Den demokratiske opposition i Hviderusland (2020) - Hviderusland

Sakharovprisen 2020 blev givet til den demokratiske opposition i Hviderusland, repræsenteret ved koordineringsrådet, et initiativ taget af de modige kvinder Svetlana Tikhanovskaja, Svetlana Aleksejevitj, Marija Kolesnikova, Olga Kovalkova og Veronika Tsepkalo samt politikerne og civilsamfundsaktivisterne Sergej Tikhanovskij, Ales Bialjatskij, Sergej Dylevskij, Stepan Putilo og Nikolaj Statkevitj,

I august 2020 indledte den demokratiske opposition i Hviderusland en hidtil uset proces med henblik på at mobilisere samfundet i fredelige masseprotester for demokrati i et land, der længe er blevet betragtet som det sidste diktatur i Europa. Protesterne begyndte i lyset af et valg overskygget af påstande om omfattende valgsvindel, hvor Aleksandr Lukasjenko krævede sin sjette valgperiode som præsident. Den forenede opposition insisterede på, at den førende oppositionskandidat Svetlana Tikhanovskaja vandt en afgørende første valgrunde med mindst 60 % af stemmerne. De opfordrede Lukasjenko til at indlede forhandlinger om magtoverdragelse og oprettede et koordineringsråd med henblik herpå.

I de efterfølgende uger blev gaderne i Minsk indtaget af rekordstore demonstrationer, der tiltrak over 200 000 mennesker. Demonstranter fra alle samfundslag og professioner opfordrede præsidenten til at træde tilbage. Regimet reagerede med et hidtil uset omfang af vold og undertrykkelse, men det hviderussiske samfund gav ikke op og er fortsat med at protestere.

Modige kvinder som Svetlana Tikhanovskaja, Svetlana Aleksejevitj, Marija Kolesnikova og Olga Kovalkova, medlemmer af koordineringsrådets præsidium, er sammen med den politiske aktivist Veronika Tsepkalo blevet symbolet på oppositionen og gav hviderusserne håb. De er blevet understøttet af systemkritikere, andre politiske aktivister, menneskerettighedsforkæmpere, oppositionspolitikere og ungdomsledere, herunder Sergej Tikhanovskij, Ales Bialjatskij, Sergej Dylevskij, Stepan Putilo og Nikolaj Statkevitj.

Lederen af koordineringsrådet, Svetlana Tikhanovskaja, er blevet symbolet på denne fredelige hviderussiske revolution. Selv om hun ikke havde nogen politisk erfaring, trådte hun til som den uafhængige præsidentkandidat i stedet for sin mand, bloggeren og systemkritikeren Sergej Tikhanovskij, der blev arresteret på grundlag af opdigtede anklager og fængslet af Lukasjenko. To dage efter valget blev Tikhanovskaja ledsaget direkte til den litauiske grænse af hviderussiske embedsmænd. I eksil har hun været talerør for Hvideruslands civilnation i hele Europa. Tikhanovskaja erklærede under sit besøg i Europa-Parlamentet i Bruxelles, at Hviderusland oplevede en demokratisk revolution og stræbte efter at hævde sin ret til frit og retfærdigt at vælge sine ledere og tage ansvar for sin egen skæbne.

To andre modige kvinder fulgte samme fremgangsmåde som Tikhanovskaja. Veronika Tsepkalo, virksomhedsleder og politisk aktivist, blev sin mand Valerys repræsentant på Tikhanovskajas kampagnemøder, efter at han blev nægtet tilladelse til at opstille som præsidentkandidat og forlod landet sammen med deres børn. Marija Kolesnikova, musiker, politisk aktivist og medlem af koordineringsrådet, førte Viktor Babarikos præsidentkampagne, indtil han blev arresteret, hvorefter hun gav sin støtte til Tikhanovskaja.

Koordineringsrådet præsidium omfatter også Svetlana Aleksejevitj, der modtog Nobelprisen i litteratur i 2015, og Olga Kovalkova, Tikhanovskajas repræsentant, da rådet blev dannet, samt Sergej Dylevskij, lederen af strejkekomitéen ved traktorfabrikken i Minsk. De hviderussiske myndigheder har enten fængslet eller landsforvist mange af de mest fremtrædende prodemokratiske aktivister, herunder Sergej Tikhanovskij, Svetlanas mand, Ales Bialjatskij, tidligere nomineret til Sakharovprisen og Nobels fredspris, Nikolaj Statkevitj, en fremtrædende hviderussisk politiker og veteran fra oppositionen mod Lukasjenko, og Stepan Putilo, grundlægger af NEXTA, en kanal til udveksling af oplysninger, fotos og videoer fra de fredelige protester i Hviderusland og den vold, der begås mod dem af de retshåndhævende myndigheder.

I beslutninger vedtaget i september og oktober 2020 fordømte Europa-Parlamentet de hviderussiske myndigheder og opfordrede til EU-sanktioner mod den gruppe af personer, der var ansvarlige for forfalskning af valgresultatet og for den voldelige undertrykkelse i Hviderusland, herunder præsident Lukasjenko. Medlemmerne bekræftede, at valget blev gennemført i "klar modstrid med alle internationalt anerkendte standarder", og at Parlamentet ikke længere ville anerkende Aleksandr Lukasjenkos som Hvideruslands præsident, når hans embedsperiode udløb den 5. november.

Parlamentet opfordrede også til, at der afholdes frie og retfærdige valg, før der gennemføres en gennemsigtig og inkluderende forfatningsreform. Medlemmerne roste koordineringsrådet for dets åbenhed over for alle politiske og sociale aktører og for at fungere som den legitime repræsentant for folket, som kræver demokratisk forandring og frihed i Hviderusland, og insisterede på, at det hviderussiske regime går i dia.

Ved prisoverrækkelsesceremonien, der undtagelsesvis foregik i Bruxelles, sagde Parlamentets formand David Sassoli: "Verden er klar over, hvad der sker i jeres land. Vi ser jeres mod. Vi ser kvindernes mod. Vi ser jeres lidelser. Vi ser det usigelige misbrug. Vi ser volden. Jeres forhåbninger og beslutsomhed om at leve i et demokratisk land inspirerer os."

"Jeg vil gerne give en særlig hyldest til vores prisvindere og den styrke I har vist," tilføjede han.

Da hun modtog prisen sagde oppositionskandidaten Sviatlana Tsikhanouskaya: "Hver eneste hviderusser, der deltager i en fredelig protest mod vold og lovløshed... er en helt. Hver og en er et eksempel på mod, medfølelse og værdighed."

"Hviderussere har gået på gaden og protesteret siden valget den 9. august. De marcherer for deres fremtid og for dem, der ikke kan være der. De marcherer for hviderusseres og europæeres frihed og værdighed, jeres og vores. Uden et frit Hviderusland er Europa heller ikke helt frit. (...) Jeg har et ønske i år. Jeg ønsker, at hver hviderusser, der lige nu sidder i fængsel eller var tvunget i eksil, kan vende hjem."