 |
 |
 |
 |
||||||||||||
 |
|
||||||||||||||
|
|||||||||||||||
Ugen i Parlamentet : 01-12-99(b)
Redaktion
Jens Jensen (ansvarsh.)
Bruxelles:
Tlf. 0032 2 284 4286
Strasbourg (under samlingerne):
Tlf. 0033 388 17 3786
E-mail:
Den Tekniske Gruppe for Uafhængige Medlemmer
(1/12) På baggrund af et søgsmål anlagt af to medlemmer af Europa-Parlamentet, har Retten i Første Instans
besluttet midlertidigt at suspendere afgørelsen om at opløse Den Tekniske Gruppe for Uafhængige
Medlemmer, mens retten vurderer sagens substans. Gruppen tildeles derfor indtil videre status som politisk
gruppe med alle dertil hørende rettigheder. Parlamentets Retsudvalg vil overveje, hvorvidt afgørelsen om
suspension skal ankes til EF-Domstolen. Samtidigt overvejes det imidlertid at ændre Parlamentets
forretningsorden, således at der åbnes muligheder for sådanne gruppedannelser uden et egentligt, fælles
politisk grundlag.
Meddelelse fra Kommissionen
(1/12) Kommissær Viviane REDING gav en kort redegørelse for initiativer på det sportslige område.
I samarbejde med bl.a. Den Internationale Olympiske Komité er der blevet truffet beslutning om etablering
af et agentur til bekæmpelse af doping på verdensplan. Agenturet skal have deltagelse af repræsentanter fra
sportens verden og fra politiske myndigheder. EU får to faste medlemmer i lighed med Europa-Rådet.
Agenturets opgaver bliver følgende:
.
Etablering af lister over forbudte stoffer
Kommissionen vil også undersøge sportens rolle i samfundet og forelægge en plan for styrkelse af de
sportslige strukturer i EU. Der er ikke noget traktatmæssigt grundlag for at gennemføre en egentlig EU-
lovgivning på området, men man kan bruge et eksisterende retsgrundlag til at støtte sporten, sagde
kommissæren. Det kan således overvejes at bruge midler fra infrastrukturfondene til støtte for sporten.
Målet er bl.a. at styrke sportens rolle i kampen mod racisme og fremmedhad under hensyntagen til
nærhedsprincippet og sportsorganisationernes selvstændighed, sluttede Viviane REDING.
Det Europæiske Råds møde i Helsingfors
Fælles beslutningsforslag B5-0308/99/RC1 af PPE/DE, PSE, ELDR og Verts/ALE.
(1/12) Den fungerende rådsformand, den finske udenrigsminister Tarja HALONEN, redegjorde for
forberedelsen af topmødet i Helsingfors den 10.-11. december.
Det væsentligste punkt på dagsordenen er den kommende udvidelse, der skal give stabilitet, sikkerhed og
velfærd i et udvidet EU, sagde hun. Der lægges op til at indlede forhandlinger med Bulgarien, Letland,
Litauen, Malta, Rumænien og Slovakiet, idet det er en absolut forudsætning for tiltrædelse, at
Københavnskriterierne er opfyldt, understregede rådsformanden.
Der lægges ligeledes op til at give Tyrkiet status som kandidatland, idet der er konstateret en forbedring i
forholdet mellem EU og Tyrkiet, ligesom der synes at være en mulig løsning på Cypern-spørgsmålet, sagde
rådsformanden. Hun erkendte, at der er lang vej endnu, før Tyrkiet kan opfylde kriterierne for tiltrædelse,
herunder overholdelse af menneskerettighederne og respekt for mindretallenes rettigheder.
Et andet punkt på dagsordenen er den kommende regeringskonference, der i medfør af Amsterdam-traktaten
primært skal behandle spørgsmålet om Kommissionens størrelse og sammensætning, stemmevægte i Rådet
og øget anvendelse af afgørelser med kvalificeret flertal i Rådet. Herudover ønsker formandskabet at
behandle institutionernes virkemåde generelt, bl.a. EF-Domstolens beføjelser, Revisionsrettens
sammensætning og fordeling af pladser i Europa-Parlamentet. Formandskabet satser på at kunne afslutte
regeringskonferencen inden udgangen af år 2000.
Topmødet skal behandle spørgsmålet om en europæisk sikkerheds- og forsvarspolitik. Der ønskes etableret
en europæisk krisestyringskapacitet, der giver mulighed for en uafhængig indsats, eventuelt med deltagelse
fra andre europæiske lande i de fælles aktioner. Rådsformanden vurderede, at EU har den fordel at kunne
bidrage politisk, økonomisk og humanitært til krisestyring, og at den civile og militære krisestyring
nødvendigvis må gå hånd i hånd. Hun forventede, at topmødet vil fastlægge målsætninger om etablering af
reaktionsstyrker i størrelsesordenen 50.000-60.000 mand, der skal kunne indsættes med to måneders varsel.
Der er desuden behov for opbygning og anskaffelse af efterretningskapacitet, transportkapacitet og
kommunikationsfaciliteter, sagde hun. Det er tanken at lade WEU erstatte af EU's egne operationer på en
sådan måde, at der i et samarbejde med NATO skabes grundlag for en bredere deltagelse, sagde
rådsformanden.
Endelig vil topmødet også behandle den økonomiske udvikling og beskæftigelsen i EU, ligesom der vil blive
formuleret en særlig Millennium-erklæring om EU's fremtidige rolle, sluttede Tarja HALONEN.
Kommissionen
Kommissionsformanden, Romano PRODI, lagde vægt på, at der bliver sat gang i reformprocessen i
kandidatlandene. EU skal tilskynde disse lande til at fortsætte indsatsen, bl.a. gennem støtte til en
demokratisk udvikling og overholdelse af menneskerettighederne. Han gik ind for en fleksibel
forhandlingsproces, således at hvert enkelt land ligesom i en kapsejlads kan bevæge sig frem mod fuldt
medlemskab i sit eget tempo. Han håbede, at Tyrkiet vil få tildelt status som kandidatland, idet han
understregede, at tiltrædelsesforhandlinger ikke kan påbegyndes, før landet opfylder Københavnskriterierne,
navnlig med hensyn til overholdelse af menneskerettighederne og beskyttelse af mindretal.
Kommissionsformanden gik ind for en omfattende dagsorden for den kommende regeringskonference. Han
mindede om, at arbejdet har hastende karakter af hensyn til kravet om at få implementeret de nødvendige
reformer inden udvidelsen, der påregnes indledt om tre år. Udover de allerede nævnte emner understregede
han behovet for at tilvejebringe de fornødne operationelle strukturer til en civil og militær krisestyring i
rammerne af en europæisk sikkerheds- og forsvarspolitik. Han gik navnlig ind for en udvidet anvendelse af
afgørelser med kvalificeret flertal i Rådet for at undgå handlingslammelse i EU.
Han mindede om arbejdet med udarbejdelsen af et charter for grundlæggende rettigheder og fremhævede
behovet for at forenkle og omarbejde traktaten. Han nævnte endvidere behovet for en skatte- og
afgiftsharmonisering i EU som et vigtigt led i beskæftigelsesstrategien.
På alle disse områder er princippet om enstemmighed en klods om benet på EU. Jeg håber, at topmødet i
Helsingfors vil demonstrere den fornødne politiske beslutsomhed til at befri os for denne byrde, så vi kan
tage fat på de store og væsentlige udfordringer, der ligger forude, sluttede Romano PRODI.
