Ugen i Parlamentet : 04-10-99(s)
Meddelelse fra Kommissionens formand
(5/10) Kommissionens formand, Romano Prodi, understregede, at han som lovet ved sin tiltræden vil
informere Parlamentet regelmæssigt om arbejdet i Kommissionen. Han redegjorde derefter for beslutningerne
fra eftermiddagens møde i Kommissionen.
Der er i sidste uge foretaget en række ændringer i på højt niveau i Kommissionens forvaltning, sagde Prodi.
I eftermiddag blev der foretaget yderligere udnævnelser af nogle generaldirektører og vicegeneraldirektører.
Der er tale om beslutninger, der har til formål at ændre kultur og forvaltning i Kommissionen, og der er ved
udnævnelserne alene set på kandidaternes personlige kvalifikationer, understregede Prodi.
Kommissionen har ligeledes behandlet EU-budgettet for 1999 og foretaget en række omfordelinger med
henblik på bl.a. finansiering af Phare-programmet og genopbygningsstøtte til Kosovo, sagde Prodi.
Kommissionen behandlede derefter arbejdsprogrammet frem til januar 2000. Der er fokus på kvalitet og
grundige, letforståelige tekster, sagde Prodi. Kommissionen skal være motoren i det europæiske samarbejde,
fastslog han.
På konkurrenceområdet vurderede Kommissionen årsprogrammet og så på strukturelle ændringer. Jeg er enig
med kommissær Liikanen om, at Kommissionen skal koncentrere sig om de horisontale aspekter, mens de
sektorielle diskussioner skal overlades til andre, sagde Romano Prodi. Vedrørende det indre marked besluttede
Kommissionen at udarbejde en handlingsplan for de næste fem år, inklusive etablering af et
overvågningssystem for at kunne monitere udviklingen. Et udspil vil snarest blive forelagt Parlamentet til
udtalelse med henblik på endelig vedtagelse til november, sagde Prodi.
Endelig skal Kommissionen i næsteuge påbegynde den egentlige procedure i forbindelse med udvidelsen. Der
er udarbejdet et antal betænkninger vedrørende kandidatlandene, der skal behandles af Kommissionen.
Parlamentets Udenrigsudvalg vil blive holdt nøje underrettet herom, understregede Romano Prodi.
Derefter fulgte en runde med spørgsmål til kommissionsformanden fra medlemmerne.
Heidi Hautala (FIN, De Grønne) spurgte, om der ikke var tilstrækkeligt med egnede, kvindelige kandidater
i Kommissionen, siden der ikke var en eneste kvinde blandt de nyudnævnte generaldirektører og i øvrigt kun
en kvindelig kabinetschef.
De har fuldstændigt ret, men der skal tid til, svarede Romano Prodi. De få ændringer er også gennemført for
at vise personlig og national mobilitet, men det har været svært overhovedet at nå så langt. Den påkrævede,
dybtgående ændring af hele institutionens forvaltning og kultur nødvendiggør en forudgående tilbundsgående
diskussion, sagde han.
Pernille Frahm (Socialistisk Folkeparti) spurgte, hvilke skatter, der skal harmoniseres ved indførelse af euroen
og den deraf følgende nødvendige integration.
Vores grundlæggende filosofi er, at der er nogle områder, hvor det vil være nødvendigt at harmonisere
beskatningen, sagde Romano Prodi. Det gælder for momsen, og det gælder i nogle tilfælde for
selskabsbeskatningen, hvor der ellers kunne være tale om konkurrenceforvridning. For personskatterne er der
normalt ikke behov for harmonisering. På nationalt plan findes der jo også regionale og kommunale forskelle
i personbeskatningen, sagde Romano Prodi.
Jens-Peter Bonde (JuniBevægelsen) fandt sig i den for ham usædvanlige situation, at han var nødt til at rose
Kommissionen for dens talstærke fremmøde. Han fandt, at denne nyskabelse vil medvirke til at skabe større
åbenhed. Jens-Peter Bonde spurgte, om Kommissionen vil tage skridtet fuldt ud og offentliggøre dagsordenen
for sine møder samt eventuelle arbejdsdokumenter, hvorved der i givet fald kan skabes større interesse i
pressen.
Såvidt vi kan nå det, sker det allerede, svarede Romano Prodi. Når det ikke sker, er det ikke et spørgsmål om
hemmeligholdelse, men om arbejdsformen. Ofte sker der ændringer af dagsordenen i sidste øjeblik, så der
ikke i praksis er mulighed for den ønskede forhåndsorientering af pressen.
På et forslag om lavere selskabsbeskatning og lavere skat på arbejde for at højne konkurrenceevnen svarede
Prodi, at han var enig i det grundlæggende synspunkt. Men for mig er den vigtigste faktor de menneskelige
ressourcer og hele iværksætterånden i Europa, sagde han. Derfor skal vi satse på et bredt uddannelsesprogram
for at styrke disse menneskelige ressourcer og fastholde vores konkurrenceevne, understregede
kommissionsformanden.
Pasqualina Napoletano (I, PSE) spurgte, om Kommissionen agter at følge anbefalingerne i den seneste
beretning fra Den Uafhængige Ekspertgruppe og undgå problemerne ved national favorisering i forbindelse
med besættelse af stillingerne.
Romano Prodi svarede, at han efter de seneste udnævnelser var blevet kritiseret fra italiensk, spansk, fransk
og tysk hold. Enten er jeg på rette vej, eller også gør jeg det helt forkert, vurderede han. Vi får aldrig en
europæisk kultur, hvis en bestemt stilling altid går til en bestemt nationalitet.
Vi satser på en europæisk struktur med forskellige nationaliteter, hvor forfremmelse alene sker efter
kvalifikationer, sagde han. Det kan ødelægge den hidtidige procentfordeling, og mange lande har allerede
beklaget sig over dette, fastslog Romano Prodi. Der skal satses på en bedre uddannelse af de yngre
tjenestemænd, så vi gennem en kædereaktion får den bedste administration i verden, sluttede han.
Tyrkiet og EU
Fælles beslutningsforslag B5-0120/99/RC1 af PPE, PSE, ELDR, Verts/ALE og MUSCARDINI (UEN).
Rådet
(6/10) Den fungerende rådsformand, den finske udenrigshandelsminister Kimmo Sasi, ønskede Parlamentets
støtte til at implementere den europæiske strategi fra 1997, hvori EU har udstukket retningslinierne for
forberedelse af et eventuelt tyrkisk medlemskab af EU.
Rådsformanden vurderede, at der er sket fremskridt på menneskerettighedsområdet i Tyrkiet, men at der er
lang vej endnu, bl.a. hvad angår dødsstraf. Han noterede sig forbedringen i forholdet mellem Tyrkiet og
Grækenland efter de voldsomme jordskælv fornyligt. Han mente, at der på denne baggrund er håb om en
løsning af Cypern-problemet.
Rådsformanden anførte, at Tyrkiet har stor betydning som samarbejdspartner for EU. En formalisering af
Tyrkiets status som kandidatland vil være den bedste måde at støtte de demokratiske reformer i landet, sluttede
Kimmo Sassi.
Kommissionen
Kommissær Günter Verheugen bemærkede, at forholdet mellem EU og Tyrkiet på mange områder var blevet
forværret siden 1997. På trods heraf vurderede han, at Tyrkiet ønsker at blive medlem af EU og at opfylde
Amsterdam-traktatens forpligtelser. Kommissionen er indstillet på at give Tyrkiet status som kandidatland på
lige fod med andre ansøgerlande i forbindelse med topmødet i Helsingfors i december, sagde Verheugen.
Kommissæren mente, at dette vil være et væsentligt skridt i retning af at fremme demokratiseringsprocessen
i Tyrkiet, at skabe en tilnærmelse mellem Grækenland og Tyrkiet, og at skabe afspænding i hele regionen.
Baggrunden herfor er, at Tyrkiet som kandidatland vil være tilskyndet til at fremme sine interne reformer, bl.a.
for at leve op til Københavns-kriterierne som forudsætning for fuldt medlemskab, sagde Verheugen.
Debatten
Hans-Gert Poettering (D, PPE) sagde, at PPE-gruppen går ind for et snævert partnerskab mellem EU og
Tyrkiet, men at man på nuværende tidspunkt ikke kan støtte et forslag om at give Tyrkiet status som
kandidatland. Tyrkiet er endnu alt for langt fra at opfylde Københavns-kriterierne, til at der kan indledes
realitetsforhandlinger om medlemskab, sagde han. EU bør i første omgang koncentrere sig om de øst- og
centraleuropæiske kandidatlande, understregede Poettering.
Johannes Swoboda (D, PSE) fastslog, at PSE-gruppen ikke på det foreliggende grundlag kan tage stilling til
spørgsmålet om Tyrkiets eventuelle status som kandidatland. Den vanskelige tilnærmelsesproces vil kræve
tid, sagde han. Der er ingen grund til overdreven optimisme, understregede Swoboda.
Spørgsmålet er, om EU og Parlamentet er selvsikre nok til at bekræfte Tyrkiets status som kandidatland, sagde
Andrew Duff (UK, ELDR). Hvis ikke, vil det føre til en alvorlig krise i forholdet til Tyrkiet, sagde han. ELDR-
gruppen og De Grønne har derfor fremsat et forslag, der klart stiller Tyrkiet et fuldt EU-medlemskab i udsigt,
sluttede Duff.
En tiltrædelsesaftale for Tyrkiet vil være et væsentligt bidrag til demokratiseringen i landet og til fred og
stabilitet i hele Balkan-regionen, sagde Ozan Ceyhun (D, De Grønne).
Alexandros Alavanos (GR, GUE/NGL) gik ind for at støtte Tyrkiet, specielt efter jordskælvet i august. Men
vi skal opretholde vore betingelser, når det gælder spørgsmålet om EU-medlemskab, understregede han.
Francesco Turchi (I, UEN) sagde, at Tyrkiet må respektere de grundlæggende menneskerettigheder og
fremme den fredelige løsning af bl.a. Cypern-problemet. Han beklagede samtidigt, den kurdiske
selvstændighedsbevægelse PKK's beslutning om at fortsætte den væbnede kamp.
Det er for tidligt at tale om tyrkisk medlemskab af EU, vurderede Bastiaan Belder (NL, EDD)
Rådsformanden, Kimmo Sasi, sagde, at kandidatstatus vil give Tyrkiet et væsentligt incitament til at opfylde
Københavns-kriterierne. Det vil derfor være et væsentligt bidrag til demokratiseringsprocessen i Tyrkiet.
Endelig vil tyrkisk medlemskab af EU være et godt eksempel for de muhamedanske nabostater og dermed
af væsentlig betydning for udviklingen i hele regionen.
Kommissær Verheugen pointerede, at tiltrædelseforhandlinger med Tyrkiet ikke kan komme på tale, før landet
allerede er godt på vej mod opfyldelse af Københavns-kriterierne. Til gengæld vil tyrkisk kandidatstatus være
af væsentlig betydning for at sætte denne proces i gang.
