Retur til Europarl-portal

Choisissez la langue de votre document :

 Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Forhandlinger
Onsdag den 6. september 2000 - Strasbourg EUT-udgave

Kloning af mennesker (fortsættelse)
MPphoto
 
 

  Fiori (PPE-DE). - (IT) Hr. formand, hr. kommissær, jeg tror, at alle, der tror på mennesket lige fra første øjeblik i dets eksistens, bør sikres en ubetinget respekt, som vi ud fra et moralsk synspunkt skylder mennesket i dets helhed.

Det er derfor nødvendigt med et klart og bestemt nej til forsøg, som indebærer, at menneskefostre ødelægges. Fosteret er allerede et menneskeligt væsen med en helt klar identitet, og ethvert indgreb, der er til skade for et sådant foster, må betragtes som en krænkelse af retten til livet. Parlamentet skal gentage det, som det allerede har sagt mange gange i de senere år, også her i maj. Det er umoralsk at bruge menneskefostre til forskningsformål, og det er netop de formål, som USA's præsident Bill Clinton har sikret offentlig finansiering af, og som Tony Blairs britiske regering har givet tilladelse til.

Det lader desværre til, at handelsinteresserne fremmer en forskning, hvor man skyder nogle genveje og ser bort fra enhver beskyttelse af menneskelivet, som vi betragter som sådant lige fra undfangelsen. Menneskekroppen hører ikke ind under begrebet "at have", men ind under begrebet "at være", nemlig at være et levende menneske, og den må derfor ikke reduceres til blot at være en maskine af dele, led, væv og funktioner.

Det, man ønsker at foretage, er næsten en form for rovdrift på livet, og det er det modsatte af den etiske kærlighed til mennesket og menneskekroppen, også på dette første stadium inden man kommer til verden, til den menneskelige verden, og bliver et levende menneske med den krop, som mennesket har. Det er således også sandt, at dem, der tager menneskefosteret og tømmer det for liv og for dets indre cellemasse, bilder os ind, at der ikke er nogen indeni, for hvis der var det, ville vedkommende fortjene kærlighed, eller - i en verden uden kærlighed - i det mindste respekt for den menneskelige værdighed, ellers ville verden ikke være andet end vold, brutalitet og kynisme.

Kære kolleger, modstanden mod fosterdestruerende forsøg skyldes ikke blot et religiøst princip, men også et samfundsprincip, nemlig det totale forbud mod at gøre sig til herre over et andet menneske, og det er et princip, som stadig burde være kraftigt rodfæstet i vores samfund. Man kan ikke tillade, at et menneske får så meget magt over et andet menneske.

Det betyder dog ikke, at vi er modstandere af forskning, tværtimod. Alternative forskningsmetoder er mulige, nemlig forskning i de stamceller, der findes hos voksne, og f.eks. i dem, der tages fra navlestrengen lige efter fødslen. Desuden forsker man allerede i voksne celler, og denne forskning er lovende. Mange forskere beskæftiger sig med et alternativ til kloning, og de er ved at danne nogle vigtige grupper for national forskning, som drejer sig om dette specifikke område.

Endelig foreslår man at oprette et midlertidigt udvalg for at drøfte disse emner. Vi ønsker en uddybning af de nye spørgsmål, som biovidenskaben rejser, men det skal være klart, at der ikke kan stilles spørgsmålstegn ved Parlamentets holdninger. Kommissionen skal tage udgangspunkt i disse holdninger, når den skal hjælpe os med at opstille nogle velunderbyggede retningslinjer.

 
  
MPphoto
 
 

  Goebbels (PSE). - (FR) Hr. formand, i artikel 1 i charteret om de grundlæggende rettigheder hedder det, at menneskelig værdighed skal respekteres og beskyttes. Og i artikel 3 anføres for så vidt angår medicin og biologi, at følgende principper skal respekteres: forbud mod enhver form for eugenik, herunder især initiativer som tager sigte på udvælgelse af personer; forbud mod kommerciel udnyttelse af den menneskelige krop, herunder dele af denne; forbud mod kloning af mennesker med reproduktivt sigte.

Sådanne højtidelige erklæringer rækker imidlertid ikke altid. Vi oplever en ganske fantastisk udvikling inden for de forskellige videnskaber. Videnskabelig forskning udvikler sig i et tempo, som gør det vanskeligt for lægmand, ja også for politikere, at følge trit. Teknovidenskaberne, som forener videnskab og teknologi, er inde i en rivende udvikling, som rejser etiske spørgsmål og har vidtrækkende konsekvenser. Dette gælder ikke mindst de seneste landvindinger inden for biovidenskaberne. I denne sammenhæng kan nævnes den britiske regerings lovgivningsinitiativ, som tager sigte på at tillade visse videnskabelige forskningsaktiviteter vedrørende terapeutisk kloning, herunder forskning omhandlende menneskeembryoner. Forslaget har fremprovokeret en strøm af reaktioner og bemærkninger af såvel positiv som negativ art.

Nogle af de politiske grupper har foreslået, at Europa-Parlamentet i den anledning skulle vedtage en såkaldt "beslutning om uopsætteligt spørgsmål". Den Socialdemokratiske Gruppe er imidlertid af den opfattelse, at spørgsmål af denne art har vidtrækkende konsekvenser for det fremtidige samfund, for medicin og biologi og derfor fortjener en grundigere behandling i Europa-Parlamentet end den, der muliggøres i forbindelse med et beslutningsforslag, som vedtages i al hast. Europa-Parlamentet er ikke en forlystelsespark. Det gælder ikke om at være hurtigst på aftrækkeren.

