Pressemeddelelse
 

Parlamentet bakker op om aftale om hjemsendelsesdirektiv

Immigration - 18-06-2008 - 14:32
EP Samling
Del/Gem
© Belga/AFP

Parlamentet bakker op om aftale om hjemsendelsesdirektiv

Onsdag bakkede et flertal i Europa-Parlamentet op om det kompromis, som var forhandlet på plads mellem Rådet og Parlamentet i forhold til et nyt direktiv med fælles regler for hjemsendelse af illegale indvandrere. Direktivet er en del af den europæiske indvandringspolitik, som er ved at tage form, og de nye regler vil lægge vægt på frivillig hjemrejse for de ulovlige indvandrere og sætte fælles minimumsstandarder for på europæisk plan.

På grund af retsforbeholdet deltager Danmark ikke i udformningen af reglerne, men den danske regering kan vælge at tilslutte sig reglerne senere. 
 
Med 369 stemmer for, 197 stemmer imod og 106 hverken for eller imod vedtog Europa-Parlamentet onsdag hjemsendelsesdirektivet. Direktivet kommer med fælles regler for, hvor længe de illegale indvandrere maksimalt må tilbageholdes, og kommer med indrejseforbud for udviste personer. Parlamentets vedtagelse onsdag støtter et kompromis, der var forhandlet på plads mellem Parlamentets ordfører Manfred WEBER (PPE-ED, DE) og Rådet.
 
Frivillig hjemsendelse og udvisning
Det nye direktiv lægger op til en tilgang i to etaper. Når det er blevet besluttet at udvise den illegale indvandrer, har den pågældende person en periode til frivilligt at forlade EU. Hvis ikke det sker, vil der blive udstedt en tilbagesendelsesordre. Hvis myndighederne frygter, at den pågældende person vil stikke af, kan personen frihedsberøves. Der vil være en maksimumperiode for, hvor længe man kan frihedsberøves - noget som i mange lande i dag ikke eksisterer. De tilbageholdte skal desuden garanteres basale levestandarder, herunder have ret til sundhedspleje og skolegang for børnene.
 
Med de nye regler skal behandlingen af ulovlige indvandrere leve op til en række fælles minimumsstandarder i hele Europa. Direktivet gør det stadig muligt for medlemslandene at vedtage regler, der giver mere gunstige vilkår for de illegale indvandrere. De nye regler gælder, når der er truffet beslutning om at sende illegale indvandrere hjem. Det er stadig det enkelte medlemsland, der selv har beslutter om de vil give illegale indvandrere lovligt ophold. Direktivet er det første af tre direktiver, der skal tegne EU's fælles indvandringspolitik. De to andre direktiver handler om at fremme immigration af kvalificerede arbejdere og om at straffe arbejdsgivere, der hyrer ulovlige immigranter.

Seks måneders tilbageholdelse - kan forlænges med 12 måneder
De nye regler sætter en frist på frivillig hjemrejse på mellem 7 til 30 dage. Det bliver desuden fastslået, at en ulovlig indvandrer maksimalt kan blive tilbageholdt i seks måneder, hvilket kan forlænges med yderligere 12 måneder, hvis den pågældende person nægter at samarbejde eller er dømt af retsinstanserne. Hvis en person ikke frivilligt rejser hjem og bliver udvist, kan medlemslandene give indrejseforbud i maksimalt fem år - eller længere hvis den pågældende person udgøre en fare for den offentlige sikkerhed.
 
Hvis en person bliver tilbageholdt som følge af en administrativ afgørelse, skal vedkommende stilles for en dommer så hurtigt som muligt. EU-kommissionen havde foreslået 72 timer, mens Parlamentets Udvalg For Borgernes Frihedsrettigheder havde ønsket max. 48 timer. Et forslag fra PSE-gruppen om at genindføre et krav om 72 timer blev afvist.
 
Børn og familier må kun frihedsberøves som sidste udvej
Endelig tager de nye regler også fat på vilkårene for familier og børn til de ulovlige indvandrere ved at understrege, at frihedsberøvelse af familier og børn kun må bruges som en sidste løsning, og for kortest mulige periode. Familierne skal desuden have separat bolig, der i tilstrækkelig grad sikrer privatlivets fred, Mindreårige, der kommer alene til EU, må kun tilbagesendes, hvis de kan komme tilbage til deres familie eller til rimelige modtagefaciliteter i hjemlandet.
 
Akutte situationer
Hvis medlemslandene står for at skulle hjemsende et usædvanligt stort antal ulovlige indvandrere, og det udgør en uforudset stor byrde på faciliteterne og administrationen, kan medlemslandene beslutte at fastsætte en hasteprocedure, hvormed fristerne for domstolsprøvelse kan forlænges og forholdene under frihedsberøvelse kan ændres.  Ved hjemsendelser skal medlemslandene tage hensyn til forholdene i de lande, de sender tilbage til,  og landene skal respektere princippet om ikke at sende tilbage til lande, hvor den pågældendes liv eller frihed er truet. Det er Parlamentet, der i fælles beslutningsprocedure med Rådet skal  beslutte, hvilke lande der kan betragtes som 'sikre' lande at sende hjem til.
 
Retslig hjælp
Et af de største stridspunkter mellem Parlamentet og Rådet var spørgsmålet om retslig hjælp til de illegale indvandrere, som ikke selv kan betale for det. Direktivet sikrer gratis retshjælp i henhold til de nationale love om juridisk bistand og i overensstemmelse med et direktiv fra 2005 om procedurerne for tildeling af flygtningestatus. EU's tilbagesendelsesfond kan desuden blive brugt til at finansiere den juridiske hjælp.
 
Direktivet skal være omsat til lov i medlemslandene højst 24 måneder efter det er trådt i kraft. Selv om Parlamentets godkendelse onsdag sker på baggrund af en aftale indgået med Rådet, skal ministrene officielt godkende forslaget på et rådsmøde, før reglerne kan træde i kraft.
 
Ref.: 20080616IPR31785