Afstemning
(6/10) Parlamentet vedtog et fælles beslutningsforslag, hvori det henviser til, at en yderligere integration af
Tyrkiet i EU's strukturer vil betyde en væsentlig forøgelse af stabiliteten og sikkerheden på det europæiske
kontinent. Parlamentet understreger dog, at Tyrkiet stadig er langt fra at opfylde Københavns-kriterierne. Det
anmoder derfor Tyrkiet om beslutsomt at fortsætte de økonomiske reformer og indførelsen af fuldt demokrati
og overholdelse af menneskerettighederne og minoritetsrettighederne. Parlamentet anmoder i den forbindelse
de tyrkiske myndigheder om ikke at eksekvere dødsdommen over Öcalan og formelt at ophæve dødsstraffen
i Tyrkiet.
Parlamentet anmoder ligeledes den tyrkiske regering om at samarbejde med den græske regering i
bestræbelserne på at skabe gode naboforhold mellem de to lande. Endelig anmoder det de tyrkiske
myndigheder om at bidrage aktivt til at finde en politisk løsning på Cypern-problemet.
Fredsprocessen i Mellemøsten
Fælles beslutningsforslag B5-0119/99/RC1 af PPE, PSE, ELDR, Verts/ALE, GUE/NGL og
MUSCARDINI (UEN).
Rådet
(6/10) Efter en periode med dødvande, er der nu fremskridt i fredsprocessen i Mellemøsten, sagde den
fungerende rådsformand, den finske udenrigshandelsminister Kimmo Sasi. Efter valget i maj er den nye
israelske regering klart indstillet på fred med sine naboer, sagde han. Dette har vist sig med Sharm el Sheikh-
aftalen og med åbningen af en korridor mellem Gaza og Vestbredden, sagde Sasi.
EU bidrager med at skabe en positiv forhandlingsatmosfære, sagde rådsformanden. EU støtter specielt
palæstinenserne med økonomisk hjælp samt teknisk assistance og bistand.
For Syriens og Libanons vedkommende synes der også at være grundlag for optimisme, mente rådsformanden.
Alle elementer til en fredsaftale er ved at være på plads, og der er lagt en ambitiøs tidsplan med henblik på
at nå dette mål i løbet af et år, sagde Sasi.
Kommissionen
Forhåbningerne om fred i Mellemøsten er meget store, sagde kommissær Chris Patten. Der er meget positive
tegn i form af troppetilbagetrækninger og frigivelse af fanger, sagde han. Begge parter ønsker en permanent
fred, og den fornødne politiske vilje synes at være til stede, vurderede kommissæren.
EU er den største finansielle donor til området og hjælper bl.a. med projekter af vidtrækkende politisk,
økonomisk og social betydning, såsom bygningen af en havn i Gaza, understregede Chris Patten. Særligt den
finansielle støtte til palæstinenserne har været af overordentlig stor betydning, vurderede han.
Kommissæren understregede, at fred i Mellemøsten vil være af vidtrækkende betydning for hele
Middelhavsregionen, og at det er altafgørende at få Syrien og Libanon med i denne proces. Endelig skal
Ægypten og Jordan også med i dialogen, sagde han.
EU har en vigtig rolle at spille i fredsprocessen, sagde Chris Patten. Vi undervurderer ikke problemerne, men
vi er optimistiske med hensyn til mulighederne for at skabe en varig fred i Mellemøsten, sluttede han.
Afstemning
(6/10) Parlamentet vedtog et fælles beslutningsforslag, hvori det glæder sig over Sharm el Sheikh-aftalen, der
angiveligt vil bringe de to involverede parter nærmere hinanden og genskabe tilliden til fredens fortsættelse.
Parlamentet beklager, at EU, en af de vigtigste finansielle bidragsydere, endnu ikke spiller en betydningsfuld
politisk rolle i fredsprocessen.
Parlamentet føler sig overbevist om, at fredsprocessen vil resultere i oprettelsen af en selvstændig
palæstinensisk stat og vil sikre alle involverede parters anerkendelse af staten Israels eksistens og ret til
sikkerhed.
Parlamentet mener, at en af nøglerne til at sikre fred er at fremskynde Euro-Middelhavsdialogen og gribe de
muligheder, som de nylige ændringer i en række lande i regionen frembyder.
Europa-Parlamentets kalender for mødeperioderne år 2000
Afstemning
(6/10) Parlamentet vedtog følgende kalender (se også bilag) for mødeperioderne i år 2000:
17.-21. januar
2.-3. februar
14.-18. februar
1.-2. marts
13.-17. marts
29.-30. marts
10.-14. april
3.-4. maj
15.-19. maj
12.-16. juni
3.-7. juli
4.-8. september
20.-21. september
2.-6. oktober
23.-27. oktober
13.-17. november
29.-30. november
11.-15. december
Åbningen af Millennium-runden
Rådet
(6/10) Den fungerende rådsformand, den finske udenrigshandelsminister Kimmo Sasi, redegjorde for åbningen
af Millennium-runden i Verdenshandelsorganisationen (WTO) den 30. november til den 3. december 1999
i Seattle.
Rådsformanden understregede, at det multilaterale handelssystem har garanteret stabil økonomisk vækst i 50
år. EU har ønsket en ny runde i lang tid, sagde han. Det er vigtigt at overbevise udviklingslandene om
nødvendigheden af en sådan omfattende runde, der i givet fald skal munde ud i en samlet pakke. Det er også
vigtigt, at EU optræder som en samlet gruppe. Ellers risikerer man, at forhandlingsrunden alene kommer til
at dreje sig om landbrug og frihandel, hvor EU har vigtige interesser at forsvare, understregede Sasi.
Rådsformanden sagde, at EU vil støtte bestræbelserne på at ændre Uruguay-rundens beslutninger til gavn for
udviklingslandene. Først og fremmest vil EU gå ind for toldfrihed for produkter fra de mindst udviklede lande.
Rådsformanden gennemgik derefter de vigtigste emner for Millennium-runden:
.
På landbrugsområdet er målet bl.a. at sikre den europæiske landbrugsstrukturen, herunder landsbyernes
varige eksistens. Man er villig til at diskutere reduktioner, men kun under bevarelse af de fornødne
sikkerhedsgarantier for beskæftigelse. Eksporten af fødevarer skal søges øget gennem åbning af nye
markeder. Endelig vil der blive lagt vægt på levnedsmiddelsikkerhed og dyrenes velbefindende.
.
Området for tjenesteydelser skal omfatte alle sektorer og alle lande. Denne åbning vil være til gavn for
alle, også for udviklingslandene.
.
Inden for handelsområdet skal der lægges vægt på en bæredygtig udvikling. Der skal indføres
investorgarantier, samtidigt med at investorer arbejde på en hensynsfuld og ansvarsbevidst måde.
.
På det sociale område skal der specielt tages hensyn til den politiske dimension, hvor EU har en særlig
forpligtelse til at arbejde for ordentlige forhold for arbejdstagere. Opmærksomheden henledes her på, at
udviklingslandene har meget lave arbejdsomkostninger og derfor kan føle sig truet af dette aspekt.
Rådsformanden understregede, at Parlamentet vil være stærkt repræsenteret ved Millennium-runden i Seattle,
og at Rådet løbende vil holde Parlamentet orienteret om den europæiske forhandlingsposition.
Kommissionen
Globaliseringen kan føre til, at enkelte lande marginaliseres, sagde kommissær Pascal Lamy. EU håber at
kunne forhindre dette ved at stille med en bred dagsorden og en stram tidsplan, sagde han.
På landbrugsområdet har EU med beslutningerne fra topmødet i Berlin og med vedtagelsen af Agenda 2000
fået de fornødne retningslinier, hvis hovedmål er en bevarelse af det europæiske landbrug, sagde Lamy.
Kommissæren sagde, at udviklingslandene skal vide, hvordan de bedst tiltrækker investeringer og ny
teknologi. Konkurrence er et incitament for EU, men en fare for udviklingslandene, sagde Lamy. Disse er ofte
præget af monopoler og en restriktiv produktion til et begrænset marked, der ofte er en af de væsentligste
årsager til korruption og ulighed, fastslog kommissæren.
Lamy omtalte også nødvendigheden af at sikre beskyttelsen af arbejdstagernes rettigheder. En øget
produktivitet kan indebære betydelige sociale fordele, sagde han. Kommissæren understregede, at der er tale
om legitime mål, som også er i udviklingslandenes interesse.
Kommissær Lamy sagde, at EU for at nå sine mål må søge støtte hos sine partnere, herunder
udviklingslandene. Men EU må have modet til at gå aktivt ind i globaliseringen af verdenshandelen for på
den måde at forvandle en eventuel frygt til et projekt, der giver ny mening.
Debatten
Konrad Schwaiger (D, PPE) støttede forslaget om en bred dagsorden for de kommende WTO-forhandlinger.
Vi må beskytte den europæiske landbrugsstruktur, sagde han. Han lagde vægt på, at der også bliver taget
hensyn til miljø og forbrugerbeskyttelse. Som et særligt punkt nævnte han problemet vedrørende intellektuel
ejendomsret i udviklingslandene.
Erika Mann (D, PSE) sagde, at målet med forhandlingerne skal være at styrke vækst, beskæftigelse og
velstand for alle samt at nedbringe fattigdommen gennem en udvidelse og globalisering af verdenshandelen.
Udviklingslandene skal integreres bedre i verdenshandelen, og sociale normer skal være en integreret del af
forhandlingsresultatet, sagde Erika Mann.
EU skal ikke sidde passivt over for amerikanerne, mente Erika Mann. Vi skal have en fælles europæisk kurs
over for de amerikanske liberaliseringskrav, sagde hun. Det skal sikres gennem en ordentlig information og
ved at inddrage fagforeninger og NGO'er, sluttede Erika Mann.
Nicholas Clegg (UK, ELDR) støttede Rådets og Kommissionens forslag om en bred dagsorden for WTO-
forhandlingerne, men ønskede bedre informationer om grundlaget for de europæiske forhandlingspositioner.
Paul Lannoye (F, De Grønne) sagde, at EU ikke kun har haft fordele af den liberaliserede verdenshandel. Han
nævnte konflikten med USA vedrørende hormoner i oksekød som et eksempel. Det gælder om at begrænse
de negative effekter af den frie handel, sagde han. Menneskerettigheder er vigtigere end frihandel, sluttede
Lannoye.
Sylviane Ainardi (F, GUE/NGL) sagde, at valget ikke står mellem liberalisme og protektionisme. Fusioner
på verdensplan har allerede kostet europæiske arbejdspladser, sagde hun. Derfor skal forhandlingerne være
udtryk for et solidarisk samarbejde, der også tage højde for sociale, sundhedsmæssige og kulturelle spørgsmål.
Charles Pasqua (F, UEN) beklagede, at Rådet og Kommissionen ikke har fremlagt et statistisk materiale til
understøttelse for deres forslag til forhandlingsposition. Det er jo amerikanerne, der haft succes i det
nuværende system, sagde han. Kommissionen fremlægger nu et program, der er som talt ud af præsident
Clinton's mund, sluttede Charles Pasqua.
Yves Butel (F, EDD) sagde, at de europæiske landmænd er urolige for de kommende WTO-forhandlinger. Vi
skal sikre de europæiske produkter og den europæiske livskvalitet, sagde han. Derfor skal vi ud af
frihandelens ultra-liberale logik, sluttede Butel.
Ulla Sandbæk, JuniBevægelsen, sagde, at yderligere frihandel må kombineres med hensyn til de fattige landes
arbejdstagerrettigheder og miljø. Desværre er Kommissionens udspil på vigtige områder udtryk for en
gammeldags handelspolitik, som går ud på at fremme egne eksportmuligheder samtidig med at
protektionistiske foranstaltninger bibeholdes i EU, sagde hun.