Formiddagens debat om et observationscenter for industrielle forandringer viste, at Europa-Parlamentet på få minutter er i stand til at træffe afgørelser om de mest forskelligartede anliggender. Den Socialdemokratiske Gruppe beklager denne form for afstemning, som mere ligner russisk roulette end seriøst parlamentarisk arbejde. Vi ønsker en grundig debat om dette vigtige anliggende. Vi ønsker en debat om de nye muligheder, der åbner sig takket være genteknologien, og om de grænser, der bør sættes på dette område.

Disse spørgsmål berører flere af Europa-Parlamentets permanente udvalg. Problemstillingen er af tværfaglig art og bør behandles i et særligt midlertidigt udvalg, som bør have til opgave at hidkalde eksperter og arrangere høringer, hvor alle berørte parter kommer til orde, med henblik på ved grundigt forarbejde at sikre en objektiv debat, som ikke domineres af forudfattede meninger.

Hr. formand, afslutningsvis anmoder jeg Dem og Europa-Parlamentets øvrige medlemmer om at sikre, at Europa-Parlamentet udfører et grundigt arbejde. Vi er parate til at trække vores beslutningsforslag tilbage, såfremt de øvrige grupper gør det samme, således at vi i stedet sammen kan prøve at skabe en holdbar løsning.

 
  
MPphoto
 
 

  Wallis (ELDR). - (EN) Jeg bifalder kommissærens udtalelse og især, at den er så velovervejet.

Den fremlagte ELDR-beslutning udtrykker samme holdning. Vi ønsker ikke en hurtig, uovervejet reaktion på hændelser, der har fundet sted i mit land, og udtalelsen fra den britiske regering. Dette er en alvorlig sag og afspejler borgernes dybe bekymring, men vi bør se på hele indholdet af den britiske udtalelse i lyset af nærhedsprincippet, som kommissæren omtalte.

Det er kun et forslag, ikke en beslutning, og det følger en meget omhyggelig og velovervejet rapport fra embedslægens ekspertgruppe om kloning. Sagen har været under behandling i to år - for længe, siger nogle kommentatorer, når man tænker på de patienter, hvis liv måske kunne reddes af denne forskning, f.eks. kræftpatienter, patienter med Parkinsons sygdom eller organsvigt. Ekspertgruppen foreslår blot en udvidelse af eksisterende regler i Det Forenede Kongerige om, hvilke formål embryoner kan bruges til i forskningsøjemed.

Jeg understreger, at dette er en udvidelse af eksisterende regler, som regulerer dette meget, meget ømtålelige område. Vi må respektere, at offentligheden nærer meget dybtgående og reelle betænkeligheder ved dette argument, og det er, hvad vi forsøger med vores beslutning. Den britiske regering har anerkendt dette i sit forslag, fordi det bliver genstand for en fri afstemning, muligvis senere i år. Selv om mit parti ikke er i regeringen, mener jeg, at den britiske regering har været meget velovervejet i sin reaktion. Jeg opfordrer Parlamentet til at være velovervejet i sin behandling af dette vigtige emne.

 
  
MPphoto
 
 

  Lannoye (Verts/ALE). - (FR) Hr. formand, endnu en gang giver udviklingen inden for bioteknologien og dennes anvendelse på mennesker anledning til en grundlæggende etisk debat. To modsatrettede synspunkter gøres gældende. På den ene side modstanden mod en tingsliggørelse af mennesker - det konkrete tilfælde embryoner - og frygten for de mulige farer for samfundet, der følger i kølvandet på udbredelsen af eksempelvis kloningsteknikkerne. På den anden side kravet om, at mennesker, som er ramt af alvorlige og hidtil uhelbredelige sygdomme, har ret til at nyde gavn af den medicinske forsknings eventuelle landvindinger, og at denne ret bør stå over alle andre hensyn.

Den britiske regering har, uden forudgående konsultationer desangående på internationalt plan, tilsyneladende lagt sig fast på sidstnævnte synspunkt og har erklæret sig velvilligt indstillet over for terapeutisk kloning. Beslutningen beror på den antagelse, at terapeutisk kloning er løfterig, altså kloning af udifferentierede embryonceller fra embryoner, som stilles til rådighed for forskning og produktion. Denne antagelse er givetvis begrundet. Dette ændrer dog intet ved den omstændighed, at menneskeembryoner hermed reduceres til et lager af celler til medicinsk brug, og at der vil blive produceret embryoner i første omgang med forskningsmæssigt sigte, men utvivlsomt også på længere sigt med produktion for øje.

Det er efter min opfattelse vigtigt at påpege to forhold i denne sammenhæng. For det første erindrer jeg om Europarådets konvention om menneskerettigheder og biomedicin, vedtaget i Oviedo i april 1997. Konventionen er på mange punkter lidet konkret, men den fastslår dog ganske klart i artikel 18, at det er forbudt at fremstille menneskeembryoner til forskningsformål. Der herskede indtil for ganske nylig enighed om denne holdning i på europæisk plan. Med den britiske regerings stillingtagen er dette ikke længere tilfældet.

For det andet anfører mange eksperter, at der - som også påpeget af kommissæren for forskningsanliggender, hr. Busquin, for et øjeblik siden - er mulighed for at gå andre veje i bestræbelserne for at hjælpe mennesker, der lider af alvorlige sygdomme, hvis årsag skal søges i genetiske forhold, herunder veje, som ikke forudsætter produktion af embryoner ved kloning, men anvendelse af voksne celler. Hvis dette er tilfældet, hvorfor så vælge en radikal løsning, som er etisk og socialt angribelig?

