Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling om fem beslutningsforslag om sagen om senderen "Radio Caracas TV" i Venezuela⁽¹⁾.

  José Ribeiro e Castro (PPE-DE), forslagsstiller. - (ES) Hr. formand! Mine damer og herrer, vi er i Venezuela vidne til et klassisk fænomen med en stadig større koncentration af autoritær magt. Den venezuelanske leder taler ofte om sig selv som fremmer af en revolution, og derfor er det på sin plads at kontrollere, om revolutionen er demokratisk eller ej. Det er den desværre ikke.

Der tages stadig flere skridt imod frihedsrettighederne, de grundlæggende rettigheder, pluralismen og den sociale harmoni. Jeg kunne tale om andre bekymrende fænomener inden for det politiske, forfatningsmæssige, lovgivningsmæssige, sociale og endda, for nyligt, det militære område. Det er kendsgerninger, der bekymrer alle demokrater og det venezuelanske folks venner i verden, og det bekymrer også den store portugisiske befolkningsgruppe, der bor og arbejder i Venezuela.

Vi ved, at det kostede venezuelanerne dyrt at få indført demokratiet for 50 år siden, og vi ønsker, at de skal blive ved med at have det. Vi ved også, at politisk og social stabilitet er værdifuldt for udviklingen, friheden og freden.

I dag koncentrerer vi os om senderen "Radio Caracas TV" og den trussel, som dette udgør for ytringsfriheden, der er en almengyldig og grundlæggende rettighed. Jeg vil ikke gå i detaljer, men det var præsident Chávez, der den 28. december meddelte beslutningen om at lukke Radio Caracas udsendelser på baggrund af nogle særdeles alvorlige politiske beskyldninger.

Den kompetente myndigheds forvaltningsafgørelse er først kommet tre måneder senere, den 28. marts, og den nævner ingen af de særdeles alvorlige beskyldninger, som også Venezuelas Ambassade i Bruxelles har informeret os om. Ingen af disse beskyldninger er blevet bevist i retten, og Det Nationale Telekommunikationsråds (CONATEL) forvaltningsafgørelse nævner forskellige forslag om oprettelse af en public service-kanal i en proces, som vi i vores lande ville betegne som ulovlig og vilkårlig.

Sindene er blevet bragt i kog, og vi har set, at der er folk, der demonstrerer i gaderne imod denne beslutning. Vi ved takket være meningsmålingerne, at offentligheden også er imod, og vi ved også, at sagen er politisk, og da den er politisk, er det også en dårlig sag.

Vi opfordrer til, at man forsvarer retsstaten og appellerer til dialog: dialog og retsstat. Kort og godt.

  Giusto Catania (GUE/NGL), forslagsstiller. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Der er en international kampagne i gang for at fratage Venezuela, dets demokratisk valgte præsident og alle dets demokratiske institutioner deres legitimitet. Der er en direkte sammenhæng mellem debatten i dag og denne internationale kampagne, og selv Europa-Parlamentet er ganske upassende i gang med at drøfte et spørgsmål, der udelukkende henhører under den venezuelanske nationale regerings kompetence. Desuden er debatten malplaceret, da vi fokuserer på krænkelser af menneskerettigheder, selv om vi alle er klar over, at menneskerettighederne ikke er blevet krænket.

I realiteten er der tale om et politisk træk. Det er ikke tilfældigt, at dette dagsordenspunkt blev foreslået af en gruppe medlemmer af Europa-Parlamentet og ikke af en officiel delegation i Parlamentet, som nogle har forsøgt at påstå, nærmere bestemt de medlemmer, der tog til Venezuela, hvor de udelukkende mødtes med medlemmer af oppositionen.

I realiteten henhører spørgsmålet om den manglende fornyelse af sendetilladelsen til Radio Caracas TV udelukkende under den venezuelanske regerings kompetence, og dens afgørelser er i overensstemmelse med landets love og forfatning. Radio Caracas TV vil kunne sende via kabel, satellit og internettet, og de personer, der hævder, at denne afgørelse krænker ytringsfriheden, ved således godt, at det er løgn. Det sker meget ofte i Europa, at sendetilladelser ikke fornys, og alligevel har Europa-Parlamentet aldrig talt om krænkelser af menneskerettigheder og indskrænkning af ytringsfriheden.

