Cem Özdemir, for Verts/ALE-Gruppen. - (EN) Hr. formand, jeg takker kommissæren for hans indlæg. Jeg vil gerne på min gruppes vegne give udtryk for vores store bekymring over situationen i Tyrkiet, som vi har set i medierne. I den sidste uge har mindst 15 mennesker mistet livet under sammenstød mellem demonstranter og tyrkiske sikkerhedsstyrker i sydøst, og under terrorangreb i Istanbul. Vi fordømmer stærkt den uforholdsmæssigt store magtanvendelse fra politistyrkerne i Diyarbakir og Kiziltepe.

Samtidig undsiger vi energisk provokationerne fra PKK, hvis ledere med vilje tilskynder til vold og optøjer. Efter at tre bybusser blev brændt i Istanbul uden nogen tab, blev to små søstre dræbt søndag aften, da en bus blev angrebet. Det flertal af kurdere, som ønsker at opbygge et anstændigt liv i byerne eller vende tilbage til deres landsbyer, bør ikke tages som gidsler for en kynisk ledelse, der har forbindelse til den militære fløj af PKK, der ønsker at få konflikten til at eskalere, såvel som nogle inden for militæret, domstolene og bureaukratiet i Tyrkiet.

I lyset af de begivenheder, der har fundet sted for nylig, føler vi, at nogle af vores kolleger i Parlamentet ikke fortalte hele historien i de e-mails, der har cirkuleret i den seneste tid. De giver indtryk af en situation, hvor alt er sort og hvidt, og hvor ingen tyrker ønsker at give flere rettigheder til kurderne, mens hver kurder er et undertrykt offer. Det er derfor, jeg mener, det er vigtigt, at vi henleder opmærksomheden på den debat, der i øjeblikket foregår i de civile samfund i Tyrkiet, blandt intellektuelle af både tyrkisk og kurdisk oprindelse.

Lad mig påpege, hvad de har sagt. For det første må en kurdisk identitet endelig officielt anerkendes i Tyrkiet af den tyrkiske stat, for det andet har politikken med assimilering af kurderne været en total fiasko, for det tredje må den tyrkiske stat sikre, at den genvinder kurdernes tillid og tilliden hos alle borgere i Tyrkiet, og for det fjerde kan der ikke komme nogen fredelig løsning, hvis man insisterer på, at PKK er statens officielle forhandlingspartner, for det vil ikke ske.

Lad mig afslutningsvis citere en tidligere borgmester i Diyarbakir, der lige har påpeget, at "hvis vi skal have virkelig fred her, så må PKK tilpasse sig den nye situation i verden. Den tyrkiske stat er ved at blive mere demokratisk. PKK må blive det samme. De bør opgive idéen om væbnet kamp og åbne en respektfuld dialog med kurdere, der har en anden opfattelse. De må også forny deres ledelse. Organisationen blev dannet med en koldkrigsmentalitet. Den må udvikle sig."