Kære kolleger, de nye landvindinger inden for genterapien er løfterige for menneskeheden, men rummer også betydelige risici og farer. Der er behov for klare retlige rammer og pejlemærker. Vi skal fastholde forbuddet mod kloning af mennesker, ikke indføre en sådan. Det er Europa-Parlamentets opgave at fastholde dette synspunkt, ikke ved overilede beslutninger, men ved at være konsekvent og forblive tro mod de hidtidige holdninger.

 
  
MPphoto
 
 

  Thomas-Mauro (UEN). - (FR) Hr. formand, for mere end 200 år siden foreslog doktor Cabanis, en af oplysningstidens filosoffer, dristigt, at skaberværket burde gøres til genstand for visse justeringer. Der er lagt så mange kræfter i at forskønne og forbedre dyreracer. Er det så ikke urimeligt ganske at overse menneskeracen? Som om det var vigtigere at sikre store og stærke okser end sunde og livskraftige mennesker. Som om det var vigtigere at sikre vellugtende ferskner end vise og gode mennesker.

I dag er hr. Cabanis' drøm ved at gå i opfyldelse. Under betegnelsen racehygiejne. Drømmen er et mareridt. Det antager mange former, den ene mere skræmmende end den anden. Vi kan nævne fosterdiagnostik som eksempel. Takket være denne teknologi kan embryoner med tre homologe kromosomer, trisomia 21, elimineres, så vi ikke skal bekæmpe sygdommen (Downs syndrom). Eller vi kan nævne de mange overskydende embryoner, der ligger nedfrosset. Eller vi kan nævne kloning af mennesker.

Disse embryoner er imidlertid levende væsener, hvis liv er ukrænkeligt. Det er mennesker, vi taler om. Og vi har pligt til at sikre disse en værdig behandling. Hvad er vel de fine erklæringer om menneskerettighederne værd, hvis vi krænker den menneskelige værdighed i vores forskningslaboratorier? Kloning af mennesker er utvivlsomt ensbetydende med en ny form for slaveri, hvor lænkerne erstattes med reagensglas og slaveskibene med laboratorier.

Fra skønånder iblandt os lyder det bebrejdende, at vi lægger den videnskabelige forskning hindringer i vejen, og hvad værre er hindrer behandlingen af de syge. Jeg må afvise denne form for psykisk terror. I øvrigt hælder jeg til den opfattelse, at forskningen for mange af dens udøvere blot er et påskud for bestræbelser på at gøre sig til skabningens herre. Og lad mig understrege, at jeg som ægtefælle til en læge gerne ser forskningsmæssige fremskridt.

Det vil utvivlsomt være mere hensigtsmæssigt at styrke forskningsindsatsen med henblik på at skaffe differentierbare stamceller til terapeutiske formål primært fra voksne organer. Vi bør møde enhver, der søger at gøre sig til herre over skaberværket, med kravet om menneskelig værdighed, og vi bør utvetydigt forbyde kloning af mennesker.

 
  
MPphoto
 
 

  Bonino (TDI). - (IT) Hr. formand, kære kolleger, i sit indlæg gjorde vores kollega Fiori det efter min mening helt klart, hvad det drejer sig om. Han sagde nemlig tydeligt, at det, der er tale om her, er et lighedstegn mellem de religiøse principper - som han selv har - og samfundsprincipperne.

Jeg mener til gengæld, at det, institutionerne bør slå fast, er princippet om verdslighed. De skal med andre ord slå fast, at det, som nogle mener er moralsk uacceptabelt, ikke behøver at blive betragtet som juridisk umuligt af den grund. De skal således slå fast, at der er forskel på juridiske bestemmelser og religiøse principper. Hvis vi ikke overholder dette princip, tror jeg, at vi kommer ud på et sidespor uden ende.

Hr. formand, kære kolleger, for at komme tilbage til emnet er vi klar over, at når vi står over for noget nyt - også selv om det er noget lovende nyt, som kan kurere flere millioner menneskers sygdomme - udløses den normale og sædvanlige reaktion, sådan som det altid er tilfældet, nemlig et forbud, et korstog og et kampråb om at gå til angreb på de vantro, uden at man overhovedet spørger sig selv, om dette forbud fungerer - eller kunne fungere - og om vi er i stand til at sørge for dets overholdelse eller kontrollen med det.

Det er den samme holdning, som man efterhånden længe har haft til nogle almindelige sociale fænomener, hvad enten det f.eks. drejer sig om abort, indvandring eller endda narkotika. Man forbyder det, og så vasker man sine hænder.

Jeg er til gengæld af den opfattelse, at det er politikernes ansvar - selv om det måske er vanskeligere og mere komplekst - at styre visse fænomener, at sætte nogle grænser og at undgå lovløse tilstande. Dette er institutionernes opgave, uafhængigt af vores religiøse samvittighed, hvis vi ellers har sådan en. Netop derfor mener vi radikale fra Emma Bonino-Listen, at vi - med nogle få vanskeligheder - kan støtte Den Liberale Gruppes kompromis. Vi vil forsøge at mindske afstanden mellem videnskab og politik og mellem kultur og politik samt at administrere det nye på en verdslig måde med de kommende forsøg og eksperimenters pragmatisme uden straks at kaste os ud i nogle forbudskampagner - sådan som man altid gør - som vi i forvejen ved er ineffektive.

Det, man er i færd med at gøre nu, er simpelthen at fremme den behandlingsturisme - præcis ligesom med ulovlig abort - hvor millioner af mennesker tager andre steder hen for at blive behandlet i al hemmelighed. Dette er yderst alvorligt, og det bekymrer mig, men de skal huske, at set ud fra et videnskabeligt og socialt synspunkt har en forbudsløsning aldrig fungeret.