Debatten
Hans-Gert POETTERING (PPE/DE, D) glædede sig over, at der nu indledes tiltrædelsesforhandlinger med
alle tre baltiske lande. Han understregede, at der er betydelig skepsis i gruppen med hensyn til Tyrkiets
status som kandidatland på grund af problemer med overholdelse af menneskerettighederne og den
mangelfulde demokratiske udvikling. Han måtte sige nej til udvidelsen, hvis den fører til en udvanding af
EU.
Han påpegede vigtigheden af, at regeringskonferencen ikke kun begrænser sig til de emner, der er anført i
Amsterdam-traktaten. Han fandt, at den fælles beslutningsprocedure bør finde anvendelse på alle de
områder, der fremover bliver underkastet afgørelser med kvalificeret flertal i Rådet. Parlamentet skal indgå
som en ligeberettiget partner i disse forhandlinger, sagde han.
På forsvarsområdet skal EU være en ligeberettiget partner til USA, sluttede Hans-Gert POETTERING.
Enrique BARÓN CRESPO (PSE, E) sagde, at hans gruppe er positiv over for Tyrkiets status som
kandidatland, men at Tyrkiet også må gøre fremskridt, navnlig på menneskerettighedsområdet.
Han krævede, at Parlamentet inddrages på alle niveauer i arbejdet med konstitutionalisering af traktaten i
den kommende regeringskonference og i arbejdet med udarbejdelse af et europæisk charter for
grundlæggende rettigheder.
Målet skal være at skabe stigende stabilitet og velfærd i EU, sluttede Enrique BARÓN CRESPO.
Vi må gennemføre de nødvendige ændringer af traktaten for at undgå en lammelse af EU, sagde Andrew
DUFF (ELDR, UK). Der skal lægges vægt på de liberale værdier og en demokratisk samfundsopfattelse,
ligesom borgerne skal have lettere adgang til EF-Domstolen, og der skal etableres et troværdigt charter for
de grundlæggende unionsborgerskabsrettigheder, sagde han. Et EU, der ikke kan udvikle sig på demokratisk
vis, er ikke noget attraktivt alternativ for kandidatlandene og ikke en troværdig partner på verdensplan,
sluttede Andrew DUFF.
Heidi HAUTALA (Verts/ALE, FIN) glædede sig over, at der nu tages fat på miljøkapitlet i forbindelse med
tiltrædelsesforhandlingerne. Hun forventede konkrete fremskridt på transportområdet og inden for
landbrugssektoren.
Hun lagde vægt på en harmonisering af skatte- og afgiftspolitikken i EU og krævede i den forbindelse en
løsning på spørgsmålet om anvendelse af afgørelser med kvalificeret flertal i Rådet.
Endelig understregede hun, at civil og militær krisestyring skal gå hånd i hånd, og at EU her har en fordel
frem for NATO.
Mihail PAPAYANNAKIS (GUE/NGL, GR) advarede mod en udvikling i retning af et Europa med to
hastigheder. Han satte spørgsmålstegn ved Tyrkiets ønske om at tilslutte sig EU og krævede klare og
målelige fremskridt i retning af en retsstat, før der kan blive tale om at give Tyrkiet status som kandidatland.
Udvidelsen bliver et centralt emne på topmødet, sagde Gerard COLLINS (UEN, IRL). Han anbefalede
teknisk og økonomisk støtte til sikring af atomkraftværker i ansøgerlandene. Der er klart behov for en mere
effektiv beslutningsproces i EU, men vi skal ikke lægge os fast på en urealistisk tidsplan, sluttede han.
Marco CAPPATO (TDI, I) fandt, at Parlamentet ikke i tilstrækkelig grad er involveret i
regeringskonferencen og udarbejdelsen af et charter for grundlæggende rettigheder.
Dagsordenen for topmødet og regeringskonfererncen er en voldsom udvidelse af EU's beføjelser, sagde Ole
KRARUP (Folkebevægelsen mod EU), der talte på vegne af Gruppen for Demokratiernes og
Mangfoldighedens Europa. Det er de afgørende byggesten til Europas forenede stater, til den egentlige
forbundsstat, sagde han.
Man siger, at regeringskonferencen kan afsluttes med succes inden år 2000, hvis den politiske vilje er stærk
nok, sagde han. Man spørger sig selv, den politiske vilje hos hvem, fortsatte han. Hvis man spurgte de
europæiske befolkninger, om man ønskede dette imperiebyggeri, som står på dagsordenen, så vil man få
højst forskellige svar, vurderede han.
Han mindede om , at de gange, man har spurgt borgerne, herunder den franske befolkning i 1992, har man
fået et svar, der kan tydes i retning af meget alvorlige forbehold over for denne udvikling. Hans råd til
regeringskonferencen var at spørge de europæiske borgere, om de ønsker, at udviklingen skal denne vej. Han
var overbevist om, at det ønsker de ikke. Vi har allerede tabt dem, som resultaterne og valgdeltagelsen ved
det sidste parlamentsvalg så tydeligt viser, sluttede Ole KRARUP.
Hun understregede, at Rådet i forbindelse med udvidelsen lægger stor vægt på mindretallenes forhold, såvel
i EU som i kandidatlandene.
Endelig mindede rådsformanden om, at regeringskonferencen kommer til at omhandle de emner, om hvilke
der ikke kunne opnås enighed i forbindelse med Amsterdam-traktaten. Der må derfor forventes vanskelige
forhandlinger, og det er endnu uklart, hvorledes Parlamentet bliver inddraget i dette arbejde, sluttede hun.
Kommissionsformanden, Romano PRODI, afsluttede debatten med at understrege, at Kommissionen ikke
er tilhænger af en minimalistisk holdning til de forestående opgaver.
Udvidelsen er en historisk begivenhed, der vil ændre Europas ansigt, sagde han. Vi må handle beslutsomt
og energisk, bl.a. med henblik på udfasning af atomkraftværker, sagde han.
Kommissionen går også ind for en bred dagsorden for regeringskonferencen, der skal indledes så hurtigt som
muligt og helst allerede i januar, sluttede kommissionsformanden.
Afstemning
(2/12) Parlamentet vedtog et fælles beslutningsforslag, hvori det kræver at blive fuldt inddraget i den
kommende regeringskonference, hvor der ønskes en udvidet dagsorden for at kunne behandle
dobbeltudfordringen om at tilrettelægge udvidelsen og fremme demokratiet.
Parlamentet opfordrer Rådet til at opgive inddelingen af ansøgerlandene i to kategorier og åbne mulighed
for en fleksibel tiltrædelsesproces med særlig vægt på sociale fremskridt i ansøgerlandene samt beskyttelse
af miljøet og overholdelse af menneskerettighederne. Det understreges, at der fortsat ikke kan indledes
tiltrædelsesforhandlinger med Tyrkiet, da Tyrkiet langtfra opfylder de politiske kriterier fra København.
Det beklages, at den makroøkonomiske dialog for vækst og bevægelse foregår uden Parlamentets medvirken.
Det henstilles, at Rådet bryder dødvandet om en politisk aftale om øget samarbejde på beskatningsområdet
(herunder rentebeskatning) som et vigtigt bidrag til bekæmpelse af udhuling af beskatningsgrundlaget og
til udvikling af beskæftigelsesfremmende beskatning.
