Naturgenopretning: Ny EU-lov for at genoprette 20 % af EU's land- og havområder
- EU-landene skal genoprette mindst 30 % af de naturområder, der er i dårlig forfatning, inden 2030, 60 % inden 2040 og 90 % inden 2050
- Bestemmelser om landbrugsøkosystemerne kan suspenderes midlertidigt under ekstraordinære omstændigheder
- Over 80 % af de europæiske naturområder er i dårlig forfatning
Den nye lov fastsætter et mål for EU om at genoprette mindst 20 % af EU's land- og havområder inden 2030 og alle økosystemer, der har behov for genopretning, inden 2050.
EU's nye naturgenopretningslov, som er forhandlet på plads med EU-landene, vil genoprette nedbrudte økosystemer i alle EU-landene, bidrage til at nå EU's klima- og biodiversitetsmål og øge fødevaresikkerheden.
For at nå de overordnede EU-mål skal EU-landene genoprette mindst 30 % af de naturområder, der er omfattet af den nye forordning (fra skove, græsarealer og vådområder til floder, søer og koralrev), fra en dårlig til en god forfatning inden 2030. Inden 2040 skal 60 % være genoprettet, og inden 2050 90 %. I overensstemmelse med Parlamentets egen holdning bør EU-landene frem til 2030 prioritere Natura 2000-områder. Når et område er i god forfatning, skal EU-landene sikre, at det ikke forringes væsentligt. De skal også vedtage nationale genopretningsplaner med en uddybende beskrivelse af, hvordan de agter at nå disse mål.
Landbrugsøkosystemer
For at forbedre biodiversiteten i landbrugsøkosystemerne skal EU-landene gøre fremskridt med hensyn til to af følgende tre indikatorer: indekset for sommerfugle på græsarealer, andelen af landbrugsarealer med landskabstræk med stor diversitet og lageret af organisk kulstof i dyrket mineraljord. Der skal også indføres tiltag for at øge indekset for agerlandsfugle, da fugle er gode indikatorer for biodiversitetens generelle tilstand.
Genopretning af drænede tørveområder er en af de mest omkostningseffektive måder at reducere udledningen på i landbrugssektoren, og derfor skal EU-landene genoprette mindst 30 % af disse områder senest i 2030 (mindst en fjerdedel skal genoprettes som vådområder). Inden 2040 skal 40 % være genoprettet, og inden 2050 50 % (hvor mindst en tredjedel skal være genoprettet som vådområder). Genopretning af vådområder vil fortsat foregå på frivillig basis for landbrugere og private jordejere.
Efter ønske fra Parlamentet indeholder forordningen bestemmelser om en nødbremse, så mål for landbrugsøkosystemerne kan suspenderes under ekstraordinære omstændigheder, hvis de i alvorlig grad reducerer den mængde areal, der er nødvendig for at opretholde en fødevareproduktion, der er tilstrækkelig til at dække EU's forbrug.
Andre økosystemer
Forordningen kræver også, at der skal være en positiv tendens inden for flere indikatorer i skovøkosystemerne, og at der skal plantes yderligere tre milliarder træer. EU-landene vil også skulle genoprette mindst 25 000 km vandløb til fritflydende vandløb og sikre, at der ikke er noget nettotab i det samlede nationale areal af grønne byområder og af trækronedækningen i byområder.
Citat
Efter afstemningen udtalte ordfører César Luena (S&D, Spanien): "I dag er en vigtig dag for Europa, fordi vi går fra at beskytte og bevare naturen til at genoprette den. Denne nye lov vil også bidrage til, at vi opfylder mange af vores internationale miljøforpligtelser. Det er en forordning, som vil genoprette nedbrudte økosystemer og samtidig respektere landbrugssektoren ved at give EU-landene fleksibilitet. Jeg vil gerne takke de videnskabsfolk, som har fremlagt de videnskabelige beviser og bekæmper klimabenægtelse, og de unge for at minde os om, at der hverken er nogen planet B eller plan B."
Næste skridt
Aftalen, som blev indgået med EU-landene, blev vedtaget med 329 stemmer for, 275 imod og 24 hverken/eller.
Nu skal den også vedtages af Rådet, inden den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende og træder i kraft 20 dage senere.
Baggrund
Over 80 % af de europæiske naturområder er i dårlig forfatning. Kommissionen fremsatte den 22. juni 2022 et forslag til en forordning om naturgenopretning med henblik på at bidrage til den langsigtede genopretning af beskadiget natur på tværs af EU's land- og havområder, på at nå EU's klima- og biodiversitetsmål og på at opfylde EU's internationale forpligtelser, navnlig FN's Kunming-Montreal-aftale om biodiversitet. Ifølge Kommissionen vil den nye forordning medføre betydelige økonomiske fordele, fordi hver krone, der investeres, vil resultere i en gevinst på mindst 8 kr.
Denne lovgivning imødekommer de forventninger, som borgerne har til beskyttelse og genopretning af biodiversiteten, landskabet og havene, og som kom til udtryk i forslag 2, punkt 1, 3, 4 og 5, i konklusionerne fra konferencen om Europas fremtid.
Kontakter:
-
Thomas HAAHR
Press Officer -
Lea Hovmand JØRGENSEN
Press Officer in Denmark