Jeg tror, at det er vores ansvar at sætte nogle grænser - eller påtage os den risiko at sætte nogle grænser - for de kommende eksperimenter, uden at vi behøver at gøre vores egne etiske principper - hvis vi ellers har sådan nogle - til samfundsprincipper. Institutionernes sande samfundsprincip bygger på verdslighed, forsøg og drøftelser.

 
  
MPphoto
 
 

  Wurtz (GUE/NGL). - (FR) Hr. formand, undskyld mit fravær. Der var givet besked til mødeledelsen om, at jeg midlertidigt ville være forhindret i at deltage i mødet.

Hr. formand, vi tager i min gruppe afstand fra den britiske regerings holdning til spørgsmålet om kloning af menneskeceller. Holdningen er efter vores opfattelse i strid med europæisk lovgivning på området, og den tager ikke hensyn til, at den europæiske etiske komité er i færd med at udarbejde en udtalelse om konsekvenserne af forskningen i kloningsteknologi. Vi går ind for et forbud mod enhver form for kloning af mennesker, og vi vender os imod enhver form for kommerciel udnyttelse af bioteknologiske opfindelser vedrørende kloning.

Når disse grundlæggende principper er slået fast, skal det tilføjes, at debatten om holdningen til den bioteknologiske forskning endnu langtfra er afsluttet. Holdningen skal tage hensyn til de etiske aspekter. Men vi skal heller ikke bremse aktiviteter, som kan bedre menneskers helbredstilstand.

Der er tale om særdeles følsomme spørgsmål af betydning for samfundsudviklingen, hvorfor vi i vores gruppe ikke ønsker disse spørgsmål hastebehandlet. Vi har til gengæld fra første færd støttet forslaget om nedsættelse af et midlertidigt udvalg om kloning og bioteknologi. Et sådant udvalg kan sikre, at de fornødne høringer finder sted, og sikre, at det fornødne beslutningsgrundlag bringes til veje.

Vores gruppe har derfor undladt at underskrive de forslag til kompromisbeslutning, der er fremlagt i forbindelse med dagens debat. Vi stemmer hver især efter overbevisning på grundlag af de før skitserede principper.

 
  
MPphoto
 
 

  Blokland (EDD). - (NL) Hr. formand, i januar 1998 holdt vi en debat om Europarådets protokol, hvor der var optaget et forbud mod kloning af mennesker. Jeg udtrykte dengang frygt for, at lande som Det Forende Kongerige og Nederlandene, som dengang nægtede at underskrive protokollen, måske ikke ville udstede et så absolut forbud.

Det er knapt to år siden. Nu vil den britiske regering imidlertid tillade terapeutisk kloning af embryoner til forskning. Jeg kan ikke undgå at have det indtryk, at man hver gang går et lille skridt videre. Først måtte der ikke, nu må der klones på terapeutisk basis, men ikke til reproduktiv brug. Som om det forklarer og retfærdiggør alt. Hvad er så den store forskel mellem terapeutisk og reproduktiv kloning af menneskelige embryoner? Og hvad skal der gøres, hvis der snart kommer pres for at anvende forskningens resultater i medicinalindustrien? Eller for at begynde at klone reproduktivt?

Jeg ser hvert nyt menneskeligt liv som en gave fra Gud. Enhver form for menneskeligt liv skal behandles med respekt. Det er også den eneste måde at beskytte den menneskelige værdighed. Behandlingen af det menneskelige embryon som en brugsgenstand, angiveligt retfærdiggjort gennem det argument, at det handler om forskning, virker da også frastødende på mig. Især fordi der også er andre muligheder for at klone stamceller. Hvorfor træffes det valg så, til trods for alle de etiske protester, som kommer fra hele verden?

Jeg opfordrer indtrængende den britiske regering til at genoverveje sin beslutning, og beder det britiske Parlament om ikke at støtte dette forslag.

 
  
MPphoto
 
 

  Paisley (NI). - (EN) Hr. formand, en stolt mand vil spille Gud. Han nægter at anerkende, at han kun er en skabning. Han vil være skaberen. Denne sag er en kamp mellem skabelsen og menneskets opdagelser. Der findes i dag videnskabsfolk, der er så arrogante, at de allerede udtager patent på deres opdagelser, som om de har opdaget deres egen skabelse. Dr. William Hesseltine, som er direktør for Human Gene Sciences Inc., har allerede udtaget patent på 100 menneskelige gener, og hans selskab har indsendt ansøgninger på 8.000. Deres argument er, at kloning af mennesker er et helbredsspørgsmål. Mit argument i dag er, at kloning af mennesker er et spørgsmål om visse videnskabsfolks og deres selskabers velstand. Visse videnskabsfolk har taget vanviddet fra Hitlers fascisme fra slagmarken og er nu parat til at give det gyldighed i laboratoriet. Parlamentet skal afvise dette, og jeg vil stemme imod det i det britiske Parlament.

 
  
MPphoto
 
 

  Liese (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer, vi i PPE-DE-Gruppen er rystede over den britiske regerings planer om at klone menneskelige embryoner. Hidtil har alle ansvarlige i Den Europæiske Union været enige om, at kloning af menneskelige væsener under ingen omstændigheder må accepteres.

Rådet, inklusive den britiske regering, vedtog i forbindelse med det femte rammeprogram for forskning enstemmigt en formulering, som udelukker kloning, også såkaldt terapeutisk kloning. I forbindelse med direktivet om patentering af bioteknologiske opfindelser vedtog Parlamentet og Rådet en tekst, som indeholder en meget omfattende udelukkelse af kloning af menneskelige væsener, da denne teknik er i strid med god moral og den offentlige orden.

