Parlamentet giver sin endelige godkendelse til en ny pagt om migration og asyl
- Asylansøgninger skal behandles hurtigere, også ved EU's grænser, og tilbagesendelser skal gøres mere effektive
- Identifikationen ved ankomsten til EU skal forbedres, og der skal være obligatorisk sikkerheds-, sårbarheds- og sundhedskontrol af personer, der rejser ulovligt ind i EU
- EU-landene kan vælge mellem at tage ansvaret for asylansøgere, bidrage finansielt eller yde operationel støtte
- EU skal kunne reagere bedre i krisesituationer, og der kommer en ny frivillig ordning for genbosætning af flygtninge fra lande uden for EU
Europa-Parlamentet vedtog i dag ti retsakter, der skal reformere den europæiske migrations- og asylpolitik som blev aftalt med EU's medlemslande i december.
Solidaritet og ansvar
For at hjælpe de medlemslande, der er udsat for migrationspres, skal andre medlemslande bidrage med at flytte asylansøgere, bidrage finansielt eller yde operationel og teknisk støtte. Kriterierne for, hvornår et medlemsland er ansvarligt for behandlingen af ansøgninger om international beskyttelse (de såkaldte Dublinregler), vil også blive opdateret.
Forordningen om asyl- og migrationsforvaltning, som Tomas TOBÉ (EPP, Sverige) er ordfører for, blev støttet med 322 stemmer for, 266 imod og 31 hverken/eller. Læs mere om det her.
Håndtering af krisesituationer
Forordningen om krisesituationer og force majeure indfører en mekanisme, der skal gøre det lettere at reagere på pludselige stigninger i antallet af migranter. Mekanismen sikrer solidaritet og støtte til medlemslande, der oplever en ekstraordinær tilstrømning af statsborgere fra lande uden for EU. De nye regler vil også omfatte instrumentalisering af migranter, dvs. når migranter bruges af tredjelande eller fjendtlige ikkestatslige aktører til at destabilisere EU.
Forordningen, som Juan Fernando LÓPEZ AGUILAR (S&D, Spanien) er ordfører for, blev vedtaget med 301 stemmer for, 272 imod og 46 hverken/eller. Læs mere om forordningen om krisesituationer her.
Screening af tredjelandsstatsborgere ved EU's grænser
Personer, der ikke lever op til kravene for at kunne komme ind i EU, vil blive screenet før indrejse. Det indebærer identificering, indsamling af biometriske data samt sundheds- og sikkerhedstjek inden for syv dage. Medlemslandene skal indføre uafhængige overvågningsmekanismer for at sikre, at de grundlæggende rettigheder overholdes.
Forordningen, som Birgit SIPPEL (S&D, Tyskland) er ordfører for, blev godkendt med 366 stemmer for, 229 imod og 26 hverken/eller. Parlamentet godkendte også nye regler for det centraliserede europæiske informationssystem til udveksling af oplysninger fra strafferegistre vedrørende tredjelandsstatsborgere (ECRIS-TCN) med 414 stemmer for, 182 imod og 29 hverken/eller. Yderligere oplysninger om den nye forordning om screening kan findes her.
Hurtigere asylprocedurer
I hele EU vil der blive indført en ny fælles procedure for tildeling og fratagelse af international beskyttelse. Behandlingen af asylansøgninger ved EU's grænser skal i fremtiden gå hurtigere og have kortere frister for ubegrundede eller uantagelige ansøgninger.
Forordningen, som Fabienne KELLER (Frankrig, Renew) er ordfører for, blev vedtaget med 301 stemmer for, 269 imod og 51 hverken/eller. I afstemningen om grænseproceduren for tilbagesendelse blev resultatet 329 stemmer for, 253 imod og 40 hverken/eller. Læs mere om forordningen om asylproceduren her.
Eurodac
Oplysninger om personer, der ankommer ulovligt til EU, vil blive lagret i den forbedrede Eurodacdatabase. Oplysningerne inkluderer fingeraftryk og ansigtsbilleder, hvis personerne er mindst seks år gamle. Myndighederne vil også kunne registrere, om nogen kan udgøre en sikkerhedstrussel, eller om de har været voldelige eller bevæbnede.