Derfor er det ikke svært at forstå, at udviklingslandene får det indtryk, at EU's politik på andre områder er lige
så stærkt præget af andre interesser, sagde Ulla Sandbæk. Hvis forhandlingerne skal omfatte
arbejdstagerrettigheder, miljø, forbrugerbeskyttelse, investeringer og konkurrence, må EU udsende et klart
signal om, at man prioriterer de fælles interesser fremfor egne snævre interesser, understregede hun. Det vil
for udviklingslandene sige fri adgang for alle varer, kompensation for stigende priser på basisfødevarer, og
at EU fjerner de subsidier, der resulterer i unfair konkurrence, især på landbrugsvarerne, sluttede Ulla
Sandbæk.
Det Europæiske Genopbygningsagentur
Anmodning om uopsættelighed - KOM(1999) 312 - C5-0062/1999 - 1999/0132(CNS). Udvalget om
Udenrigsanliggender, Menneskerettigheder, Fælles Sikkerhed og Forsvarspolitik.
(5/10) Anmodningen om uopsættelighed blev afvist under henvisning til, at Rådet forinden bør tage stilling
til Parlamentets ændringsforslag, bl.a. vedrørende agenturets placering i Pristina.
Mund- og klovsygevacciner
Forenklet procedure - * - KOM(1999) 290 - C5-0126/1999 - 1999/0121(CNS). Udvalget om Landbrug og
Udvikling af Landdistrikter.
Afstemning
(6/10) Parlamentet godkendte forslaget.
Supplerende makrofinansiel bistand
Betænkninger af H.-P. MARTIN - * - A5-0017/1999 - * - A5-0018/1999 - * - A5-0019/1999 - KOM(1999)
403 - C5-0098/1999 - 1999/0165(CNS) - KOM(1999) 404 - C5-0099/1999 - 1999/0166(CNS) - KOM(1999)
405 - C5-0097/1999 - 1999/0167(CNS). Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser,
Forskning og Energi.
(5/10) Kommissionen har fremlagt tre forslag til Rådets afgørelser vedrørende makrofinansiel bistand til
Bulgarien, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og Rumænien, primært med det formål at
afhjælpe disse landes betalingsbalanceproblemer.
Kommissionen foreslår således, at EU yder betalingsbalancelån på til Bulgarien og Rumænien på henholdsvis
100 mio. og 200 mio. euro med en varighed på op til 10 år. Denne hjælp skal supplere bistanden fra
internationale finansielle institutioner og bilaterale donorer. Bistanden ydes i to afdrag, afhængigt af et
tilfredsstillende forløb af landenes påtænkte strukturelle reformer og interne økonomiske programmer som
aftalt med Den Internationale Valutafond.
Desuden foreslår Kommissionen at hjælpe Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien i form af dels
et langfristet lån, dels direkte økonomisk bistand. Lånet vil være på 50 mio. euro og vil være rente- og
afdragsfrit i 10 år, hvorefter det forfalder til betaling efter i alt 15 år. Bistanden vil være på 30 mio. euro for
perioden 1999-2000. Såvel lån som bistand vil blive udbetalt afdragsvis. Kommissionen vil søge om en
tillægsbevilling for bistandsdelen for at undgå, at ydelse heraf får en negativ indflydelse på andre programmer
inden for kategorien Eksterne Foranstaltninger.
Parlamentets Udvalg om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi har med
Hans-Peter Martin (A, PSE) som ordfører udarbejdet tre betænkninger, hvori det anbefales at godkende
Kommissionens forslag med en række ændringsforslag, primært med følgende formål:
- at understrege de sociale aspekter af den reformpolitik, som den økonomiske bistand må formodes at
skulle understøtte;
- at inkludere en velfungerende forvaltning og økonomi samt opfyldelse af befolkningens grundlæggende
behov i målsætningen for betalingsbalancestøtten;
- at sikre, at Kommissionen informerer Parlamentet i hvert enkelt tilfælde forud for udbetaling af anden rate
af støtten;
- at sikre, at Kommissionen forelægger sin årlige vurdering af implementeringen af disse beslutninger
senest den 15. september, således at Parlamentet kan drage de fornødne konklusioner ved
førstebehandlingen af EU-budgettet.
Afstemning
(6/10) Parlamentet godkendte forslaget med enkelte ændringer.
Vedvarende energikilder
Indstilling ved andenbehandling af LANGEN - ***II - A5-0016/99 - 7122/1/1999 - C5-0032/1999 -
1997/0370(COD). Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi.
(5/10) Kommissionen har fremlagt Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets
og Rådets beslutning om et flerårigt program til fremme af vedvarende energikilder i Fællesskabet
(ALTERNER II 1998-2002).
Det første ALTERNER-program udløb i 1997. Af hensyn til kontinuiteten blev ALTERNER II godkendt af
Rådet den 18. maj 1998 for en foreløbig periode på to år. Programmet tegner sig for 40% af budgettet inden
for rammeprogrammet for energi.
Parlamentets Udvalg om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi har med
Werner Langen (D, PPE) som ordfører udarbejdet en betænkning, hvori det anbefales at forøge den
økonomiske ramme fra 74 mio. euro til 81,1 mio. euro for perioden 1998-2002, heraf 51,5 mio. euro alene
for perioden 2000-2002. Udvalget anbefaler godkendelse af den fælles holdning med enkelte ændringsforslag.
Debatten
Werner Langen forelagde sin betænkning og mindede om, at med Amsterdam-traktatens ikrafttræden skal
forslaget behandles efter den fælles beslutningsprocedure. Målet med ALTERNER-programmet er, at de
vedvarende energikilder i 2010 skal levere 12% af EU's samlede energibehov, ca. en fordobling af den
nuværende andel. Dette kan ikke realiseres, uden at medlemsstaterne på frivillig basis forpligter sig til at
fremme den vedvarende energi, sagde Langen. Dette kan ske, bl.a. ved øget anvendelse solenergi og biomasse,
trods modstand fra landbrug og industri, understregede han. Desuden skal de øst- og centraleuropæiske lande
samt Middelhavsregionen inddrages i en udvidet anvendelse af vedvarende energikilder, sluttede Werner
Langen.
Mechtild Rothe (D, PSE) bemærkede, at de tekniske muligheder er til stede for at fastsætte en endnu mere
ambitiøs målsætning. Der er imidlertid stadig betydelig træghed i medlemsstaterne for så vidt angår
anvendelsen af vedvarende energi, bortset fra Tyskland, Spanien og Danmark, mente hun. Derfor må EU som
union presse på for at fremme den vedvarende energi, og de afsatte midler er i virkeligheden utilstrækkelige
og må under ingen omstændigheder reduceres, sluttede Mechtild Rothe.
Claude Turmes (L, De Grønne) sagde, at programmet skal ses i en større sammenhæng og henviste til den
nylige atomkraftulykke i Japan. Han bemærkede, at liberaliseringen af energisektoren har ført til øget pres på
bl.a. solenergi og biomasse. Disse har vanskeligt ved at producere energi til konkurrencedygtige priser. Claude
Turmes foretrak derfor en dansk model med klare målsætninger, gennemsigtig netadgang og en afgiftspolitik,
der tjener til at ligestille forskellige energikilder.
Esko Seppänen (FIN, GUE/NGL) påpegede, at vandkraft i dag udgør langt den største del af den vedvarende
energi i EU, og at der kun er begrænsede muligheder for en øget udnyttelse af denne energikilde. Den anførte
målsætning om en fordobling af de vedvarende energikilders andel af det samlede energiforbrug vil derfor
kræve større midler, end der er afsat i det foreslåede program, sagde han. EU importerer fortsat størstedelen
af sin energi, og en øget satsning på vedvarende energikilde vil betyde øget forsyningssikkerhed for borgerne
i Europa, sluttede Seppänen.
Kommissær Ana Palacio Vallelersundi slog fast, at EU ønsker en miljøvenlig energipolitik, samtidigt med,
at man ved øget anvendelse af vedvarende energikilder nedsætter sin afhængighed af tredielande.
Kommissionen kan acceptere de fleste af udvalgets ændringsforslag, sagde Palacio Vallelersundi. Hun
ønskede dog at få sat navne på de lande i Øst- og Centraleuropa samt i Middelhavsregionen, der efter
ordførernes opfattelse bør inddrages i programmet. Hun understregede, at programmet er et vigtigt instrument
i EU's energipolitik, der bl.a. har til formål at fremme anvendelsen af vedvarende energi i medlemsstaterne.
Afstemning
(6/10) Parlamentet godkendte forslaget med enkelte ændringer.
Program for energieffektivitet (SAVE)
Indstilling ved andenbehandling af AHERN - ***II - A5-0015/99 - 7123/1/1999 - C5-0033/1999 -
1997/0371(COD). Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi.
(5/10) Kommissionen har fremlagt Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets
og Rådets beslutning om et flerårigt program til fremme af energieffektiviteten i Fællesskabet (SAVE 1998-
2002).
Programmet er en fortsættelse af SAVE II-programmet, som Rådet vedtog i december 1996. Forslaget har bl.a.
til formål at afstemme programmets løbetid med andre energiprogrammer i EU.
Parlamentets Udvalg om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi har med
Nuala Ahern (IRL, De Grønne) som ordfører udarbejdet en betænkning, hvori det anbefales at forøge den
økonomiske ramme til 68,4 mio. euro for perioden 1998-2002, heraf 42,8 mio. euro for perioden 2000-2002.
Samtidigt foreslår udvalget, at den tilstræbte årlige reduktion i det samlede energiforbrug skal sættes op fra
1% til 1,5%.
Nuala Ahern indledte med at omtale en ulykke, der fandt sted tidligere i dag på et atomkraftværk i Seoul,
hvorved 22 arbejdere er kommet til skade. Derefter fremlagde hun betænkningen og understregede, at SAVE-
programmet er et væsentligt instrument i energipolitikken. Energibesparelser sparer også penge og er derfor
en god investering, sagde hun.
Energieffektivitet medvirker også til at reducere CO2-udledningerne, sagde Ahern. Sålænge medlemsstaterne
ikke indfører en egentlig energiskat, vil der være brug for SAVE-programmet, fastslog hun. Ansvaret for at
nå de fastsatte målsætninger på energiområdet ligger hos medlemsstaterne, sluttede Ahern.
W. G. van Velzen (NL, PPE) understregede EU's rolle som spydspids med hensyn til implementering af
beslutningerne fra Kyoto-konferencen vedrørende reduktion af CO2-udledning og gennemførelse af
energibesparelser.
PPE-gruppen finder imidlertid forslaget om at øge den årlige reduktion af energiforbruget med 1,5% for alt
for ambitiøst. Gruppen går ligeledes i mod en række af ordførerens detaljerede ændringsforslag, bl.a. af
hensyn til nærhedsprincippet.
Vi går ikke ind for tvangsforordninger, sagde van Velzen. I Holland har vi har positive erfaringer med
stimulering og frivillige aftaler, understregede han. SAVE-programmet bør også udvides til at omfatte
kandidatlandene fra Øst- og Centraleuropa, hvor der virkelig er mulighed for besparelser på energiområdet,
sluttede van Velzen.