Kære hr. kommissær, i nogle reportager i pressen i de sidste dage og også i Deres tale var der nogle uklarheder med hensyn til det femte rammeprogram for forskning og især med hensyn til patentdirektivet. Man fik det indtryk, at det kun er reproduktive kloner, som udelukkes. Det er forkert! Jeg har været tæt involveret i udarbejdelsen af begge tekster, og begge direktiver udelukker både terapeutisk og reproduktiv kloning.

Se nøje på dokumenterne, hr. kommissær, og få dette gjort klart, ellers får De ballade med Europa-Parlamentet. Og det tror jeg ikke, De ønsker. Nu bliver denne generelle enighed mellem staterne i Den Europæiske Union og institutionerne opsagt af regeringen i en enkelt medlemsstat.

Vi som Parlament må modstå denne overtrædelse af tabu. Men det er også vigtigt, at vi ikke kun giver udtryk for vores mening, men at vores udtalelser også får konsekvenser. Derfor har vi i PPE-DE-Gruppen foreslået, at der i charteret om grundlæggende rettigheder optages et strengt forbud mod kloning af mennesker på alle stadier af deres udvikling.

Endelig opfordrer jeg Kommissionen til strengt at gennemføre kravet i det femte rammeprogram for forskning om ikke at støtte nogen form for kloning af mennesker. Det betyder også at undgå tværsubsidier mellem forskningsinstitutionerne i Storbritannien. Den sikreste måde at opnå dette på er at sørge for, at de institutioner, som kloner på mennesker, overhovedet ikke får støtte fra Den Europæiske Union længere.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 
 

  Gebhardt (PSE). - (DE) Hr. formand, man bør lytte til, hvad kommissæren siger! Hr. formand, hr. kommissær, kære kolleger, der er overhovedet ikke tvivl om, at bio- og genteknologien i dag spiller en væsentlig rolle. Den vil få endnu større betydning inden for forskningen og med alle sine anvendelsesmuligheder. Det er der heller ingen, som er i tvivl om. Men er håndteringen af dette vanskelige felt fuldt af forhåbninger og bekymringer også hævet over enhver tvivl? Det er jeg bange for, den ikke er.

Det bedste bevis er debatten i dag. Parlamentet reagerer lynhurtigt på et lovprojekt i et medlemsland i Den Europæiske Union, som for få dage siden satte offentligheden i alarmberedskab. Og hvordan ser denne reaktion ud? Et enkelt blik på de foreliggende beslutningsforslag viser, at Europa-Parlamentet i skyndingen ikke kan gøre meget andet end at gentage sin holdning til kritiske områder inden for forskning i og anvendelse af bio- og genteknologien, en holdning, som det allerede har givet udtryk for flere gange. Det er ganske vist rigtigt, men det er ikke nok!

Vi må gøre bio- og genteknikken, men især bioetikken, til et centralt tema for Europa-Parlamentet. Dette krav står jeg ikke alene med. Min gruppe står bag mig. Borgerne forlanger på dette område et mere fremsynet engagement fra vores side. Vi må ikke længere halte bag efter begivenhederne. Vi må ikke længere med tungen ud af halsen kommentere udviklinger, som allerede er langt fremskredne. Europa-Parlamentet skal vise veje, så bio- og genteknikken udvikler sig til en velsignelse for menneskeheden og ikke vender sig mod den ved at overskride etiske grænser.

Derfor bør vi med stort flertal vedtage at nedsætte det foreslåede udvalg, som leverer fundamentet for en fremsynet lovgivning. Vi må være os bevidste, at bioteknologien er forbundet med den formentlig største revolution inden for medicin og teknik. Denne revolution må ikke være ledsaget af en ubekymret lovgivning. Vi må indhente råd fra de bedste eksperter og sørge for en sammenhængende lovgivning i staterne i Den Europæiske Union. Især spørgsmålene om etikken og beskyttelsen af menneskeværdigheden er så vigtige, at vi ikke må overlade dem til en splittet og måske sågar modsatrettet lovgivning i de enkelte stater.

Vi må snarest behandle alle etiske spørgsmål inden for medicin, teknik og videnskab. Derfor skal det nødvendige udvalg i Europa-Parlamentet indlede sit arbejde så hurtigt som muligt. Vores afstemning vil være startskuddet til dette.

 
  
MPphoto
 
 

  Plooij-van Gorsel (ELDR). - (NL) Hr. formand, kære kolleger, bioteknologi er i øjeblikket en af de mest lovende teknologier og vil kunne give gennembrud i lægeverdenen. Hvis klonteknik standes i Europa, sker der da ikke kun det, at forskningen fortsætter andetsteds, f.eks. i USA, eller i værste tilfælde i lande med lavere etiske standarder end i EU? Eksperter, forskningsaktiviteter og beskæftigelse bevæger sig herved bort til udlandet. Desuden kommer produkterne alligevel på markedet i EU.

Hvad handler det egentlig om, kære kolleger? Hvem er vi, der frakender mennesker retten til helbredelse? Er det ikke for nemt at forbyde en meget lovende potentiel teknologi af etiske årsager? Har hvert menneske ikke ret til sundhed og velvære? Hvem vover at klistre mandatet etik derpå? Jeg kan kun sige, at jeg sammen med Den Liberale Gruppe helhjertet støtter denne afgørelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Breyer (Verts/ALE). - (DE) Hr. formand, vi er i den skrækkelige situation, at man i en af Den Europæiske Unions medlemsstater vil tillade terapeutisk kloning, hvilket vi altid har kritiseret. Borgerne i Den Europæiske Union forventer, at Europa-Parlamentet har en holdning til dette. Hvis man skjuler det ved at sige, I får bare en nervepille, vi opretter en diskussionsklub uden ende, et midlertidigt udvalg, så er det efter min mening uforsvarligt. Denne beslutning, som vil blive truffet inden for de kommende måneder, ja sågar inden for de kommende uger, må vi tage stilling til her og nu, og selvfølgelig også til de emner, som venter forude. Men lad os endelig ikke pynte på det ved ikke at tage stilling, ved at forsøge at gemme det i udvalgene og berolige befolkningen på den måde.