Parlamentet opfordrer til, at der gennemføres konkrete foranstaltninger til integrering af miljøspørgsmål i
andre politikområder, og til en hurtig EU-ratificering af Kyoto-protokollen.
Der opfordres til udarbejdelse af en sammenhængende strategi for bekæmpelse af organiseret kriminalitet
for perioden 2000-2004, idet der ønskes garantier for, at henholdsvis Parlamentet og Domstolen kan udøve
passende demokratisk tilsyn med politisamarbejdet og det retlige samarbejde i straffesager. Parlamentet
kræver, at narkotikabekæmpelse prioriteres højt i rammerne af førtiltrædelsesstrategien ved navnlig at styrke
samarbejdet med de central- og østeuropæiske lande.
Parlamentet støtter udviklingen af en europæisk forsvarspolitik uden derved at svække de transatlantiske
forbindelser eller NATO. Det udtrykker håb om, at ikke-militær krisestyring vil blive brugt som det vigtigste
middel til at forvalte og løse kriser.
Årsberetning om menneskerettighederne
(1/12) Den fungerende rådsformand, den finske udenrigsminister Tarja HALONEN, forelagde den første
årsberetning om menneskerettighederne.
Hun mindede om, at beretningen er tilgængelig på Internettet og har været offentliggjort i De Europæiske
Fællesskabers Tidende på alle officielle sprog i EU. Formålet er at skabe større gennemskuelighed og
åbenhed for at fremme dialog og samarbejde.
EU's holdning er, at menneskerettighederne gælder universelt, og at de skal gøres synlige og indgå i
forskellige rammer, herunder WTO-forhandlingerne i Seattle. Rådsformanden lagde vægt på et snævert
samarbejde med internationale organisationer og NGO'er, idet EU's ønske om gennemskuelighed dog ikke
må bringe samarbejdspartnerne i fare.
Rådsformanden understregede, at EU's menneskerettighedspolitik skal være sammenhængende og i
overensstemmelse med unionens beslutninger og målsætninger i øvrigt. I den forbindelse prioriterede hun
et snævert samarbejde med Parlamentet for at fastsætte standarder og mål for indsats, der er så omfattende
og dækkende som muligt. Kommissær Günter VERHEUGEN fandt, at menneskerettighederne bør gøres mere synlige i EU, bl.a. gennem en bedre balance mellem aktionerne i de tre søjler i samarbejdet. Kommissæren lagde op til at give overholdelse af menneskerettighederne en større rolle i de udenrigspolitiske forbindelser. Vi ønsker at styrke overholdelsen af menneskerettighederne i tredjelande gennem aktive foranstaltninger, sluttede kommissæren.
EU - Tyrkiet
Betænkninger af MORILLON - ***I - A5-0071/1999 og - * - A5-0070/1999 - KOM(1998) 600 - C4-
0670/1998 - 1998/0300(COD) - KOM(1998) 600 - C4-0669/1998 - 1998/0299(CNS). Udvalget om
Udenrigsanliggender, Menneskerettigheder, Fælles Sikkerhed og Forsvarspolitik.
Det vurderes ligeledes, at Tyrkiet udviser store kontraster i samfundsmæssig og økonomisk udvikling på
grund af store regionale skævheder og manglende infrastrukturer, og at dette vanskeliggør bestræbelserne
på at opnå en bæredygtig og homogen udvikling.
Det foreslås derfor, at EU skal støtte foranstaltninger til udjævning af Tyrkiets økonomiske og sociale
skævheder, således at man får en mere harmonisk udvikling af alle regioner i landet. Kommissionens forslag
går ud på at yde Tyrkiet 135 mio. euro i gavebistand over tre år.
Toldunionen mellem EF og Tyrkiet trådte i kraft den 31. december 1995. Tyrkiet har siden da fortsat med
at gennemføre sine økonomiske reformer. EU lægger stor vægt på Tyrkiets bestræbelser på at forbedre de
demokratiske forhold og overholdelsen af menneskerettighederne i landet og på i højere grad at inddrage
civilsamfundet i landets udvikling.
EU's strategi for, hvordan Tyrkiet kan tilnærme sig EU på de forskellige områder, omfatter bl.a. en støtte
til toldunionen, således at Tyrkiet efterhånden kan overtage EU's regelværk, tilpasse lovgivningen og
gennemføre den hermed forbundne udvikling af institutionerne.
Kommissionen foreslår derfor en række foranstaltninger til udbygning af toldunionen mellem EF og Tyrkiet,
idet der i henhold til forslaget ydes 15 mio. euro i gavebistand over en periode på tre år.
De to forslag blev fremsat i 1998, men har siden været blokeret af politiske årsager på grund af
menneskerettighedssituationen i Tyrkiet. Forslagene har nu fået en særlig betydning, idet det forventes, at
de europæiske stats- og regeringschefer på topmødet i Helsingfors vil give Tyrkiet status som kandidatland.
På baggrund af Kommissionens forslag har Parlamentets Udvalg om Udenrigsanliggender,
Menneskerettigheder, Fælles Sikkerhed og Forsvarspolitik med Philippe MORILLON (PPE/DE, F) som
ordfører udarbejdet to betænkninger.
Udvalget bekræfter, at Tyrkiet kan få status som kandidatland, når det opfylder Københavnskriterierne, men
understreger vigtigheden af at overholde menneskerettighederne og fremme den demokratiske udvikling
under medvirken af det civile samfund.
Udvalget kræver, at Kommissionen etablerer en prioriteringsliste og konsulterer de kompetente organer,
navnlig Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU-Tyrkiet, før iværksættelse af de påtænkte aktioner. Det
understreges, at Rådet på forslag af Parlamentet og/eller Kommissionen med kvalificeret flertal kan
suspendere ethvert samarbejde med Tyrkiet, såfremt der opstår problemer, f.eks. vedrørende overholdelse
af menneskerettighederne eller beskyttelse af mindretal.
Udvalget fremhæver nødvendigheden af at bidrage til den politiske udvikling i Tyrkiet. Det foreslås således
at iværksætte projekter med henblik på beskyttelse af mindretalskulturer samt initiativer til afskaffelse af
dødsstraffen. Endelig ønskes den sociale dialog fremmet, såvel i Tyrkiet internt som bilateralt mellem
Tyrkiet og EU.
Debatten
Ordføreren, Philippe MORILLON (PPE/DE, F) vurderede, at forslagene vil virke befordrende for den
demokratiske udvikling i Tyrkiet.
Han lagde vægt på, at Rådet i givet fald kan suspendere støtten, såfremt der opstår problemer med
overholdelse af menneskerettighederne i Tyrkiet.
Han mindede om, at EU har haft en betydelig økonomisk fordel af toldunionen med Tyrkiet, og at man
derfor også bør overholde sine forpligtelser og yde den støtte, der af politiske årsager har været blokeret i
så lang tid.
På vegne af Budgetudvalget gik Anne E. JENSEN (Venstre) ind for at lade forslagene omfatte perioden
2000-2002, idet det er blevet for sent at oprette nye budgetlinjer til formålet i 1999. Desuden ønsker
udvalget, at der henvises til den interinstitutionelle aftale af 6. maj i år, og at det anføres, at de vejledende
beløb for perioden 2000-2002 er en del af den flerårige finansielle ramme for MEDA-programmet, så det
fremgår, at der ikke er tale om en ny udgift.