Ytringsfrihed og mediepluralisme og tv-radiospredningsvirksomhed er garanterede rettigheder i Venezuela. I denne konkrete sag med Radio Caracas TV taler vi om en tv-station, der spillede en aktiv rolle og støttede statskuppet i 2002 og olieblokaden i 2002 og 2003. Anklager om undergravende aktiviteter bør derfor rettes mod dem, der har tilskyndet til Venezuelas demokratiske og konstitutionelle regimes sammenbrud gennem en terrorkampagne og ved at manipulere med oplysninger, og helt sikkert ikke mod en demokratisk valgt regering, der aktivt viser sit sociale engagement.

  Marios Matsakis (ALDE), forslagsstiller. - (EN) Hr. formand! RCTV er en privatejet tv-station, der har eksisteret i Venezuela i over 50 år. Der er desværre blevet sat en skamplet på RCTV's historie på grund af dens påståede kontroversielle rolle i kupforsøget i Venezuela i april 2002. Det anses for at være hovedårsagen til den nationale telekommunikationsstyrelses afgørelse om ikke at forny RCTV's sendetilladelse, en afgørelse, der er blevet stadfæstet ved en højere retsinstans.

Denne afgørelse skal holdes op mod behovet for at fastholde princippet om pressefrihed og mediepluralisme. Jeg indrømmer, at situationen ikke er enten sort eller hvid, og at der ikke er langt mellem de forskellige holdninger, men vi hælder ganske lidt til at mene, at pressefriheden må have forrang, og at der skal føres bevis for påstandene om RCTV's misgerninger i retten. Min gruppe støtter derfor beslutningen i sin nuværende form.

  Monica Frassoni (Verts/ALE), forslagsstiller. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance mener, at den manglende fornyelse af sendetilladelsen til RCTV er et politisk set uheldigt tiltag, idet sådanne foranstaltninger bør være begrænset til særlige tilfælde fastlagt i lovgivningen.

Vi nægter samtidig at blive inddraget i en kampagne, der ikke kun er berettiget på baggrund af begivenhederne i Venezuela, men også i en EU-medlemsstat, nemlig Spanien, hvor denne metode bruges aktivt. Vi mener ikke, at Parlamentet har mulighed for at behandle disse spørgsmål på en troværdig måde i en presset situation, hvor der ikke er mulighed for baggrundsstudier omkring ytringsfriheden, ikke blot i Venezuela, men sandelig også i forskellige andre EU-medlemsstater.

Vi kan ikke dele os i venstre og højre i forbindelse med sådanne spørgsmål. Vi kan ikke afholde en afstemning, hvor den en side af Parlamentet går i den ene retning, og den anden side går i den anden retning. Vi er nødt til at sende et positivt budskab, der tilskynder til dialog, og som ikke fremmaner fantasibilleder og djævle. Selv om vi ikke vil støtte beslutningen, tror og håber vi, at der vil blive vedtaget et punkt, der sikrer, at vores kompetente udvalg kan samarbejde omkring disse spørgsmål med henblik på at nå frem til en fælles holdning, der måske kan bidrage til debatten i Venezuela.

Det er ikke et spørgsmål om indblanding i nationale anliggender, men vi bør ikke kaste rundt med ord som "legitimitet" og "illegitimitet" på må og få. Vi taler om et alvorligt spørgsmål. Vi anerkender, at der bestemt er en risiko for indskrænkning af friheden i Venezuela, men dette begrunder ikke en heksejagt, der desuden ikke er EU værdig.

