Miljøkriminalitet: EP vedtager udvidet liste over lovovertrædelser og sanktioner
- Den nye liste over miljøkriminalitet inkluderer ulovlig handel med træ og udtømning af vandressourcer
- Individuelle lovovertrædelser vil kunne straffes med op til ti års fængsel
- Virksomheder kan få bøder på op til 5 % af deres globale omsætning eller 40 mio. EUR
- Miljøkriminalitet er den fjerdestørste lovovertrædelse på verdensplan
Tirsdag vedtog Parlamentet en række nye regler om miljøkriminalitet og dermed forbundne sanktioner.
Det nye direktiv, som Parlamentet nåede til enighed om med Rådet den 16. november 2023, blev vedtaget med 499 stemmer for, 100 imod og 23 hverken/eller. Det indeholder en opdateret liste over lovovertrædelser, der inkluderer ulovlig handel med træ, udtømning af vandressourcer, alvorlige brud på EU's kemikalielovgivning og forurening forårsaget af skibe. Parlamentet har sikret, at de nye regler indeholder en liste over såkaldt kvalificerede lovovertrædelser, såsom store skovbrande og omfattende forurening af luft, vand eller jord, der fører til ødelæggelse af et økosystem og derfor kan betragtes som et økocid.
Straffene inkluderer fængsling og bøder
Miljøkriminalitet, der begås af individer eller repræsentanter for virksomheder, vil kunne straffes med fængsel, afhængigt af hvor langvarig, alvorlig og uoprettelig skade der er forvoldt. Kvalificerede lovovertrædelser vil kunne straffes med otte år. Forårsager de en persons død, er straffen op til ti års fængsel, og de øvrige lovovertrædelser vil kunne straffes med op til fem års fængsel.
Alle lovovertrædere vil være forpligtet til at genoprette det beskadigede miljø og kompensere for det. De kan også blive pålagt bøder. For virksomheder vil bøderne nå op på 3 eller 5 % af deres årlige omsætning på verdensplan eller alternativt 24 eller 40 mio. EUR afhængigt af forbrydelsens art. Medlemslandene vil kunne beslutte, om de vil retsforfølge lovovertrædelser, der har fundet sted uden for deres eget territorium.
Medlemslandene skal organisere træning og indsamle data
Parlamentet har insisteret på, at whistleblowere, der indberetter miljøovertrædelser, bør modtage støtte og bistand i forbindelse med straffesager. Parlamentet har også sikret, at medlemslandene vil organisere særlig træning for politi, dommere og anklagere, forberede nationale strategier og organisere oplysningskampagner om bekæmpelsen af miljøkriminalitet. Data indsamlet af EU's regeringer om miljøovertrædelser bør bidrage til, at der findes bedre løsninger på dette problem, og hjælpe Kommissionen med regelmæssigt at ajourføre listen.
Citat
Efter afstemningen på plenarforsamlingen sagde ordføreren Antonius Manders (EPP, Nederlandene): "Det er på tide, at vi bekæmper disse grænseoverskridende lovovertrædelser på EU-plan med harmoniserede og afskrækkende sanktioner, der skal forebygge ny miljøkriminalitet. Med denne aftale vil forurenerne skulle betale. Desuden er det et stort skridt i den rigtige retning, at enhver person i en ledende stilling i en virksomhed, der er ansvarlig for forurening, også kan holdes ansvarlig, ligesom virksomheden kan. Med indførelsen af en diligenspligt er der ingen tilladelser eller lovgivningsmæssige smuthuller at skjule sig bag."
Næste skridt
Direktivet træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. EU-landene har to år til at gennemføre reglerne i deres nationale systemer.
Baggrund
Miljøkriminalitet er den fjerdestørste lovovertrædelse på verdensplan og er en af de primære indtægtskilder for organiserede kriminelle ud over narkotika, våben og menneskehandel. Kommissionen fremsatte i december 2021 et forslag om at styrke beskyttelsen af miljøet i EU gennem strafferetten med henblik på at bekæmpe det stigende antal miljølovovertrædelser.
Pressemødet med ordføreren finder sted tirsdag den 27. februar kl. 14.00 (CEST).
Kontakter:
-
Thomas HAAHR
Press Officer -
Lea Hovmand JØRGENSEN
Press Officer in Denmark -
Martina VASS
Press Officer