Demokrati i praksis

• Økonomisk og social genopretning og nye EU-budgetregler

         

  I 2020 lykkedes det Parlamentets forhandlere at få gennemført EU's største finansielle pakke nogensinde til at håndtere konsekvenserne af covid-19-krisen og finansiere en ny generation af EU-programmer for 2021-2027. For at støtte Ukraine og styrke EU's industrielle autonomi anmoder MEP'erne om en midtvejsrevision og opskalering af det langsigtede budget.

  Det langsigtede EU-budget og et genopretningsinstrument til en værdi af 750 mia. EUR (mere end 800 mia. EUR i nuværende priser) (se også NextGenerationEU og genopretnings- og resiliensfaciliteten) har til formål at gøre de europæiske samfund bedre forberedt på kriser. Det skal samtidig sætte skub i den digitale og grønne omstilling med særlig støtte til unge mennesker, SMV'er, rednings- og sundhedssystemer og forskning. Yderligere tiltag til at støtte regioner og sårbare befolkninger (f.eks. Fonden for Retfærdig Omstilling og Den Sociale Klimafond) blev vedtaget i 2021 og suppleret i 2023 for hurtigere at kunne opnå klimaneutralitet og for at blive mindre afhængig af russisk energi (REPowerEU).

  Parlamentet sikrede også en juridisk bindende køreplan for indførelsen af nye egne indtægter, som skal dække tilbagebetalingen af låntagningen gennem NextGenerationEU.

  Under forhandlingerne med Rådet opnåede medlemmerne af Europa-Parlamentet yderligere 16 mia. EUR til flagskibsprogrammerne for 2021-2027 (EU4Health, Horisont Europa (forskning), InvestEU og Erasmus+).

  EU-solidaritet, der bygger på fælles værdier og mål

  Det er en del af Parlamentets rolle at holde nøje øje med budgetudgifterne og de nationale genopretningsplaner, der finansieres gennem genopretnings- og resiliensfaciliteten. For at medlemslandene kan modtage EU-finansiering, skal de nøje overholde EU's klimamål og digitale mål samt retsstatsprincippet og de grundlæggende EU-værdier. Parlamentet lægger pres på Kommissionen for at tilbageholde eventuelle betalinger i henhold til konditionaliteten vedrørende retsstatsprincippet, der blev aftalt med Rådet i 2020, hvis betingelserne ikke overholdes. Desuden sikrede Parlamentet øget kontrol med og gennemsigtighed i genopretnings- og resiliensfaciliteten: Som følge heraf skal hvert medlemsland offentliggøre de 100 største modtagere af genopretnings- og resiliensfaciliteten.

  Rimelig løn

  Parlamentet overbeviste medlemslandene om, at de skulle sikre nationale mindstelønninger (EU-lande, herunder Danmark, hvor mindstelønnen allerede er beskyttet gennem overenskomster, er undtaget) og sikre, at mænd og kvinder får lige løn for lige arbejde i hele EU. Parlamentet ønsker også at skabe social retfærdighed og værdighed for arbejdstagerne og sætte en stopper for misbrug fra tjenesteudbydere, der opererer via digitale platforme ("platformsarbejdere"). MEP'erne opfordrer også medlemslandene til at styrke mindsteindkomstordningerne og forbyde udnyttelse af praktikanter. Desuden står et retfærdigt skattesystem og bekæmpelse af hvidvaskning af penge fortsat højt på Parlamentets dagsorden. Parlamentet vedtog også nye regler for finansielle transaktioner i kryptovalutaer, så de kan spores på samme måde som traditionelle pengeoverførsler.

  Støtte til EU's industrier for at sætte skub i den digitale og grønne omstilling

  I februar 2023 stemte Parlamentet for oprettelsen af et nyt EU-finansieringsinstrument, der skal forankre og genskabe industriproduktionskapaciteten i Europa. Lovforslag, der skal reformere elmarkedet og sikre tilstrækkelig forsyning af sjældne råstoffer, er ved at blive udarbejdet sammen med "Net Zero Industry Act". MEP'erne agter at færdiggøre disse nye regler hurtigst muligt og afslutte forhandlingerne med Rådet i god tid inden valget til Europa-Parlamentet i 2024. Denne "pakke om konkurrenceevne" bør fremme udbredelsen af rene energiteknologier og hjælpe EU's industrier med at skabe jobs af høj kvalitet og stimulere den økonomiske vækst for at nå målene i den grønne pagt.

• Den europæiske grønne pagt

         

  Parlamentet erklærede i 2019, at vi står i en klimakrise, og kæmpede for mere ambitiøse mål for reduktion af drivhusgasudledningen med henblik på at opnå klimaneutralitet senest i 2050 i overensstemmelse med Parisaftalen. Klimaloven (vedtaget den 24. juni 2021) gør det til et bindende mål for EU at blive klimaneutralt i 2050 og reducere drivhusgasudledningen med mindst 55 % i 2030 (i forhold til 1990-niveauet). Det giver de europæiske borgere og virksomheder den retssikkerhed og forudsigelighed, de har brug for i planlægningen af den grønne omstilling.