  Marcin Libicki (UEN), forslagsstiller. - (PL) Hr. formand! Når vi taler om ytringsfrihed og det forhold, at præsident Chávez besluttede ikke at forny sendetilladelsen for en af de største radio- og tv-stationer i Venezuela, bør vi overveje generelt, hvor grænserne for frihed går. Vi er enige om, at frihed ikke er et absolut begreb, at den er begrænset ud fra hensynet til andre mennesker, at den er begrænset af moralske principper, og at den kan være begrænset af retlige principper. Friheden skal tjene et formål. Pressefriheden er selve hjørnestenen i den formålstjenlige frihed.

Derfor er jeg overrasket over, at visse venstreorienterede medlemmer af Europa-Parlamentet som så ofte før forsøger at retfærdiggøre, at friheden kan indskrænkes, blot fordi der er tale om politiske modstanderes frihed. Ifølge en af de tidligere talere er vores frihed en god ting i modsætning til vores modstanderes frihed. Denne form for frihed er overhovedet ikke frihed. Det er noget, vi har oplevet og observeret. Vi boede i en kommunistisk stat, hvor folk sagde, at der skulle være frihed, men kun for os og ikke for vores modstandere, jf. det berømte motto "Ingen frihed for frihedens fjender".

Kommunismen faldt, og det så ud, som om der ville blive fred. Det har imidlertid vist sig, at kommunismen er som en hydra, der dukker op igen i forskellige dele af verden, og at den stadig har sine forsvarere, selv her i Parlamentet. De siger, at hr. Chávez handler rigtigt, når han lukker munden på dem, han ikke kan lide, og det viser sig, at nogle af de tilstedeværende her i dag heller ikke kan lide disse mennesker.

Vi skal tage os i agt for venstrefløjen, den ekstreme venstrefløj, der altid er parat til at forsvare enhver indskrænkning af menneskerettighederne, når det tjener deres formål.

  Daniel Hannan, for PPE-DE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Diktaturer skabes ikke fra den ene dag til den anden. De skabes gennem tusindvis af små omvæltninger af den demokratiske orden - forfølgelse af oppositionsledere, undergravning af valgkommissioner, ødelæggelse af retssystemet, opløsning af nationalforsamlinger, og ikke mindst ved at bringe uafhængige medier til tavshed

Hugo Chávez' Venezuela minder lidt om Østeuropa sidst i 1940'erne. Der afholdes stadig valg, der er stadig oppositionspartier, der er stadig uafhængige aviser, men der er ingen tvivl om, hvilken vej det går. Det er korrekt, at præsident Chávez ikke har annulleret valgprocessen, men der blev jo også afholdt valg hvert fjerde år i Comecon-landene gennem hele koldkrigsperioden. I dag afholdes der valg i de fleste af de lande, der er hr. Chávez nærmeste allierede - Iran, Belarus, Zimbabwe - men sagen er blot, at modstanderne af regimet har vanskeligt ved at deltage i disse valg, og derfor bør vi bekymre os over forfølgelsen og udvisningen af hr. Chávez' kritikere.

Venezuela er ikke Cuba, i det mindste ikke endnu, men den efterladenhed, som visse medlemmer af Parlamentet har udvist, er i bedste fald naiv og i værste fald skændig. Vi er vidne til en langsom kvælning af en politik, der engang var åben og liberal. Om ikke andet, så lad os for Guds skyld i det mindste give udtryk for vores misbilligelse!

  Manuel Medina Ortega, for PSE-Gruppen. - (ES) Hr. formand! Jeg tager ordet her i salen for at forsvare pressefriheden: her, i Venezuela og hvor som helst i verden.

Den Socialdemokratiske Gruppe har støttet et forslag til beslutning, der grundlæggende set er blevet stillet af Gruppen De Grønne med visse ændringer, og vi støtter det fortsat her i Parlamentet.

Det gør vi, fordi der, som de tidligere talere har nævnt, afholdes valg i Venezuela. Fru Frassoni og jeg har været der som repræsentanter for EU ved det sidste valg, og vi har set, at det var en fair valgproces. I Venezuela er der pressefrihed.

