Luftforurening: MEP'erne ønsker lavere grænseværdier for at opnå nulforurening inden 2050
- Lavere grænser for flere luftforurenende stoffer i 2035
- Luftkvalitetsindekser i hele Europa skal harmoniseres
- EU-landene skal udarbejde køreplaner for luftkvalitet om hvordan de vil overholde reglerne
Parlamentet vedtog i dag sin holdning til en revideret lov for at forbedre luftkvaliteten i EU med henblik på at opnå et rent og sundt miljø for de europæiske borgere.
363 MEP'ere stemte for, 226 imod og 46 undlod at stemme i afstemningen, der fastsætter en strengere grænseværdier for flere forurenende stoffer i 2035, herunder partikler (PM2.5, PM10), NO2 (nitrogendioxid), SO2 (svovldioxid) og O3 (ozon). De nye regler vil sikre, at luftkvaliteten i EU ikke er skadelig for menneskers sundhed, naturlige økosystemer og biodiversitet, og vil bringe EU-reglerne i overensstemmelse med de seneste retningslinjer for luftkvalitet fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO). MEP'erne understreger også, at de luftkvalitetsstandarder, som Kommissionen har foreslået, skal nås så hurtigt som muligt og senest i 2030.
Flere prøveudtagningssteder for luftkvalitet
Teksten understreger behovet for at øge antallet af prøveudtagningssteder for luftkvalitet. I byområder bør der være mindst én overvågningssupersite pr. 2 mio. indbyggere, som repræsenterer den almindelige bybefolknings eksponering (Kommissionen foreslog en pr. 10 mio.). På steder, hvor høje ultrafine partikler (UFP), sodpartikler, kviksølv og ammoniak (NH3) sandsynligvis vil forekomme, bør der være ét prøvetagningssted pr. en million indbyggere, højere end Kommissionens oprindeligt foreslåede én pr. 5 mio. og derefter kun for UFP.
Bedre beskyttelse af borgerne
MEP'erne ønsker at harmonisere de aktuelt fragmenterede og uintuitive luftkvalitetsindekser i hele EU. Indekserne skal være sammenlignelige, klare og offentligt tilgængelige med opdateringer hver time, så borgerne kan beskytte sig selv under høje niveauer af luftforurening (og inden de obligatoriske varslingstærskler er nået). De skal ledsages af oplysninger om symptomer i forbindelse med høje niveauer af luftforurening og de dermed forbundne sundhedsrisici for hvert forurenende stof, herunder oplysninger, der er skræddersyet til sårbare grupper.
Parlamentet ønsker også, at borgere, hvis helbred lider skade som følge af manglende overholdelse af de nye regler, får nemmere adgang til erstatning.
Luftkvalitetsplaner og køreplaner
MEP'erne foreslår, at alle medlemslande ud over luftkvalitetsplaner, som er obligatoriske, når EU-landene overskrider grænserne, også skal udarbejde køreplaner for luftkvalitet, der indeholder kort- og langsigtede foranstaltninger for at overholde de nye grænseværdier.
Citat
Efter afstemningen udtalte ordfører Javi López (S&D, ES): "At bekæmpe luftforurening i Europa kræver øjeblikkelig handling. Denne slowmotion-pandemi er ødelæggende for vores samfund, hvilket fører til for tidlige dødsfald og et væld af hjerte-kar-sygdomme og lungesygdomme. Vi skal følge videnskaben, tilpasse vores luftkvalitetsstandarder til WHO's retningslinjer og styrke nogle af bestemmelserne i dette direktiv. Vi er nødt til at være ambitiøse for at sikre vores borgeres trivsel og skabe et renere og sundere miljø."
Næste skridt
Parlamentet er nu klar til at indlede forhandlinger med Rådet om lovens endelige udformning.
Baggrund
Luftforurening er fortsat den største miljømæssige årsag til tidlige dødsfald i EU med ca. 300000 for tidlige dødsfald om året ( tjek her for at se, hvor ren luften er i europæiske byer), hvor de mest skadelige er PM2.5, PM10, NO2, SO2 and O3 i følge EEA. I oktober 2022 foreslog Kommissionen en revision af EU's luftkvalitetsregler med mere ambitiøse mål for 2030 for at nå målet om nulforurening senest i 2050 i overensstemmelse med handlingsplanen for nulforurening.
Denne lovgivning imødekommer borgernes forventninger til forurening og "grønnere" byer med lavere emissioner samt ved at øge bevidstheden ved regelmæssigt ajourførte oplysninger om forurening, som udtrykt i forslag 2(2), 4(6) and 6(1) i konklusionerne fra konferencen om Europas fremtid.