Eryl McNally (UK, PSE) sagde, at SAVE skal fokusere på de private husholdninger, der forbruger energi på
en ødsel måde. Gruppen støtter målsætningen på en årlig reduktion i energiforbruget på 1,5%, sagde hun. Hun
vurderede, at den foreslåede budgetramme langtfra er tilstrækkelig, og hun opfordrede medlemsstaterne til
at medvirke aktivt til at opfylde programmets målsætninger.
Nøgleordet i EU's energipolitik er energibesparelser, sagde Eduard Beysen (B, ELDR). Liberaliseringen af
EU's energimarked har ført til faldende energipriser, og det gør det vanskeligt at fastholde denne målsætning,
sagde han. Det er derfor nødvendigt at gribe ind for at sikre en højnelse af energieffektiviteten, sagde Beysen.
Han forestillede sig, at det kan ske ved at opstille klare og ambitiøse mål for energibesparelser. Offentlige
myndigheder, herunder Europa-Parlamentet, skal gå i spidsen, mente han. Vi skal udpege en Hr. Energi, der
skal være ansvarlig for gennemførelsen af energibesparelser her i institutionen, sluttede Eduard Beysen.
Energibesparelser må være en selvskreven del af enhver energipolitik, sagde Ulla Sandbæk, JuniBevægelsen.
Hvis man tager Kyoto-målsætningerne alvorligt, må man også følge dem op med nogle værktøjer og midler,
sagde hun. I det foreliggende program er både bevillinger og værktøjer utilstrækkelige og ikke højt nok
prioriteret, vurderede Ulla Sandbæk.
I betragtning af de forpligtelser vi har påtaget os med hensyn til CO2 reduktionen, er det bydende nødvendigt
at opstille ambitiøse aktivitetsmål, sagde Ulla Sandbæk. Målet bør være en reduktion på mindst 1,5
procentpoint , og desuden bør budgettet også være større, sagde hun.
Jeg ser gerne behovet for en reduktion af CO2 kædet sammen med programmer for vedvarende energi, som
f.eks. ALTENER, understregede Ulla Sandbæk. Sammenkædningen betyder nemlig, at man ikke blot kan lade
atomkraft erstatte af eksisterende CO2-forurenende kraftværker, sagde hun. De seneste års tekniske fremskridt
har forbedret de vedvarende energikilders effektivitet markant, og i stedet for at give så mange midler til den
europæiske atomkraftindustri, som Fællesskabet vitterligt gør, bør man styrke indsatsen for at fremme de
vedvarende energikilder, vurderede Ulla Sandbæk. Landene i Øst- og Centraleuropa skal selvfølgelig have
lov til at være med i dette program, sluttede hun.
Kommissær Loyola Palacio Vallelersundi afviste udvalgets ændringsforslag om at øge den årlige reduktion
i energiforbruget til 1,5%. Vi er nødt til at fastsætte realistiske og opnåelige mål, understregede hun. Hun
sagde, at en række lande fra Øst- og Centraleuropa allerede er omfattet af SAVE-programmet, og at der
derigennem er opnået væsentlige besparelser. Kommissionen vil fremsætte en handlingsplan til fremme af
energieffektiviteten med henblik på implementering af målsætningerne fra Kyoto, sluttede Palacio
Vallelersundi.
Afstemning
(6/10) Parlamentet godkendte forslaget med enkelte ændringsforslag. Udvalgets ændringsforslag om at
forbedre det endelige forbrugs energiintensitet med yderligere 1,5% årligt blev forkastet.
Energi
Forenklet procedure - * - SEK(1999) 780 - C5-0060/1999 - 1999/0807(CNS) - SEK(1999) 781 - C5-
0061/1999 - 1999/0808(CNS). Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning
og Energi.
Afstemning
(6/10) Parlamentet godkendte forslaget.
Dyre- og plantesundhed
Forenklet procedure - * - SEK(1999) 986 - C5-0100/1999 - 1999/0812(CNS) - SEK(1999 1037 - C5-
0101/1999 - 1999/0813(CNS) - SEK(1999) 1050 - C5-0102/1999 - 1999/0814(CNS). Udvalget om
Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi.
Afstemning
(6/10) Parlamentet godkendte forslaget.
Industri, eksterne økonomiske forbindelser, forskning og energi
Betænkning af WESTENDORP Y CABEZA - A5-0008/99 - SEK(1999) 581 - C4-0219/1999. Udvalget om
Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi.
Afstemning
(6/10) Parlamentet godkendte forslaget.
Folkesundhed og levnedsmiddelsikkerhed
(5/10) Baggrunden for denne debat er bl.a. dioxin-sagen i Belgien. De belgiske myndigheder oplyste den 27.
maj 1999, at der var fundet rester af dioxin i oksekød, svinekød, fjerkræ og æg, samt i mejeriprodukter.
Årsagen hertil menes at være et parti foderstoffer, der var forurenet ved iblanding af motorolie. Det er
efterfølgende konstateret, at kloakslam i en række tilfælde er blevet blandet i foderstoffer i Frankrig, Holland,
Tyskland og Belgien i direkte modstrid med et EF-direktiv fra 1991. Ligeledes er det konstateret, at
nærtliggende industrianlæg kan medføre forurening af oksekød.
Parlamentet opfordrede i juli Kommissionen til at skærpe kontrollen med foderstoffer. Medlemsstaterne blev
samtidigt opfordret til at fremlægge programmer for nationale kontrolforanstaltninger. Parlamentet har
desuden drøftet etableringen af et uafhængigt Levnedsmiddelagentur, der skal kunne kontrollere kvaliteten
af levnedsmidler i EU.
Debatten
Kommissionsformanden, Romano Prodi, henviste til den seneste tids levnedsmiddelskandaler, der har
opskræmt den europæiske offentlighed. Han understregede, at levnedsmiddelsikkerhed er en integreret del
af sundhedsvæsenet, og at mad er en del af vor kultur, identitet og livsstil. Kommissionen prioriterer derfor
levnedsmiddelsikkerheden meget højt og vil arbejde for at genoprette tilliden og beskytte borgernes sundhed,
sagde Romano Prodi.
Kommissionsformanden sagde, at der vil blive taget følgende initiativer:
.
Forbrugernes adgang til oplysninger om rene landbrugsprodukter skal lettes.
.
Der skal indføres et tidligt varslingssystem, baseret på forbedrede overvågnings- og kontrolprocedurer.
.
Der skal opstilles ajourførte normer for levnedsmidler, bl.a. baseret på en opdatering af Kommissionens
grønbog fra 1997. Det er mere end 100 direktiver på levnedsmiddelområdet, der skal koordineres.
.
Hele fødekæden skal kontrolleres til bunds, fra landbrugsjorden frem til forbrugerne.
.
Der skal oprettes et uafhængigt Levnedsmiddelagentur, måske i lighed med det amerikanske Food and
Drugs Agency (FDA), for at sikre en forsvarlig levnedsmiddelkontrol på et demokratisk grundlag.
Romano Prodi erkendte, at denne restriktive politik kan give problemer i forhold til bl.a. USA. Sådanne
problemer må løses i rammerne af WTO, mente han. Det vigtigste er, at vi prioriterer forbrugerbeskyttelsen
højt, sagde han. Derfor må vi også følge forsigtighedsprincippet og være restriktive med hensyn til nye
produkter og fremstillingsmetoder, understregede kommissionsformanden.
Kommissionen vil samle disse initiativer i en hvidbog, hvori man vil fremsætte en handlingsplan for de næste
tre års indsats på levnedsmiddelområdet. Vi skal have et effektivt og troværdigt system for forebyggelse og
kontrol, så borgerne kan føle sig sikre, sluttede Prodi.
EU's levnedsmiddelpolitik gør kun fremskridt i forbindelse med kriser, sagde Karl-Heinz Florenz (D, PPE).
Han savnede lidenskab i Prodi's indlæg. Der er ikke behov for lapperier, men for et overordnet rammedirektiv
for levnedsmiddelområdet, sagde han. Et af problemerne er, at medlemsstaterne ikke omsætter
Kommissionens og Parlamentets forslag til konkrete tiltag, understregede han.
Karl-Heinz Florenz støttede forslaget om et levnedsmiddelagentur. Han beklagede, at der endnu ikke er
udarbejdet en ajourført positivliste over tilsætningsstoffer. Endelig anførte han, at han følte sig som præsten,
der kun prædiker for de allerede omvendte, mens de, der virkeligt har evangeliet behov, i dette tilfælde Rådet
og medlemsstaterne, glimrer ved deres fravær.
Dagmar Roth-Behrendt (D, PSE) glædede sig over Prodi's indlæg. Hun mente, at der primært er behov for
en indsats på følgende tre områder:
.
Der skal sættes kraftigt ind med forebyggende foranstaltninger ud fra et forsigtighedsprincip, bl.a. med
hensyn til nye produkter og nye fremstillingsmetoder.
.
Hullerne i lovgivningen skal stoppes med indførelse af beskyttelsesklausuler, kontrol- og
varslingssystemer (også i medlemsstaterne) samt særlig lovgivning for foderstoffer og anvendelse af
pesticider og antibiotika.
.
Endelig skal levnedsmiddelagenturet have rådighed over den bedste videnskabelige ekspertise, arbejde
uafhængigt og være underkastet Parlamentets kontrol.
Frédérique Ries (B, ELDR) glædede sig over, at EU nu har ophævet embargoen mod belgisk oksekød. Hun
bemærkede, at Belgien har oprettet et særligt agentur for fødevaresikkerhed. Ries mente, at det vil tage lang
tid, før tilliden til belgiske produkter er retableret, og hun opfordrede derfor til europæisk solidaritet med
belgiske landmænd.
Alexander de Roo (NL, De Grønne) mente, at BSE-krisen og dioxin-skandalen har vist, at de europæiske
producenter ikke er et hår bedre end de amerikanske. Kontrolforanstaltningerne har været utilstrækkelige,
sagde han. Vi skal have sikre fødevarer, lister over giftige stoffer og regelmæssig kontrol, sluttede de Roo.
Christel Fiebiger (D, GUE/NGL) mente, at problemerne primært kan henføres til kritisable forhold i
foderstofindustrien.
Cristiana Muscardini (I, UEN) gik ligeledes ind for en skærpet kontrol med foderstofproduktionen.
Alain Esclopé (F, EDD) var skeptisk over for værdien af EU-forordningerne. Der er for mange, og de er for
nemme at omgå, sagde han. Der er for meget økonomi og for lidt menneskelighed i produktionen, mente
Esclopé.
Han glædede sig over, at der på hans hjemegn fortsat findes lokale producenter, der fremstiller ordentlige
varer efter de gamle forskrifter. For de, der ikke er så heldige, bør der indføres ordentlige varedeklarationer
med hensyn til indhold og oprindelse af levnedsmidler, sagde han. Det gælder om at genskabe forbrugernes
tillid gennem sikkerhed og forebyggelse, sluttede Esclopé.
Romano Prodi sagde afslutningsvis, at det foreslåede Levnesmiddelagentur skal være videnskabeligt
uafhængigt, men være underkastet en demokratisk kontrol. Det skal frem for alt ikke være noget
bureaukratisk agentur, og der skal derfor også gennemføres en decentral kontrol i medlemsstaterne. Han
vurderede, at problemet involverer flere kommissærer og generaldirektorater i Kommissionen, herunder
sundhed, landbrug og levnedsmidler. Problemet løses ikke ved at ændre porteføljesammensætningen, vi må
leve op til vores ansvar og foretage den fornødne koordinering, sluttede Romano Prodi.