Det er korrekt, at det ikke er godt at begrænse pressefriheden, og vi bør være bekymrede over ethvert skridt af denne art, men vi er også nødt til at anerkende, at den venezuelanske regering er en demokratisk regering, og at der er retsgarantier. En intervention fra vores side kan derfor blive fortolket som om, at EU blander sig i interne forhold i et land, der befinder sig i en ret følsom situation.

Venezuela er i dag delt i to, og det sidste, vi bør gøre, er at bidrage til et sammenstød mellem venezuelanerne. Europa-Parlamentets og EU's rolle bør være at optræde imødekommende over for de venezuelanske myndigheder, samfund og politiske kræfter for at undgå, at denne konflikt udvikler sig til det værre.

  Sarah Ludford, for ALDE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Det er rigtigt, at præsident Chávez' økonomiske og sociale politikker er en stor udfordring for magtfulde interesser, og der er muligvis, som hr. Catania påstår, en kampagne i gang for at fratage regeringen dens legitimitet. Formålet i dag er imidlertid ikke at diskutere fordelene og ulemperne ved hans socioøkonomiske politikker eller Venezuelas interne politikker. Dette beslutningsforslag er udtryk for en bekymring over undertrykkelsen af pluralisme og opposition, og det er vores opgave. Det er en skam, hvis ophævelsen af præsident Chávez til et ikon for antiglobalisering og antikapitalisme hindrer visse medlemmer af Europa-Parlamentet i at se, at udviklingen går i en autoritær og udemokratisk retning. Jeg er enig med hr. Hannan, hvilket sjældent sker.

Det er sket for borgmesteren i min by, London, hr. Livingstone fra Labour-Partiet. For et år siden udtalte han: "Folk har i mange år stillet krav om, at sociale fremskridt og demokrati skal gå hånd i hånd, og det er præcis det, der sker i Venezuela i dag. ... Det er overhovedet ikke et vanskeligt valg for Chávez. Han er ved at gennemføre et progressivt program, som han har fået mandat til af vælgerne".

Det er korrekt, som hr. Hannan påpegede, at der stadig afholdes valg, men vi er uden tvivl vidne til en udvikling i autokratisk retning, hvor holdninger, der ikke behager regimet, undertrykkes. Vi morede os lidt over, at hr. Livingstone, da han for seks måneder siden rejste 5.000 mil for at besøge præsident Chávez, desværre strandede i Cuba, da præsidenten ikke havde tid til at mødes med ham. Det grinte vi af. Det er imidlertid temmelig alvorligt, når en demokratisk valgt person som borgmesteren i Europas efter min mening førende by ønsker at fedte for en person, der ikke blot er populistisk, men i stigende grad autoritær. Baggrunden for dette beslutningsforslag er overtrædelser af menneskerettighederne i Venezuela.

  Raül Romeva i Rueda, for Verts/ALE-Gruppen. - (ES) Hr. formand! Vi har sagt det, og det er nødvendigt at gentage det: Ytringsfrihed er ikke kun en grundlæggende rettighed, det er en garanti for demokratiet. Det er derfor nødvendigt at beklage, for ikke at sige bekæmpe, ethvert forsøg på at begrænse eller krænke den, uanset hvor det finder sted.

Det er netop det, der kommer til udtryk i den fælles beslutning, som Verts/ALE-Gruppen og GUE/NGL-Gruppen har stillet, og hvori vi grundlæggende anmoder om to ting. For det første, at den venezuelanske stat garanterer en mangfoldig presse og sikrer, at der ikke sker en koncentration, som en mekanisme til at styrke ytringsfriheden, og for det andet, at de venezuelanske medier, såvel de offentlige som de private, opfordres til at forsøge at informere objektivt og upartisk om valgpolitikken.

Beslutningen noterer sig desuden den venezuelanske regerings meddelelse om, at den nøje vil efterleve de beslutninger, som den dømmende magt træffer, og vi tilføjer, at det ville være godt, om vi alle gjorde nøjagtig det samme.

