EP vedtager et nyt mål for kulstofdræn, der øger EU's klimaambitioner for 2030
- Nyt 2030-mål om at øge EU's kulstofdræn med 15 %
- Nationalt bindende 2030-mål for alle EU-lande
- Forbedret styring og overvågning, herunder sanktioner for manglende overholdelse
En ny lov øger EU's mål for kulstofdræn inden for arealanvendelse og skovbrug. Loven forventes at reducere drivhusgasudledningen i EU i 2030 med op til 57 % sammenlignet med 1990.
Europa-Parlamentet vedtog i dag en revision af forordningen om sektoren for arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug (LULUCF) med 479 stemmer for, 97 imod og 43 hverken/eller. Forordningen har til formål at forbedre de naturlige kulstofdræn, så EU kan blive den første klimaneutrale del af verden senest i 2050 og forbedre biodiversiteten i overensstemmelse med den europæiske grønne pagt.
Både EU-mål og nationale mål om at øge kulstofdræn inden 2030
EU's 2030-mål for nettooptag af drivhusgasser i sektoren for arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug vil blive fastsat til 310 mio. ton CO2-ækvivalenter, hvilket er ca. 15 % mere end i dag. Dette nye EU-mål bør reducere EU's drivhusgasudledning i 2030 yderligere, så reduktionen nu bliver på ca. 57 % i stedet for 55 % sammenlignet med udledningen i 1990.
Alle EU-lande får nationalt bindende 2030-mål for optag og udledning fra LULUCF på grundlag af de seneste niveauer for optag og potentialet for yderligere optag. De nuværende regler vil gælde indtil 2025, og her skal EU-landene sikre, at udledningen i LULUCF-sektoren ikke overstiger den mængde, der er blevet optaget. Fra 2026 vil EU-landene have et fireårigt budget for 2026-2029 i stedet for bindende årlige mål.
Styring, fleksibilitet og overvågning
EU-landene kan købe eller sælge optagskreditter, der hører under LULUCF og forordningen om indsatsfordeling for at nå deres mål. En mekanisme vil desuden sikre, at EU-landene modtager kompensation i tilfælde af naturkatastrofer som f.eks. skovbrande.
Overvågningen, rapporteringen og verifikationen af udledning og optag vil blive forbedret, bl.a. ved at anvende flere geografiske data og mere fjernmåling, så man mere nøje kan følge EU-landenes fremskridt med hensyn til at nå deres mål.
EU-landene vil være forpligtet til at træffe korrigerende foranstaltninger, hvis de ikke gør tilstrækkelige fremskridt. Manglende overholdelse af målene vil desuden udløse sanktioner. 108 % af den drivhusgasudledning, der overstiger de enkelte landes 2026-2029-budget, vil blive føjet til deres 2030-mål. For at sikre, at EU-målene nås, forelægger Kommissionen en statusrapport senest seks måneder efter den første globale statusopgørelse, som blev vedtaget i Parisaftalen. Hvis det er relevant, vil Kommissionen følge op med lovgivningsforslag.
Citat
Efter afstemningen sagde ordføreren, Ville Niinistö (Greens/EFA, FI): "EU's kulstofdræn har været for nedadgående i det seneste årti. Denne lov vil sikre, at arealsektoren vil gøre sit i håndteringen af klimakrisen. For nu har vi et mere ambitiøst mål og sikkerhedsforanstaltninger, som f.eks. bedre data og strengere rapporteringskrav, mere gennemsigtighed samt en revision inden 2025. For første gang tager denne lovgivning et fælles hensyn til biodiversitet og klimakrisen, og EU-landene vil også skulle tage hensyn til princippet om ikke at gøre væsentlig skade."
Næste skridt
Den reviderede tekst skal stadig formelt godkendes af Rådet. Den offentliggøres derefter i EU-Tidende og træder i kraft 20 dage senere.
Baggrund
Revisionen af LULUCF-reglerne er del af "Fit for 55 in 2030"-pakken, der er EU's plan for at reducere drivhusgasudledningen med mindst 55 % inden 2030 i forhold til niveauet i 1990 i overensstemmelse med den europæiske klimalov.
Kontakter:
-
Thomas HAAHR
Press Officer -
Lea Hovmand JØRGENSEN
Press Officer in Denmark