  Mindst 30 % af EU's budget vil gå til at støtte klimamål (og 8 % til biodiversitet), hvoraf en betydelig del udbetales kollektivt af EU via REPowerEU for at spare energi, producere ren energi og diversificere forsyningerne. Der vil også blive givet støtte til sårbare husholdninger, SMV'er og mikrovirksomheder. Parlamentet har desuden støttet Den Sociale Klimafond til en værdi af 86,7 mia. EUR, som skal modgå energi- og transportfattigdom, og Fonden for Retfærdig Omstilling, som med 17,5 mia. EUR skal hjælpe regioner, der kæmper med de sociale og økonomiske konsekvenser af klimaomstillingen.

  Klimaneutralitet senest i 2050

  For at reducere drivhusgasudledningen fra industri, transport (luftfart, søtransport, biler og varevogne) og husholdninger besluttede Parlamentet at tilskynde til udbredelse af alternativ energi. Det øgede ambitionen for EU's emissionshandelssystem (ETS), som fastsætter princippet om, at forureneren betaler. Ved at sætte en pris på drivhusgasudledningen har ETS fået industrierne til at investere i klimavenlige teknologier. Reglerne om indsatsfordeling fastsætter reduktionsmål for medlemslandene i områder, der ikke er omfattet af ETS, og et mere ambitiøst EU-mål for kulstofdræn for arealanvendelse og skovbrug beskytter EU's skove, øger biodiversiteten og øger reelt EU's reduktion af drivhusgasudledning med 57% i 2030.

  Brændstof til bygninger og vejtransport vil blive omfattet af ETS senest i 2027/28, og gratis kvoter til luftfartssektoren vil blive udfaset senest i 2026. Parlamentet godkendte målet om nul CO2-udledning fra nye biler og varevogne i 2035 og styrkede de regler, der vil omfatte batterier i hele deres livscyklus. Parlamentet nåede også til enighed med medlemslandene om at fremskynde udrulningen af vedvarende energi og forbedre energieffektiviteten. Parlamentet presser også på for at begrænse metanudledning fra energisektoren og sænke bygningers energiforbrug for yderligere at reducere EU's CO2-fodaftryk og afhængighed af russiske fossile brændstoffer.

  Hindring af kulstoflækage og grønvaskning

  En ny CO2-grænsetilpasningsmekanisme vil sikre samme kulstofpris på importeret cement, jern og stål, aluminium, gødning, elektricitet og brint som i EU. Parlamentet har skabt lige vilkår for at beskytte EU's industrier og forhindre, at deres produktion flyttes til udlandet, og for at tilskynde resten af verden til at intensivere sin klimaindsats.

  En lang række produkter kan nu ikke længere markedsføres i EU, hvis de har forårsaget skovrydning: kvæg, kakao, kaffe, palmeolie, soja, træ, gummi, trækul og trykte papirprodukter.

  Mens ingen produkter vil blive forbudt direkte, vil virksomhederne være nødt til at bevise "due diligence" — at produktionen ikke bidrog til skovrydning. Mere generelt bliver bæredygtig virksomhedsrapportering obligatorisk for alle store virksomheder i EU fra 2024. Omkring 50.000 virksomheder vil skulle offentliggøre data om deres aktiviteters indvirkning på menneskene og planeten og om eventuelle bæredygtighedsrisici, de udsættes for. Regler, der kræver, at virksomheder anvender "due diligence" på risikoen for sociale eller miljømæssige skader som følge af deres aktiviteter, skal stadig aftales med medlemslandene.

  Stræben efter mindre forurening og mere biodiversitet

  Nye regler om pesticider, naturgenopretning og bæredygtig fødevareproduktion og -distribution (jord-til-bord-strategien) samt om luftkvalitet, vandforurening, ren jorbund, reduktion af industrielle udledninger og emballageaffald er endnu ikke vedtaget.

  
  
  

• Parlamentet står sammen med Ukraine

         

  Europa-Parlamentet står sammen med Ukraine i dets kamp for frihed, demokrati og selvbestemmelse. Parlamentet har på det kraftigste og gentagne gange fordømt Ruslands aggressionskrig og opfordret til strenge sanktioner mod Rusland og Belarus siden de første dages militære angreb. Det presser løbende på for mere støtte fra EU, og for at EU skal levere forsvarsvåben, humanitær bistand og demokratisk støtte til Ukraine.

  På en ekstraordinær plenarforsamling den 1. marts 2022 vedtog Parlamentet en første beslutning, der opfordrede EU til at indføre strenge sanktioner mod Rusland og Belarus pga. invasionen og hurtigt forsyne Ukraine med forsvarsvåben.

  Europa-Parlamentet blev den første internationale politiske institution, som Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, holdt tale for efter angrebet, hvilket han gjorde i en tale (online) samme dag. D. 1. april blev Europa-Parlamentets formand, Roberta Metsola, den første EU-leder, der besøgte Kyiv, hvor hun mødtes med præsident Zelenskyj og parlamentsformand Ruslan Stefanchuk og talte til medlemmerne af Ukraines parlament, Verkhovna Rada.

