Ugentlige valghøjdepunkter  

Pressemeddelelse 
 
 

7. juni 2024

Europa stemmer!

Europa-Parlamentsvalget er officielt begyndt! I flere lande er der mulighed for at stemme inden weekenden. I Estland har du kunnet stemme online siden mandag d. 3. juni. Valgdagen i Holland var torsdag den 6. og i dag den 7. juni går irerne og tjekkerne til stemmeurnerne, mens resten af Europa følger trop lørdag og søndag.

I alt er omkring 360 millioner europæere inviteret til stemmeboksene for at vælge de 720 medlemmer af det næste Europa-Parlament.

2 millioner 16- og 17-årige vil kunne stemme for første gang. Valgretsalderen er fastsat til 16 år i Belgien, Tyskland, Malta og Østrig og til 17 år i Grækenland. I alle andre lande skal man være fyldt 18 år for at stemme.

Oplysninger om, hvordan og hvornår der skal stemmes, findes på valgwebstedet.

Prognoser (fra 20.15-20.30 d. 9. juni) og foreløbige resultater (fra 23.15-23.30) af valget vil blive opdateret i takt med, at de bliver modtaget på webstedet for resultaterne af valget til Europa-Parlamentet.

Live-dækning af Europa-Parlamentsvalget

Medierne kan bruge audiovisuelt materiale fra alle EU's medlemslande fra EbS eller multimediecentret. Der findes bl.a. optagelser af et nederlandsk valgsted, der er placeret i en vindmølle. Flere EU-borgere har allerede stemt på øen Svartsö i Sverige eller på en færge i Kemiönsaari (Finland). EU-borgere fra 14 lande havde også mulighed for at stemme pr. post, f.eks. grækerne. Optagelser af valgene rundt om i EU-landene vil blive uploadet i løbet af weekenden - herunder optagelser af spidskandidater og gruppeledere, der afgiver deres stemme.

Valgdagene og valgaftenen i Bruxelles

Europa-Parlamentet i Bruxelles er forventes at modtage over 1 000 medierepræsentanter fra over 90 lande. Plenarsalen er omdannet til et stort presserum. Der er forberedt 700 arbejdspladser til journalister, 125 områder til at lave tv-optagelser, herunder 66 i plenarsalen på tre niveauer, der dækker 420 m2 inklusiv 185 bredbåndslinjer til transmission.

Praktiske oplysninger for journalister og en oversigt over valgdagene og valgaftenen findes her.

Værd at vide

  • EU-landenes ombudsmænd og forpersoner for de nationale udvalg for andragender har udsendt en fælles erklæring, hvori de opfordrer alle stemmeberettigede borgere til at stemme og understreger behovet for et stærkt aktivt medborgerskab for at styrke de demokratiske institutioner.
  • Er du stadig i tvivl om, hvem du skal stemme på? Et par paneuropæiske apps er blevet udviklet for at hjælpe dig med at træffe dit valg, f.eks. Palumba, EU&I, VoteSwiper eller EuroMPmatch.