Konferencen om Europas fremtid: borgerne kræver mere af EU  

Pressemeddelelse 
 
 
Borgerne anmodede EU-institutionerne om at arbejde videre med konferencens forslag, så EU bedre kan tackle kontinentets mange udfordringer.  

Den 2. december vurderede EU-institutionerne og over 500 borgere opfølgningen på forslagene fra Konferencen om Europas fremtid.

Europa-Parlamentet var vært for dagens feedbackarrangement vedrørende konferencen om Europas fremtid i Bruxelles med deltagelse af repræsentanter for Parlamentet, Rådet og Kommissionen samt borgere, der var helt centrale for konferencens arbejde. De vurderede, hvordan EU-institutionerne følger op på konferencens forslag.

Europa-Parlamentets formand, Roberta Metsola, åbnede feedbackarrangementet og sagde: "I overensstemmelse med 450 millioner europæeres interesser, er Europa-Parlamentet parat til at gøre sin del for at gennemføre forslagene fra konferencen om Europas fremtid. Vision kræver mod. Alle borgernes forslag bør vurderes nøje. Konferencen om Europas fremtid og de fremlagte forslag er ikke slut. Der er ingen slutdato for fremtiden. Der er ikke en tjekliste, som vi skal afkrydse. Fremtiden er et igangværende projekt. Det er vores Union også."

Guy Verhofstadt, i sin egenskab af tidligere medformand for konferencen, udtalte: "I tider med usikkerhed skal politik inkludere en vision om, hvad der venter forude. Med konferencen om Europas fremtid udstikker borgerne retningen. Feedback-arrangementet var en god lejlighed til at drøfte, hvad vi politikere har gjort med de konklusioner, vi nåede sammen sidste år, og til at se fremad. Fordi vores engagement endnu ikke er slut: vi er nødt til at fortsætte med at levere ikke kun i forhold til forslagene, men også i forhold til den ånd, hvori de blev skrevet — en ny idé om Europa, der kan klare fremtidens udfordringer."

Rådet var repræsenteret af europaminister Mikuláš Bek fra det tjekkiske formandskab. Næstformand Maroš Šefčovič, Dubravka Šuica og Margaritis Schinas repræsenterede Kommissionen.

Debat med borgerne

Den efterfølgende debat drejede sig om de vigtigste udfordringer, som Unionen står over for i dag, herunder Ruslands angreb på Ukraine og dets konsekvenser for europæernes hverdag, samt behovet for at fremskynde processen for at opnå energiuafhængighed i EU. Mange talere fokuserede på de institutionelle reformer, der ville være nødvendige for at gennemføre konferencens forslag i deres helhed, herunder forslagene om beskatning af multinationale selskaber og samarbejde om eksterne EU-anliggender. I løbet af dagen stillede borgerne spørgsmål om alle de emner, som konferencens forslag dækker, herunder: klimaændringer og miljø; sundhed; uddannelse og kultur; den digitale omstilling; migrationsrelaterede udfordringer; trusler mod de europæiske værdier og EU-budgettet; den europæiske økonomi og ungdommens rolle på alle disse områder.

Udsigten til at lancere et konvent for at revidere EU-traktaterne blev gentagne gange nævnt, samt den potentielle aktivering af passerelleklausuler i den eksisterende ramme og behovet for yderligere at forbedre kommunikationen mellem EU-institutionerne. Erfaringerne med deltagelsesdemokrati fra denne hidtil usete øvelse blev også fremhævet, herunder Kommissionens hensigt om at indlede borgerhøringer forud for vigtige lovgivningsforslag. Borgerne fremsatte desuden forslag til, hvordan man kan sikre, at alle deltagerne bliver hørt i samme grad, på trods af sproglige og strukturelle barrierer.

De fleste MEP'ere understregede, at Parlamentet vil fortsætte med at gøre alt, hvad det kan, for at sikre, at det opfylder sin kerneopgave om at holde EU ansvarlig over for alle europæere, samtidig med at der fremlægges konkrete eksempler på, hvordan konferencens forslag er blevet centrale drivkræfter i det Parlamentets arbejde, hver i overensstemmelse med deres og deres politiske gruppers prioriteter. De fleste af dem gentog også Parlamentets opfordring til at oprette et konvent med henblik på at ændre EU-traktaterne og nogle bemærkede, at arbejdet i alle Parlamentets udvalg er i gang med at færdiggøre den omfattende lovgivningsmæssige initiativbetænkning om dets forslag med henblik herpå. Enkelte talere var uenige og betvivlede konferencens nytteværdi, fordømte anvendelsen af skatteydernes penge og talte imod EU som helhed.

Baggrund

Konferencens 49 forslag omfatter mere end 300 foranstaltninger til at nå dem på tværs af ni temaer baseret på anbefalingerne fra de europæiske og nationale borgerpaneler samt input fra nationale arrangementer, den flersprogede digitale platform og drøftelser inden for ni tematiske arbejdsgrupper og plenarforsamlingen. De tre institutioner har indledt gennemførelsen og opfølgningen af konferencens forslag i overensstemmelse med deres respektive kompetencer.