  Under sit første besøg i Bruxelles den 9. februar 2023 holdt præsident Zelenskyj en tale på plenarforsamlingen, inden han talte til EU's stats- og regeringschefer på EU-topmødet.

  Håndtering af konsekvenserne af krigen for Ukraine og EU

  Parlamentet anmodede i en beslutning af 24. marts 2022 om robust langsigtet humanitær fødevarehjælp til Ukraine fra EU og på internationalt plan. I april 2022 krævede Parlamentet en fuldstændig EU-embargo mod russisk energiimport, og fra maj begyndte det at omdirigere genopretningsmidler til REPowerEU og fremskynde grøn energiomstilling i EU-landene.

  På plenarforsamlingen i september 2022 støttede parlamentsmedlemmerne forenklede regler for anvendelsen af EU's regionale midler for at håndtere konsekvenserne af Ruslands aggression og især for at hjælpe de naboregioner, der husede ukrainske flygtninge. De gav også grønt lys til en anden del af EU's makrofinansielle bistand til at dække Ukraines umiddelbare behov. I november godkendte Parlamentet et EU-lån på 18 mia. EUR til støtte for Ukraine i 2023.

  På vej mod et frit og demokratisk Ukraine i EU

  I en beslutning, der blev vedtaget i marts 2022, påpegede Parlamentet også, at den russiske regering spreder misinformation med en ondskab og et omfang uden fortilfælde for at vildlede sine borgere og det internationale samfund om krigen i Ukraine. Det opfordrede indtrængende EU til at indføre specifikke sanktioner over for udenlandsk indblanding og desinformationskampagner.

  I maj 2022 opfordrede det EU til at støtte internationale retssager og domstole i retsforfølgelsen af det russiske og det belarusiske regime for krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden, folkedrab og aggressionsforbrydelser. Parlamentet gav i den forbindelse Eurojust nye beføjelser for at gøre det muligt for EU-agenturet at indsamle og behandle bevismateriale om disse forbrydelser.

  I juni lykkedes det Parlamentet at få EU's stats- og regeringschefer til at give Ukraine EU-kandidatstatus, og det godkendte makrofinansiel bistand til landet i juli.

  D. 6. oktober afviste Parlamentet resultaterne af de russiskarrangerede proformafolkeafstemninger om at annektere besat ukrainsk territorium, der blev afholdt under trusler, og kaldte dem "ugyldige". Det opfordrede til massivt at øge den militære bistand til den ukrainske regering og de ukrainske væbnede styrker.

  Som udtryk for sin solidaritet og beundring gav Parlamentet den 19. oktober 2022 Sakharovprisen for tankefrihed til det modige ukrainske folk, repræsenteret ved Ukraines præsident, dets valgte ledere og civilsamfundet. Prisoverrækkelsen fandt sted i december.

  Parlamentet besluttede at erklære Rusland for at være en statssponsor for terrorisme i en beslutning, der blev vedtaget den 23. november. Dette blev fulgt op af Parlamentets anerkendelse af Holodomor, den sovjetiske udsultning af ukrainere, som folkedrab.

  På plenarmødet i januar 2023 opfordrede parlamentsmedlemmerne til en stærkere reaktion på de russiske trusler mod den europæiske sikkerhed, og de gentog også deres opfordring til at oprette en særlig international domstol, der skal holde den russiske politiske og militære ledelse ansvarlig for aggressionsforbrydelserne mod Ukraine.

  Forud for topmødet mellem EU og Ukraine i Kyiv d. 3. februar 2023 vedtog Parlamentet en beslutning, der opfordrede EU's og Ukraines politiske ledere til at arbejde hen imod indledningen af Ukraines tiltrædelsesforhandlinger. Det understregede dog behovet for en meritorienteret tiltrædelsesproces baseret på klare kriterier, benchmarks og nødvendige reformer.

  Den 13. juli 2023 gav Parlamentet endeligt grønt lys til EU's planer om at levere mere ammunition til Ukraine. Den nye lov til støtte for ammunitionsproduktion (ASAP), som omfatter 500 mio. euro i finansiering, har til formål at fremskynde leveringen af ammunition og missiler til Kiev og øge EU's egen produktionskapacitet for at genoprette medlemslandenes arsenaler.

  MEP'erne og Rådet blev også enige om nye regler for at tilskynde EU-landene til i fællesskab at indkøbe forsvarsprodukter og støtte EU's forsvarsindustri. Det nye instrument til en værdi af 300 mio. euro bør hjælpe medlemslandene med at opfylde deres mest presserende og kritiske forsvarsbehov, som er blevet forværret af overførsler af forsvarsprodukter til Ukraine, på en frivillig og samarbejdsbaseret måde.

  I årenes løb har Europa-Parlamentet opbygget et unikt og langvarigt forhold til Ukraines parlament, Verkhovna Rada. Det institutionelle samarbejde på alle niveauer er blevet intensiveret siden den 24. februar 2022 for at yde øjeblikkelig hjælp og forberede Ukraines demokratiske fremtid i EU. Det bidrog også til Verkhovna Radas mulighed for at kommunikere, idet det oprettede en ny fælles webside på engelsk og ukrainsk: "The EU stands with Ukraine" (EU står sammen med Ukraine).