Jeg synes oprigtig talt, at det er en særdeles afbalanceret beslutning, som er i overensstemmelse med principperne om ytringsfrihed og en mangfoldig presse. Jeg kan derfor kun opfatte det alternative forslag, som PPE-DE-Gruppen, ALDE-Gruppen og UEN-Gruppen har stillet på grund af interne spanske politiske motiver, som en begrundelse, som ikke har noget at gøre med det grundlæggende spørgsmål, vi drøfter. Det er et udslag af politisk opportunisme, som jeg beklager, og som også har fundet sted ved andre lejligheder her i Parlamentet.

Den undlader at nævne fundamentale kendsgerninger som f.eks. den kendsgerning, at den manglende fornyelse af licensen kun gælder VHF-udsendelser og ikke de udsendelser, der foretages pr. kabel, UHF, satellit eller internet.

Det drejer sig ikke her om at beslutte, om vi er mere eller mindre for, eller om vi har mere eller mindre sympati for Hugo Chávez: Det er ikke det, der er spørgsmålet. Det, vi drøfter, er ytringsfriheden, men lad os venligst gøre det uden at forfalde til demagogi.

  Sahra Wagenknecht, for GUE/NGL-Gruppen. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Med den foreliggende beslutning forsøger de konservative grupper endnu en gang at misbruge emnet menneskerettigheder til egne formål. Det handler slet ikke om mediefrihed, det handler om at anklage Venezuela, en regering, der gang på gang har fået et overvældende votum fra befolkningen ved de demokratiske valg, en regering, der kæmper en seriøs kamp mod fattigdom, mod udnyttelse i landet, og som dermed naturligvis også står i modsætning til de fleste europæiske regeringer, der med deres neoliberale agenda øger kløften mellem rig og fattig.

Rent faktisk skulle man for længst have beskæftiget sig med de private mediemogulers og de private mediekonglomeraters magt og etableringen af en virkelig demokratisk mediekultur netop i Europa. I stedet for at blande sig arrogant i den venezuelanske mediepolitisks anliggender ville det være mere passende at tage ved lære af den bolivianske revolutions demokratiske og sociale krav. Der findes også alternativer til neoliberalismen i Europa.

  Bogusław Sonik (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Venezuelas præsident, Hugo Chávez, har sagt, at han ikke vil forny sendetilladelsen for en af de største private radio- og tv-stationer, Radio Caracas TV, der har været beskæftiget med radio- og tv-virksomhed i 53 år.

Dette tiltag er intet mindre end et angreb på demokratiet og ytringsfriheden såvel som et forsøg på at underminere private mediestationer, som er kritiske over for den venezuelanske regering. Denne afgørelse er uacceptabel og strider imod alle internationale traktater, som Venezuela har undertegnet, og som forpligter landet til at respektere mediepluralismen, og dertil kommer, at ytrings-, kommunikations-, og informationsfriheden er garanteret i artikel 57 og 58 i den venezuelanske forfatning. Begivenhederne i Venezuela er ekstremt bekymrende, da de er endnu et eksempel på de åbenlyse krænkelser af menneskerettigheder og civile rettigheder i lande, der kalder sig demokratier såsom Cuba, Kina eller Venezuela.

Anna Politkovskajas død, en russisk journalist, som fordømte Kremls aktiviteter i Tjetjenien, chokerede for nylig verden. EU bør klart og eftertrykkeligt fordømme forsøg på at lukke munden på journalister, der har haft mod til at kritisere regeringen. Vi kan ikke fortsat udvise ligegyldighed over for krænkelser af demokratiske principper.

  Georgios Toussas (GUE/NGL). - (EL) Hr. formand! Den overfladiske interesse, der udvises af de politiske grupper fra Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater, Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa og Union for Nationernes Europa, der under påskud af ytringsfriheden og gennem en fælles beslutning i Europa-Parlamentet fremfører de falske påstande, der er blevet fremsat af ejerne af radio- og tv-stationen Radio Caracas TV, og de reaktionære politiske kræfter i Venezuela, der begge spillede en fremtrædende rolle i forbindelse med kupforsøget i 2002, olieembargoen i 2003, de undergravende aktiviteter under folkeafstemningen om afsættelsen af præsidenten og de konstante, åbenlyse krænkelser af reglerne for informationsfrihed, er et utilsløret og uacceptabelt anslag mod såvel regeringen som befolkningen i Venezuela.