Forordningen, som Jorge BUXADÉ VILLALBA (EKR, Spanien) er ordfører for, blev vedtaget med 404 stemmer for, 202 imod og 16 hverken/eller. Yderligere oplysninger om de nye Eurodacregler kan findes her.
Kvalifikationsstandarder
Ved vedtagelsen af de ti retsakter støttede Parlamentet også nye ensartede standarder for alle medlemslande, når det kommer til anerkendelse af flygtningestatus eller subsidiær beskyttelsesstatus og til de rettigheder, der gives dem, der er berettiget til beskyttelse. Medlemslandene bør vurdere situationen i oprindelseslandet på grundlag af oplysninger fra EU's Asylagentur, og asylsøgeres flygtningestatus vil med jævne mellemrum blive revurderet. De, der søger om beskyttelse, skal forblive i det medlemsland, der er ansvarligt for deres ansøgning, eller hvori de har fået beskyttelsesstatus.
Forordningen, som Matjaž NEMEC (S&D, Slovenien) er ordfører for, blev vedtaget med 340 stemmer for, 249 imod og 34 hverken/eller. Læs mere om kvalifikationsforordningen her.
Modtagelse af asylansøgere
Medlemslandene skal sikre ensartede modtagelsesstandarder for asylansøgere, hvad angår boliger, skolegang og sundhedspleje m.v. Registrerede asylansøgere vil kunne begynde at arbejde senest seks måneder efter at have anmodet herom. Betingelserne for frihedsberøvelse og begrænsningen af den frie bevægelighed vil blive reguleret for at afholde ansøgere fra at flytte fra land til land inden for EU.
Direktivet, som Sophia IN 'T VELD (Renew, Nederlandene) er ordfører for, blev vedtaget med 398 stemmer for, 162 imod og 60 hverken/eller. Læs mere om direktivet om modtagelsesforhold her.
En sikker og lovlig vej til Europa
Medlemslandene vil på frivillig basis tilbyde at give asyl til FN-anerkendte flygtninge fra tredjelande, som i så fald vil rejse til EU på lovlig, organiseret og sikker vis. Denne form for asyl vil blive givet under en ny ramme for genbosætning og indrejse af humanitære årsager. Lovforslaget, som Malin BJÖRK (The Left, Sverige) er ordfører for, blev vedtaget med 452 stemmer for, 154 imod og 14 hverken/eller. Læs mere om EU-genbosætningsrammen her.
Næste skridt
Når pakken formelt er godkendt af Rådet, træder lovene i kraft efter offentliggørelsen i EU-Tidende. Reglerne forventes at gælde om to år. Med hensyn til direktivet om modtagelsesforhold har medlemslandene to år til at indføre ændringerne i deres nationale lovgivning.
Med vedtagelsen af denne betænkning imødekommer Parlamentet borgernes forventninger om at styrke EU's rolle i bekæmpelsen af alle former for irregulær migration og styrke beskyttelsen af Den Europæiske Unions ydre grænser, samtidig med at menneskerettighederne respekteres, om at anvende fælles regler ensartet i alle medlemslandefor den første modtagelse af migranter, styrke EU's rolle og reformere det europæiske asylsystem baseret på principperne om solidaritet og rimelig ansvarsfordeling som udtrykt i forslag 42, stk. 2, artikel 43, stk. 1, artikel 43, stk. 2, artikel 44, stk. 2, artikel 44, stk. 2, artikel 44, stk. 3, og artikel 44, stk. 4, i konklusionerne fra konferencen om Europas fremtid.
Baggrund om Danmark
Danmark er ikke omfattet af EU’s regler om asyl grundet landets retsforbehold. Hvis Danmark ønsker det, kan landet bede EU om at få en særaftale for at deltage i dele af asylpolitikken, hvilket skal godkendes af de andre EU-lande.
Kontakter:
-
Thomas HAAHR
Press Officer -
Lea Hovmand JØRGENSEN
Press Officer in Denmark -
Polona TEDESKO
Press Officer