• Opbygning af den europæiske sundhedsunion

         

  Det primære ansvar for sundhedssystemerne ligger hos EU-landene. Covid-19-pandemien har imidlertid vist, at EU har en vigtig rolle at spille med hensyn til at forbedre folkesundheden, forebygge og håndtere sygdomme, afbøde kilder til fare for menneskers sundhed og koordinere EU-landenes sundhedsstrategier. Parlamentet øgede finansieringen af EU4Health-programmet 2021-2027 fra 1,7 mia. EUR til 5,1 mia. EUR for at forbedre samarbejdet mellem EU-landene og for bedre at kunne håndtere fremtidige pandemier og sundhedstrusler.

  I februar 2023 besluttede Parlamentet at nedsætte et nyt permanent Underudvalg om Folkesundhed og understregede hermed emnets prioriterede status.

  Håndtering af pandemien

  I juni 2021 indførte Europa-Parlamentet og medlemslandene hurtigt det midlertidige digitale covid-19-certifikat for at fremme sikker rejse og transport på tværs af grænser i og uden for EU. Parlamentet nåede til enighed om at udvide anvendelsesområdet for at øge midlerne i EU-civilbeskyttelsesmekanismen for at kunne reagere hurtigt på større katastrofer. Parlamentet pressede også på for at styrke mandatet for Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) og Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) og for at forbedre EU's kriseforebyggelses-, beredskabs- og indsatskapacitet i forbindelse med håndtering af fremtidige alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler.

  MEP'erne overvejede ydermere de høstede erfaringer fra EU's håndtering af covid-19-pandemien og vaccinationskampagnerne. De udsendte en køreplan for bedre forberedelse af EU på fremtidige sundhedskriser på grundlag af konklusionerne fra det midlertidige særlige COVI-udvalg.

  Lægemidler, sundhed på arbejdspladsen og bekæmpelse af kræft

  Parlamentet har gentagne gange presset på for at forbedre beskyttelsen af borgernes sundhed på deres arbejdspladser og har vedtaget nye regler med medlemslandene for at mindske eksponeringen for asbest. MEP’erne opstillede også metoder til at øge EU's farmaceutiske autonomi i en betænkning, der blev vedtaget ved udgangen af 2021. En bred revision af EU's centrale lægemiddellovgivning, som Kommissionen fremlagde i foråret 2023, er i øjeblikket ved at blive gennemgået af MEP'erne.

  Europa-Parlamentets Særlige Udvalg om Kræftbekæmpelse (BECA) udstedte anbefalinger med henblik på at forbedre samarbejdet om forebyggelse og tidlig påvisning af kræft og på at udnytte forskning, innovation og nye teknologier til forebyggelse og behandling.

• Migrations- og asylreform

         

  Europa-Kommissionen foreslog i 2020 en ny pagt om migration og asyl for at revidere og strømline asylprocedurer, modtagelsesforhold og tilbagesendelsespolitik for migranter i hele EU. Samtidig sigter EU's lovgivere mod at finde en balance, hvorigennem EU's grænser effektivt beskyttes, og hvor der gøres en indsats for at bekæmpe menneskesmugling og menneskehandel, samtidig med at migranters menneskerettigheder respekteres. De kommende formandskaber for Rådet er nået til enighed med Parlamentet om en køreplan, der skal sikre, at forhandlingerne om pakken med ni forslag afsluttes senest i februar 2024.

  En holistisk tilgang

  Parlamentet sikrede, at EU får et uafhængigt og fuldt operationelt Asylagentur senest i 2024 til at udvikle operationelle standarder, indikatorer, retningslinjer og bedste praksis på asylrelaterede områder. Agenturet, der får hovedkontor i Malta, yder mere operationel bistand til medlemslande i nød, blandt andet i krisesituationer og til omfordeling og genbosætning.

  Der blev i december 2022 indgået uformelle aftaler om måder, hvorpå sårbare personer kan nå frem til EU's område på en lovlig, organiseret og sikker måde på grundlag af frivillig genbosætning i et medlemsland (forordningen om EU-genbosætningsrammen), og om forbedrede modtagelsesforhold, så registrerede asylansøgere kan begynde at arbejde efter seks måneder.

  Med det formål at indlede forhandlinger med Rådet godkendte Parlamentet i april 2023 Civilrettighedsudvalgets holdninger til centrale reformforslag: Forordningen om asyl- og migrationsstyring, forordningen om krise- og force majeure, forordningen om screening og den ændrede forordning om asylprocedurer.