Siden Det Europæiske Råd i december 1997 bekræftede, at Tyrkiet kan søge optagelse i EU, har der været
arbejdet på at skabe mulighed for finansiel støtte for at fremme det økonomiske samarbejde og føre Tyrkiet
tættere på EU, og det er så baggrunden for disse forslag, der intet har at gøre med den særlige støtte til
genopbygning og hjælp i forbindelse med jordskælvene i Tyrkiet, som er foreslået i budgettet for år 2000,
sagde Anne E. JENSEN.
I 1998 og 1999 skete tildelingen af bevillinger til Tyrkiet under MEDA-programmet med Europa-
Parlamentets godkendelse af kommissionsprogrammer gennem en interinstitutionel arbejdsgruppe, og under
behandlingen af år 2000-budgettet har Budgetudvalget vedtaget, at denne arbejdsgruppe skal opretholdes,
understregede hun.
I år har beslutningsprocessen været forsinket af valget til Parlamentet, og af de særlige forhold i forbindelse
med Kommissionens afgang. Det er godt, at der nu kan træffes beslutning om at komme videre med den
økonomiske støtte med de betingelser af politisk art, der er knyttet til bevillingerne, sluttede Anne E.
JENSEN.
José Ignacío SALAFRANCA SÁNCHEZ-NEYRA (PPE/DE, E) støttede ordføreren, men krævede
betydelige fremskridt i Tyrkiet med hensyn til overholdelse af menneskerettighederne. Han understregede,
at der i gruppen er meget delte meninger vedrørende Tyrkiets mulige status som kandidatland.
Vores budskab er, at Tyrkiet er berettiget til at søge medlemskab af EU, sagde Pierre SCHORI (PSE, S).
Han mente, at der er behov for et demokratisk, stabilt og socialt udbygget Tyrkiet i Europa. Han lagde vægt
på, at de demokratiske kræfter i Tyrkiet ønsker status som kandidatland.
Til gengæld skal Tyrkiet nu gå ind i et målrettet reformarbejde for at opfylde Københavns-kriterierne og
vise, at man er moden til at gå ind i det europæiske samarbejde, sluttede Pierre SCHORI.
Tyrkiet må leve op til sin rolle i toldunionen, sagde Baroness NICHOLSON (ELDR, UK). Hun fandt, at
EU bør se på udviklingen i retning af et retssamfund, beskyttelse af mindretallene og afskaffelse af
dødsstraf.
Dødsstraffen har ikke været anvendt i Tyrkiet siden 1984, så der er tale om et effektivt moratorium, der
måske snart kan føre til en afskaffelse af dødsstraffen, sluttede hun.
Tyrkiet står åbent over for en ny form for dialog med EU, der kan indebære fremtidigt medlemskab, sagde
Ozan CEYHUN (Verts/ALE, D). Han mente, at EU derfor er forpligtet til at leve op til sine forpligtelser
over for Tyrkiet og yde den fornødne støtte til at hjælpe udviklingen i retning af en demokratisk retsstat.
Til gengæld må EU fastholde kravet om afskaffelse af dødsstraffen i Tyrkiet for at demonstrere, at kravet
om overholdelse af menneskerettighederne er mere end tomme ord, sluttede Ozan CEYHUN.
Tyrkiets medlemskab af EU er en strategisk nødvendighed, men ikke på bekostning af demokrati og
menneskerettigheder, mente Andre BRIE (GUE/NGL, D). Han var skeptisk over for udviklingen i Tyrkiet
og mente ikke at kunne konstatere fremskridt. Han lagde særlig vægt på at få løst kurder-problemet og
spørgsmålet om Cyperns situation. Af disse årsager kan gruppen ikke stemme for de to forslag, sluttede han.
Luís QUEIRÓ (UEN, P) mente, at overholdelse af menneskerettighederne og beskyttelse af mindretal må
være en absolut forudsætning for støtte fra EU til Tyrkiet. Gruppen går derfor ind for at udskyde
afstemningen, indtil der er sket mærkbare fremskridt i Tyrkiet, navnlig gennem afskaffelse af dødsstraffen.
Francesco SPERONI (TDI, I) afviste at begrænse debatten til kun at omhandle dødsdommen over
kurderlederen ÖCALAN. Hele Tyrkiet er udemokratisk og ikke modent til status som kandidatland, sagde
han. Man kan ikke fastholde dødsstraffen og samtidigt bede om medlemskab af EU, og derfor bør denne
afstemning udsættes, sagde han.
Bastiaan BELDER (EDD, NL) støttede ordføreren, navnlig på grund af de to alvorlige jordskælv, der har
ramt Tyrkiet i år. Vi må støtte den tyrkiske befolkning, og det gør vi bedst ved at tildele Tyrkiet status som
kandidatland, sluttede han.
Kommissær Günter VERHEUGEN afrundede en til tider følelsesladet debat med at erkende, at de to forslag
nødvendigvis må ses i sammenhæng med Tyrkiets mulige status som kandidatland.
Han mindede om, at den hidtidige strategi over for Tyrkiet er slået fejl, og at fremskridtene har været
minimale. Kommissionen har derfor valgt en dobbelt strategi, der på den ene side skal bringe Tyrkiet tættere
på EU, og på den anden side skal sikre en udvikling i landet i retning af en demokratisk retsstat.
Baggrunden herfor er en behersket optimisme, der er baseret på en bedring i forholdet mellem Tyrkiet og
Grækenland, visse forbedringer i den tyrkiske retsplejelovgivning, samt en forventning om, at dødsstraffen
i Tyrkiet vil blive afskaffet inden for en overskuelig fremtid, sagde kommissæren, der kunne acceptere de
fleste af udvalgets ændringsforslag.
Afstemning
(2/12) Før afstemningen anmodede Pedro MARSET CAMPOS (GUE/NGL, E) om at de to betænkninger
blev sendt tilbage i udvalget.
Ordføreren, Philippe MORILLON (PPE/DE, F) mindede om, at EU har haft en betydelig økonomisk fordel
af toldunionen med Tyrkiet. Han fremhævede også det femten år lange moratorium for dødsstraf i Tyrkiet
og understregede, at et af formålene med betænkningerne er ændre dette moratorium til en permanent
afskaffelse af dødsstraffen. Han satte endvidere spørgsmålstegn ved medlemmernes eventuelle reaktion,
dersom de blev udsat for sammenblanding af den lovgivende og den dømmende magt i deres lande.
Pernille FRAHM (Socialistisk Folkeparti), der talte på vegne af Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe
- Nordisk Grønne Venstre, gik imod dette synspunkt og sagde, at godkendelsen af forslagene ikke skal være
betinget af de opnåede fordele for EU, men af overholdelsen af menneskerettighederne i Tyrkiet. Hun
henviste til, at det tyrkiske parlament netop har stadfæstet dødsdommen over kurderlederen ÖCALAN og
opfordrede til at udskyde afstemningen, indtil de tyrkiske myndigheder demonstrerer villighed til at
overholde menneskerettighederne.
Johannes SWOBODA (PSE, A) understregede, at der var et påtrængende behov for at få forslagene
vedtaget, uden at det skal have nogen indflydelse på den kritik, man vil rette mod de tyrkiske myndigheder. Herefter godkendte Parlamentet Kommissionens forslag med udvalgets ændringsforslag.