Kommissær David Byrne fastslog, at målet er en bedre levnedsmiddelsikkerhed. Den kommende hvidbog vil
fokusere på spørgsmål, som kontrolforanstaltninger, varedeklarationer og kontrol- og varslingssystemer, sagde
han. David Byrne var overbevist om, at det foreslåede Levnedsmiddelagentur vil blive et organ, der kan levere
uafhængig videnskabelig ekspertise og rådgivning under fornøden parlamentarisk kontrol. Han glædede sig
til en mere detaljeret diskussion i Parlamentets Miljøudvalg senere på måneden.
David Byrne omtalte landbrugsministermødet i sidste uge, hvor han over for Rådet har opfordret
medlemsstaterne til at gennemføre en kontrol af dioxinindholdet. Belgiske resultater har vist, at der i 1% af
tilfældene er fundet dioxin-rester, hidrørende fra baggrundsforurening, d.v.s. industriforurening. Byrne havde
ligeledes gjort det klart, at Kommissionen ikke vil acceptere anvendelse af kloakslam i foderstoffer, og at
eventuelle tvetydigheder desangående i EU-lovgivningen vil blive fjernet.
Endelig understregede David Byrne, at der fra EU's side vil blive lagt vægt på levnedsmiddelsikkerheden og
folkesundheden ved de kommende WTO-forhandlinger.
Konference i Lusaka om AIDS
Fælles beslutningsforslag B5-0121/99/RC1 af PPE, PSE, ELDR, Verts/ALE, GUE/NGL og
MUSCARDINI (UEN).
(5/10) Kommissær Poul Nielson redegjorde for den 11. internationale konference om AIDS i Lusaka. AIDS
har udviklet sig til et omfattende problem på det afrikanske kontinent, hvor den forventede levetid i en række
stater er blevet reduceret med 10 år. Epidemien rammer hårdest i de fattigste stater, sagde Poul Nielson.
EU har frem til udgangen af 1997 brugt 200 mio. euro til bekæmpelse af AIDS, og man vil gøre endnu for
at begrænse HIV-smitten, sagde kommissæren. Et af problemerne er, at mange lande har valgt at fornægte
AIDS, og at de først nu har erkendt denne fejltagelse. Et andet problem er, at de afrikanske stater har mange
andre problemer end AIDS, og at man derfor er nødt til at foretage en prioritering, sagde Poul Nielson.
Kommissæren understregede, at AIDS ikke kender nogen grænser, og at man må bekæmpe problemerne i
fællesskab. Et af midlerne skal være en bedre information af den yngre generation for at fremme en bedre
seksuel adfærd blandt denne sårbare del af befolkningen. EU vil blandt andet medvirke ved at stille billige
kondomer til rådighed, idet kondomer fortsat er et af de bedste midler til beskyttelse mod HIV-smitten, sagde
Poul Nielson. Han advarede mod at lade sociale eller religiøse fordomme stå i vejen for anvendelsen af
kondomer. Når en hel befolkning er i risikogruppen, så skal man være praktisk og ikke dogmatisk,
understregede han.
Poul Nielson nævnte også det forhold, at AIDS spredes hurtigst i de lande, hvor kvinder er dårligst stillet. Det
er ligeledes et problem for de fattige afrikanske lande, at AIDS-medicinen er meget dyr. Dette forhold skal
forhandles med de pågældende patenthavere og medicinproducenter med henblik på en obligatorisk
licensordning, så billigere medicin kan blive tilvejebragt til brug for de afrikanske stater, sagde kommissæren.
En af konklusionerne fra Lusaka-konferencen er, at bekæmpelsen af AIDS i Afrika skal ske som en fælles
indsats med deltagelse af EU, de afrikanske myndigheder, internationale organisationer og NGO'er, sagde
kommissæren. EU vil stille yderligere 25 mio. euro til rådighed for arbejdet inden for de kommende 3-5 år,
sluttede Poul Nielson.
Hanja Maij-Weggen (NL, PPE) konstaterede, at AIDS er rimeligt under kontrol i USA og Europa, men at 20-
30% af den aktive befolkning i store dele af Afrika er HIV-smittet. Dette vil være ødelæggende i det lange
løb, bl.a. på grund af forsørgerproblematikken, sagde hun. Gruppen mener derfor, at der skal foretages en
kortlægning af sygdommens udbredelse i Afrika, og at der skal sættes kraftigt ind på forebyggelsesområdet,
bl.a. med grundig information om farerne ved ubeskyttet sex og om fordelene ved anvendelse af kondomer.
Gruppen mener ligeledes, at der skal ydes særlig hjælp til børn, der er blevet forældreløse som følge af AIDS,
og til mødre, som ellers vil risikere at videregive HIV-smitten til deres nyfødte børn.
Gør mere, og gør det bedre, sagde Maij-Weggen. Afrikanerne er vore naboer, og vi må ikke lade dem i
stikken, sluttede hun.
Karin Junker, (D, PSE) sagde, at AIDS har udviklet sig til en katastrofe for landene syd for Sahara. I
Zimbabwe er 20% af den voksne befolkning HIV-smittet, sagde hun. Hun understregede, at de positive
erfaringer fra Tanzaniya, Senegal og Uganda viser, at forebyggelse hjælper.
Karin Junker fremhævede betydningen af et partnerskab mellem EU, de afrikanske stater,
hjælpeorganisationerne og NGO'erne. Målsætningen skal være at reducere infektionsraten blandt de unge med
25% inden 2005, sagde hun. Der skal sættes ind med en målrettet oplysningskampagne, bl.a. om anvendelse
af kondomer, sagde hun. Hertil skal der bruges flere midler, og Parlamentet kan under ingen omstændigheder
acceptere en reduktion af støtten, sluttede Karin Junker.
AIDS truer den langsigtede udvikling i Afrika, sagde Jules Maaten (NL, ELDR). AIDS kræver flere døde end
væbnede konflikter i Afrika, sagde han. Sygdommen kender ingen grænser, og vi har pligt til at hjælpe, sagde
Maaten. Han fremhævede især problemet vedrørende de høje medicinpriser og nødvendigheden af at sikre,
at EU-støtten når frem til de rette modtagere. Endelig advarede han mod at lade religiøse fordomme stille sig
i vejen for en effektiv forebyggelse.
Didier Rod (F, De Grønne) fandt, at AIDS-politikken har været en fiasko, fordi man har koncentreret sig om
at begrænse sygdommen og ikke har fokuseret på dens sociale årsager. Han noterede sig, at budgettet for
bekæmpelse af AIDS er blevet halveret i EU-budgetforslaget for år 2000, og fandt det skandaløst.
Didier Rod afviste konklusionen fra Lusaka-konferencen, der talte om afholdenhed og traditionel medicin.
Han gik ind for at stille billig medicin til rådighed for de afrikanske stater. Vi skal ikke give efter for de
multinationale koncerner og patenthavere når det gælder om effektivt at bekæmpe AIDS, sluttede Rod.
Vi står over for en humanitær katastrofe i Afrika, sagde Francis Wurtz (F, GUE/NGL). Han mente, at EU-
budgettet for år 2000 vil reducere støtten til bekæmpelse af AIDS til 5,5 mio. euro. Der er tværtimod behov
for ekstra midler, sagde Wurtz.
Han mente, at man nok skal prioritere forebyggelse, men at man også skal sørge for pleje og behandling af
de syge. Ellers vil befolkningen ikke være indstillet på at lade sig teste for HIV, sagde Wurtz.
Endelig mente han, at EU i rammerne af de kommende WTO-forhandlinger må påtvinge
lægemiddelproducenterne en obligatorisk licensordning, således at der kan leveres billig AIDS-medicin til
de afrikanske stater. Vi kan acceptere differentierede medicinpriser, men vi kan ikke leve med en
sundhedsmæssig undtagelsestilstand i Afrika uden at skride ind, sluttede Wurtz.
Niall Andrews (IRL, UEN) koncentrerede sig om AIDS-problemerne i Irland. Der skal også ydes støtte til
afhjælpning af problemerne i Afrika, vurderede han.
Lusaka-konferencens mål var at foretage en kritisk evaluering af indsatsen mod AIDS, sagde Johannes
Blokland (NL, EDD). Den fattige afrikanske befolkning er hårdt ramt, og vi bør lytte til de afrikanske
eksperter med hensyn til afhjælpning af problemerne, sagde han. Blokland mente, at man primært skulle sætte
ind med en oplysningskampagne for at opmuntre til større seksuel ansvarlighed og med økonomisk støtte til
forebyggelse og behandling. Egoistisk og uansvarlig seksuel adfærd har en alt for høj pris, sluttede Johannes
Blokland.
Kommissær Poul Nielson glædede sig over forsamlingens tilslutning, der tydeligt gik på tværs af partiskellene.
Han gjorde det klart, at Kommissionen ønsker at forstærke indsatsen mod AIDS. Denne sygdom er mere end
et sundhedsproblem, den er en trussel mod hele samfundsstrukturen i Afrika, sagde han.
Vi skal bruge statistiske oplysninger, dels for at vise de berørte lande, hvor stort problemet er, dels for at vise,
hvor langt man kan komme med en ordentlig forebyggelsespolitik, sagde Poul Nielson. Et af problemerne er
fordomme mod anvendelse af kondomer. Disse fordomme understøttes bl.a. af religiøse hjælpeorganisationer,
understregede han. Det er derfor nødvendigt med en aktiv forebyggelsespolitik, der gør op med alle disse
sociale og religiøse fordomme, mente Poul Nielson.
Kommissæren omtalte muligheden af at anvende konditionalitetsprincippet på andre dele af
udviklingsbistanden til de afrikanske stater. Disse skulle herefter være betinget af, at de pågældende lande
træffer de fornødne forebyggende foranstaltninger mod AIDS. Vores partner i denne forbindelse er ikke de
myndigheder, der alt for længe har forsømt at gøre noget effektivt ved problemerne, men det nyfødte, HIV-
smittede barn i Zimbabwe, sagde Poul Nielson.
Om budgetproblemerne sagde kommissæren, at man ikke ud fra budgetforslaget kan slutte, at Kommissionen
vil reducere støtten til AIDS-bekæmpelse. Tværtimod er der som tidligere nævnt afsat yderligere 25 mio. euro
over de næste 3-5 år. Problemet er, at i Kommissionens bestræbelser på at forenkle budgettet er der gledet
nogle detaljer ud, så det er sværere at gå ind problematikken om enkeltspørgsmål, sagde han. Vi har her en
stor opgave med at forbedre vores rapportering, så Parlamentet helt klart kan se, hvad pengene bliver brugt
til, sluttede Poul Nielson.
Afstemning
(6/10) Parlamentet vedtog et fælles beslutningsforslag, hvori det henviser til, at AIDS er blevet den hyppigste
dødsårsag i Afrika syd for Sahara, og at HIV/AIDS rammer den mest aktive del af befolkningen og dermed
udgør en trussel for en bæredygtig udvikling i Afrika på langt sigt.
Parlamentet opfordrer indtrængende det internationale samfund og EU til at øge indsatsen og ressourcerne
for at imødegå de voksende udfordringer og den menneskelige krise, der følger af AIDS-pandemien. Samtidigt
opfordrer Parlamentet de afrikanske landes regeringer til at fremskynde deres indsats, således at alle afrikanske
lande inden for de næste 5-10 år har iværksat omfattende nationale og regionale AIDS-programmer.