  Arbejdsmigration

  I maj 2021 opfordrede parlamentsmedlemmerne til etablering af lovlige migrationsveje for at mindske antallet af ulovlige grænsepassager og muliggøre en vellykket integration af nyankomne i arbejdsstyrken. Som det første stemte Parlamentet om nye regler for højt kvalificerede arbejdstagere, så de lettere kan bosætte sig i EU (det blå kort). Efter udvalgsafstemninger i foråret 2023 indledte Parlamentet forhandlinger med Rådet om forslaget om ajourføring af det eksisterende direktiv om fælles arbejds- og opholdstilladelser og afventer, at Rådet når til enighed om sin holdning, så MEP'erne kan indlede forhandlinger om nye regler om statsborgere uden for EU's status som fastboende udlænding.

  Frontex er under parlamentarisk kontrol

  Parlamentets arbejdsgruppe om kontrol med Frontex blev nedsat, efter at koordinatorerne i Udvalget for Borgernes Rettigheder den 29. januar 2021 besluttede at undersøge en række påstande om ulovlige tilbagedrivelser. Arbejdsgruppen overvåger fortsat alle aspekter af driften af Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, Frontex, og den korrekte anvendelse af den relevante EU-lovgivning, navnlig forordningen om den europæiske grænse- og kystvagt. Den 13. juli 2023 vedtog Europa-Parlamentet en resolution, hvori det opfordrede til en mere proaktiv inddragelse af EU i eftersøgnings- og redningsoperationer, der gennemføres af medlemslandene, EU og Frontex i Middelhavsområdet.

• Europæisk demokrati: fælles værdier, principper og rettigheder

         

  Parlamentet forsvarer en Europæisk Union, der bygger på retsstatsprincippet, grundlæggende rettigheder, mediefrihed, ikkeforskelsbehandling og ligestilling mellem kønnene. Parlamentsmedlemmerne ønsker, at EU intensiverer bekæmpelsen af korruption, hvidvask af penge (AML-pakken) og misinformation, som truer Europas demokratiske fundament og kerneværdier.

  Parlamentet nedsatte et Særligt Udvalg om Udenlandsk Indblanding i alle Demokratiske Processer i EU (INGE og INGE2). Efter udvalgets undersøgelser og informationsrejser blev der i marts 2022 vedtaget et første sæt anbefalinger med henblik på bedre beskyttelse af EU's demokrati, efterfulgt af en anden rapport den 1. juni 2023 om, hvordan valget til Europa-Parlamentet kan beskyttes. Endelig vedtog plenarforsamlingen en tredje række henstillinger, der skitserede måder at beskytte Parlamentet mod forsøg på at påvirke dets arbejde.

  Lige rettigheder for mænd og kvinder

  I 2022 vedtog Parlamentet en bindende forpligtelse for store virksomheder til at anvende løngennemsigtighed, for at mænd og kvinder skal modtage lige løn, når de udfører lige arbejde. Det lykkedes også Parlamentet at øge antallet af kvinder i topstillinger gennem en skelsættende lov. Mindst 40 % af de menige bestyrelsesposter eller 33 % af alle bestyrelsesposter skal være besat af det underrepræsenterede køn inden udgangen af juni 2026.

  Efter at have godkendt EU's tiltrædelse af Istanbulkonventionen i maj 2023 indledte MEP'erne i juli 2023 forhandlinger med medlemslandene om nye regler til bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet i hele EU.

  Medlemslandenes overholdelse af retsstatsprincippet kan ikke forhandles

  Parlamentet glæder sig over Kommissionens årlige retsstatsrapporter og har opfordret til, at den forbedres yderligere, således at den bliver en del af en omfattende og effektiv mekanisme, og at der hurtigt gribes ind over for åbenlyse udfordringer for retsstaten, som det er tilfældet med Ungarn og Polen.

  I en beslutning om den tredje, forbedrede retsstatsrapport (2022) udtrykte Parlamentet bekymring over de vedvarende negative tendenser inden for pressefrihed, pluralisme og journalisters sikkerhed. Det udtrykte også bekymring over den fortsatte politisering af retsvæsenet og angreb på minoritetsgruppers rettigheder.

  Takket være Parlamentets vedholdenhed trådte en ny lov, der gør udbetaling af EU-midler betinget af fuld overholdelse af retsstatsprincippet, herunder de nationale domstoles uafhængighed i EU-landene, i kraft i januar 2021. I 2022 suspenderede Kommissionen endeligt betalingerne af genopretningsmidler til Polen og af midler fra strukturfonde til Ungarn. Parlamentet insisterer på at suspendere midlerne, indtil begge lande fuldt ud råder bod på de overtrædelser af retsstatsprincippet, som Parlamentet har påpeget. I en beslutning fra juli 2023 udtrykte MEP'erne bekymring over Polens tilbageskridt med hensyn til landets respekt for de europæiske demokratiske værdier.

  Mediefrihed og mediepluralisme

  Efter Parlamentets henstillinger (2021) forelagde Kommissionen et lovgivningsforslag til bekæmpelse af SLAPP (Strategic Lawsuit Against Public Participation) for at beskytte de europæiske mediers og akademikeres, kunstneres og civilsamfundsaktivisters uafhængighed mod chikanerende retssager med det formål at intimidere dem.