Forlængelse af overgangsperioden for Østrig, Finland og Sverige
Forenklet procedure - * - KOM(1999) 412 - C5-0172/1999 - 1999/0179(CNS). Udvalget om Landbrug
og Udvikling af Landdistrikter.
Baggrunden er, at Finland og Sverige siden tiltrædelsen har været omfattet af en undtagelse fra EU-kravene
til fedtindhold i konsummælk. Da de vanskeligheder, som nødvendiggjorde undtagelsesbestemmelserne,
fortsat består, foreslås hermed en sidste forlængelse frem til 31. december 2003. Finland og Sverige skal
halvvejs i perioden meddele Kommissionen, hvilke foranstaltninger de har truffet med henblik på at tilpasse
sig EU-kravene.
Forslaget behandles efter den forenklede procedure uden betænkning (forretningsordenens artikel 158).
Afstemning
(2/12) Parlamentet godkendte forslaget.
Handelen med forstligt formeringsmateriale
Betænkning af PESÄLÄ - * - A5-0072/1999 - KOM(1999) 188 - C5-0128/1999 - 1999/0092(CNS).
Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter.
I forslaget fastsættes forskrifter for genetiske egenskaber og ydre beskaffenhed, som skal være opfyldt af
forstligt formeringsmateriale, før det må forhandles i EU. Baggrunden er, at en stor del af EU's område er
skovbevokset. Til fornyelsen af denne skov såvel som til nytilplantning er der behov for stigende mængder
af forstligt formeringsmateriale.
Forskningen inden for skovforædling har vist, at hvis den forstlige produktion skal øges væsentligt, må der
anvendes formeringsmateriale, som er værdifuldt med hensyn til fænotype eller genetisk beskaffenhed og
opfylder visse normer med hensyn til ydre beskaffenhed. Ifølge forslaget skal der foretages en
miljørisikovurdering, når det gælder forstligt formeringsmateriale, der består af genetisk modificerede
organismer.
Den eksisterende EU-lovgivning har ikke undergået væsentlige ændringer siden 1975. Med forslaget føres
lovgivningen ajour, så der tages hensyn til de nye medlemsstater, til det indre marked og til den
videnskabelige udvikling, herunder udbuddet af nyt materiale. Der tages endvidere hensyn til de særlige
omstændigheder, der gælder for Sverige og Finland, som begge ved deres tiltrædelse den 1. januar 1995 blev
indrømmet en overgangsperiode på fem år, i hvilken de ikke behøver at anvende lovgivningen.
Forslaget er også udformet således, at det sikrer størst mulig overensstemmelse med den kommende OECD-
ordning, idet det opstiller de samme kategorier af formeringsmateriale, som kan markedsføres, nemlig
"udvalgt", "afprøvet", "lokalitetsbestemt" og "kvalificeret".
På baggrund heraf har Parlamentets Udvalg om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter med Mikko
PESÄLÄ (ELDR, FIN) som ordfører udarbejdet en betænkning, hvori det anbefales at godkende forslaget
med visse ændringer, der navnlig tager sigte på at tage hensyn til udviklingen af regelsættet for genetisk
modificerede organismer samt en udsættelse af datoen for direktivets ikrafttræden til den 1. januar 2003.
Afstemning
(2/12) Parlamentet godkendte forslaget med udvalgets ændringsforslag.
Den fælles markedsordning for forarbejdede frugter og grøntsager
Betænkning af AYUSO GONZÁLES - * - A5-0068/1999 - KOM(1999) 376 - C5-0140/1999 -
1999/0161(CNS). Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter.
Forordningen fastsætter, at den kvote friske tomater, som fastsættes for hver produktgruppe (koncentrat,
flåede tomater og øvrige produkter), hvert år fordeles mellem medlemsstaterne på grundlag af den
gennemsnitlige mængde, der er produceret og afsat til minimumsprisen i de tre år, der går forud for det
produktionsår, med henblik på hvilket fordelingen foretages.
Produktionsåret 1997/98 var i Portugal præget af usædvanligt ugunstige klimaforhold, der bevirkede en
betydelig produktionsnedgang. Efter de gældende regler vil dette medføre en væsentlig nedsættelse af den
kvote tomatkoncentrat, der tildeles Portugal for produktionsårene 1999/2000 og 2000/01.
Som løsning på dette problem er der foreslået en undtagelsesvis forhøjelse af den portugisiske
tomatkoncentratkvote for de pågældende produktionsår, hvorved virkningerne af den klimatisk betingede
produktionsnedgang afbødes. Det foreslås samtidigt at forhøje både den samlede kvote og mængden bestemt
til tomatkoncentrat med den supplerende mængde, der tildeles Portugal.
På baggrund heraf har Parlamentets Udvalg om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter med Maria del
Pilar AYUSO GONZÁLEZ (PPE/DE, E) som ordfører udarbejdet en betænkning, hvori det anbefales at
godkende forslaget, idet det foreslås at forenkle den pågældende forordning og gøre den mere effektiv med
henblik på at undgå sådanne problemer fremover. Der foreslås derfor indført en tærskelordning med en vis
fleksibilitet for hver medlemsstat.
Afstemning (2/12) Parlamentet godkendte forslaget med udvalgets ændringsforslag.
Indførelse af euroen
Betænkning af TORRES MARQUES - A5-0076/1999 - KOM(1999) 174 - C5-0108/1999 -
1999/2111(COS). Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål.
Beretningen er udarbejdet på baggrund af et forslag fra den belgiske finansminister, der med udgangspunkt
i euroens succes i dagene efter indførelsen i januar 1999 fandt det ønskeligt, at borgerne hurtigst muligt får
adgang til et synligt betalingsmiddel.
Kommissionen påviser imidlertid en række tekniske begrænsninger, der indebærer, at overgangsperioden
i bedste fald højst vil kunne forkortes med nogle få måneder. Kommissionen vurderer, at den vigtigste
politiske fordel ved forslaget derved mister sin kraft, for hvis datoen for indførelsen af mønter og sedler i
euro ikke fremskyndes nævneværdigt, har det kun begrænset interesse for borgerne.
På baggrund af de tekniske argumenter, herunder den forberedelsestid, som de økonomiske aktører behøver,
og den eventuelle psykologiske og politiske usikkerhed, finder Kommissionen, at perioden for overgang til
euroen ikke bør forkortes. Det vurderes, at fastholdelsen af en periode på tre år synes at være en nødvendig
og stabiliserende faktor, som sikrer, at de økonomiske aktører på bedste måde vil kunne forberede sig og
vænne sig til euroen.
På baggrund heraf har Parlamentets Udvalg om Økonomi og Valutaspørgsmål med Helena TORRES
MARQUES (PSE, P) som ordfører udarbejdet en betænkning, hvori det anbefales at give forbrugerne
mulighed for at omveksle national valuta til euro allerede fra den 1. december 2001. Udvalget fastholder
dog, at betaling med mønter og sedler i euro først skal kunne finde sted fra 1. januar 2002.
Ordføreren anbefaler, at tilbagebetaling i detailsektoren udelukkende sker i euro allerede fra anden uge i år
2002, idet den dobbelte anvendelse af national valuta og euro foreslås begrænset til to måneder.