Jeg tror, det er så vigtigt, det som sker nu. Hvis man accepterer terapeutisk kloning, åbner man Pandoras æske; dermed rykker mareridtet om det klonede menneske nærmere, skræddersyede mennesker. Den vilkårlige skelnen mellem reproduktive og ikke-reproduktive kloner er et semantisk trick. Betegnelsen terapeutisk kloning er lige så problematisk, for der kan ikke være tale om terapi. Kloner, også terapeutiske kloner, baner vejen for blot at se mennesket som biologisk materiale.

Det er uansvarligt, forsætligt - jeg understreger forsætligt - at frembringe liv for at benytte det som forskningsmateriale. Det er i strid med menneskerettighederne. Det er også en krænkelse af den menneskelige værdighed, hvis vi målrettet fremstiller embryoner som reservedelslager. Derfor må Parlamentet gøre brug af sin mulighed for at handle.

Hr. forskningskommissær, jeg forventer også i dag fra Dem en entydig erklæring om, hvad De har tænkt Dem at gøre, når en medlemsstat tilsidesætter Parlamentets og Rådets beslutninger. Vi har brug for et klart signal, og jeg tror, det ville være et politisk fattigdomstegn, hvis vi ud af loyalitet over for Blair kastede samtlige etiske betænkeligheder over bord.

 
  
MPphoto
 
 

  Grossetête (PPE-DE). - (FR) Hr. formand, hr. kommissær, kloning af mennesker med det formål at skabe et andet tilsvarende individ alene med forædling for øje bør selvsagt forbydes. Det er den holdning, Europa-Parlamentet hele tiden har indtaget, og jeg finder, det kan være på sin plads at erindre herom. Dagens debat drejer sig imidlertid om kloningsteknologi anvendt til terapeutiske formål, hvilket er et spørgsmål, som rummer mange aspekter.

Spørgsmålet rummer medicinske aspekter. Der bør skelnes skarpt mellem terapeutisk kloning og reproduktiv kloning. Celleterapi synes at være en løfterig behandlingsform for patienter med genetisk betingede lidelser eller gennedbrydende lidelser som eksempelvis Alzheimers demens, Parkinsons sygdom eller forskellige former for cancer.

Spørgsmålet rummer etiske og filosofiske aspekter. Hvilken værdi tillægger vi et embryon? Skal vi besvare dette spørgsmål, vender vi tilbage til de mange debatter, vi har haft om abort og kunstig befrugtning. Hvilken værdi tillægger vi de overskydende embryoner, som er et resultat af in vitro-fertilisation, og som er dømt til tilintetgørelse? Kunne de ikke blive til nyt liv?

Spørgsmålet rummer økonomiske og sociale aspekter. Der er tale om en samfundsdebat. Hvilken holdning indtager man til disse spørgsmål i USA og i Japan? Europa må anlægge en global synsvinkel og tage højde for det forskningspotentiale, kloning med terapeutisk sigte rummer.

Der er behov for en grundlæggende debat om disse spørgsmål. Vi støtter de forslag, der er fremsat i så henseende. Der er måske behov for i første omgang at præcisere, hvad vi vil forbyde, og dernæst fastsætte klare rammer for den virksomhed, vi tillader. Grænserne skal ubetinget præciseres. Holdningerne til disse spørgsmål er kulturbundne og varierer fra land til land.

Det bør derfor være de grundlæggende principper, der bestemmer Den Europæiske Unions initiativer på dette område. Disse principper eksisterer. Det er principper som respekten for mennesket, respekten for livet, friheden, men også fremskridt til fælles gavn.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 
 

  Muscardini (UEN). - (IT) Hr. formand, kloning og patenterbarhed er - og skal blive ved med at være - ulovligt for alt, hvad der har med mennesket at gøre. Der er ikke nogen forskel på terapeutisk kloning og reproduktiv kloning. Hensigten kan ikke hellige middelet, når det gælder den menneskelige værdighed, som man først og fremmest må respektere.

Derfor kan man ikke på nogen måde retfærdiggøre brugen af menneskefostre til organfremstilling. Med brugen af disse fostre tilintetgør man nemlig noget, der kunne blive til et menneske, og dette er i klar modstrid med den værdi, man tillægger det erklærede mål om at beskytte andre mennesker. Det ville selvfølgelig være anderledes, hvis det udelukkende drejede sig om at bruge stamceller og ikke fostre.

At forsøge at ændre de grundlæggende regler for livets oprindelse er efter vores mening forkert set ud fra et etisk synspunkt. Vi bør stoppe op og tænke over de mulige konsekvenser af, at man ødelægger det naturlige system. Vi bør også gøre brug af forsigtighedsprincippet, når det gælder terapeutisk kloning. Det er nemlig ikke tilfældigt, at der i det femte rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling for perioden 1998-2002 ikke er taget højde for finansieringen af projekter, som indebærer reproduktiv kloning af fostre, og at der heller ikke er taget højde for finansieringen af forskning i terapeutisk kloning.

Da vi respekterer de forskellige holdninger på området, er det efter vores mening nødvendigt at fastlægge nogle etiske regler, som bygger på respekten for den menneskelige værdighed i den bioteknologiske sektor.

Vi opfordrer Den Europæiske Gruppe vedrørende de Etiske Aspekter ved Videnskab og Ny Teknologi til at tage højde for de risici, der er forbundet med overskridelsen af visse tærskler, hvor alt tilsyneladende er tilladt, hvis man ikke respekterer den menneskelige værdighed. Som formand Prodi siger, er det ønskeligt, at europæerne vil samles omkring nogle fælles værdier.

