Energieffektive bygninger: EP vedtager planer om at dekarbonisere sektoren 

Pressemeddelelse 
Plenarmøde 
ITRE 
 
 
  • Nye bygninger skal være CO2-neutrale fra 2030  
  • Der indføres tiltag, som skal bidrage til at sænke energiregningerne og bekæmpe klimaændringerne 
  • Landbrugsbygninger og kulturarvsbygninger kan blive fritage 
  • Bygninger tegner sig for 36 % af EU's drivhusgasudledning 
Illustration on energy performance of buildings        
Foranstaltninger som varmeisolering vil hjælpe med at sænke energiregningerne © AdobeStock_Anoo  

Tirsdag vedtog Europa-Parlamentet en række planer, som allerede er aftalt med EU-Rådet, for at bidrage til at nedbringe energiforbruget og drivhusgasudledningen fra bygningssektoren.

Den foreslåede ændring af direktivet om bygningers energimæssige ydeevne skal sikre en betydelig nedbringelse af drivhusgasudledningen og energiforbruget i EU's bygningssektor frem mod 2030 og gøre sektoren klimaneutral senest i 2050. Men der er også andre formål med det ændrede direktiv. De bygninger, der har den dårligste ydeevne, skal renoveres, og udvekslingen af oplysninger om energimæssig ydeevne skal forbedres.

Mål for nedbringelse af CO2-udledningen

Alle nye bygninger skal være CO2-neutrale fra 2030, og nye bygninger, der benyttes eller ejes af offentlige myndigheder, skal være CO2-neutrale fra 2028. EU-landene vil kunne medregne en bygnings globale opvarmningspotentiale, som også omfatter produktion og bortskaffelse af det byggemateriale, der anvendes til at bygge den.

Hvad angår beboelsesejendomme, skal EU-landene indføre tiltag, der sikrer en nedbringelse af det gennemsnitlige primærenergiforbrug på mindst 16 % inden 2030 og mindst 20-22 % inden 2035.

I henhold til det nye direktiv skal EU-landene inden 2030 renovere de 16 % af bygningerne til andre formål end beboelse, som har den dårligste ydeevne, og inden 2033 skal det være 26 % af dem. Renoveringerne skal følge en række mindstekrav til energimæssig ydeevne.

Hvis det er teknisk og økonomisk hensigtsmæssigt, vil EU-landene gradvist skulle installere solcelleanlæg i offentlige bygninger og bygninger til andre formål end beboelse. Installationen vil afhænge af bygningernes størrelse. Når vi når til 2030, skal der installeres solcelleanlæg i alle nye beboelsesejendomme.

Udfasning af kedler til fossile brændsler

EU-landene skal indføre tiltag, der sikrer, at varmesystemer dekarboniseres, og at fossile brændsler udfases inden for opvarmning og køling. Målet er en fuldstændig udfasning af kedler til fossile brændsler inden 2040. Fra 2025 vil det være forbudt at subsidiere enkeltstående kedler til fossile brændsler. Det vil stadig være muligt at give økonomiske incitamenter til installation af hybride varmesystemer, f.eks. systemer, der kombinerer en kedel med et solvarmeanlæg eller en varmepumpe.

Fritagelser

Landbrugsbygninger og kulturarvsbygninger kan blive fritaget fra de nye regler, og EU-landene kan beslutte også at fritage bygninger, der er beskyttet på grund af deres særlige arkitektoniske eller historiske værdi, midlertidige bygninger samt kirker og andre bygninger, der anvendes til gudstjenester.

Citat

Ordfører for direktivet om bygningers energimæssige ydeevne Ciarán Cuffe (Verts/ALE, Irland) udtalte: "Direktivet viser tydeligt, hvordan klimapolitikken kan have reelle og umiddelbare fordele for de mindre velstående i vores samfund. Denne lov vil bidrage til at nedbringe energiregningerne og tackle de grundlæggende årsager til energifattigdom og samtidig skabe tusindvis af lokale arbejdspladser af høj kvalitet i hele EU. Håndteringen af 36 % af Europas CO2-emissioner tilføjer en helt afgørende søjle i den europæiske grønne pagt. Dagens resultat viser, at Parlamentet fortsat støtter en grøn pagt, der leverer retfærdighed og ambitioner på lige fod.”

Næste skridt

Direktivet blev vedtaget med 370 stemmer for, 199 imod og 46 hverken/eller. Det skal også formelt godkendes af EU's Ministerråd for at blive til lov.

Baggrund

Ifølge Europa-Kommissionen er bygninger i EU ansvarlige for 40 % af vores energiforbrug og 36 % af vores drivhusgasudledning. Den 15. december 2021 vedtog Kommissionen et lovgivningsforslag om at ændre direktivet om bygningers energimæssige ydeevne som led i den såkaldte Fit for 55-pakke. En ny europæisk klimalov (juli 2021) har forankret både 2030- og 2050-målene i bindende EU-lovgivning.

Konference om Europas fremtid

Lovgivningen om bygningers energimæssige ydeevne er i direkte overensstemmelse med målene og forslagene fra konferencen om Europas fremtid (CoFE) med henblik på at styrke EU's energiuafhængighed og bæredygtighed. Dette lovgivningsinitiativ er forbundet med forslag fra konferencen om Europas fremtid, f.eks. styrkelse af kommunernes rolle i byplanlægningen med henblik på at støtte blågrøn infrastruktur (forslag 2(3)), mindske afhængigheden af olie- og gasimport gennem energieffektivitetsprojekter (forslag 3(3)) og aktivt støtte energieffektivitetsprojekter for at opnå større autonomi inden for energiproduktion og -forsyning (forslag 18, stk. 2).

Kontakter: 

 

Mere 

 

Produktinformation 

Ref.:  20240308IPR19003