden Verdenskrig blev det besluttet at skabe noget sammen. Dengang havde folk ikke ret til at være anderledes. I dag bor vi i et område, hvor borgerne er frie. Han konkluderede: "Jeg ville ikke have haft ret til selv at være fri under Anden Verdenskrig: Jeg er liberal, har jødisk arv og er gift med en mand. Og i dag er jeg regeringschef. Det er det europæiske projekt. Du kan være anderledes, og vores rigdom ligger i denne mangfoldighed.”

Frankrigs premierminister Élisabeth Borne understregede Frankrigs rolle i opbygningen af Den Europæiske Union og Strasbourgs symbolske betydning som et af Parlamentets officielle hovedsæder. Desuden understregede hun Frankrigs engagement i en fælles europæisk fremtid: "Strasbourg er ideen om Europa — Europa, der har sin fortid, men som også har sin fælles fremtid," sagde hun. "Og vi må ikke miste overblikket over, hvad Europa er, hvor det kommer fra, og hvor det skal hen.”

Indlæg fra de politiske grupper

Efter premierministrenes taler understregede de fleste ledere fra de syv politiske grupper, at et demokratisk Europa er den eneste mulige fremtid for Europa, og at det er nødvendigt at give Europa-Parlamentet fuldgyldige lovgivningsmæssige rettigheder til gavn for borgerne, idet det europæiske statsborgerskab styrker det nationale. Parlamentets oprindelige ånd var at skabe en politisk institution, der var åben for, ikke imod, noget land. Vi skal fortsat repræsentere denne ånd, sagde de, og tilpasse den til den tid, vi lever i nu. De udfordringer, som Europa står over for, blev fremhævet af talerne, som sagde, at det ville være nyttigt at genfinde ånden fra 1952, der førte til oprettelsen af denne institution. Der blev også givet udtryk for kritiske og antieuropæiske synspunkter. Men som præsident Metsola sagde, beviser dette kun, at pluralisme, mangfoldighed og demokrati findes i Parlamentet.

Ceremonien sluttede med en orkesteropførelse af Beethovens Ode to Joy.

Baggrund

Den 10. september 2022 markerede 70-året for det første møde i Den Fælles Forsamling for Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF). Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab blev oprettet i 1952 og bestod af 78 udpegede parlamentarikere fra de nationale parlamenter i hvert medlemsland. Efter oprettelsen af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Det Europæiske Atomenergifællesskab i 1958 blev EKSF's Fælles Forsamling udvidet og omdøbt til "Den Europæiske Parlamentariske Forsamling". I 1962 blev navnet ændret til "Europa-Parlamentet".