  På grundlag af en årelang undersøgelse af anvendelsen af Pegasus og tilsvarende overvågningsspyware i EU af dets særlige PEGA-undersøgelsesudvalg opfordrede Parlamentet i juni 2023 til reformer for at standse misbrug af spyware, herunder ulovlig overvågning af politiske modstandere og journalister i nogle lande.

  Det parlamentariske arbejde med den længe ventede lov om mediefrihed begyndte i 2023 med afstemninger, der er sat til oktober.

  Valgmæssig og institutionel reform

  Parlamentet nåede til enighed om et nyt udkast til regler om regulering af politisk reklame og en reform af kampagne- og partistøttereglerne inden for rammerne af EU's handlingsplan for demokrati. Forhandlinger med medlemslandene er i gang. Parlamentet fremsatte i april 2022 et lovgivningsforslag om at revidere valgloven for at bringe de nationale valgregler i overensstemmelse med hinanden og oprette tværnationale lister. I februar 2023 blev der foreslået forbedrede afstemningsmuligheder for EU-borgere, der bor i et andet EU-land. I begge tilfælde skal Det Europæiske Råd træffe foranstaltninger for at omsætte forslagene til lovgivning. MEP'erne ønsker også at tildele ni EU-lande i alt 11 ekstra sæder i det næste Parlament. Danmark vil i givet fald gå fra 14 til 15 MEP’ere efter det næste valg til Europa-Parlamentet. Yderligere institutionelle reformer, der er beskrevet i et udkast til betænkning om parlamentarisme, europæisk medborgerskab og demokrati, vil sandsynligvis blive drøftet på plenarforsamlingen i september.

  I september 2021 opfordrede Parlamentet til et uafhængigt etisk organ for at forbedre gennemsigtigheden og integriteten i EU-institutionerne og gentog dette krav i en resolution i december 2022. Kommissionens udkast til en aftale om et uafhængigt etisk organ for EU-institutionerne levede imidlertid ikke op til Parlamentets forventninger, og MEP'erne kritiserede dets manglende ambitioner i en resolution fra juli 2023.

  Opfølgning på konferencen om Europas fremtid

  Endelig har Parlamentet medvirket til at oprette og deltage i konferencen om Europas fremtid (2021/22) og drøftelserne om de europæiske borgeres forslag. Konferencens 49 politiske anbefalinger blev straks fulgt op af, at Parlamentet igangsatte processen for ændring af EU-traktaterne og anmodede medlemslandene om at oprette et konvent. Der vil efter sommeren blive fremlagt en rapport med en analyse af den mulige opfølgning på alle henstillinger til en plenardebat.

• Regler om et sikkert og konkurrencedygtigt digitalt miljø

         

  Parlamentet er blandt de første institutioner i verden, som efterlyser lovgivning på centrale områder som f.eks. kunstig intelligens (AI) og regulering af onlineplatforme. Parlamentet ønsker, at EU skal opretholde de højeste standarder for digitale tjenester, databeskyttelse og cybersikkerhed, og at de skal bygge på EU's grundlæggende rettigheder og værdier, som de står beskrevet i erklæringen om digitale rettigheder og principper.

  En menneskecentreret tilgang

  Europa-Parlamentet har indtaget holdninger til fastlæggelse af etiske principper, der er retningsgivende for EU's tilgang til den digitale omstilling, samt til sikring af fuld overholdelse af grundlæggende rettigheder såsom databeskyttelse, retten til privatlivets fred, ikkeforskelsbehandling og ligestilling mellem kønnene og med principper som forbrugerbeskyttelse, teknologisk neutralitet og netneutralitet, troværdighed og inklusion. Parlamentet har også opfordret til, at brugernes rettigheder beskyttes mere effektivt online, at der investeres i digitale færdigheder, at arbejdstagernes rettigheder og mental sundhed i det digitale arbejdsmiljø støttes, og til, at der gives ret til at være offline.

  Regler for digitale tjenester

  Forordningen om digitale tjenester (DSA) fastsætter klare standarder for, hvordan onlinevirksomheder opererer og leverer tjenester i EU, samtidig med at der sikres et højt beskyttelsesniveau for brugerne. I henhold til det vejledende princip om, at "hvad der er ulovligt offline, bør være ulovligt online", skal onlineplatforme træffe hurtige foranstaltninger for at fjerne ulovligt indhold, bekæmpe misinformation og styrke kontrollen med erhvervsdrivende. Med DSA er brugerne bedre informeret og bedre beskyttet mod manipulation. Loven forbyder målrettet reklame, der er rettet mod mindreårige eller baseret på følsomme oplysninger.

  Forordningen om digitale markeder (DMA) fastsætter forpligtelser for store onlineplatforme, der fungerer som "gatekeepere" på det digitale marked, for at sikre, at de opfører sig på en rimelig måde. Reglerne giver innovatorer og nystartede tech-virksomheder nye muligheder for at konkurrere og innovere i et mere retfærdigt erhvervsmiljø. Forbrugerne vil få flere og bedre tjenester at vælge imellem uden at miste kontrollen over deres data. Hvis gatekeeperne ikke overholder reglerne, kan der pålægges bøder på op til 10 % af deres samlede omsætning (eller 20 % for gentagne overtrædelser).