Parlamentet anbefaler, at strategien mod AIDS bør omfatte nøgleelementer som informationskampagner, der
tager sigte på højrisikogrupper, uddannelse, adgang til pleje for smittede, sikre blodtransfusioner samt
forebyggelse og behandling af andre seksuelt overførte sygdomme. Endelig opfordrer Parlamentet de religiøse
myndigheder til at samarbejde helt og fuldt i gennemførelsen af forebyggelsesprogrammer og deltage
konstruktivt i AIDS-forebyggelsesaktioner.
Miljø- og sundhedsanliggender og forbrugerpolitik
Betænkning af JACKSON - ***I - A5-0014/99 - SEK(1999) 581 - C4-0219/1999. Udvalget om Miljø- og
Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik.
(6/10) Parlamentets Miljøudvalg har med Caroline Jackson (UK, PPE) som ordfører udarbejdet en
betænkning, hvori der kræves en koordineret europæisk informationskampagne om problemet samt et antal
konkrete foranstaltninger på en række områder.
Udvalget finder, at EU bør søge at reducere udledningen af stoffer, der fremkalder den såkaldte drivhuseffekt,
med 15% frem til 2010 som forudset i Kyoto-konventionen. Udvalget opfordrer Kommissionen til at arbejde
for en hurtig ratifikation af Kyoto-konventionen, der indtil nu kun er ratificeret af 12 stater.
Udvalget foreslår, at Kommissionen undersøger mulighederne for at reducere udledningerne, bl.a. ved at
indføre særlige afgifter på flybrændstof og ved at forbyde statsstøtte til luftfarten. Desuden foreslår udvalget,
at medlemsstaterne skal bemyndiges til at indføre særlige energiafgifter.
Miljøudvalget kræver, at Parlamentet i fremtiden inddrages fuldt ud i forberedelsen og gennemførelsen af
forhandlingerne vedrørende tilsvarende internationale aftaler og konventioner.
Afstemning
(6/10) Parlamentet godkendte forslaget.
Klimaændringer
Forslag til beslutning B5-0118/99 af Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik.
Rådet
(6/10) Klimaændringerne fører til dårligere høstresultater, spredning af sygdomme og øget skel mellem rig
og fattig, sagde den fungerende rådsformand, den finske miljøminister Satu Hassi. Problemet er, at
bestemmelserne i Kyoto-konventionen allerede er utilstrækkelige, og at der skal yderligere foranstaltninger
til, sagde hun.
Rådsformanden understregede, at EU og medlemsstaterne må gå forrest, dels for at beskytte miljøet, dels for
at bevare EU's troværdighed. Derfor vil der blive udarbejdet sektorstrategier for nedbringelse af emissioner
inden for energi-, transport- og landbrugssektorerne. Det bliver en løbende proces, hvor der vil blive fastsat
mere og mere ambitiøse mål, sagde Satu Hassi.
Rådsformanden nævnte, at der forestår yderligere forhandlingsrunder. Udviklingslandenes rolle er et særligt
problem. EU vil forsøge at integrere spørgsmålet om emissioner i udviklingspolitikken, ligesom der skal
udarbejdes regler for teknologioverførsel til udviklingslandene.
Kommissionens forslag er et godt udgangspunkt, men kun en første etape. Der skal udarbejdes en ambitiøs,
langsigtet aktionsplan, sluttede rådsformanden.
Kommissionen
Kommissær Margot Wallström sagde, at kampen mod klimaændringer er en af hendes højeste prioriteter. Det
er et problem, at Kyoto-protokollen ikke er trådt i kraft på grund af manglende ratificeringer, bl.a. fra mange
EU-medlemsstater, sagde hun. Derfor øges emissionerne af drivhusgasser til stadighed, ikke kun i
udviklingslandene, men også i EU, specielt i transportsektoren, sagde kommissæren.
Kommissionen vil derfor udarbejde en strategi for nedbringelse af emissionerne. Dette skal ske i samarbejde
med erhvervsorganisationer og forbrugerorganisationer, således at der i år 2000 kan fremlægges en konkret
handlingsplan, sagde Margot Wallström.
Kommissionen vil ligeledes i år 2000 fremlægge en grønbog med forslag til nedbringelse af emissioner på
en omkostningsforsvarlig måde. Blandt mulighederne er indførelse af en energiskat, samt en omlægning af
statsstøtten til fordel for vedvarende energikilder, sagde kommissæren.
Medlemsstaterne skal yde deres indsats for at nå de opstillede mål, sagde kommissæren. Borgerne skal
inddrages med forståelig information, og vi skal alle arbejde for at bekæmpe klimaændringer, sluttede Margot
Wallström.
Debatten
Caroline Jackson (UK, PPE) vil byde Kommissionens aktionsplan velkommen. Hun anbefalede specielt en
særlig afgift på flybrændstof.
Bernd Lange (D, PSE) sagde, at en reduktion af CO2-udledningen gør det muligt at forbedre sundhed og
beskæftigelse. Han krævede øget indflydelse til Parlamentet, bl.a. i forbindelse med Kommissionens
forhandlinger med koreanske bilproducenter.
Karl Erik Olsson (S, ELDR) gik ind for at anvende økonomiske styringsmidler, f.eks. I form af en europæisk
energiskat. Til gengæld gik han kraftigt imod handel med emissions-kvoter.
Heidi Hautala (De Grønne) anbefalede en omlægning af de eksisterende støtteordninger for fossilt brændstof
til fordel for vedvarende energikilder. Vi må gribe ind på markedet for at standse klimaændringerne, sagde
hun. Hun undrede sig over, at det angiveligt skal tage yderligere et år at overbevise de spanske myndigheder
om nødvendigheden af en energiskat.
EU skal gøre mere for at standse klimaændringerne, som er vor største udfordring, sagde Jonas Sjöstedt (S,
GUE/NGL). Han mente, at der skal indføres en særbeskatning på emissioner og flybrændstof. De nuværende
støtteordninger for fossile brændstoffer har præcis den modsatte effekt, sluttede han.
Emissionerne skal reduceres med 35% for at begrænse skaderne, sagde Johannes Blokland (NL, EDD). EU
har behov for ekstra foranstaltninger for at leve op til Kyoto-protokollen, sagde han. Medlemsstaterne må
hurtigst muligt ratificere protokollen og reducere emissionen af drivhusgasser, sluttede Blokland.
Klimaændringer er de største miljøudfordringer, vi overhovedet har, og så er det tilmed menneskeskabte
problemer, sagde Torben Lund, Socialdemokratiet. Derfor skal EU og medlemslandene holde fast ved målet
om, at udslip af drivhusgasser reduceres ved 15% frem til år 2000 og gerne gå videre på lidt længere sigt,
sagde han.
Det kræver til gengæld, at de redskaber, vi bruger til reduktion, er effektive og forpligtende, men vi ved jo,
at der er stærke kræfter, som er klar til at snyde på vægten gennem aftaler om handelen med varm luft, sagde
Torben Lund. Man kan ikke snyde virkningerne på klimaforandringerne, og derfor vil jeg godt opfordre Rådet
og Kommissionen til at stå fast på kravet om, at mindst halvdelen af CO2-reduktionerne skal ske nationalt,
understregede han.
Hvis vi sænker loftet på de 50%, så mener jeg, at vi forringer EU's klimapolitik kraftigt, og vi forringer i høj
grad også EU's troværdighed i de fortsatte klimaforhandlinger, sluttede Torben Lund.
Afstemning
(7/10) Parlamentet vedtog et beslutningsforslag, hvori det henviser til, at der i henhold til klimamodeller kan
forventes yderligere temperaturstigninger på omkring 2°C i 2100 i forhold til 1990-niveauerne med større
stigninger i Nordeuropa end i Sydeuropa. Der henvises også til, at de industrialiserede lande, såfremt
yderligere temperaturstigninger skal begrænses til 0,1°C pr. tiår, og middelvandstanden ikke skal stige med
mere end 2 cm pr. tiår, skal begrænse drivhusgasemissionerne med mindst 35% i perioden 1990-2010.
Parlamentet mener, at EU bør iværksætte en ægte og omfattende strategi baseret på hurtig reduktion af egne
drivhusgasemissioner og en solid handlingsplan for ratifikation og gennemførelse af Kyoto-protokollen, der
omfatter klare definitioner af økologiske grænser for, hvad de naturlige systemer kan klare.
Parlamentet peger på muligheden af at anvende afgiftsinstrumenter, fastlæggelse af tekniske og
emissionsmæssige normer samt større grad af tvungen brug af den bedst mulige teknologi, indførelse af
kilometerafgift og udvikling af transportstrukturer, der fremmer bæredygtig transport.
Parlamentet understreger, at det er nødvendigt at udarbejde en hvidbog om foranstaltninger til at begrænse
flyemissioner, herunder europæiske luftfartsafgifter, en flybrændstofafgift, forbud mod direkte og indirekte
subsidier samt skærpelse af normerne for flyemissioner og flystøj.
Parlamentet beklager, at Kommissionen ikke har anbefalet en indsats for at begrænse subsidierne til fossilt
brændstof i EU. Samtidigt peges der på den stigende anvendelse af træ som energikilde i stedet for fossile
brændstoffer.
Parlamentet opfordrer endelig Rådet og Kommissionen til at overveje at ophæve blokeringen af
energiafgiftsdirektivet gennem anvendelse af Amsterdam-traktatens fleksibilitetsklausul, således at de
medlemsstater, der kollektivt ønsker at indføre energiafgifter, får mulighed for det.
Aftale mellem EU og Sydafrika
Henstilling af KINNOCK - *** - A5-0020/99 - KOM(1999)245 - C5-0154/1999 - 1999/0112(AVC).
Udvalget om Udvikling og Samarbejde.
(5/10) Kommissionen anmoder Parlamentet om at afgive samstemmende udtalelse til forslaget om indgåelse
af en aftale om handel, udvikling og samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Sydafrikanske
Republik.
EU aftager 40% af Sydafrikas eksport og tegner sig for 33% af landets import. EU er dermed Sydafrikas
største handelspartner. Aftalen har til formål at støtte Sydafrikas overgang til økonomisk og social stabilitet
samt at fremme regional og økonomisk samarbejde og integration.
De væsentligste elementer i aftalen er følgende:
.
EU vil give adgang til 95% af Sydafrikas eksportartikler over de næste 10 år, mens Sydafrika vil give
adgang til 86% af EU's eksportartikler over de næste 12 år.
.
75% af sydafrikanske landbrugsprodukter vil få lettere adgang til det europæiske marked.
.
EU vil afskaffe told på 86% af sydafrikanske industriprodukter.
.
Der bliver udarbejdet særskilte aftaler vedrørende fiskeri og produktion af vin og spiritus.
.
Økonomisk samarbejde inden for områderne transport, energi, minedrift og mindre virksomheder.
.
Udviklingssamarbejde med særlig vægt på de dårligst stillede områder, herunder sociale og miljømæssige
spørgsmål.
- Politisk dialog.
Parlamentets Udvalg om Udvikling og Samarbejde har med Glenys Kinnock (UK, PSE) som ordfører
udarbejdet en betænkning, hvori det anbefales at godkende aftalen. Samtidigt opfordres Kommissionen dog
til at iværksætte foranstaltninger med henblik på at beskytte den skrøbelige økonomiske udvikling i Sydafrikas
nabostater.