Udvalget anmoder Kommissionen om navnlig at bruge fjernsynet til informationskampagner om euroen, og
foreslår, at der stilles gratis sendetid til rådighed på de nationale fjernssynskanaler i forbindelse med nyheds-
og sportsudsendelser.
Debatten
Ordføreren, Helena TORRES MARQUES (PSE, P), understregede, at det frem for alt gælder om at
reducere overgangsperioden med dobbelt omløb af national valuta og euroen, navnlig af hensyn til
detailhandelen. Det kræver, at der er mulighed for omveksling til euro allerede fra 1. december 2001, og at
alle nødvendige foranstaltninger, herunder omstilling af pengeautomater, foretages rettidigt.
Mariane THYSSEN (PPE/DE, B) støttede forslaget om at reducere overgangsperioden for dobbelt omløb
af valutaer.
Hun anførte, at der bør ske frontloading af bankerne, dvs. at omveksling til euro bør kunne ske allerede fra
1. december 2001, at tilbagetaling af byttepenge i detailhandelen i overgangsperioden udelukkende skal ske
i euro, og at der i samme periode skal være dobbelt prismærkning i euro og national valuta.
Indtil nu eksisterer euroen kun på papiret, sagde Robert GOEBBELS (PSE, L). Heldigvis har det ikke
generet finansmarkederne, hvor der er stor efterspørgsel efter euroen, men borgerne har behov for en konkret
valuta at forholde sig til, sagde han. Samtidigt bør Kommissionen træffe foranstaltninger for at lette
overgangen for de tredjelande, der ligger inde med store reservebeholdninger af DM og FRF, sluttede han.
Willy DE CLERCQ (ELDR, B) gik ind for en kort overgangsperiode for dobbelt omløb af valutaer og
opfordrede til at søge at bevare borgernes entusiasme for euroen.
Francesco SPERONI (TDI, I) beklagede, at indførelsen af euroen allerede har skadet italienske
virksomheder, der tidligere kunne profitere af en nedskrivning af den italienske lire.
Euroen kan ikke indføres før 1. januar 2002, sagde Johannes BLOKLAND (EDD, NL). At fremrykke dette
tidspunkt vil skabe alt for store problemer for banker og seddeludstedende myndigheder, mente han. Den
omtalte frontloading og omveksling fra national valuta til euro før 1. januar 2002 vil give frit spil for
falskmøntnere, sluttede han.
Jens-Peter BONDE (JuniBevægelsen), der talte på vegne af Gruppen for Demokratiernes og
Mangfoldighedens Europa, bemærkede, at verdens største handelsblok med en enhedsvaluta bygger på et
fundament, der indtil indførelsen kun har kunnet holde fem efterkrigsår i Tyskland. I alle andre år har
inflationen været over 2%, understregede han.
At gøre dette mål til helligt er direkte forbryderisk over for de mange familier, hvor far og mor nu kommer
hjem med en fyreseddel i stedet for en lønseddel, sagde han. ØMU'ens hellige ko er værre end Indiens
hellige køer, for de hindrer i det mindste ikke mulighederne for at skabe vækst og beskæftigelse, fastslog
han og henviste til, at den danske vækst i de seneste fem år har været dobbelt så stor, 20% i forhold til 10%,
sammenlignet med de 11 lande i euro-zonen.
ØMU'en er direkte grundlovsstridig, fordi den er blevet sat i værk med et underskud på 3,9% på finansloven,
hvilket burde have givet en bøde fra EU på 500-600 mio. euro, sagde han. Fejlen er, at man kun kan ændre
politikken ved at ændre selve traktaten, og enhedsvalutaen bør i det mindste laves om til en fælles valuta,
som tillader landene at have deres egne valutaer til at føre økonomisk politik til gavn for beskæftigelsen,
sluttede Jens-Peter BONDE.
Kommissær Pedro SOLBES MIRA takkede for en konstruktiv betænkning. Han kunne acceptere
størstedelen af udvalgets ændringsforslag.
Afstemning (2/12) Parlamentet godkendte forslaget med enkelte ændringsforslag fra de politiske grupper, herunder et forslag om, at der fra anden uge i år 2002 kun gives byttepenge tilbage i euro.
Told 2000
Proceduren uden forhandling - Betænkning af MORAES - ***II - A5-0085/99 - 9601/1/1999 - C5-
0183/1999 - 1998/0314(COD). Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked.
(2/12) Parlamentet godkendte forslaget med udvalgets ændringsforslag.
Sikkerhed for arbejdstagere
Betænkning af PRONK - ***III - A5-0074/1999 - C5-0221 /1999 - 1995/0235(COD). Udvalget om Miljø-
og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik.
Ifølge Kommissionen skal sikkerheden forbedres igennem en bedre indretning af arbejdsområderne, bedre
tilsyn, bedre værnemidler og ved at sikre, at kun kompetente personer under tilsyn arbejder i områder, hvor
der er risiko for eksplosiv atmosfære.
Ved førstebehandlingen betegnede Parlamentet forslaget som fornuftigt og progressivt, idet det sigter mod
at fastsætte minimumsstandarder baseret på forebyggelse for at sikre arbejdstagernes sikkerhed og værne
om menneskeliv.
Parlamentet vedtog en række ændringsforslag, der bl.a. sigter mod at løse problemet med ansvarsfordelingen
når arbejdstagere fra flere virksomheder er til stede på samme arbejdsplads. Ifølge Parlamentets forslag skal
hver arbejdsgiver sikre passende tilsyn med sine ansatte eller udpege en af arbejdsgiverne til generel
tilsynsførende. Endvidere blev det foreslået, at hver arbejdsgiver skal være ansvarlig for alle forhold, der
falder ind under hans kontrol. Endelig opfordrede Parlamentet til, at medlemsstaterne informerer
virksomheder, som kan blive berørt af direktivet, især små og mellemstore virksomheder.
Rådet har på grundlag af Kommissionens ændrede forslag fastlagt sin fælles holdning, hvori der er sket en
opstramning og forenkling af teksten. Rådet har overtaget henved halvdelen af Parlamentets
ændringsforslag. Ifølge Rådets forslag skal hver arbejdsgiver være ansvarlig for alle forhold, der er
undergivet hans kontrol, når arbejdstagere fra flere virksomheder er til stede på samme arbejdsplads.
Desuden fastsætter Rådet en overgangsperiode frem til den 30. juni 2003, hvor Parlamentet har foreslået,
at direktivet skal træde i kraft senest 24 måneder efter vedtagelsen.
På baggrund af Rådets fælles holdning har Parlamentets Udvalg om Miljø- og Sundhedsanliggender og
Forbrugerpolitik med Bartho PRONK (PPE/DE, NL) som ordfører udarbejdet en betænkning, hvori det
anbefales at godkende forslaget.
Afstemning
(2/12) Parlamentet godkendte forslaget.
CO2-emissioner fra nye personbiler
Indstilling ved andenbehandling af GONZÁLES ÁLVAREZ - ***II -A5-0064/1999 - KOM(1998) 348 -
C5-0041/1999 - 1998/0202(COD). Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik.
Ved førstebehandlingen udtrykte Parlamentet sin tvivl vedrørende effektiviteten af frivillige miljøaftaler.
Det understregede, at selv om de europæiske bilfabrikker har lovet at nedbringe CO2-udledningen fra
personbiler, bør Kommissionen nøje følge udviklingen og om nødvendigt fremsætte forslag, hvis den
frivillige aftale ikke giver tilstrækkelige resultater.