  Kunstig intelligens (AI)

  Parlamentet har i årevis efterlyst et AI-regelsæt, der øger tilliden til og sikkerheden ved nye teknologier, og som fastsætter høje etiske standarder, kontrollerer forandringspotentialet på arbejdsmarkedet og støtter "europæisk produceret AI". Adskillige udvalg og et særligt udvalg på området (AIDA) gav deres bidrag til Kommissionens forslag til den første EU-lovramme for kunstig intelligens (forordningen om kunstig intelligens). Parlamentet ændrede teksten ved en afstemning på plenarmødet i juni 2023. Den endelige udformning af AI-retsakten skal nu aftales mellem parlamentets og medlemslandenes forhandlere i Rådet, inden den bliver til EU-lovgivning.

  En europæisk datastrategi

  Parlamentet støtter en interoperabel, EU-dækkende ramme for dataforvaltning og et datasamfund med fokus på mennesker, hvor borgerne har fuld kontrol over deres egne data. Adgang til data af høj kvalitet er en afgørende faktor i opbygningen af effektive og sikre AI-systemer.

  Dataforordningen, som stadig mangler at blive aftalt med medlemslandene, og som supplerer indholdet af forordningen om datastyring, har til formål at fremme innovation ved at fjerne hindringer for forbrugeres og virksomheders adgang til data.

  Cybersikkerhed

  Som reaktion på de voksende trusler fra digitaliseringen og en stigning i cyberangreb ajourførte Parlamentet reglerne for et højt fælles cybersikkerhedsniveau i hele Unionen (NIS2), der erstatter den første EU-dækkende cybersikkerhedslovgivning (NIS). NIS2 fastsætter strengere cybersikkerhedskrav, udvider antallet af "væsentlige sektorer", strømliner rapporteringen og indfører strengere håndhævelse, herunder sanktioner, i hele EU.

  Parlamentet godkendte desuden oprettelsen af et kompetencecenter og netværk for cybersikkerhed i EU og opfordrede til at indføre strengere EU-standarder for cybersikkerhed for forbundne enheder, apps og operativsystemer.

  Parlamentet har også indledt arbejdet med en forordning om cyberrobusthed, som indfører cybersikkerhedskrav for tilsluttet udstyr for at beskytte forbrugere og virksomheder mod usikre digitale produkter i det indre marked.

  Lov om mikrochips og sjældne råstoffer

  MEP'erne vedtog endelige planer for at sikre EU's forsyning af chips ved at fremme produktion og innovation i EU og indføre nødforanstaltninger mod knaphed. Det parlamentariske arbejde med at øge tilgængeligheden af sjældne råstoffer til EU's elektronikindustri er i gang med henblik på hurtigt at indlede forhandlingerne med medlemslandene i efteråret 2023.

• Et stærkere Europa i verden

         

  Parlamentet har opfordret EU til at forbedre sin evne til at træffe hurtige og effektive udenrigspolitiske beslutninger, især inden for rammerne af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, til at tale med én stemme og til at handle som en sand global aktør, når det reagerer på internationale kriser (beslutning).

  I en beslutning om den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, der blev vedtaget i januar 2023, hilste Parlamentet nye EU-initiativer til styrkelse af europæisk sikkerhed og forsvar velkommen og opfordrede medlemslandene til fortsat at udvikle EU's cyberforsvarspolitik og -kapacitet samt etablere sikkerheds- og forsvarspartnerskaber med ligesindede partnere.

  Udvidelse

  I september 2021 godkendte Parlamentet instrumentet til førtiltrædelsesbistand, IPA III, til en værdi af 14,2 mia. EUR for at støtte syv lande i at vedtage reformer, der er nødvendige for at overholde EU's regler og værdier. I sine årsberetninger vurderer Parlamentet løbende de demokratiske reformfremskridt i naboskabslande, der ønsker at blive medlem af EU. Parlamentet pegede på en styrket udvidelsespolitik som EU's stærkeste geopolitiske redskab og opfordrede indtrængende EU til at komme videre fra status quo og puste nyt liv i udvidelsesprocessen både blandt medlemslandene og i ansøgerlandene.

  Sammen med de eksisterende kandidatlande Albanien, Montenegro, Nordmakedonien, Serbien og Tyrkiet udtrykte MEP'erne tilfredshed med tildelingen af kandidatstatus til Ukraine, Moldova og Bosnien-Hercegovina. De opfordrede til, at Georgien tildeles kandidatstatus, forudsat at de prioriteter, der er anført i Kommissionens udtalelse om landets optagelsesparathed, er blevet behandlet. De hilste også Republikken Kosovos ansøgning om EU-medlemskab velkommen.

  Demokratistøtte og menneskerettighedsaktiviteter

  Europa-Parlamentet har altid vist sit urokkelige engagement i menneskerettigheder og demokrati i hele verden. Siden 1988 har Parlamentets Sakharovpris anerkendt enkeltpersoner, grupper og organisationer, der har ydet et særligt bidrag til at beskytte tankefriheden i verden.