Kommissionen skal i den henseende fremme en åben debat, så vi kan finde den rette balance mellem de etiske regler, der tager udgangspunkt i vores afvisning af at udnytte menneskekroppen til kommercielle formål, og pligten til at opfylde behandlingskravene.

Vi anmoder Kommissionen om at tage initiativ til en international konvention om brugen af levende materiale for at undgå, at der handles med menneskefostre, og at de bliver brugt til naturstridige formål. Hr. formand, kære kolleger, det er vigtigt, at vi ikke skaber en ny slags menneske, sådan som det tilsyneladende også er tilfældet med natur- og miljøkatastrofer.

 
  
MPphoto
 
 

  Linkohr (PSE). - (DE) Hr. formand, det er ærgerligt, at der ikke er nogen af de britiske kolleger, som støtter regeringens holdning, der har taget ordet. Det ville have været interessant også at høre deres argumenter, for jeg kan tænke mig, at de har gjort sig deres tanker om det. I Storbritannien har embryonforskning frem til dets 14. dag jo været tilladt siden 1990. Jeg tror, det er en logisk konsekvens, hvis dette skridt nu blev fulgt af det næste.

Hvorfor har Storbritannien en anden holdning end kontinentet? Det er da et interessant spørgsmål. Forskellen er åbenbart ikke afhængig af regeringen. Før var det en konservativ regering og nu er det en Labour-regering, og intet er forandret. Hvorfor er den offentlige mening i Storbritannien anderledes end på den anden side af kanalen? Det ville f.eks. være et spørgsmål, som det ville være passende at diskutere i denne forsamling, for vi er så privilegerede at have folkevalgte repræsentanter fra hele Den Europæiske Union. Det var min første bemærkning.

Den anden bemærkning er, at jeg syntes vældig godt om det, som fru Bonino sagde. Det berører mig meget. Jeg ville også gå ind for, at vi i vores principper lader os lede af princippet om adskillelse af stat og kirke. Staten er ikke religiøs. Staten skal respektere religionen. Også jeg respekterer, at nogen er katolsk, protestantisk, jødisk eller noget andet. Men jeg forlanger også, at min mening bliver respekteret. Det kan man imidlertid kun inden for rammerne af princippet om adskillelse af stat og kirke. Dette krav på at være ufejlbarlig har allerede skadet Europa vanvittigt meget. Det bør vi forsøge at komme væk fra. Ingen har monopol på etik. Også de, som har en anden mening, er etiske.

I øvrigt har vi gentagne gange oplevet, hvordan forbud er blevet opblødt i praksis. Det kan alle nævne eksempler på. Derfor er jeg fast overbevist om - uanset hvad vi vedtager - at viden vil finde sin egen vej i et åbent samfund i forbindelse med forskningen, som drives ud fra forskellige synsvinkler. I sidste ende kommer vi ikke uden om at håndtere denne viden ansvarligt på den måde, at vi forsøger at indgrænse den. Man kan godt kræve et forbud mod al forskning, Francis Wurtz. Men det er overordentlig naivt at tro, at dette forbud bliver overholdt. I sidste ende kommer vi ikke uden om at trække nogle grænser.

Her har jeg det lige som mange andre. Alting stritter på mig ved tanken om, at man fusker og forsker med embryoner. Der er bestemt grænser. Men den praktiske erfaring viser mig, at man i sidste ende måske ikke kan gøre meget andet end at sætte nogle grænser for det hele. I øjeblikket er der ikke behov for handling. Vi har tid. Vi bør overveje meget nøje, hvordan vi forholder os til denne sag. Det har vi udvalg til, og nogle gange er det også nyttigt at læse en god bog.

 
  
MPphoto
 
 

  Ahern (Verts/ALE). - (EN) Det er en vigtig europæisk værdinorm, som vi alle ud fra en læg eller religiøs holdning påstår, at vi deler, at forsøg med mennesker kun må være til deres egen direkte fordel. Det er meget risikabelt at fjerne sig fra det princip, og her har vi helt klart fjernet os fra det. Vi må ikke foretage forsøg med mennesker på noget tidspunkt i deres udvikling, og vi må bestemt ikke masseproducere embryoner til forsøg. Næste trin bliver kommerciel udnyttelse, hvilket vores eget biopatentdirektiv tager højde for.

Myndighederne i Det Forenede Kongerige anfører, at trods etiske tvivl er kloning af menneskeembryoner nødvendig, fordi det er den eneste måde at hjælpe patienter med forskellige sygdomme på. Mange forskere afviser dette og anbefaler mere forskning i voksenstamceller for at opnå de samme resultater med hensyn til at helbrede sygdomme. Kan vi ikke sammen finde en måde at behandle stamcelleforskningen på uden at foretage forsøg direkte på mennesker? Jeg håber, at Parlamentet er enig i, at Europa bygger på denne værdinorm.

 
  
MPphoto
 
 

  Purvis (PPE-DE). - (EN) Dette er et følsomt emne, ikke mindst på grund af titlen "Kloning af mennesker". Stamcelleforskning ville være en mindre tendentiøs titel, men min hensigt er at bede om rolig eftertanke og overvejelse af fakta samt implikationerne for den menneskelige race, for vores helbred og velfærd, for videnskabens og sundhedsindustriens fremtid i Europa samt ikke mindst for vores åndelige velfærd.