Parlamentet foreslog også, at overvågningssystemet ikke kun skal omfatte personbiler, men også lette
erhvervskøretøjer. Parlamentet opfordrede endvidere Kommissionen til at kontrollere de data, man modtager
fra medlemslandene og om nødvendigt fremsætte et forslag til forbedring af disse oplysningers kvalitet.
Rådet har i sin fælles holdning overtaget en række af Parlamentets ændringsforslag. Det drejer sig bl.a. om
overvågning af den frivillige aftale mellem de europæiske bilproducenter og Kommissionen om reduktion
af bilernes CO2-udledning inden 2003, om det supplerende krav, at alle nyindregistrerede biler skal inddeles
i kategorier af fabrikanten, og om at Kommissionen skal aflægge beretning for Parlamentet og Rådet om de
overvågningsdata, den modtager fra medlemsstaterne. Rådet har dog ikke overtaget Parlamentets forslag om
lade lette erhvervskøretøjer være omfattet af overvågningsordningen.
På baggrund af Rådets fælles holdning har Parlamentets Udvalg om Miljø- og Sundhedsanliggender og
Forbrugerpolitik med Laura GONZÁLEZ ÁLVAREZ (GUE/NGL, E) som ordfører udarbejdet en
betænkning, hvori man anmoder Kommissionen om snarest muligt at foreslå harmoniserede procedurer for
måling af de specifikke CO2-emissioner fra andre kategorier af køretøjer, hvilket vil åbne mulighed for at
få lette erhvervskøretøjer ind under ordningen.
Andre af udvalgets ændringsforslag vedrører kvaliteten af de indsamlede data og hvilken præcis form, de
skal fremsendes i. Udvalget understreger, at formålet med overvågning af CO2-emissionerne er at få et
nøjagtigt billede af situationen, så der kan træffes passende foranstaltninger. Det er derfor af afgørende
betydning, at de forskellige oplysninger er af den nødvendige standard.
Endelig finder udvalget, at Kommissionen bør forelægge en juridisk ramme for den frivillige aftale med de
europæiske bilproducenter, herunder sanktionsmuligheder, såfremt aftalen ikke virker. Udvalget forventer,
at de samme kriterier bliver anvendt på eventuelle fremtidige aftaler med bilindustriens
brancheorganisationer i Japan og Korea.
Afstemning
(2/12) Parlamentet godkendte forslaget med udvalgets ændringsforslag.
Grænseværdier for benzen og carbonmonoxid
Betænkning af BREYER - ***I - A5-0065/1999 - KOM(1998) 591 - C5-0135/1999 - 1998/0333(COD).
Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik.
Forslaget opstiller ikke kun grænseværdier for luftforurenende stoffer og en tidsplan for deres overholdelse.
Det sikrer også, at offentligheden holdes løbende orienteret om luftkvaliteten, og det stiller nøje krav til
kontrollen med benzen- og carbonmonoxidkoncentrationer. Disse foranstaltninger tilsigter et højt niveau
i beskyttelsen af den offentlige sundhed i hele EU, navnlig af hensyn til udsatte befolkningsgrupper såsom
børn, ældre mennesker og mennesker med hjerte/kredsløbssygdomme.
Det erkendes, at anvendelsen af den bedst mulige teknologi og disse direktivers styrings- og
kontrolmekanismer ikke vil være tilstrækkelig til at opnå de fastsatte grænseværdier, hvorfor foranstaltninger
på lokalt plan kommer til at spille en særlig rolle. Disse omfatter f.eks. vejbenyttelsesgebyrer,
parkeringsgebyrer, fysisk planlægning, emissionsreducerede områder eller offentlige transportmidler.
På baggrund heraf har Parlamentets Udvalg om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik med
Hiltrud BREYER (Verts/ALE, D) som ordfører udarbejdet en betænkning, hvori Kommissionens forslag
betegnes som gennemtænkt, ambitiøst og realistisk. Udvalget forsøger at gøre beskyttelsen af den offentlige
sundhed endnu bedre ved at forhøje de foreslåede standarder yderligere under hensyntagen til de seneste
videnskabelige konstateringer og de økonomiske muligheder. I overensstemmelse med Parlamentets
generelle politik foreslår udvalget en endnu mere omfattende information til offentligheden i form af klare
og forståelige lettilgængelige og opdaterede oplysninger.
Afstemning
(2/12) Parlamentet godkendte forslaget med udvalgets ændringsforslag.
Helsingfors-konventionen
Betænkning af SJÖSTEDT - * - A5-0044/1999 - KOM(1999) 128 - C4-0218/1999 - 1999/0077(CNS).
Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik.
Ændringerne til bilag III indfører nye regler for forebyggelse af forurening fra landbruget, især med hensyn
til plantenæringsstoffer, plantebeskyttelsesmidler og miljøtilladelser.
Ændringerne til bilag IV indfører en ordning, der forpligter skibe til at aflevere alt affald på et modtageanlæg
i havn, og fastsætter strengere normer og bestemmelser for udstyr for nogle kategorier af skibe for såvidt
angår spildevand.
På baggrund heraf har Parlamentets Udvalg om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik med
Jonas SJÖSTEDT (GUE/NGL, S) som ordfører udarbejdet en betænkning, hvori det anbefales at godkende
forslaget. Ordføreren savner dog en analyse af de mulige konsekvenser af ændringerne for den gældende
EU-lovgivning, og en analyse af hvorvidt den EU-lovgivning, der er under udarbejdelse (f.eks. Agenda
2000), kan have indflydelse på EU's forpligtelser inden for rammerne af Helsingfors-konventionen.
Afstemning
(2/12) Parlamentet godkendte forslaget.
Fælles markedsordning for fiskerivarer akvakulturprodukter
Betænkning af FRAGA ESTÉVEZ - * - A5-0067/1999 - KOM(1999) 055 - C4-0141/1999 -
1999/0047(CNS). Fiskeriudvalget.
Forslaget tilsigter en bedre forbrugeroplysning ved bl.a. at fastsætte, at levende, ferske eller kølede
fiskerivarer ved detailsalg skal være mærkede med oplysninger om varebetegnelse, produktionsmetode og
fangstområde. Det er ligeledes hensigten at forebygge den stigende risiko for svig i betragtning af det
forskelligartede markedsudbud og at lette kontrollen med overholdelse af de tekniske foranstaltninger, især
vedrørende mindstemål, hvor specifikationerne kan variere fra fangstzone til fangstzone.
Det tilstræbes at gøre producentorganisationerne mere ansvarlige for at forvalte de eksisterende ressourcer
i overensstemmelse med markedsbehovene og behovet for at bevare ligevægtene i bestandene. Dette
indebærer nye forpligtelser og midlertidige godtgørelser, som skal give producenterne bedre mulighed for
at imødegå de yderligere udgifter, som forpligtelserne medfører. Det bemærkes, at ordningerne for finansiel
støtte til oprettelse af producentorganisationer og støtten til kvalitetsforbedring er overført til forordningen
om strukturforanstaltninger i fiskerisektoren.