Afstemning
(6/10) Parlamentet godkendte forslaget.
Europol-ansattes vederlag, pensioner, tillæg og andre beløb
Forenklet procedure - * - 10097/1999 - C5-0090/1999 - 1999/0810(CNS) - 10098/1999 - C5-0089 -
1999/0811(CNS). Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder, Retsvæsen og Indre Anliggender.
Afstemning
(6/10) Parlamentet godkendte forslaget.
Spørgsmål til Rådet af Ole Krarup (Danmarks andel i ECB's kapital)
Spørgsmål til Rådet
Danmarks andel i ECB's kapital
Spørgsmål af Ole Krarup (H-0480/99).
(6/10) Ole Krarup, Folkebevægelsen mod EU, havde stillet spørgsmål om fastsættelsen af Danmarks
procentvise og beløbsmæssige andel i egenkapitalen i Den Europæiske Centralbank (ECB), såfremt Danmark
ønsker fuld deltagelse i ØMU'en.
Rådsformanden, den finske udenrigshandelsminister Kimmo Sasi, svarede, at i henhold til artikel 28 i
Centralbankvedtægten er bankens egenkapital 5 mia. euro. I henhold til artikel 29 E i ECB-statutten, er
Danmarks andel 1,6709%. Lande, som ikke deltager i ØMU'en, skal i henhold til artikel 48 i
Centralbankvedtægten kun betale minimum af kapitaltegnelsen, hvis rådet for Centralbanken beslutter det
således. I overensstemmelse hermed skal hvert land betale op til 5% af deres tegnede kapitalandel. I
Danmarks tilfælde løber det op til 4.177.250 euro, sluttede Rådsformanden.
Hertil svarede Ole Krarup med et tillægsspørgsmål. Den uhyre indgriben af magt, som Den Europæiske
Centralbank har over de nationale, økonomiske institutioner, nationalbankerne, er pakket ind i et ret kryptisk
æskesystem, sagde han.
Jeg kender godt artikel 28 i vedtægten, hertil kommer jo artikel 30, som bestemmer, at indskuddet kan
forhøjes med valutareserverne til det tidobbelte altså 50 mia. euro, og derudover findes der i artikel 30 pkt.
4 en bestemmelse om, at ECB kan indkalde valutareserver også udover det maksimum, der er fastsat på 50
mia. euro, sagde Krarup. Dette maksimum kan tilmed fastsættes ved almindeligt flertal eller ved kvalificeret
flertal fra Rådets side på grundlag af en indstilling fra styrelsesrådet, som ligeledes træffer flertalsafgørelse,
hvor hver enkelt land har den stemmevægt, som deres indskud beretter til. Mit spørgsmål er, findes der
grænser for hvor meget det enkelte land skal bidrage med, sluttede Ole Krarup.
Rådsformanden måtte henvise besvarelsen af det sidste spørgsmål til Den Europæiske Centralbank.
Hastedebat
Tjetjenien
Fælles beslutningsforslag B5-0142/99/RC1 af PPE, PSE, ELDR, V/ALE og GUE/NGL.
(7/10) Parlamentet vedtog et fælles beslutningsforslag, hvori det udtrykker sin stærke foruroligelse over
eskaleringen af konflikten i Dagestan og Tjetjenien, navnlig efter de russiske militærmyndigheders afgørelse
om at gennemføre væbnede aktioner på det autonome område i disse regioner.
Parlamentet fordømmer stærkt alle terroristiske handlinger og militær vold mod tjetjenske og ikke-tjetjenske
borgere og opfordrer de stridende parter til at handle ansvarligt og afstå fra alle former for magtanvendelse
og fra overgreb mod civile. Ligeledes opfordres de stridende parter til straks at indlede en politisk dialog.
Parlamentet opfordrer Kommissionen til at opstille et program for humanitær bistand til de fordrevne fra
Tjetjenien og naborepublikkerne og opfordrer de russiske myndigheder og UNHCR til snarest at forelægge
EF's Kontor for Humanitær Bistand forslag om humanitær bistand til Tjetjenien, Dagestan og Ingusjetien.
Endelig opfordrer Parlamentet til afholdelse af en konference om Kaukasus med henblik på at stabilisere og
udvikle regionen og i første række sikre de fordrevnes tilbagevenden og fremme sikkerheden og den regionale
økonomiske integration.
Europæisk våbeneksportkodeks
Fælles beslutningsforslag B5-0143/99/RC1 af PPE, PSE, ELDR, V/ALE og GUE/NGL.
(7/10) Parlamentet vedtog et fælles beslutningsforslag, hvori det understreger, at multilaterale
konsultationsmekanismer, som sikrer, at alle medlemsstater hurtigt underrettes om meddelelse af eller afslag
på eksportlicenser, effektive fælles mekanismer for overvågning af aftaler vedrørende endeligt
anvendelsesformål, kontrol med licensaftaler og europæisk lovgivning om EU-borgeres optræden som
mæglere ved våbenhandel alle er uundværlige led i en ansvarsfuld og effektiv ordning for kontrol med
våbeneksport.
Parlamentet henviser til, at gennemførelse af EU-adfærdskodeksen om våbeneksport bør ske med størst mulig
gennemsigtighed, herunder parlamentskontrol på EU-plan.
Parlamentet opfordrer Rådet til at sikre, at EU-kodeksen udvides til at omfatte aftaler vedrørende autoriseret
produktion på licens uden for EU, som er indgået af EU-baserede våbenproducenter.
Parlamentet opfordrer de associerede lande til at godkende og gennemføre en tilsvarende adfærdskodeks.
Samtidig opfordres Rådet til at tilskynde andre våbeneksporterende stater til at tilslutte sig adfærdskodeksens
principper.
Menneskerettigheder
Moratorium for dødsstraf
Fælles beslutningsforslag B5-0144/99/RC1 af PPE, PSE, ELDR, V/ALE og GUE/NGL.
(7/10) Parlamentet vedtog et fælles beslutningsforslag, hvori det glæder sig over, at Rådet har besluttet at
fremsætte et forslag til resolution om afskaffelse af dødsstraf på FN's Generalforsamling.
Parlamentet opfordrer det finske formandskab til at sørge for, at resolutionens tekst udtrykkeligt omtaler
indførelse af et fremtidigt verdensomspændende moratorium for eksekvering af dødsstraf.
Molukkerne
Fælles beslutningsforslag B5-0145/99/RC1 af PPE, PSE, ELDR og V/ALE.
(7/10) Parlamentet vedtog et fælles beslutningsforslag, hvori det henviser til den voksende konflikt mellem
befolkningsgrupperne i og omkring Ambon på Molukkerne i Indonesien. Parlamentet henviser samtidigt til,
at væbnede militsgrupper på Molukkerne aktivt provokerer befolkningen og giver anledning til
voldshandlinger, og at de ligesom i Timor synes at blive beskyttet af officielle væbnede enheder.
Parlamentet opfordrer den indonesiske regering til at afskaffe og opløse de voldelige militsgrupper og sikre,
at de personer, der gør sig skyldige i provokationshandlinger, vold eller mord, bringes for en domstol.
Parlamentet opfordrer EU til at yde humanitær bistand til de titusinder af hjemløse. Samtidigt opfordres EU
til med den indonesiske regering at drøfte spørgsmålet om tvangsforflyttelse af indonesiske borgere til andre
øer, da deres tilstedeværelse er årsagen til uroen og volden, og måske i fremtiden kan medføre endnu mere
fattigdom i Indonesien.
Parlamentet opfordrer EU til at fastholde presset på den indonesiske regering til at fortsætte vejen mod
demokrati og respekt for regional selvstændighed som en del af de demokratiske strukturer i Indonesien,
herunder respekt for den etniske og religiøse balance på Molukkerne i Indonesien.
Belarus
Fælles beslutningsforslag B5-0146/99/RC1 af PPE, PSE, ELDR, V/ALE og GUE/NGL.
(7/10) Parlamentet vedtog et fælles beslutningsforslag, hvori det understreger, at begivenheder for nylig og
den strukturelle modvilje mod at gennemføre demokratiske reformer har hindret yderligere integration af
Belarus i Europas økonomiske og politiske strukturer.
Parlamentet opfordrer myndighederne i Belarus til øjeblikkeligt at opfylde de nødvendige betingelser for en
forbedring af forbindelserne mellem EU og Belarus ved at træffe de nødvendige foranstaltninger i forbindelse
med den økonomiske og demokratiske reformproces og ved at overholde internationale standarder for god
regeringsførelse og overholde menneskerettighederne.
Parlamentet understreger, at der ikke kan gennemføres et yderligere samarbejde mellem EU og Belarus, før
der er taget klare skridt til at overholde menneskerettighederne, og Belarus' regering har gennemført
demokratiske og retlige reformer.
Romaniernes situation i Kosovo
Fælles beslutningsforslag B5-0147/99/RC1 af PPE, PSE, ELDR og V/ALE.
(7/10) Parlamentet vedtog et fælles beslutningsforslag, hvori det bemærker, at en stor del af roma-
befolkningen i Kosovo siden afslutningen på Kosovo-konflikten har været udsat for alvorlige
menneskerettighedsovertrædelser efter at være blevet anklaget for serbiske sympatier under konflikten. Det
påpeges, at halvdelen af Kosovos roma-befolkning på ca. 12.000 - 15.000 personer siden midten af juni er
flygtet fra Kosovo som følge af disse handlinger og trusler om vold.
Parlamentet opfordrer lederne af det albanske samfund i Kosovo til at tage ansvaret for at forhindre den
vedvarende chikane og vold mod romanierne i Kosovo. Samtidigt opfordres KFOR til at øge deres
bestræbelser for at beskytte civilbefolkningen blandt de etniske mindretal.
Parlamentet erkender et presserende behov for at stille enhver person, der har begået grusomheder, for en
domstol med henblik på at genindføre den almindelige fornemmelse for retsstatens principper, respekt for
kulturel og etnisk mangfoldighed og menneskerettigheder i regionen og derved lægge grundlaget for en
forsoning mellem de etniske grupper.
Parlamentet opfordrer EU til at prioritere tildeling af genopbygningsbistand til de kommuner, der beskytter
og forhindrer vold og diskriminering mod etniske mindretal og personer på grund af deres politiske
tilhørsforhold.
Flyulykke i Ustica
Fælles beslutningsforslag B5-0138/99/RC1 af PPE, PSE, ELDR, V/ALE og GUE/NGL.
(7/10) Parlamentet vedtog et fælles beslutningsforslag verørende den endnu ikke opklarede nedskydning den
27. juni 1980 af et DC9-fly med 81 passagerer på vej fra Bologna til Palermo.
Parlamentet anmoder alle de berørte stater om at samarbejde i fornødent omfang med de italienske domstole
for at undersøgelserne kan blive endeligt afsluttet.
Parlamentet opfordrer Rådet til i samarbejde med medlemsstaterne at gennemføre en samordnet aktion med
henblik på at gennemtvinge mere effektive regler for den civile luftfarts sikkerhed i forhold til NATO og
nationale militære aktiviteter.
Atomulykke i Japan
Fælles beslutningsforslag B5-0141/99/RC1 af PPE, PSE, ELDR og GUE/NGL.