  Begivenhederne i de seneste år – covid-19-pandemien og den russiske aggressionskrig mod Ukraine – har skabt alvorlige udfordringer for demokratier rundtom i verden. Ruslands aggression er ikke kun rettet mod Ukraine, men også mod demokratier og demokratiske værdier. Europa-Parlamentet støttede i årevis parlamenterne i partnerlandene gennem en række dialoginitiativer som f.eks. Jean Monnet-dialogen og Parlamentets delegationers arbejde.

  Disse delegationer er officielle grupper af europaparlamentsmedlemmer, der opretholder og uddyber forbindelserne med parlamenter i lande uden for EU samt med andre regioner og organisationer. Europa-Parlamentet sender også hvert år kortvarige valgobservationsdelegationer til lande uden for EU, hvor parlamentsmedlemmernes erfaringer som valgte repræsentanter beriger evalueringen af de lokale valgprocesser.

  Udvikling

  I juni 2021 godkendte Parlamentet den nye fond for et globalt Europa (instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde – NDICI) og sikrede 79,5 mia. EUR i ekstern samarbejdsfinansiering til støtte for bæredygtig udvikling i EU's nabolande, Afrika, Asien, Nord- og Sydamerika, Stillehavet og Vestindien.

  International handel og partnerskabsaftaler

  Parlamentet støtter omfattende handelspartnerskaber og regelbaseret multilateralisme. Gensidighed i handelsforbindelserne er en hjørnesten i den seneste lovgivning for at sikre fair konkurrence på det indre marked, f.eks. nye regler for at undgå dumping ved hjælp af udenlandske subsidier.

  Desuden er det længe ventede forslag om helt at forbyde produkter fremstillet vha. tvangsarbejde, herunder børnetvangsarbejde, på EU-markedet i øjeblikket til behandling i Europa-Parlamentet. Forhandlingerne med medlemslandene kan tidligst indledes i efteråret 2023.

  Selv om forhandlingerne om reform af EU's generelle toldpræferenceordning (GSP), som giver udviklingslandene en fordelagtig adgang til EU-markedet, sættes på pause, nåede MEP'erne til enighed med Rådet om nye værktøjer til at beskytte EU-virksomheder mod økonomisk afpresning fra lande uden for EU.

  Parlamentets godkendelse er obligatorisk for, at nogen ny EU-handels- og investeringsaftale med lande uden for EU kan træde i kraft (f.eks. handelsaftalen mellem EU og Det Forenede Kongerige). I februar 2020 godkendte parlamentsmedlemmerne frihandelsaftalen mellem EU og Vietnam, som er den første aftale, hvori der indføres miljømæssige, sociale og demokratiske bæredygtighedsbetingelser. Andre handels- og investeringsaftaler med bl.a. Chile og New Zealand forventes at blive drøftet i Parlamentets udvalg og på plenarforsamlinger i 2023 eller begyndelsen af 2024.

• Forbrugerpolitik for den grønne og den digitale omstilling

         

  30 år efter oprettelsen af det indre marked tog Parlamentet skridt til at ajourføre forbrugerbeskyttelsesreglerne for at imødegå udfordringerne i forbindelse med den digitale tidsalder og den grønne omstilling. Affaldsreduktion, genanvendelse og bæredygtig produktion af varer er hjørnestenene i opbygningen af en mere selvforsynende cirkulær økonomi med nulforurening.

  Blandt de seneste ændringer er de nye regler i forordningen om digitale markeder, forordningen om digitale tjenester og initiativer såsom en fælles oplader til mobilt elektronisk udstyr. Parlamentet nåede til enighed om forbedrede produktsikkerhedsregler og forbrugerkreditregler, som skal styrke forbrugerbeskyttelsen og EU-borgernes velfærd, både online og offline.

  Cirkulær økonomi

  Parlamentet og Rådet godkendte nye regler for genanvendelse og produktion af bæredygtige batterier og stemte om en række forslag (herunder emballage og bæredygtige tekstiler).

  Med hensyn til bæredygtigt forbrug forhandler MEP'erne med Rådet om at modernisere direktivet om miljøvenligt design og forbyde grønvaskning og planlagt forældelse. Som supplement hertil arbejder MEP'erne også på nye regler om retten til reparation, hvilket Parlamentet gentagne gange har presset på for i det seneste årti.

  MEP'erne indledte forhandlinger om nye due diligence-forpligtelser for virksomheder.

  Styrkelse af EU's industrielle grundlag

  I en beslutning, der blev vedtaget i februar 2023, opfordrede Parlamentet Kommissionen til at arbejde på planer om at styrke EU's produktionskapacitet, navnlig inden for strategiske teknologier som sol- og vindenergi, varmepumper og batterier. Siden 2021 har Parlamentet opfordret Kommissionen til at fremlægge en omfattende strategi for råstoffer af kritisk betydning for at hjælpe EU's industrier med at forblive konkurrencedygtige og blive mindre afhængige af lande uden for EU, samtidig med at der sikres økonomisk overkommelig og tilstrækkelig forsyning til EU's forbrugere.