For interventionsordningerne tilsigter forslaget primært en bedre og forebyggende forvaltning og anvendelse
af ressourcerne. I den forbindelse skal interventionsordningerne først og fremmest fungere som
sikkerhedsnet, hvor definitiv tilbagetagelse kun bruges som den sidste udvej. Kommissionen foreslår således
en delvis nedsættelse af den finansielle udligning efter følgende model:
.
87,5% af producentorganisationens tilbagetagelsespris, når de tilbagetagne mængder udgør højst 2% af
de årlige mængder, der udbydes til salg
For såvidt angår handelen med tredjelande tilsigter forslaget at sikre forarbejdningssektoren mere
konkurrencedygtige og stabile forsyningsbetingelser, især for arter, som ikke eller i utilstrækkeligt omfang
udbydes i EU. Det foreslås derfor, at visse toldsatser suspenderes helt eller delvis indtil videre. Suspensionen
gælder kun, såfremt referenceprisen for de pågældende varer overholdes. Det bemærkes, at Rådet allerede
har anerkendt disse arter som råvarer til forarbejdningsindustrien.
På baggrund heraf har Parlamentets Fiskeriudvalg med Carmen FRAGA ESTÉVEZ (PPE/DE, E) som
ordfører udarbejdet en betænkning, hvori der fremsættes en del ændringsforslag.
Fiskeriudvalget foreslår en forbedret forbrugeroplysning, herunder informationer om fangstmetode, art og
oprindelse samt mindstemål i fangstzonen.
Udvalget foreslår at integrere akvakulturprodukter i de programmer, som Kommissionen har foreslået.
Udvalget foreslår en lidt lempeligere nedsættelse af den finansielle udligningsordning og ønsker tillige at
fastholde udløsningstæsklen for godtgørelse for tun til forarbejdningssektoren på 91% af EU-
producentprisen.
Debatten
Der er her tale om en nyordning af den fælles markedsordning for fiskerivarer, sagde ordføreren, Carmen
FRAGA ESTÉVEZ (PPE/DE, E). Hun fremhævede, at betænkningen er et kompromis mellem de politiske
grupper, udarbejdet i samarbejde med nationale og regionale fiskeriorganisationer.
Formålet med forslaget er at tilvejebringe bedre forudsætninger for mere ansvarsbevidst fiskeri og
markedsføring, sagde hun. Udvalget har foreslået at integrere akvakulturprodukter i den fælles
markedsordning for at skabe bedre forhold for lakseopdrættere.
Udvalget går ind for en restriktiv anvendelse af toldfritagelser for ikke at ramme EU's egne fiskere. Alt i alt
tilsigter udvalgets ændringsforslag en klar forbedring af kommissionsforslaget, bl.a. vedrørende en bedre
afmærkning, sluttede Carmen FRAGA ESTÉVEZ.
Hidtil har målet med den fælles markedsordning været at forsyne det europæiske marked og gennemføre en
målrettet produktion til eksport for derved at bevare arbejdspladser i EU, sagde Brigitte LANGENHAGEN
(PPE/DE, D). Hun fandt, at der nu er behov for grundlæggende ændringer i denne målsætning, idet hun
advarede mod en usund protektionisme. Således var hun modstander af at integrere akvakultur i forslaget,
idet en lakseopdrætter langt bedre kan tilrettelægge sin produktion i forhold til en fisker på havet.
Rosa MIGUÉLEZ RAMOS (PSE, E) sagde, at det er vigtigt at sikre fiskeriets fremtid. På grund af
præferenceregler er fiskere i EU udsat for åben konkurrence fra tredjelande, der ikke er underkastet de
samme restriktioner, understregede hun.
Hun gik derfor ind for at forsvare EU's fiskerisektor, som efter hendes opfattelse nok er moderne og effektiv,
men ikke klar til fuldstændig liberalisering. Samtidigt skal forbrugernes interesser tilgodeses gennem en høj
kvalitet og foranstaltninger til bevarelse af bestandene, sluttede Rosa MIGUÉLEZ RAMOS.
Yves PIÉTRASANTA (Verts/ALE) støttede ordførerens betænkning. Gruppen går ind for bedre
forbrugeroplysning i form af detaljeret afmærkning. Han understregede, at spildet bør reduceres mest muligt,
frem for alt ved at undgå at fiske til destruktion. Endelig gik han ind for en restriktiv anvendelse af
toldfritagelse for produkter fra tredjelande.
Salvador JOVÉ PERES (GUE/NGL, E) støttede betænkningen, men gik imod de elementer i forslaget, der
synes at tilskynde til fiskeri til destruktion.
Sebastiano MUSUMECI (UEN, I) gik ind for en forholdsvis detaljeret forbrugeroplysning og slog til lyd
for en bedre bevidstgørelse af fiskeriorganisationerne. Han gik ind for støtte fra medlemsstaterne til de
fiskeriorganisationer, som gør et ekstra arbejde for at beskytte bestandene.
Forslaget skal ses som en helhed, der ikke kun tilgodeser fiskeriorganisationernes interesser, sagde
kommissær Viviane REDING.
Forbrugerne bliver tilgodeset gennem bedre varedeklarationer, og her kan Kommissionen acceptere
Parlamentets ændringsforslag, sagde hun.
Fiskeriorganisationerne skal opmuntres til at skabe bedre balance mellem udbud og efterspørgsel, navnlig
gennem en mere restriktiv anvendelse af udligningsordningerne. Her kan Kommissionen acceptere at
medtage akvakulturprodukter i et vist omfang, men kan ikke fuldstændigtiltræde Parlamentets
ændringsforslag om en lempeligere nedsættelse af ordningerne.
Endelig skal forarbejdningsindustrien tilgodeses ved at få mulighed for at indkøbe råvarer fra tredjelande
til verdensmarkedspris, dvs. fritaget for toldafgifter, idet der dog skal overvejes særlige foranstaltninger for
visse former for fisk, navnlig torsk og tun. Herved undgår man, at arbejdspladser i denne sektor mistes til
tredjelande, sluttede kommissæren.
Afstemning
(2/12) Parlamentet godkendte forslaget med udvalgets ændringsforslag.
Beskyttelse af unge marine organismer
Betænkning af GALLAGHER - * - A5-0025/1999 - KOM(1999) 141 - C4-0224/1999 - 1999/0081(CNS).
Fiskeriudvalget.
.
Ændringer i gydeområdet og gydeperioden for Douglasbanke-sild i Det Irske Hav
Udvalget vurderer, at det er af afgørende betydning for fiskernes tillid, at EU's fiskeripolitik er baseret på
de bedste, disponible videnskabelige oplysninger. Udvalget finder det derfor hensigtsmæssigt at tilpasse
tekniske bevarelsesforanstaltninger, hvor det er nødvendigt, ikke kun for at give ungfisk den bedst mulige
beskyttelse, men også for at genspejle realiteterne inden for fiskeindustrien.
Afstemning
(2/12) Parlamentet godkendte forslaget.
Medlemmer af Europa-Parlamentet
*) Stedfortræderen for Stanislaw TILLICH er endnu ikke udnævnt.
B Belgien I Italien FIN Finland D Tyskland L Luxembourg GR Grækenland
PPE/DE Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Den Kristelig-Demokratiske Gruppe) og De
Europæiske Demokrater (Det Konservative Folkeparti)
|
![[Start of Doc]](/press/pics/up.gif)
![[Previous]](/press/pics/prevrtxt.gif)
![[Next]](/press/pics/nextrtxt.gif)
|
||||||