Så lad os få et par ting på det rene. Faktum er, at kloning af mennesker er forbudt i Det Forenede Kongerige. Der er ingen planer om at ændre på det, og industrien i Det Forenede Kongerige har ingen planer om at udføre kloning af mennesker nu eller i fremtiden. Brugen af embryonale stamceller i forskningen er en kortsigtet reaktion på forskningens behov for at finde nye måder at omprogrammere voksenceller på.

Faktum er, at stamcelleforskning er underlagt en skrap lovgivning, og at den kontrolleres nøje af den meget respekterede myndighed for human befrugtning og embryologi (Human Fertilization and Embryology Authority). Det ville måske være en god idé, hvis medlemsstaterne fik noget lignende.

Det er et faktum, at der er sket interessante fremskridt inden for forskningen i voksenstamceller, men det er stadig forbundet med betydelige ulemper i sammenligning med de embryonale stamcellers unikke karakteristika. Formålet med forskningen i embryonale stamceller er at finde måder at bruge voksenstamceller på, så man kommer ud over disse ulemper.

Så dilemmaet er, om et embryon, som er under 14 dage gammelt, er et levende væsen med samme rettigheder som et levende menneske eller et foster. Uanset om det er rigtigt eller forkert, har denne type forskning været tilladt i Det Forenede Kongerige og USA i de sidste 10 år og med stort udbytte. Efter at have konsulteret eksperter verden over i månedsvis anbefaler forfatterne af Donaldson-rapporten da også, at denne forskning udvides til terapeutiske formål.

Det er Deres valg, kære kolleger. De skal følge Deres samvittighed og Deres tro, men også overveje Deres næstes fremtidige velfærd. At pleje sin næste er også et kristent bud. Og han kan have Alzheimers eller Parkinsons sygdom eller sukkersyge.

 
  
MPphoto
 
 

  Hermange (PPE-DE). - (FR) Hr. formand, det er et både alvorligt og vanskeligt spørgsmål, vi behandler. Det er fremprovokeret af den britiske stillingtagen. Det skal tilføjes, at national lovgivning varierer meget landene imellem på dette område, hvilket åbner mulighed for ukontrolleret anvendelse af de omhandlede teknikker. Som også påpeget af Françoise Grossetête for et øjeblik siden må vi imidlertid, når vi betragter disse anvendelser af kloningsteknologierne, spørge, hvilken værdi landene tillægger et princip som respekt for menneskelivet, fra embryonstadiet. Princippet følger af artikel 18 i Den Europæiske Konvention om Menneskerettighederne, som forbyder fremstilling af embryoner til human brug.

De forskelligartede bestemmelser vidner om, at der er tale om en kompleks debat. Det er grund til at stille en række spørgsmål, som alle er nært forbundne. Hvordan definerer vi respekt for livet? Hvordan definerer vi forstadier til embryoner i modsætning til embryoner? Skal vi tillade forskning omhandlende embryoner, hvis denne har et terapeutisk sigte? Hvor hentes stamcellerne? Skal vi tillade kloning af embryoner? Hentes stamceller fra voksne væv såvel som fra fostervæv? Skal vi tillade frembringelse af embryoner med andet sigte end at give liv? Kan vi forsvare at fraskrive os muligheden for fortsat forskning på et område, som synes løfterigt, når det gælder bekæmpelsen af alvorlige sygdomme, som i dag er uhelbredelige?

Det er store spørgsmål, og svarene har vidtrækkende konsekvenser. Det drejer sig om livets mening. Vi bør derfor etablere en dialog om disse spørgsmål, i første omgang i EU's institutioner. Jeg beklager derfor også, hr. kommissær, at Kommissionens formand i mandags fremførte sine synspunkter over for pressen, før de var kendt af Europa-Parlamentet. Jeg skal tilføje, at kommissionsformandens holdninger var både velovervejede og afbalancerede.

Endvidere mener jeg, at Europa-Parlamentet med henblik på en sådan debat bør nedsætte et parlamentarisk ad hoc-udvalg, som i første række hurtigt bør tage initiativ til at høre eksperter fra forskellige miljøer i såvel Europa som USA. Der bør imidlertid også skabes en offentlig debat om disse spørgsmål. Jeg foreslår derfor, at der arrangeres europæiske kongresser om bioetik, ligesom jeg foreslår, at der oprettes et organ, som kan danne ramme om de aktiviteter, der pågår på dette felt. Dette også set i lyset af, at vi opretter adskillige observationscentre til ingen nytte. Jeg foreslår, at vi opretter et europæisk agentur for reproduktiv medicin og bioteknologi.

 
  
MPphoto
 
 

  Busquin, Kommissionen. - (FR) Hr. formand, tillad mig at besvare det konkrete spørgsmål, der blev stillet af hr. Liese. Spørgsmålet omhandlede det femte rammeprogram. Svaret er klart. Rammeprogrammet omfatter ikke forskning omhandlende kloningsteknikker med reproduktivt eller terapeutisk sigte. Dette fremgår klart og udtrykkeligt af det femte rammeprogram, hvilket hr. Liese givetvis også ved - programmet er som bekendt underlagt den fælles beslutningsprocedure.

Rammeprogrammet udelukker således for øjeblikket klart disse former for forskning. Jeg fandt det ønskeligt at præcisere dette forhold på foranledning af hr. Lieses spørgsmål.

Hvad angår debatten om kloning ønsker Kommissionen, som også anført i mit indledende indlæg, at deltage i debatten sammen med Europa-Parlamentet. Der er, som det fremgår, tale om komplekse og interessante problemstillinger.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Jeg har modtaget otte beslutningsforslag i henhold til artikel 37, stk. 2(1).

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen kl. 12.

 
  
  

FORSÆDE: Alonso José PUERTA
Næstformand

 
  

(1) Se protokollen.

Seneste opdatering: 6. august 2004Juridisk meddelelse