Information er en social handelsvare, og 82 % af radio- og tv-stationerne er således ejet af private selskaber. Radio- og tv-frekvenserne i Venezuela er et socialt gode, som tilhører landets befolkning, og regeringen forvalter disse i retlig henseende. Den venezuelanske regering overholder fuldt ud nationale og internationale bestemmelser om informationsfrihed.

Det kræver stort mod at angribe Venezuelas regering fra denne tribune, når det er klart, at baggrunden for angrebet er en anden. De ønsker dybest set at genoprette status quo ante i Venezuela. De ønsker de værdiproducerende ressourcer i Venezuela, og de ønsker, at udnyttelsen af befolkningen i Venezuela fortsætter, og Europa-Parlamentet og befolkningen i Venezuela vil ikke tillade det.

  Zuzana Roithová (PPE-DE). - (CS) Hr. formand! Præsident Hugo Chávez har ikke fornyet Radio Caracas Televisións sendetilladelse. Titusindvis af venezuelanske borgere har været på gaderne for at forsvare den frie udsendelse af programmer, og de forventer, at det demokratiske Europa hjælper dem. De er klar over, at hvis de mister friheden til at sende programmer, kan de se frem til "cubanske tilstande". De er klar over, at de snart vil være fanger i deres eget land ligesom cubanerne uden uafhængig information, fordi de mister muligheden for at træffe beslutninger om egne anliggender på demokratisk vis. Chávez har til hensigt at bringe medierne til tavshed og knuse oppositionen, der advarer om, at nationalisering og enevælde ikke vil sikre udviklingen i landet, men føre til fødevarerationer for de fattige på den ene side og luksus og ubegrænset magt til det kommunistiske oligarki på den anden side. Venezuela, Cuba og Bolivia er en farlig alliance af autokratiske regimer, der udbreder antidemokratiske ideologier i Latinamerika og Vestindien. Europa vil ikke fortsat tie. Vi insisterer på, at Venezuela opfylder sine internationale menneskerettighedsforpligtelser, og at de uafhængige medieselskaber sikres lige vilkår.

  Dalia Grybauskaitė, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Kommissionen har fulgt nøje med i debatten om Radio Caracas TV's fremtid, og vi blev fra begyndelsen bekymret over udtalelserne fra Venezuelas præsident og medlemmer af den venezuelanske regering om, at sendetilladelsen ikke ville blive fornyet efter den 27. maj.

Kommissionen har rejst dette vigtige spørgsmål over for de venezuelanske myndigheder flere gange. Vi har altid understreget den enkelte stats suveræne ret til at organisere og regulere dets egne politikker på radio-tv-området, men vi har også understreget den betydning, som EU tillægger ytringsfriheden, der er hjørnestenen i demokratiet og retsstatsprincippet. Kommissionen har i sine kontakter med den venezuelanske regering også understreget, at den støtter alle initiativer, der har til formål at fremme dialogen og den gensidige forståelse, og understreget, at tilladelsesprocedurer for radio- og tv-medier skal være gennemsigtige og ikkediskriminerende.

Kommissionen modtog et brev i april fra hr. Granier, tv-direktøren, og medlemmer af Primero Justicia. Den har også afholdt møder med myndighederne og medlemmer af det venezuelanske parlament og har lyttet opmærksomt til de argumenter og forklaringer, der er blevet fremført fra begge sider.

Jeg vil gerne forsikre Parlamentet om, at Kommissionen holder nøje øje med udviklingen gennem sin delegation i Venezuela og gennem sit tætte samarbejde med EU-medlemsstaternes diplomatiske repræsentationer i Caracas.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted efter forhandlingerne.