(7/10) Parlamentet vedtog et fælles beslutningsforslag, hvori det henviser til, at det farlige atomuheld i Japan
tydeligt illustrerer, at der er et tvingende behov for omfattende nødplaner for alle atomanlæg, navnlig i EU,
og at planerne skal omfatte direkte foranstaltninger til beskyttelse af befolkningens sundhed i nabolaget.
Parlamentet opfordrer de japanske myndigheder til at efterse alle sikkerhedsprocedurer, herunder
undervisningsprogrammerne i sikkerhed for de ansatte, i hvert eneste af de eksisterende atomanlæg i
samarbejde med IAEA og opfordrer endvidere de japanske myndigheder til ikke at tillade, at
oparbejdningaktiviteterne genoptages på anlægget i Tokaimura, før der er gennemført en tilbundsgående
undersøgelse.
Parlamentet opfordrer Kommissionen til inden for rammerne af dens Euratom-beføjelser at stille enhver form
for særlig teknisk eller videnskabelig viden, f.eks. angående forurenede fødevarer, jord og vand, til rådighed
for de japanske myndigheder.
Kommissionen opfordres samtidigt til at fremkomme med en redegørelse i Parlamentet med henblik på at få
skabt klarhed om EU's rolle og ansvar og indkredse mulige beskyttelses- eller sikkerhedsforanstaltninger og
især inspektionsforanstaltninger for at sikre, at de tilsidesættelser af forskrifterne, der er sket i Japan, ikke kan
finde sted i EU.
EP's kalender for mødeperioderne i år 2000
MØDEKALENDER 2000
|
JANUAR
|
FEBRUAR
|
MARTS
|
ma
|
|
3
|
10
|
17
|
24
|
31
|
|
7
|
14
|
21
|
28
|
|
|
6
|
13
|
20
|
27
|
|
ti
|
|
4
|
11
|
18
|
25
|
|
1
|
8
|
15
|
22
|
29
|
|
|
7
|
14
|
21
|
28
|
|
on
|
|
5
|
12
|
19
|
26
|
|
2
|
9
|
16
|
23
|
|
|
1
|
8
|
15
|
22
|
29
|
|
to
|
|
6
|
13
|
20
|
27
|
|
3
|
10
|
17
|
24
|
|
|
2
|
9
|
16
|
23
|
30
|
|
fr
|
|
7
|
14
|
21
|
28
|
|
4
|
11
|
18
|
25
|
|
|
3
|
10
|
17
|
24
|
31
|
|
lø
|
1
|
8
|
15
|
22
|
29
|
|
5
|
12
|
19
|
26
|
|
|
4
|
11
|
18
|
25
|
|
|
sø
|
2
|
9
|
16
|
23
|
30
|
|
6
|
13
|
20
|
27
|
|
|
5
|
12
|
19
|
26
|
|
|
|
APRIL
|
MAJ
|
JUNI
|
ma
|
|
3
|
10
|
17
|
24
|
|
1
|
8
|
15
|
22
|
29
|
|
|
5
|
12
|
19
|
26
|
|
ti
|
|
4
|
11
|
18
|
25
|
|
2
|
9
|
16
|
23
|
30
|
|
|
6
|
13
|
20
|
27
|
|
on
|
|
5
|
12
|
19
|
26
|
|
3
|
10
|
17
|
24
|
31
|
|
|
7
|
14
|
21
|
28
|
|
to
|
|
6
|
13
|
20
|
27
|
|
4
|
11
|
18
|
25
|
|
|
1
|
8
|
15
|
22
|
29
|
|
fr
|
|
7
|
14
|
21
|
28
|
|
5
|
12
|
19
|
26
|
|
|
2
|
9
|
16
|
23
|
30
|
|
lø
|
1
|
8
|
15
|
22
|
29
|
|
6
|
13
|
20
|
27
|
|
|
3
|
10
|
17
|
24
|
|
|
sø
|
2
|
9
|
16
|
23
|
30
|
|
7
|
14
|
21
|
28
|
|
|
4
|
11
|
18
|
25
|
|
|
|
JULI
|
AUGUST
|
SEPTEMBER
|
ma
|
|
3
|
10
|
17
|
24
|
31
|
|
7
|
14
|
21
|
28
|
|
|
4
|
11
|
18
|
25
|
|
ti
|
|
4
|
11
|
18
|
25
|
|
1
|
8
|
15
|
22
|
29
|
|
|
5
|
12
|
19
|
26
|
|
on
|
|
5
|
12
|
19
|
26
|
|
2
|
9
|
16
|
23
|
30
|
|
|
6
|
13
|
20
|
27
|
|
to
|
|
6
|
13
|
20
|
27
|
|
3
|
10
|
17
|
24
|
31
|
|
|
7
|
14
|
21
|
28
|
|
fr
|
|
7
|
14
|
21
|
28
|
|
4
|
11
|
18
|
25
|
|
|
1
|
8
|
15
|
22
|
29
|
|
lø
|
1
|
8
|
15
|
22
|
29
|
|
5
|
12
|
19
|
26
|
|
|
2
|
9
|
16
|
23
|
30
|
|
sø
|
2
|
9
|
16
|
23
|
30
|
|
6
|
13
|
20
|
27
|
|
|
3
|
10
|
17
|
24
|
|
|
|
OKTOBER
|
NOVEMBER
|
DECEMBER
|
ma
|
|
2
|
9
|
16
|
23
|
30
|
|
6
|
13
|
20
|
27
|
|
|
4
|
11
|
18
|
25
|
|
ti
|
|
3
|
10
|
17
|
24
|
31
|
|
7
|
14
|
21
|
28
|
|
|
5
|
12
|
19
|
26
|
|
on
|
|
4
|
11
|
18
|
25
|
|
1
|
8
|
15
|
22
|
29
|
|
|
6
|
13
|
20
|
27
|
|
to
|
|
5
|
12
|
19
|
26
|
|
2
|
9
|
16
|
23
|
30
|
|
|
7
|
14
|
21
|
28
|
|
fr
|
|
6
|
13
|
20
|
27
|
|
3
|
10
|
17
|
24
|
|
|
1
|
8
|
15
|
22
|
29
|
|
lø
|
|
7
|
14
|
21
|
28
|
|
4
|
11
|
18
|
25
|
|
|
2
|
9
|
16
|
23
|
30
|
|
sø
|
1
|
8
|
15
|
22
|
29
|
|
5
|
12
|
19
|
26
|
|
|
3
|
10
|
17
|
24
|
31
|
|
Foreløbigt forslag til dagsorden for mødeperioden 25.-29.10.99
Foreløbigt forslag til dagsorden
Strasbourg
Mandag den 25. oktober 1999 - fredag den 29. oktober 1999
Mandag den 25. oktober 1999
Arbejdsplan
Rapport vedrørende den interinstitutionelle aftale af 25. maj 1999 - Betænkning Napolitano
Indstilling ved andenbehandling Lechner - Elektronisk underskrift
Indstilling ved andenbehandling Harbour - Motorkøretøjer og påhængsvogne
Indstilling ved andenbehandling Ferri - Fartviser på to- og trehjulede motorkøretøjer
Indstilling ved andenbehandling Miller - Kabelinstallationer til persontransport
Tirsdag den 26. oktober 1999
Forhandling under ét - EU-budgettet for år 2000
Rapport for Den Europæiske Centralbank 1998 - betænkning Huhne
Meddelelse fra Kommissionen
Onsdag den 27. oktober 1999
Debat om Unionens tilstand
Det Europæiske Genopbygningsagentur - betænkning Pack
Rapport vedrørende Det Europæiske Audiovisuelle Observatorium - betænkning Gargani
Indstilling ved andenbehandling Gargani - Programmerne "Socrates" og "Jeunesse"
Indstilling ved andenbehandling Gröner - Programmet "Jeunesse"
Indstilling ved andenbehandling Graça Moura - Programmet "Kultur 2000"
Torsdag den 28. oktober 1999
Afstemninger - EU-budgettet for år 2000
Rapport vedrørende den europæiske energipolitik - betænkning Chichester
Redegørelse fra Kommissionen - omstrukturering af virksomheder
Rapport vedrørende tab som følge af projekter i tredielande - betænkning Rühle
Afstemninger
Fredag den 29. oktober 1999
Rapport vedrørende beskyttelse af maritime organismer - betænkning Gallagher
Rapport vedrørende fiskeriaftalen mellem Angola og EF - betænkning Cunha
Medlemmer af Europa-Parlamentet
|
B
|
DK
|
D
|
GR
|
E
|
F
|
IRL
|
I
|
L
|
NL
|
A
|
P
|
FIN
|
S
|
UK
|
I alt
|
PPE
|
6
|
1
|
53
|
9
|
28
|
21
|
5
|
34
|
2
|
9
|
7
|
9
|
5
|
7
|
37
|
233
|
PSE
|
5
|
3
|
33
|
9
|
24
|
22
|
1
|
17
|
2
|
6
|
7
|
12
|
3
|
6
|
30
|
180
|
ELDR
|
5
|
6
|
-
|
-
|
3
|
-
|
1
|
7
|
1
|
8
|
-
|
-
|
5
|
4
|
10
|
50
|
V/ALE
|
7
|
-
|
7
|
-
|
4
|
9
|
2
|
2
|
1
|
4
|
2
|
-
|
2
|
2
|
6
|
48
|
GUE/NGL
|
-
|
1
|
6
|
7
|
4
|
11
|
-
|
6
|
-
|
1
|
-
|
2
|
1
|
3
|
-
|
42
|
UEN
|
-
|
1
|
-
|
-
|
-
|
12
|
6
|
9
|
-
|
-
|
-
|
2
|
-
|
-
|
-
|
30
|
EDD
|
-
|
4
|
-
|
-
|
-
|
6
|
-
|
-
|
-
|
3
|
-
|
-
|
-
|
-
|
3
|
16
|
NI
|
2
|
-
|
-
|
-
|
1
|
6
|
-
|
12
|
-
|
-
|
5
|
-
|
-
|
-
|
1
|
27
|
I alt
|
25
|
16
|
99
|
25
|
64
|
87
|
15
|
87
|
6
|
31
|
21
|
25
|
16
|
22
|
87
|
626
|
Nationalitet
B Belgien I Italien FIN Finland D Tyskland L Luxembourg GR Grækenland
F Frankrig NL Holland IRL Irland P Portugal E Spanien S Sverige
DK Danmark A Østrig UK Storbritannien og Nordirland
Partigrupper
PPE Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Den Kristelig-Demokratiske Gruppe) og De Europæiske
Demokrater (Det Konservative Folkeparti)
PSE De Europæiske Socialdemokraters Gruppe (Socialdemokratiet)
ELDR Det Europæiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe (Venstre og Det Radikale Venstre)
V/ALE Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance
GUE/NGL Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe - Nordisk Grønne Venstre
UEN Gruppen Union for Nationernes Europa (Dansk Folkeparti)
EDD Gruppen for Demokratiernes og Mangfoldighedens Europa (JuniBevægelsen og
Folkebevægelsen mod EU)
NI Løsgængere
Redaktion
REDAKTION:
Jens Jensen (ansvarsh.)
E-mail:
presse-DK@europarl.europa.eu
Bruxelles:
PHS 6/A-59
Rue Wiertz
B-1047 Bruxelles
Tlf. 0032 2 284 4286
Fax 0032 2 284 9171
Strasbourg:
WIC 437
Avenue Robert Schuman
F-67070 Strasbourg
Tlf. 0033 388 17 3786
Fax 0033 388 17 9355
|